Et problem for et mindretal eller en advarsel om en begyndende folkesundhedskrise?
Foto: Patricia Prudente, Unsplash
Er nutidens digitale børn den nye kanariefugl i kulminen? Kan den trådløse skærmteknologi være årsagen til, at flere og flere børn og unge kæmper med deres helbred?
En stigende andel af børn og unge kæmper ifølge bl.a. flere store norske undersøgelser med regelmæssig hovedpine og migræne, kropssmerter, træthed, depression, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og andre former for dårligt helbred.
For os “overfølsomme” – dvs. dem af os, der har opdaget, at vi bliver syge af stråling fra den trådløse teknologi – er disse symptomer ubehageligt velkendte. Vi ved præcis, hvad der fremkalder dem hos os.
Vi har oplevet utallige utilsigtede “blindtests”, og vi har oplevet, at et miljø fri for stråling fra den trådløse teknologi faktisk får de fleste af disse lidelser til at forsvinde. Måske kan vores erfaringer hjælpe unge til et sundere liv og en bedre livskvalitet?
Hvad med alle de børn og unge, der lider af de samme type symptomer, og som derfor kæmper for at fungere både i skolen og socialt? Kan der i nogle tilfælde også være en forbindelse mellem deres lidelser og den stråling, de konstant bombarderes med overalt? Ødelægger vores “glorværdige” digitale samfund nu de fremtidige generationers sundhed?
Disse og flere spørgsmål forsøger norske Ingrid Wreden Kåss (*) at belyse i en artikel i Steigan.no den 9. okt. 2023.
Den nye ‘kanariefugl i kulminen’
Når sårbare gruppers sundhed påvirkes, kan det være en tidlig advarsel om, at der er noget galt for samfundet som helhed. Udtrykket “kanariefuglen i kulminen” stammer fra dengang, hvor minearbejderne normalt bragte bure med kanariefugle ned i mineskakterne. De følsomme fugle reagerede nemlig meget hurtigt på giftige gasser og lavt ilt niveau, noget som minearbejderne ellers ikke ville have bemærket, før det var for sent. Hvis de kvidrende fugle pludselig blev tavse eller faldt bevidstløse om på bunden af buret, vidste minearbejderne, at det var tid til at komme væk – og det hurtigt. Siden da er “kanariefuglen i kulminen” blevet brugt som en metafor for en person, der kan identificere en fare tidligt, og før den bliver en reel trussel mod hele samfundet. El-overfølsomme eller elektrohypersensitive (EHS) er blandt dem, der undertiden omtales som “kanariefuglen i kulminen”, da vi reagerer på svag stråling, som for de fleste andre ikke giver umiddelbare mærkbare virkninger.
For dem, der ønsker at lære mere om el-overfølsomme mennesker og deres livssituation, vil jeg anbefale den nyligt udkomne roman “Adams tabte paradis” af Eva Bell (2023). Lidt inde i bogen giver hun en realistisk beskrivelse af hverdagen for den stadig voksende gruppe af mennesker, der oplever, at de bliver syge af stråling fra den trådløse teknologi, som nutidens samfund er gennemsyret af, samt deres kamp for at blive troet på og for at kunne leve et nogenlunde rimeligt liv.
Hvis dette virker “eksotisk”, skyldes det måske, at el-overfølsomme er en “usynlig” gruppe, der sjældent bliver hverken hørt eller set, og som endvidere stort set er udelukket fra mange samfundsarenaer netop på grund af den stigende mængde af strålingskilder.
En folkesundhedskrise hos børn og unge?
Er der stadig flere mennesker end de åbenlyst eloverfølsomme, der bliver syge af stråling? Er vi måske blot “toppen af isbjerget”? Forskning viser, at børn er mere sårbare over for stråling fra den trådløse teknologi end voksne, at strålingen trænger dybere ind i deres hjerner, og at børns hjerner og rygmarv absorberer meget mere stråling fra for eksempel en mobiltelefon, end hjernen og rygmarven hos en gennemsnitlig voksen mand gør (Miller et al. 2019, Fernandez et al. 2018, Morgan et al. 2014 og Gandhi et al. 2012). Er børnene de nye “kanariefugle”?
Jeg mener, at meget tyder på, at vi i de senere år begynder at se konturerne af noget, der ligner en begyndende folkesundhedskrise, især hos børn og unge. Parallellerne til symptomerne på overfølsomhed er efter min mening slående. Det bør i det mindste undersøges, om strålingen fra den allestedsnærværende “smarte” teknologi kan være en medvirkende faktor til den støt stigende andel af børn og unge, der kæmper med deres helbred, ud over andre problematiske aspekter af overdreven brug af skærmteknologi. Hvad om vi fjerner alt trådløst fra udvalgte skoler og beder familierne om at slukke for det trådløse netværk om natten? Vil det hjælpe nogle af de børn, der kæmper? Skal vi i det mindste ikke teste det ? Og begrænse skærmtiden?
Symptomerne på overfølsomhed
De mest almindelige symptomer på eloverfølsomhed er hovedpine / migræne eller “trykken” i hovedet, som opstår under og/eller efter eksponering for menneskeskabte elektromagnetiske felter såsom fra Wi-Fi, mobiltelefoner, mobilmaster, smarte elmålere, trådløse alarmsystemer, Bluetooth-højttalere, smartwatches osv. (nogle reagerer også på nogle andre typer menneskeskabte elektromagnetiske felter, såsom fra højspændingsledninger og transformatorer m.fl.).
Andre almindelige symptomer, som nogle mennesker får, er: træthed og ME-lignende symptomer (myalgisk encephalomyelitis), influenzalignende utilpashed/feberfølelse, “hjernetåge”, koncentrations- og hukommelsesproblemer, smerter i muskler og led, udslæt, kramper, tinnitus, søvnproblemer, depression/irritabilitet, blodtryks- og hjerterytmeforstyrrelser samt følelsen af trykken i brystet og hvæsende vejrtrækning. For mange kommer reaktionerne lidt forsinkede, så symptomerne først viser sig et par timer senere. Andre kan reagere akut. Ikke alle får det samme antal symptomer. Nogle får en eller to af dem, men ofte stiger antallet med flere og stærkere symptomer hen over tid.
Symptomerne forsvinder helt eller falder kraftigt, når personen restituerer i en periode (gerne flere dage) i miljøer med lidt stråling, og mange føler sig helt sunde, når de ikke udsættes for stråling i hverdagen. Mange elektrosensitive fungerer fint med kablet digital teknologi og andre kablede løsninger, så teknologien er ikke i sig selv problemet. Men det bliver stadig vanskeligere at opnå en “strålingsfri” hverdag eller finde steder hvor man kan komme sig efter eksponering ude i samfundet (for ikke at nævne strålingsfrie arbejdspladser!), Og hvis eksponeringen er konstant i for lang tid, kan symptomerne blive kroniske.
Jeg spekulerer på, om det er det, vi i dag ser hos børn og unge. Flere og flere af dem kæmper kronisk med mange af de symptomer, jeg nævnte ovenfor, samtidig ved vi, at de er alvorligt og kontinuerligt udsat for en række strålingskilder 24/7. Ikke mindst er eksponeringen enorm i den fuldt digitaliserede skole, hvor klasseværelset er fyldt med pulserende trådløs teknologi. Men eksponeringen stiger også i de private hjem, og derudover er de unge “klistret” til deres smartphones.
Sundhedsproblemer, der konstant stiger hos børn og unge
- En undersøgelse fra NTNU viste, at hver fjerde unge kæmper med migræne, hvoraf 25 procent igen havde anfald en til tre dage hver uge. (Kilde: Forskning.no)
- “En undersøgelse fra OsloMet viste, at mere end en ud af fire børn mellem 10 og 12 år bruger smertestillende medicin hver uge mod smerter, især hovedpine. (Kilde: Forskning.no)
- Tal fra UngData viser, at forekomsten af hovedpine har været støt stigende blandt unge siden 2010.(Kilde: UngData- Bakken 2021)
- Ifølge tal fra undersøgelsen om levevilkår i 2019 angav hele 50 procent af de unge kvinder mellem 16 og 24 år, at de var generet af permanente eller tilbagevendende hovedsmerter, mens 31 procent angav, at de var generet af kropssmerter. Det er en stigning på 20 procentpoint siden 2002. Over en fjerdedel af de unge kvinder kæmpede også med søvnproblemer. (Kilde: SSB)
- Andelen af unge med depression og angst er fordoblet de seneste 20 år. (Kilde: NRK)
- ME-diagnoser hos børn, unge og unge voksne (i alderen 10 til 34 år) er ligeledes steget kraftigt, en femdobling mellem 2008 og 2015. (Kilde: NRK)
- Og når det kommer til studerende: Ifølge Norges Statistik og Arbejdsmiljøundersøgelsen er andelen af studerende, der anser deres eget helbred for at være godt, faldet kraftigt. I 2010 svarede 89 procent, at de var ved godt helbred. I 2021 var det tal faldet til 69 procent, et fald på 20 procentpoint. (Kilde: Khrono)
Alle disse sundhedsproblemer blandt børn og unge er steget i takt med den øgede brug af den trådløse teknologi på stadig flere områder i samfundet. Der kan naturligvis være flere grunde til, at de unge kæmper med deres helbred, men bør vi egentlig ikke undersøge, om stråling kan være en af årsagerne?
Hvad siger forskningen om effekterne af stråling på kroppen?
Sebastiaan van der Velden arbejder som stråleterapeut på et hospital i Ålesund og har en uddannelse i medicinsk brug af ioniserende og ikke-ioniserende stråling. Han udtalte for nylig følgende til lokalavisen Glåmdalen:
“Omkring 70% af al uafhængig forskning (ikke finansieret af mobilindustrien) forklarer, at vi påvirkes negativt af mikrobølgestråling fra trådløse netværk/mobilen. Forskningen forklarer de underliggende mekanismer og de fysiologiske virkninger i overensstemmelse med det ubehag, folk oplever, når de udsættes for mange mikrobølge strålingskilder eller er tæt på en eller flere sådanne kilder.”
(Kilde: Glåmdalen)
Eksempler på effekt mekanismer, som er blevet påvist i mange offentliggjorte undersøgelser – og som kan forklare denne type symptomer – omfatter aktivering af cellernes spændingsstyrede calciumkanaler med efterfølgende ændringer i cellesignalering (Pall 2013 og Pall 2015) samt en øget forekomst af oxidativt stress. Oxidativt stress er en ubalance mellem antioxidanter og frie radikaler, som kan føre til betændelse og er medvirkende til en række sygdomstilstande og symptomer. Et oversigtsstudie fandt, at hele 93 af de tilgængelige 100 undersøgelser viste, at denne type stråling skaber oxidativ stress (Yakymenko et al. 2016).
På områder, hvor der er gjort mindre forskning (fordi der mangler finansiering), har undersøgelser fundet aktivering af mastceller (særlig bindevævscelle) i huden og indre organer, hvilket er forbundet med øget histaminproduktion, hvilket igen kan føre til allergilignende lidelser og overfølsomhed (Johansson et al. 2001 og Gangi & Johansson 2000). Der er også offentliggjort forskning, der finder, at stråling fra trådløs teknologi kan svække den vigtige blod-hjerne-barriere, hvilket fører til, at hjernen er mindre beskyttet mod toksiner (denne forskning er tidligere blevet diskuteret på Steigan). Pilotundersøgelser har også fundet en indvirkning på, hvordan blodplader størkner (Havas 2013 – se også norsk oversættelse af Einar Flydal).
Professionelle advarer
Baseret på forskningsresultater i peer-reviewed publicerede undersøgelser anbefaler en stor del af forskerne på dette område forsigtighedsforanstaltninger, især rettet mod sårbare grupper som børn og gravide samt dem, der lider af overfølsomhed. Der er blevet udstedt adskillige forskningsappeller, herunder til FN og WHO og til EU og flere nationale regeringer i de senere år.
En af de seneste er en italiensk appel, hvor en række forskere og læger blandt andet advarer om, at stråling er forbundet med en øget risiko for: kræft, neurodegenerative sygdomme (såsom Alzheimers), mandlig og kvindelig infertilitet, øget oxidativt stress (forbundet med mange kroniske sygdomme), neurologiske adfærdsændringer, immundefekt, diabetes og øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren.
Kroppen styres af elektrokemiske signaler
Det er et ubestrideligt faktum, at mennesker, dyr og insekter er “elektromagnetiske væsener”, dvs. at vi har kroppe, hvor mange processer styres af elektrokemiske signaler, og hvor celler har spændingsstyrede ionkanaler, der reagerer på meget svage elektromagnetiske felter. Vi har udviklet os til det, vi er i dag, gennem millioner af år på en planet uden kunstig pulsmoduleret mikrobølgestråling fra trådløs teknologi. Den naturlige baggrundsstråling på mikrobølgespektret, som teknologien bruger, er i udgangspunktet ekstremt lav (ja, næsten ikke-eksisterende) sammenlignet med de niveauer, vi er udsat for i dag . Det er ikke overraskende, hvis det viser sig, at vi er påvirket af stråling, og der er allerede publiceret en stor mængde forskning, der tyder på, at det er tilfældet.
Som jeg ser det, er vi reelt forsøgskaniner i et gigantisk eksperiment. Skal vi ikke i det mindste beskytte vores børn?
Noter:
Ingrid Wreden Kåss har en mastergrad i filosofi (UiO) og en bachelorgrad i bibliotek- og informationsvidenskab (HiO). Hun har tidligere arbejdet med forskningsformidling/forskningsjournalistik. Ingrid Wreden Kåss er også medforfatter til kildesamlingen fra Folkets Strålevern (Kåss & Halmøy 2022), hvor der er links til et udvalg af relevante ekspertrapporter, udtalelser fra faglige organisationer, forskningsappeller, forskningsbreve, artikler, undersøgelser, databaser m.m.
https://www.folkets-stralevern.no/wp-content/pdf/Kildesamling-2022-10-10.pdf
Læs mere her:
