Fra 7. juli 2026: EU indfører mere overvågning i nye biler
Illustration: Revision af EU’s generelle sikkerhedsforordning, tuvsud.com
Storebror, EU, ser dig: Alle nye biler skal fra den 7. juli 2026 have et kamera, der overvåger dig, mens du kører. Det er et nyt EU-krav, som benævnes Avanceret Driver Distraction Warning System (ADDW).
Kameraet “filmer” dit ansigt, en computer analyserer og tjekker, at du er vågen og følger med i, hvad der sker i trafikken omkring dig. Kigger du væk fra vejen for længe eller lukker øjnene over en vis periode advarer systemet både med lys og lyd.
I nogle biler, kan systemet endda overtage kontrollen over bilen, styre den ud til vejkanten og standse op, hvis den opfatter, at du er faldet i søvn bag rattet eller er blevet syg.
Samtidig med at alle nye biler får et kamera, som overvåger dig, indfører EU også krav om, at nye biler skal have et nødbremselys, som blinker kraftig rødt ved en brat opbremsning.
De “nye EU-krav”, der gælder for alle nye biler, beskriver, hvordan EØS-aftalens bilag II fungerer som en overnational juridisk mellemmand.
Men der er større planer i støbeskeen, hvor satellitter og 5G skal overtage kontrollen over bilerne.
Note: EØS står for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er en frihandelsaftale mellem EU’s medlemslande, Norge, Island og Liechtenstein, der sikrer, at disse lande deltager i EU’s indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Bilag II til EØS-aftalen omhandler tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering. Det sikrer, at varer kan bevæge sig frit på det indre marked uden tekniske handelshindringer.
Indlægget bygger bl.a. på en artikel af Siri Hermo fra Dokument den 29. juni 2026. Understregninger er tilføjet.
GSR2-forordningen
EØS-lovens krav om ensartethed på det indre marked betyder, at når EU vedtager GSR2-forordningen (General Safety Regulation 2), om sikkerhedssystemer i nye biler, så har medlemslandene pligt til blindt at indføre dem. Det har sneget sig ind via to trin.
Fra juli 2024 gjaldt det for helt nye bilmodeller, men fra 7. juli 2026 lukkes fælden uigenkaldeligt for absolut alle nyregistrerede biler – inklusive personbiler, lastbiler, varevogne og busser.
Det kan ikke misbruges – endnu
EU-reglementet kræver ikke, at bilen i denne fase overtager kontrollen, drejer til siden og stopper automatisk. Reguleringen kræver pt. kun, at systemet advarer føreren med lyd og lys. Men bilproducenter som Tesla og Volvo tilføjer allerede funktioner (såsom nødbremsning og vognbanehold), der teknisk set kan stoppe bilen, hvis føreren er bevidstløs.
Det er altså bilproducenternes teknologi, der gør det, ikke et direkte mandat fra EU – endnu.
Det faktum, at bilproducenter som Tesla og Volvo allerede installerer denne teknologi, er dog ikke en tilfældighed. Det er fordi de præcis ved, hvad der er på tegnebrættet i EU, og de gør bilerne klar til de næste opdateringer. Det følger præcis de samme mønster, som vi har set på andre områder af debatten om, hvorvidt EØS-aftalen udhuler det nationale folkestyre og demokrati.
Strategien for overnational kontrol
EU anvender en totrinsstrategi til at indføre overnational kontrol:
Trin 1:
- Byg infrastrukturen (det der sker nu)
- For det første vedtager EU love (såsom GSR2-forordningen), der kræver, at bilproducenter installerer både fysisk og digitalt udstyr – kameraer, sensorer, internetforbindelse og automatiske bremsesystemer. Officielt sælges det som “trafiksikkerhed” og “støtte til føreren”.
- Producenterne inkluderer funktioner som automatisk nødbremsning og vognbanehold, fordi de skal opfylde EU’s krav om, at bilen skal kunne gribe ind, hvis du krydser en gul linje uden blink.
Trin 2:
- Flyt kontrollen (hvad end der kommer på tegnebrættet)
- Når 100 % af bilparken har kameraer, der overvåger dit ansigt, og computersystemer, der har adgang til rat og bremser, skal der kun et nyt EU-reguleringstræk til for at ændre softwaren.
EU’s langsigtede mål er “Vision Zero” (nul trafikdødsfald i 2050) og fuldt autonome (selvkørende) køretøjer. For at nå dette mål er følgende logik på tegnebrættet: Mennesker betragtes som den største risikofaktor i trafikken.
