Mobiltelefonens historie

Mobiltelefonens og mobilnetværkets historie.

Udviklingen af mobiltelefoni begyndte efter 2. verdenskrig.

Mobile Telephone Service (MTS)

Et af de første systemer var det amerikanske Mobile Telephone Service (MTS), der blev taget i brug i 1946 i byen St. Louis, Missouri. Det spredte sig hurtigt til andre byer i USA, hvor det især blev brugt som biltelefoni.

MTS-systemet transmitterer VHF-radiosignaler til nærmeste radiostation og derfra til det faste telefonnet. Hvert opkald kræver en operatør til at lave forbindelsen. Det oprindelige udstyr vejede 36 kilo

Et af problemerne med de første radiobaserede sendere som MTS var, at der kun var få frekvenser i VHF-båndet til rådighed. Sendefrekvenserne blev derfor hurtigt fyldt op, og der var risiko for interferens, hvis man brugte frekvenser, der var i anvendelse.

Biltelefonen
Den første offentlige biltelefontjeneste blev etableret i Danmark i 1951. Biltelefonen var fastmonteret i bilen, og selve batteriet fyldte en stor del af bagagerummet. Fra bilen var det muligt at ringe en telefoncentral op, hvor en omstillingsdame ved manuel ekspedition etablerede forbindelse til den ønskede abonnent. For at modtage et opkald, skulle man have en såkaldt kaldekanal tændt, så man kunne høre beskeden om, at der var et opkald. Samtalen kunne først etableres, når modtageren havde givet en klarmelding. Alle andre bilister, der havde samme kanal åben, kunne imidlertid lytte med på samtalen.

Det var først ved etablereingen af NMT-nettet i 1982, at det blev muligt at foretage opkald uden om den manuelle ekspedition, og det er først herefter, at der er tale om egentlig mobiltelefoni. 

Cellesystemet
I 1947 foreslog to ingeniører ved Bell Labs i USA, Douglas H. Ring (1907-2000) og W. Rae Young (1915-2008), et celleformet transmissionssystem, som kunne forhindre opfyldning og interferens.

Ideen var at dele de geografiske områder op: Hver celle tildeles en bestemt frekvens, som altid er forskellig fra de omkringliggende celler. Frekvenser kan efterfølgende genbruges i andre celler, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af celler med samme frekvens.

I slutningen af 1940’erne var der ingen teknologi, som kunne understøtte Rings og Youngs cellesystem. Der skulle gå 30 år før tre andre forskere ved Bell Labs tog den op igen.

I dag er mobiltelefoni baseret på et cellesystem for frekvenstildeling, og det er derfor, at mobiltelefoner også hedder ‘cell phones’ på amerikansk. Mobiltelefonmaster har typisk en trekantet form, for de sender til tre nærliggende celler på samme tid.

Den første håndholdte mobiltelefon blev præsenteret for offentligheden 3. april 1973, da Martin Cooper (født 1928) fra det amerikanske elektronikfirma Motorola ringede til Joel S. Engel (født 1936) ved Bell Labs. Engel var en af tre forskere, der arbejdede videre på Rings og Youngs cellesystem.

Prototypen, som Cooper ringede med, var en DynaTac, og selvom den var håndholdt og lille efter tidens forhold, så vejede den 1,14 kg, var 23 centimer lang, 13 centimeter dyb og 4,45 centimer bred. Dens batteri kunne klare cirka en halv times samtale, og det tog ti timer at lade telefonen op. Først i 1983 var mobiltelefonen færdigudviklet og fik navnet DynaTac 8000. 

Store nationale forskelle.
Den naturlige forklaring er selvfølgelig, at mobiltelefoni skulle indpasses i de allerede eksisterende telefonsystemer, som i forvejen var præget af forskelle med hensyn til erhvervsforhold, myndighedsregulering og telefonkultur.

Japan var et af de første lande, der introducerede cellebaseret mobiltelefoni. Det skete i 1977, hvor det statsejede NTT (Nippon Telegraph and Telephone) lancerede mobiltjenester i Tokyo og Osaka.

Det var dyrt at komme på mobilnettet, og ti år senere var det stadig kun 0,15 procent af befolkningen, der havde et mobilabonnement.

Førende japanske elektronikfirmaer som Sony, NEC og Panasonic producerede alle mobiltelefoner, men de var ramt af et svigtende hjemmemarked og eksportrestriktioner på de europæiske og amerikanske markeder.

Først efter 1986, hvor NTT blev privatiseret, og mobilmarkedet efterfølgende åbnet for fri konkurrence, skete der noget. I 1989 vedtog den japanske regering en digital standard for mobiltelefoni, indført i 1993, og antallet af mobiltelefoner voksede fra en million brugere i 1993 til 20 millioner i 1999.

1G – Nordisk Mobiltelefoni (NMT)

De nordiske lande indgik allerede i slutningen af 1960’erne forhandlinger om at etablere en fælles nordisk standard for mobiltelefoni, kaldet Nordisk Mobiltelefoni (NMT).

Sideløbende med NMT-forhandlingerne blev der oprettet nationale radiobaserede netværk i Norden, og da man endelig var blevet enige om en NMT-standard, blev der åbnet NMTnetværk i Sverige og Norge (1981), Danmark og Finland (1982) samt Island (1986).

NMT-netværket var det første i verden, der tillod ‘roaming’, altså automatisk tilkobling til mobilnettet, når man rejser fra et land til et andet. I 1985 var 110.000 mobilabonnenter tilknyttet NMT, hvilket gjorde netværket til verdens største mobilnet.

Opkald kunne koste op til 5 kr. i minuttet, og det var primært læger, dyrlæger og vognmænd, der brugte mobile telefoner i begyndelsen. Telefonerne vejede omkring 6-8 kilo, så helt mobile var de altså ikke.

NMT var analogt og dækkede kun tale, men rækkevidden per mast var meget længere end nutidens master. Til gengæld var netværket åbent, så alle i princippet kunne lytte med på andres samtaler, hvis de havde en simpel radioscanner.

Året efter oprettelsen var den oprindelige frekvens (400 MHz) fyldt op, og et nyt 900 MHz-net blev åbnet til kunder, der havde brug for en billig og enkel mobiltelefon at tale i. NMT-standarden var det, man i dag ville kalde open source. Den var frit tilgængelig for alle, og den blev brugt i mange andre lande end de nordiske, bl.a. Holland og Schweiz samt nogle lande i Østeuropa.

NMT blev afløst af GSM i 1992 og er ikke længere i brug.

NMT-kompatible telefoner
Den åbne standard gjorde det også muligt for firmaer at producere NMT-kompatible telefoner, hvilket var med til at presse priserne ned.

Nordiske mobiltelefonproducenter som finske Mobira (senere Nokia) og svenske Ericsson nød godt af NMT’s internationale succes. Også danske virksomheder blandede sig på markedet for mobiltelefoner: Radiovirksomheden Storno og firmaet AP.

Samtidig med åbningen af NMT-nettet i Danmark begyndte forhandlinger på europæisk plan om en fælles standard for digital mobiltelefoni. Forhandlingerne var inspireret af den nordiske NMT-enhedsmodel, men også udtryk for frustration med store lande som Vesttyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien, der havde valgt at gå enegang med deres egne netværksstandarder.

2G – GSM-standarden (Global System for Mobile Communication) – 1992

Ved et møde i september 1987 i København underskrev 13 europæiske lande en samarbejdsaftale vedrørende udrulningen af GSM-standarden (Global System for Mobile Communication, oprindelig det franske Groupe Spécial Mobile) i Europa.

Det blev besluttet at reservere bestemte frekvenser, nemlig 900 MHz- og 1800 MHz-båndene, til GSM-nettet, og at fastsætte kvalitetsstandarder for transmissionen.

Det første mobilopkald på GSM-nettet blev foretaget i 1991 af den finske statsminister, og året efter underskrev britiske Vodaphone og Telecom Finland den første europæiske roaming-aftale. GSM er i dag standard for langt størstedelen af al mobiltelefoni i verden.

Det var et stort teknologisk fremskridt at kunne tilbyde digital mobiltelefoni i Danmark i 1992. Det skete via de såkaldte Subscriber Identity Module-kort – i dag kendt som SIM-kort. SIM-kortet fik en “adresse” på netværket, og dermed fik brugeren et unikt telefonnummer, der fulgte SIM-kortet og ikke telefonen. Vi fik større sikkerhed, fordi aflytning og ”dataopsnaning” blev sværere på det digitale netværk.

Den første SMS-besked blev sendt i 1992 og indeholdt ordene ”Merry Christmas”, og det blev startskuddet til en helt ny æra. SMS’en kom ud til forbrugerne i 1996. Oprindeligt regnede man med, at det var forretningsfolk, der skulle bruge tjenesten mest, men virkeligheden blev som bekendt anderledes. SMS’en blev brugt af teenagere og bragte et helt særligt sprog med sig – SMS-forkortelserne.

Da sms blev introduceret omkring 1992, var det kun ganske få mobiltelefoner og mobiludbydere, der tillod mobilbrugere at sende SMS’er. 18 år senere, da SMS-aktiviteten var størst i Danmark, sendte danskerne 6,6 milliarder SMS’er til hinanden.

GSM-netværket betød også, at de store, klodsede og tunge murstenstelefoner var fortid. Telefonen kunne puttes i lommen, og mobiltelefonen blev for alvor mobil.

GSM blev den teknologi, der dannede grundlag for data på mobilen med GPRS og senere EDGE. Det åbnede også for billedbeskeder, der dog først for alvor kom senere. Vi fik WAP i 1999, der var særligt mobil-tilpassede websider, som i størrelse og omfang passede til GSM-netværkets lave dataoverførselshastighed (cirka 200 Kb/sek).

2G bliver i dag stort set kun brugt til at håndtere tale.

3G – det kombinerede tale- og datanetværk – 2003

MMS’en kom til Danmark i begyndelsen af det nye årtusinde, og vi sendte rigtig mange af dem. Fra første til andet halvår 2003 steg antallet af sendte MMS’er i Telenors netværk med 225 procent.

Det betød et stadigt stigende behov for data hos de danske telekunder. Det behov imødekom teleselskaberne hurtigt. Det første af dem blev Teleselskabet 3, der tilbød 3G-netværk til deres kunder fra 2003. De øvrtige danske teleoperatører kom hurtigt efter.

Teknologierne i 3G-netværket er mange: UMTS, WCDMA, HSPA, HSPA+, men fælles for dem er, at de kan bære både data og tale. Derfor er netværkstypen den mest dækkende af de tre netværkstyper i dag. Telenor og Telias 3G-netværk dækker mere end 99% af danskerne.

Med 64 Mbit/s som den højeste teoretiske hastighed i Telenors netværk på 3G-netværket er 3G velegnet til at sende mails, gå på nettet, streame musik og video samt alle de andre ting, der kom ind i vores telefoner i nullerne.

En af de telefoner var Apple’s iPhone 3G fra 2008. Det var med den, at man første gang kunne bruge 3G-netværket i Danmark på en smartphone.

4G – det nye datanetværk – 2013

Den næste netværkstype så dagens lys i 2010’erne. 20. marts 2013 åbnede Telenor for 4G til deres kunder, i øvrigt i et nyt fælles 4G-netværk med Telia.

4G satte for alvor fart på datatrafikken. Med teoretiske downloadhastigheder på op til 71 Mbit/s var det stor opgradering af hastigheden i forhold til det gamle 3G-netværk. 

Brugerne har fået 4G smartphones, og dækningen er blevet bedre og bedre. Trafikken på 4G-netværket udgjorde i første halvdel af 2016 næsten 75 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark.

I starten kunne 4G kun bruges til data. Men som det første teleselskab i Danmark lancerede Telenor tale via 4G-netværket i januar 2017. Det betyder eksempelvis, at man kunne bliver forbundet til modtageren på 1 sekund i stedet for op til 10 sekunder på 3G eller 2G.

Samtidig med tale på 4G-netværket lancerede Telenor også Wi-Fi-calling.

Udviklingen i mobiltelefoni er gået usædvanlig stærkt. Da GSM-landene indgik samarbejde i 1987, forestillede de sig, at der ville være 20 millioner brugere i år 2000. Det rigtige tal viste sig at blive 250 millioner.

For mange mennesker har mobiltelefonen for længst erstattet den gamle fastnettelefon. Afrika springer helt fastnetteknologien over og går direkte ind i mobilalderen.

Med smartphones kan det være, at afrikanere heller ikke vil blive de store computerbrugere. Anvendelsen af mobilteknologi i Afrika spås at blive tyvedoblet i løbet af de kommende fem år, og det vil være en dobbelt så høj vækstrate som i den øvrige verden.

Kilder:
I 1946 brugte de en klods på 36 kilo. Med mobilen og smartphonen er rastløsheden gået os i blodet. Videnskab.dk. 2018.
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/mobiltelefonens-historie-i-1946-brugte-de-en-klods-paa-36-kilo
Enigma – Museum for post, tele og kommunikation
http://www.ptt-museum.dk/faq/mobiltelefoner/
CBB Mobil:
https://www.cbb.dk/om-cbb/lounge/mobiltelefonens-historie/
https://www.cbb.dk/om-cbb/lounge/netvarkets-historie/

Se mere her om teknologier og frekvenser:
https://nejtil5g.dk/5g/teknologier-og-frekvenser-om-5g-og-de-andre-ger/

Tidslinje: 14 legendariske mobiltelefoner fra før iPhonen blev opfundet. Nokia 3310 var klassikeren over dem alle?

I dag ligner de fleste mobiltelefoner hinanden til forveksling. Og sådan har det stort set været siden 2007, hvor den første iPhone kom til. Men før Apple ændrede alt, var mobilmarkedet en farverig kavalkade af eksperimenter og nytænkning. Der var knapper, klapper, antenner og håndtag. Tykke, tynde og tacoformede.
I denne kavalkade fra 1982 til 2007 ser DR tilbage på tiden, hvor trådløse samtaler var futuristisk, hvor SMS’er kostede flere kroner pr. stk, og hvor mobiler var lavet af stål og kunne batteri i dagevis.
https://www.dr.dk/historie/webfeature/mobiltelefoner#1982

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.