Tror du, at den trådløse teknologi er sikker? Læs advarslerne, der er skrevet med småt
Mobiltelefoner, trådløse enheder og Wi-Fi legetøj har instruktioner, der advarer brugerne mod at holde enhederne ind til kroppen.
Environmental Health Trust har samlet et udvalg af trådløse enheder med eksponeringsadvarsler for radiofrekvent stråling (RF)
Oversigten
Oversigten omfatter de bedst sælgende trådløse telefoner, mobiltelefonteknologi (Apple Airpods, Fitbit, GoPro og Apple Airtag) og 19 legetøj inklusive Wi-fi Barbie og Wi-fi Barbie Dreamhouse. Oversigten indeholder også tv, “Smart Home Tech”, bærbare computere og printere, spil, ure og teknologi, der bruges til og omkring spædbørn.
Alle produkterne angiver, at de udsender RF-stråling, og de fleste anbefaler en afstand på mellem 5 og 15 mm for mobiltelefoner og omkring 20 cm til bærbare computere, printere, routere og smarte højttalere.
Eksempler:
Advarsler inkluderer: “iPhone evalueres i positioner, der simulerer brug mod hovedet, uden adskillelse, og når den bæres eller bæres mod kroppens torso, med 5 mm adskillelse… For at reducere eksponeringen for RF-energi skal du bruge en håndfri mulighed, såsom den indbyggede højttalertelefon, hovedtelefoner eller andet lignende tilbehør.”
“Det anbefales at bruge produkterne på en sådan måde, at potentialet for menneskelig kontakt minimeres under normal drift … Denne enhed skal installeres og betjenes med mindst 20 cm mellem radiatoren og din krop.”
“Når du placerer Apple Watch tæt på dit ansigt, skal du holde mindst 10 mm afstand for at sikre, at eksponeringsniveauerne forbliver på eller under de testede niveauer.”
Klik på billedet og få hele oversigten, hvor du kan finde de anbefalede afstande for den aktuelle enhed:
Stor uvidenhed
De fleste mennesker er fuldstændig uvidende om de med småt skrevne instruktioner. Det franske strålingsagentur, National Frequency Agency (ANFR) oplyste i 2017, dog først efter en retskendelse, at de 9 ud af 10 mobiltelefoner overskrider regeringens grænseværdier for stråling, når de testes på den måde de bruges i praksis, dvs. i kontakt med kroppen. Marc Arazi, der grundlagde NGO’en Alert Phonegate fortæller, at: “Da disse data blev tilgængelige, opdagede vi straks, at nogle telefoner overskred værdierne ekstremt ift. de opgivne SAR værdier i manualerne, kunne SAR værdien være 10-40 gange højere end det, der blev annonceret af producenten“.
Frankrigs nationale sundhedsagentur (ANSES) erklærede i en rapport i juli 2016, at offentligheden i vid udstrækning er uvidende om producenternes instrukser om at holde afstand mellem mobiltelefoner og kroppen. ANSES udtalte, at det var “usandsynligt, at folk, især børn, er opmærksomme på betingelserne for brug tæt på kroppen, som defineret af producenterne.”
En uafhængig undersøgelse fra Canadian Broadcasting Corporation (CBC) på mere end 11.000 canadiere fandt, at mere end 80 pct. var uvidende om producenternes anbefalede brugsafstand, og 67 pct. indrømmede, at de brugte og opbevarede deres telefoner helt ind mod kroppen.
En dansk stikprøveundersøgelse viste at blot 8% af de adspurgte kendte til Sundhedsstyrelsens restriktive mobiltelefon anbefalinger:
- Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højtalerfunktionen.
- Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale.
- Begræns varigheden af samtaler.
- Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet.
- Begræns samtaler under dårlige sende/modtageforhold (kan ses på displayet) og i transportmidler.
- Dæk ikke telefonen til med sølvpapir eller lignende.
- Sammenlign telefoners SAR-værdi. Lavere SAR-værdi medfører lavere eksponering.
Den faktiske adfærd
Forbrugerne advares om at holde enheden væk fra kroppen, men når vi observerer hvordan folk bærer deres telefoner – de er typisk gemt i en lomme (tæt på kroppen); i et armbånd (kropskontakt), og mange mennesker taler i telefonen ved at sætte den helt op til hoved og øre -hvilket på alle måder er en farlig nærhed til den radiofrekvente stråling.