Strategien er gradvist at flytte den juridiske og praktiske dispositionsret over køretøjet væk fra føreren og over til bilens computer. Det, der starter som en “advarsel” (lyd og lys), bliver i næste fase til en aktiv handling.
Hvis bilens kamera registrerer, at du ikke ser på vejen, eller hvis bilens GPS ser, at du kører ind i en “klimazone” eller en “Smart City” uden tilladelse, vil algoritmerne have magt til at overstyre dig. Intet sker stykkevis eller er en tilfældighed.
EU pålægger ikke denne teknologi for at få dig til at føle dig mere tryg. De påbyder det, fordi bilen skal integreres i det store, digitale netværk. Når bilproducenter manipulerer deres biler, så de kan overtage kontrollen og stoppe selv, forbereder de sig på den dag, hvor EU gør det til et lovkrav at tilsidesætte dem.
Det er præcis det samme mønster som med elektricitet: Først fik vi AMS-målerne “for lettere aflæsning”, nu kommer digitaliseringen for at kontrollere vores forbrug. Først får vi et bilkamera til at “bippe, når vi er trætte”, dernæst overtager algoritmen rattet.
Det er en glidende overgang, hvor mennesket gradvist fjernes fra håndtagene. Du ejer bilen, men loven har besluttet, at du ikke længere har den reelle ret til at afhænde den.
Rammerne for vejafgifter og dataforordningen er på plads.
Bilerne bliver nu udstyret med en konstant internetforbindelse, sensorer og kameraer, der overvåger dit ansigt hvert eneste sekund. Det er her, den skræmmende sammenkobling sker.
Dataloven: Gennem EU-reguleringen har staten og overnationale organer den juridiske myndighed til at kræve køredata fra bilproducenterne.
Kilometerafgiften:
Kameraet og den indbyggede GPS i bilen er det perfekte digitale redskab, som Skattekommissionen skal bruge for at opkræve sin foreslåede kilometerafgift for både biler og lastbiler. Dataene indsamles i realtid, kobles til din digitale identitetswallet, og gebyret trækkes automatisk.
Privatbilen er nu gået fra at være et symbol på personlig frihed til at blive en overvåget, digital celle.
Der er en direkte linje fra EU-lovgivningen til kameraet, der filmer dig i din egen bil. Det er ikke længere en fremtidsteori: Infrastrukturen til det digitaliserede kontrolsamfund er fuldt samlet og rulles ud på vores veje lige nu.
Men mere er på vej
Meget tyder på, at EU vil gå skridtet videre, hvor man kombinerer satellitdata, 5G-signaler og bilens indbyggede kameraer til at overvåge hastigheden permanent. Dvs. at hvis du kører du ind i en zone med en lavere fartgrænse, vil bilens computer gribe ind og automatisk reducere motorens ydeevne, så farten sænkes til det tilladte. Føreren vil i nødsituationer, men kun kortvarigt, kunne overstyre systemet for at accelerere, men kun i meget begrænset tidsrum.
Målet er, som tidligere nævnt, at forbedre trafiksikkerheden markant. Forkæmpere for systemet vurderer, at teknologien vil kunne reducere antallet af trafikdræbte med helt op til tyve procent. Det fremgår af en artikel i Mobilsiden.dk fra den 1. juli 2026.
Hvis forslaget bliver vedtaget, forventes det at blive et obligatorisk krav i alle nye biler i EU fra 2030.
Selvom lande uden for EU ikke er direkte underlagt lovgivningen, forventer bilbranchen, at teknologien vil blive standard i stort set alle europæiske modeller, da det er for dyrt for producenterne at lave særlige versioner til enkelte markeder uden systemet.
Tryghed eller teknologisk formynderi?
Færre ulykker er jo positivt og vil formentlig også føre til mærkbart billigere bilforsikringer.
Bagsiden af medaljen, skriver Mobilsiden.dk, er den manglende teknologiske modenhed. Uafhængige studier viser, at de nuværende skilteaflæsningssystemer tager fejl, fejllæser eller overser hastighedsgrænser i op mod hvert fjerde tilfælde. Er kravet et fejlfrit system, er der et stykke vej til at teknologien kan slippes løs i trafikken.
Dertil kommer de retssikkerhedsmæssige og principielle bekymringer om overvågning, risikoen for hackerangreb og oplevelsen af at miste den absolutte kontrol bag rattet.
Læs mere her:
