Astronomer tabte i den amerikanske appeldomstol
Foto: Rafael Schmall / NOIR Lab. Starlink-satellitter ses som streger på dette billede af dobbeltstjernen Albireo i Cygnus. To ud af ti 2,5-minutters eksponeringer blev optaget. Optaget 26. december 2019.
Den 29. december 2022 appellerede International Dark-Sky Association, der repræsenterer astronomer over hele verden, en beslutning fra Federal Communications Commission, FCC, om at give SpaceX licens til at opsende op til 30,000 flere satellitter uden at foretage en miljøgennemgang.
Den 12. juli 2024 gav et dommerpanel fra den amerikanske appeldomstol for DC Circuit grønt lys til SpaceX, så de nu kan fortsætte med at ødelægge vores nattehimmel og fylde vores atmosfære med metallisk støv og giftige kemikalier.
Afgørelsen
I appeldomstolens afgørelse fastslog retten, at satellitopsendelser og -opsendelser, uanset hvor mange, “anses individuelt og kumulativt for ikke at have nogen væsentlig indvirkning på kvaliteten af det menneskelige miljø og udelukkes kategorisk fra miljøbehandling.”
Astronomerne har 45 dage til at beslutte, om de vil appellere dommerpanelets afgørelse til den store appelret på 15 medlemmer. Hvis de ikke gør det, kan panelets afgørelse stadig appelleres til den amerikanske højesteret inden for 90 dage.
En sag vigtigere end du forestiller dig
Det er vigtigt at International Dark-Sky Association appellerer den ødelæggende domstolsafgørelse, så den kan blive omstødt. Konsekvenserne er alvorlige både for os mennesker og for alt liv på planeten.
Mange er ikke klar over, hvad det betyder, når man tillader millioner af satellitter at komme ind i vores atmosfære, og når domstolen påstår at satellitterne ikke har nogen indvirkning på miljøet, har det ikke meget med virkeligheden at gøre.
Rumskrot er lig giftige kemikalier og metallisk støv
Starlink-satellitter har en levetid på 5 år, hvorefter de bliver, brændt op i atmosfæren og erstattet af en ny satellit. Ifølge den amerikanske plasmafysiker Sierra Solter bliver konsekvenser med det forventede antal satellitter, at 23 satellitter, hver på størrelse med en SUV eller en lastbil, hver dag bliver brændt op i atmosfæren. Resultatet af det akkumulerede rumskrot vil betyde enorme mængder af giftige kemikalier og metallisk støv, som vil ophobe sig i den luft, vi indånder og i ionosfæren.
Mængden af stråling kan påvirke vejr og klima
Hertil kommer den elektromagnetisk stråling der udsendes fra satellitterne, hvilket er et af hovedformålene med deres opsendelse.
I en beslutning vedtaget den 24. april 2024 åbnede den amerikanske Federal Communications Commission (FCC) for brug af nye og højere frekvenser til satellitkommunikation og til radioastronomi, uanset at sundheds-, miljø- og klimapåvirkningerne ikke er blevet vurderet.
Konsekvensen kan være påvirkning af atmosfærens og ionosfærens elektriske egenskaber, og nedbrydning af det beskyttende lag, der gør livet på Jorden muligt, samt bidrager til klimaproblemer.
Som Else Nordhagen, Dr. Scient. i Informatik, konkluderer:
“Det er fuldt ud muligt, at menneskeskabt elektromagnetisk stråling kan påvirke vejrsystemer og klima på Jorden gennem de samme mekanismer, som solstorme påvirker atmosfæren ved at skabe elektronregn, der sænker ozonkoncentrationen i atmosfæren – hvilket igen påvirker vejr systemerne på Jorden og resulterer i varmere overfladetemperaturer og stærkere vinde på grund af større temperaturforskelle i forskellige lag af atmosfæren.“
Selv jordens magnetfelt kan påvirkes.
Her er hjemmesiden for International Dark-Sky Association, hvis du gerne vil hjælpe med at støtte dem i deres planetariske kamp!
Satellit mega-konstellationerne
International Dark-Sky Association skriver på deres hjemmeside om deres holdning til mange kommunikationssatellitter der allerede er og som skal sendes ud i rummet:
Megakonstellationer, også kendt som LEO-satellitkonstellationer (Low Earth-Orbit), er net af netværkssatellitter, der kredser om jorden i højder på 2.000 km eller mindre og leverer globale telekommunikationstjenester. Objekternes lysstyrke og frekvens har skabt bekymring blandt astronomisamfundet og offentligheden.
Det store antal satellitter kombineret med objekternes lysstyrke og hyppigheden af observationer er en alvorlig trussel mod det mørke himmelsamfund. Astronomer, astrofotografer samt stjernekiggere har alle delt bekymringer om satellit-megakonstellationerne, der forurener nattehimlen.
DarkSky er især bekymret over de trusler, som satellit-megakonstellationer udgør for internationale mørke himmelsteder. Disse steder har truffet foranstaltninger for at beskytte naturligt mørke og tilbyder millioner af mennesker over hele kloden mulighed for at observere nattehimlens pragt.
Ved udgangen af 2030 forventes det, at 50.000 satellitter vil være i lavt kredsløb om jorden – en stigning på 2.400% i et enkelt årti. Det reflekterede lys fra disse satellitsværme kan øge nattehimlens lysstyrke med 250% – samt slette 50% af alle stjerner fra at kunne ses.
Simuleringer viser også, at uden afbødning vil cirka et ud af hver femten lyspunkter på nattehimlen være en satellit. Det ville fundamentalt ændre nattehimlen, så vi for første gang i historien ville se flere menneskeskabte mønstre på himlen, end vi ville se stjernerne.
DarkSkys fem principper for at bevare den stille nydelse af nattehimlen og beskytte offentligheden mod virkningerne af satellit-megakonstellationer er:
- Forvaltning af nattehimlen er et fælles ansvar, der kræver deltagelse og høring af alle interessenter.
- Den kumulative indvirkning på nattehimlens lysstyrke, der tilskrives satellitter, må ikke overstige 10 procent af de naturlige baggrundsniveauer.
- Lysstyrken fra satellitter skal være under tærsklen for detektion med det blotte øje.
- At se en satellitsynlighed bør være en usædvanlig begivenhed.
- Opsendelsesplaner og orbitalparametre skal være offentligt tilgængelige på forhånd.
International Dark-Sky Association
Dark-Sky er repræsenteret i mere end 30 lande med i alt over 70 lokale afdelinger rundt om i verden. Herudover har Dark-Sky partnerskaber med universiteter, NGO’er, samfundsgrupper, virksomheder med flere.
Læs mere her:
