Hvorfor 6000 Airbus-fly måtte groundes….
Illustration: Lånt fra Riccardo Bevilacqua’s LinkedIn artikel
6000 Airbus-fly måtte for nylig sættes på jorden (grounded). Flere medier (bl.a. DR og The Traveler) omtalte at flyene skulle have en softwareopdatering.
Intens solstråling kan ødelægge data, der er afgørende for flyenes kontrolsystemer. Airbus blev opmærksom på problemet efter en tidligere “hændelse” i USA.
Men realiteten er langt mere alvorlig: En hardwarefejl på grund af kosmisk stråling, kan få computersystemer til at opføre sig helt forkert.
Det fremgår tydeligt af et par ekspertkommentarer på LinkedIn. Sagen illustrerer ikke kun sårbarheden ved computerteknologi, men også hvor fantastisk godt vores atmosfære normalt beskytter os mennesker – så længe vi ikke skaber for stærke strålingskilder hernede på jorden.
Indlægget her bygger på Einar Flydals blogindlæg fra den 2. december 2025. Understregninger er tilføjet.
Riccardo Bevilacqua, ph.d. i anvendt kernefysik fra Uppsala Universitet, arbejder på at omsætte forskning til teknologistrategier i medicin, skrev en kort kommentar på linkedIn den 29.11. som han uddybede HER.
“I oktober 2025 mistede en JetBlue Airways A321, der fløj mellem USA og Mexico, pludselig højde. Mindst 15 personer blev såret, og flyet foretog en nødlanding i Florida.
Hvad skete der? Solstråling!
“Seriøst, Riccardo, stråling nu igen?”
Ja, tjek nyhederne: 6000 fly i Airbus A320-familien er i dag blevet grounded, efter at undersøgelsen af hændelsen viste, at intens solstråling forårsagede denne potentielt fatale fejl.
De nukleare processer, der oplyser Solen (hydrogenfusion), plasmadynamik og magnetfeltinteraktioner får den til konstant at udsende:
– højenergifotoner
– ladede partikler (protoner, ioner)
– der findes også neutroner, der når os, men disse kommer ikke direkte fra Solen, men skabes i atmosfæren.
Begivenheder på Solen, såsom koronale masseudstødninger og solstorme, forstærker denne strålingsstrøm (teknisk betegnelse: flux).
I medierne kan man læse om et “softwareproblem”, men det er misvisende. I virkeligheden er softwaren kun den seneste del af problemet. Den grundlæggende årsag ligger i hardwaren: stråling interagerer med elektronikken: en partikel, der passerer gennem en mikrochip, kan omdanne et enkelt stykke data. Et nul bliver til et et: og nu vil det, der var kodet i det system, gøre noget andet end tilsigtet.
Hvis denne bit repræsenterer højde, tryk eller hastighed, kan systemet reagere forkert. Og i værste fald, afbryd flyvningen.
Derfor er test af stråling afgørende inden for flyelektronik!
Men hvordan løser man problemet nu? Hardware-redundans er én måde, dvs. at have flere sensorer/computere, der tuner et resultat (tre systemer, der gør det samme) [Dette er en almindelig metode på fly. EF]. En anden løsning er software, der udfører “sundhedstjek”: såsom at bede om at ignorere pludselige spring i rapporteret højde, når de ligger uden for visse rimelige grænser.
Og ja, da jeg ved, du spørger, bliver mennesker også påvirket af solstråling, når de flyver. Omkring ti mikroSievert i timen, hvis man tæller både fotoner og neutroner med. Som at få taget et par røntgenbilleder af tænder i timen.
Når kosmisk stråling interagerer med elektronik
Den fremtrædende iranske forsker SMJ Mortazavi, som er professor i medicinsk fysik ved Medicinsk Universitet i Shiraz i Iran (SUMS) omtalte for 7 måneder siden, også på LinkedIn, et specifikt tilfælde, hvor det netop skete – nemlig at et datastykke blev ændret af kosmisk stråling, og med ganske særlige konsekvenser:
Kosmiske stråler kan påvirke stemmeresultaterne! Seu’er er sjældne, men mulige
En højenergi-neutron fra rummet kan ramme en enkelt transistor i en tuningmaskines hukommelse, ændre et datastykke fra 0 til 1 eller omvendt! For at sikre integriteten af fremtidige stemmesystemer er det vigtigt at beskytte elektroniske komponenter mod kosmiske stråler!
I 2003, under et lokalvalg i Belgien, modtog en kandidat præcis 4096 ekstra stemmer, hvilket ikke kunne forklares på konventionel vis. En efterfølgende undersøgelsen afslørede, at årsagen til denne anomali var en “Single Event Upset” (SEU) — en “blød fejl” forårsaget af en kosmisk stråle, som er en højenergi-neutron fra rummet. Den kosmiske stråle ramte en enkelt transistor i maskinens hukommelse og vendte en bit fra 0 til 1, hvilket ændrede en binær værdi med 2¹² (hvilket er 4096).
Denne type fejl opstår, når kosmiske stråler interagerer med elektronik, hvilket får data til at ændre sig uden fysisk skade på hardwaren. Det er ikke malware eller en softwarefejl, blot en sjælden, men reel fysisk hændelse. Sådanne fejl, kaldet SEU’er, kan påvirke forskellige systemer, herunder fly, cloud-servere, højfrekvente handelssystemer, medicinsk udstyr og endda computersystemer i biler.
For at forhindre sådanne fejl i missionskritiske systemer bruger ingeniører teknikker som fejlkorrigerende kode (ECC) hukommelse, triple modular redundance, strålingshærdede enheder og fejltolerante designs. Disse strategier er afgørende, fordi stråling kan komme fra forskellige kilder, herunder rumvejr, nukleare processer og naturlig miljøstråling.
Sagen i Belgien understreger vigtigheden af at tage disse sjældne, men betydningsfulde begivenheder i betragtning under design og drift af elektroniske systemer, især dem, der involverer kritiske funktioner som afstemning. Desuden kræver sikring af integriteten af fremtidige stemmesystemer, at vigtige elektroniske komponenter beskyttes mod virkningerne af kosmiske stråler.
Kilder:
https://www.independent.co.uk/news/science/subatomic-particles-cosmic-rays-computers-change-elections-planes-autopilot-a7584616.html,
https://www.vice.com/en/article/space-weather-cosmic-rays-voting-aaas/,
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39873783/
Einar Flydal skriver sidst i sit blogindlæg:
Ja, vi lever i en verden, som vi gør stadig mere kompleks og dermed sårbar over for ting, som ingen har tænkt over, eller som er så dybt begravet i teknologi, lovgivning eller administrative nuancer, at de let forsvinder fra syne.
Heldigvis har vores biologi en række selvkorrigerende systemer, som betyder, at sådanne fejl for det meste opdages og rettes, hvis de skulle opstå i en celle eller lignende. Så længe det ikke sker for ofte – f.eks. fra sendere, vi selv har skabt. Det er værre med den teknologi, vi selv skaber. Den har langt mere primitive kontrolsystemer.
I øvrigt har USA sin egen vejrudsigtstjeneste for “vejret” i rummet, så menneskeheden kan få et par minutter til at lukke computersystemer ned, før strålingen fra en ekstra kraftig solstorm rammer Jorden. Vi må håbe, at advarsels systemet virker, når det er mest nødvendigt, at folk er på arbejde, og at tjenesten ikke bliver lukket ned under den igangværende “motorsavsmassakre” i den amerikanske administration.
Læs mere her:
