Phonegate: Senior Smartphonen Doro 8100 Plus overskrider SAR værdierne
En ny uafhængig test afslører at eksponering for elektromagnetisk stråling for Senior Smartphonen Doro 8100 Plus overskrider de gældende grænseværdier.
National Frequency Agency (ANFR) har for nylig annonceret en ny advarsel vedrørende Doro 8100 Plus senior mobiltelefonen. Overskridelsen af grænseværdierne for modellen fra den svenske producent blev noteret under en kontrol udført tilbage i maj 2024 af det tyske laboratorium Cetecom Advanced.
Doro 8100 Plus viser en betydelig overskridelse af de autoriserede SAR grænseværdier for “legemsdele”, hvorved den føjer sig til den voksende liste over enheder, der potentielt er farlige for brugernes helbred.
Doro opdaterede mobilen i oktober 2024, men….
Den oprindelige SAR værdi for “legemsdele” overskred den i EU lovpligtige grænseværdi på 4 W/kg (6,24 W/kg). Efter den formelle henvendelse fra ANFR udførte Doro en softwareopdatering i oktober 2024, der bragte SAR værdien for legemsdele ned til en værdi på 1.27 W/kg.
Den faktiske SAR værdi for “hoved” og “krop” er stadig alt for høj
Selvom opdateringen har bragt SAR værdien for “legemsdele” på Doro 8100 Plus under den lovpligtige grænseværdi, er det vigtigt at notere, at de faktiske eksponeringsværdier er betydeligt højere end den tilladte SAR værdi når det gælder “hoved” og “krop”:
SAR-type | Annonceret værdi | Kontrolleret værdi (ANFR) | Anslået værdi af vores lommeregner |
---|---|---|---|
Hoved SAR | 0,39 W/kg | Ikke kommunikeret | 2.925 W/kg (max 2.0 W/kg) |
Krop SAR | 1,12 W/kg | Ikke kommunikeret | 5,6 W/kg (max 2.0 W/kg) |
SAR for legemsdele | 2.84 W/kg | 6,24 W/kg | 2.540 W/kg (max 4.0 W/kg) |
Mange smartphones er fra sommeren 2024 blevet trukket tilbage fra markedet
Sommeren 2024 har været travl for Agence Nationale des Fréquences (ANFR), det franske nationale frekvensagentur, skriver Phonegate Alert i deres pressemeddelelse.
I to separate pressemeddelelser offentliggjort den 9. august 2024 for DOOGEE N50 og S100 Pro og den 12. august 2024 for OSCAL C80 annoncerede ANFR en tilbagekaldelse af de tre smartphones, der markedsføres i Frankrig af PROLINX GmbH.
Ingen af testrapporterne er dog gjort offentlig tilgængelige, trods at Phonegate har rykket for dem og ANFR allerede i 2016 blev forpligtet til at offentliggøre disse rapporter.
I slutningen af juli 2024 var det SPC Discovery, et mærke fra Spanien, der hovedsageligt er dedikeret til ældre borgere, som blev identificeret under en inspektion udført i Frankrig.
SPC Discoverys eksponeringsniveau for “legemsdele” blev overskredet med en værdi på 4.710 W/kg (max. 4W/kg). Testen var udført i december 2023. Så det var på høje tid, at teletilsynsmyndigheden informerede brugerne!
Softwareopdateringen til 3.340 W/kg og dens validering af det akkrediterede tyske laboratorium Cetecom Advanced går tilbage til maj 2024. En teoretisk reduktion, for ifølge Phonegates SAR-beregner er den faktiske eksponering fra SPC Discovery mindst 6.680 W/kg.
Motorola MOTO G53 blev den halvtredsindstyvende smartphonemodel, der er trukket tilbage grundet til ikke-kompatibel eksponering
Som Phonegate meddelte i forbindelse med Nokia G22-smartphonen, har ANFR heller ikke meddelt, at eksponeringen fra Motorola Moto G53-mobiltelefonen er blevet overskredet.
Ifølge de oplysninger, der er stillet til rådighed via ANFR’s DATABASE, vides det kun, at legemsdel SAR testet af det akkrediterede tyske laboratorium Cetecom Advanced viste en signifikant overskridelse på 5,61 W/kg i stedet for den lovpligtige grænse på 4W/kg. Efter en softwareopdatering af telefonen viste en ny laboratorietest i maj 2024 et fald til 3.44 W/kg. Men faktisk evaluerer Phonegates SAR-beregner den faktiske eksponering for Moto G53 til mindst 6.88 W/kg.
ANFR glemmer at informere brugerne!
Phonegate opdagede at udover SPC Discovery var to andre smartphones, Nokia G22 og Motorola Moto G53 blevet tilføjet ANFR’s database den 5. juli 2024, uden at ANFR havde informerede brugere og offentligheden.
Test udført på NOKIA G22 i januar 2024 viser en SAR værdi for “kroppen” på 2,39 W/kg, (max. er 2 W/kg). Producenten hjavde opgivet 1,583 W/kg. En softwareopdatering udført af producenten og testet af ANFR i april 2024 reducerede SAR værdien for Nokia G22 til 1.150 W/kg. Den faktiske trunk SAR-værdi ifølge Phonegates lommeregner viser en “krops” SAR på mindst 4.6 W/kg, hvilket overskrider den lovpligtige grænse på 2 W/kg mere end 2 gange.
Hvad er SAR?
SAR står for Specific Absorption Rate (på fransk DAS: d’absorption spécifique) og måles i watt per kilogram (W/kg). SAR-værdien er udtryk for den effekt, som et område af kroppen på mellem 1 og 10 gram kropsvæv maksimalt modtager fra mobiltelefonen – i den mest ekstreme situation.
SAR-værdien varierer fra den ene mobiltelefonmodel til den anden. Generelt kan man sige, at jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt bliver man påvirket af, hvilket betyder at temperaturpåvirkningen bliver mindre.
I EU er SAR-grænseværdien 2.0 W/kg gennemsnitligt fordelt over 10 gram kropsvæv (fastsat af ICNIRP, som er teleindustriens private NGO), når det gælder hoved og kroppen (torso). I USA er den 1.6 W/kg gennemsnitligt fordelt over 1 gram kropsvæv gældende for hovedet (Fastsat af FCC -Federal Communications Committee).
De gældende standarder, der anvendes i dag (2.0 W/kg) blev fastlagt i 1998 og har ikke ændret sig siden. Det har mobiltelefonerne derimod.
SAR-værdierne er meget vanskelige at måle og er helt afhængige af, hvilket gennemsnit der anvendes. De to standarder er derfor ikke sammenlignelige.
En lav SAR-værdi er ikke et udtryk for at telefonen er “sikker” at tale i, og derfor ingen garanti for at telefonen er ufarlig.
Tre typer SAR værdier til at måle eksponering fra mobiltelefoner:
“Head/tête/hoved SAR” afspejler brug af mobilen holdt ind til øret, ved en samtale. Standard NF EN 50360 beskriver en målemetode, som især er baseret på en hovedmodel og to referencepositioner af telefonen, i kontakt med øret, til højre og venstre. Grænseværdien for “hoved SAR” er 2 W/kg.
“Trunk/tronc/krop SAR” er forbundet med anvendelser, hvor telefonen bæres tæt på kroppen, for eksempel i en jakkelomme. Standard NF EN 50566 giver mulighed for måling på flere sider af enheden, foretaget i en afstand. Afstanden er i dag begrænset til maksimalt 5 mm på grund af de nye anvendelser af telefonen i forbindelse med headset og data adgang. Grænseværdien for “krops SAR” er 2 W/kg. Det skete efter en afgørelse fra Europa-Kommissionen af 5. april 2016 som svar på en anmodning fra Frankrig om strengere regler for målemetoden for den specifikke absorptionshastighed (SAR).
“Lem/membre/legemsdel SAR” svarer til brugen af telefonen, når den bliver holdt mod en legemsdel, for eksempel holdt i hånden, båret i et armbind eller i en bukselomme. Standard NF EN 50566 beskriver også denne situation. Grænseværdien for “legemsdel SAR” er 4 W/kg.
Producenter skal påvise, at de overholder denne grænseværdi.
Man skal dog være opmærksom på, at der findes en væsentlig fejlmargin på omkring 30 %.