Forældede sikkerhedsgrænser
“De fleste mennesker er ikke opmærksomme på disse instruktioner. Endnu vigtigere er det, at trådløse sikkerhedsgrænser nu er 25 år gamle. Så vi anbefaler at holde endnu mere afstand end producentens anvisninger. Det er bedst at vælge enheder uden RF-emissioner,” udtaler Devra Davis, Ph.D., præsident for EHT og en epidemiolog og toksikolog, der har præsenteret resultater for kongressen om farerne ved den trådløse stråling. Davis var også medvirkende til at få rygning forbudt fra fly, og hun var en del af et Nobels fredsprishold om klimaændringer. Davis fortsætter, “den trådløse industri vil fortælle dig, at der ikke er nogen risiko ved det trådløs, men det er ikke, hvad de mange peer-reviewed videnskabelige undersøgelser eller den voksende gruppe af eksperter vil fortælle dig. Det der er skrevet med småt på den trådløse teknologi advarer tydeligt brugerne om at holde enhederne væk fra direkte kropskontakt.” (1)
SAR-værdi
Mængden af en mobiltelefons stråling angives i en måleværdi kaldet SAR, der står for Specific Absorption Rate og måles i watt pr kilo (W/kg). SAR-værdien er udtryk for den effekt, som et område af kroppen på 10 gram kropsvæv maksimalt modtager fra mobiltelefonen – altså i den mest ekstreme situation. I EU er ICNIRP’s SAR-grænseværdi 2.0 W/kg gennemsnitligt fordelt over 10 gram kropsvæv. (I USA er den 1.6 W/kg)
SAR-værdien varierer fra den ene mobiltelefonmodel til den anden. Generelt kan man sige, at jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt bliver man påvirket af. En lav SAR-værdi er dog ikke udtryk for at telefonen er ”sikker” at tale i, og derfor ingen garanti for at telefonen er ufarlig.
De mest kritiserede begrænsninger ved SAR-værdier er:
- En mobiltelefons SAR-værdi vurderes ved hjælp af en kunstig laboratoriemodel af en meget stor og voksen mand, i praksis fyldes et plastikhoved med en opløsning af vand, salt og sukker. (*) En tændt mobiltelefon placeres ved “øret”, hvorefter evt. temperaturændring måles i væsken), men et menneske kan ikke reduceres til et plastikhoved med suppe.
- Telefonen placeres som regel i den afstand fra øret som producenten anviser i brugsanvisningen (2-5 cm)
- Der tages ikke højde for kvinder, børn eller prænatal eksponering
- Jo lavere SAR, jo mindre udsættes brugeren for de opvarmende effekter af mikrobølgestråling – ikke andre effekter
- Tager ikke højde for de ikke-termiske ROS (reaktiv oxygen syndrom) effekter som forbindes med DNA-skader.
*) Modellen er en test dummy der benævnes ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. SAM’s hovedstørrelse er kun relevant for 3% af befolkningen.
Elektromagnetisk følsomhed (EMS)
EMS kaldes almindeligvis også elektrosensitivitet, elektrohypersensitivitet (EHS), mikrobølgesyndrom / sygdom og radiofrekvenssygdom. Prævalensestimater viser, at op til 30% af befolkningen er påvirket af EMS – en tilstand, hvor radiofrekvent stråling udsendt fra smartphones, Wi-Fi, mobilmaster, smarte målere osv., producerer negative helbredseffekter eller forværring af eksisterende sundhedsmæssige forhold. Speciallæge i almen praksis gennem 35 år John Jalving har tidligere vurderet at 8-10% af den danske befolkning lider af EHS.
Symptomer på EMS:
- Hovedpine
- Kognitiv svækkelse
- Desorientering
- Søvnforstyrrelser
- Udmatning
- Tinnitus (ringen for ørerne)
- Svimmelhed
- Kvalme
- Hududslæt
- Adfærdsproblemer
- Humørsvingninger
- Angst
- Depression
Pingback: 'Simple tekniske justeringer' kan reducere strålingen fra mobiltelefonen - nejtil5g.dk
Pingback: International 5G modstand - nejtil5g.dk
Pingback: Grænseværdier og mobiltelefoner. - nejtil5g.dk
Pingback: Selvhjælp mod stråling - nejtil5g.dk
Pingback: Påstande eller myter: Hvad er Fakta? - nejtil5g.dk
Pingback: Påstand: Elektromagnetisk stråling er ikke sundhedsfarlig, når grænseværdierne overholdes! - nejtil5g.dk