FAKTA: Sådan har det lydt fra Sundhedsstyrelsen og politikere i flere år, men hvad er det for et forsigtighedsprincip, vi taler vi om? Tilsyneladende har det givet Sundhedsstyrelsen nogle udfordringer, for nu taler Styrelsen ikke længere om et forsigtigheds PRINCIP, men om en forsigtigheds TILGANG. (1) Der henvises dog fortsat til, at man følger vore nordiske nabolande. (2)

Fra princip til tilgang

Tilbage i 2019 skrev Sundhedsstyrelsen: 
“Selvom der ikke findes tilstrækkelig evidens for eventuelle helbredsskadelige effekter, har Sundhedsstyrelsen ud fra forsigtighedsprincippet, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, udarbejdet anbefalede forholdsregler vedrørende brugen af mobiltelefoner.” (27. aug. 2019)

I afsnittet om ’Mobiltelefoni og trådløs teknologi’ skriver styrelsen nu om forsigtighedstilgangen:
”WHO har dog vurderet radio- og mikrobølger som muligvis kræftfremkaldende. Sundhedsstyrelsen følger WHO’s udmeldinger og anbefalinger. Ud fra en forsigtighedstilgang, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, har Sundhedsstyrelsen derfor udarbejdet anbefalinger for brug af mobiltelefoner.” (Opdateret i løbet af 2020)

Sundhedsstyrelsen ændrer jævnligt sin hjemmeside og ovenstående om forsigtighedstilgangen er fjernet. Pr. januar 2024 kan man ikke tilgå informationer omkring eksempelvis mobiltelefoni fra forsiden, men man skal søge direkte. Hvorfor?

Om forsigtighedstilgangen står der nu blot under Anbefalinger om mobilbrug: “Ud fra en forsigtighedstilgang anbefaler Sundhedsstyrelsen en række enkle forholdsregler, man bør følge for at reducere eksponeringen fra mobiltelefoner.”

En gratis forsigtighedstilgang

Det er dog en meget gratis forsigtighedstilgang man benytter, for den danske grænseværdi følger indstillingen fra ICNIRP (3) teleindustriens egen private NGO, som er ca. 10.000 gange højere end Europarådets anbefaling fra 2011. 

I Danmark foretages ingen test af mobiltelefoner eller stilles krav til børneinstitutioner, skoler m.fl. Havde det været cigaretter var indpakningen fyldt med advarsler og med en aldersgrænse for salg. Når det gælder vores mobiltelefoner sker der intet og Sundhedsstyrelsens kontante anbefalinger om mobiltelefoni er sandelig ikke noget man skilter med. 

Når ulven sættes til at vogte høns

Sverige har, i modsætning til Danmark, et på papiret selvstændigt forskningsråd vedr. elektromagnetiske felter. Med hensyn til ‘Conflicts of Interest’ henviser rådets rapporter til Strålsäkerhetsmyndigheten’s hjemmeside, hvor der intet fremgår. Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får en meget hul klang, da hovedparten af medlemmerne er tilknyttet ICNIRP og de øvrige medlemmer deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger. (2) ICNIRP forholder sig i princippet kun til vævsopvarmning i forbindelse med stråling og ikke til de biologiske langtidsvirkninger.
STUK, som er den finske myndighed, der overvåger stråling, læner sig ligeledes op ad ICNIRP (der her endda anføres som værende uafhængig!!). Se mere her.

Forsigtighedsprincippet

Forsigtighedsprincippet blev oprindeligt udviklet i tysk og svensk ret. Med Riokonferencen i 1992 fik princippet global udbredelse, og blev i 1993 traktatfæstet i EU som en grundlæggende del af EU-retten:

“Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau.“

Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet, Bruxelles, den 2.2.2000 (s. 9)

David Gee, tidligere forskningsdirektør ved EEA, Det Europæiske Miljøagentur, udtaler om brugen af forsigtighedsprincippet:

”Det var ikke designet til forskere, det var designet til beslutningstagere, men beslutningstagere har en tendens til at blive for fanget i videnskaben snarere end at fokusere på deres job, som er at beslutte, hvilke handlinger de skal tage eller ikke tage.”

Ifølge Gee er en anden grund til, at der ikke tages forholdsregler, at grænser kan begrænse en rentabel virksomhed: ”Politikere ønsker ofte at vente på en ”over enhver rimelig tvivl ”styrke af bevis. Men pr. definition kommer det sent. Når beviset for skade er leveret, er skaden sket.”

Men siger David Gee: “Forsigtighedsprincippet er en del af EU-traktaten, og der er snesevis af sager, hvor det er blevet brugt med succes. EU’s forbud mod antibiotika i dyrefoder er et sådant tilfælde.”

En oplysningsboks, hvor Sundhedsstyrelsens opfattelse af forsigtighedsprincippet fremgik, er blevet slettet på deres website. (4)

ALARA-princippet

Europarådet ønskede med sin Resolution 1815 (2011) at indføre et forsigtighedsprincip:

”5. Hvad angår standarder eller tærskelværdier for emissioner af elektromagnetiske felter af alle typer og frekvenser, anbefaler forsamlingen kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt som det med rimelighed kan opnås (5)) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske effekter og de athermiske eller biologiske effekter af elektromagnetiske emissioner eller stråling. Desuden bør forsigtighedsprincippet anvendes, når den videnskabelige evaluering ikke tillader risikoen for at blive fastlagt med tilstrækkelig sikkerhed. I betragtning af sammenhængen med den voksende eksponering af befolkningen, især for sårbare grupper som unge og børn, kan der være ekstremt høje menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis tidlige advarsler forsømmes.”

ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable)

Den amerikanske elektroingeniør James L. Lin var i 12 år en del af ICNIRP, der er kendt for sin afvisning af skærpede grænseværdier. Han forlod ICNIRP i 2016, og har nu 3 gange på kort tid advokeret for et strammere syn på stråling (okt. 2022) (jan 2023) (maj 2023). I en offentliggjort artikel i branchetidsskriftet IEEE Microwave Magazine (april 2021), vurderer han, at det er på tide, at WHO’s kræftagentur IARC hæver sin klassificering af mobilstråling fra “muligvis kræftfremkaldende” (2B) til en højere klasse. (6) James Lin er det første tidligere medlem af ICNIRP, der udfordrer industri NGO’ens retningslinjer for eksponering. Lin skriver:

“Når man konfronteres med divergerende vurderinger af videnskab, skal ALARA – så lavt som det med rimelighed kan opnås – i praksis og af princip følges for RF-sundhed og sikkerhed.“

Noter:

1) Ordet ’forsigtighedsprincip’ indgår nu kun i et enkelt opslag tilbage fra 2018:
https://www.sst.dk/da/Nyheder/2018/Brug-din-mobil-med-omtanke
2) Sverige er her særlig interessant da de, i modsætning til Danmark, har et selvstændigt forskningsråd vedr. Elektromagnetiske Felter under Den svenske Strålsäkerhetsmyndighet (SSM). Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får dog en hul klang, da 3 ud af de 9 medlemmer af rådet sidder i ICNIRP nemlig Anke Huss, Eric van Rongen og Martin Röösli. Herudover har Maria Rosaria Scarfi tidligere været tilknyttet ICNIRP. Danske Aslak Harbo Poulsen var en del af det danske kohorte studie, som IARC afviste i 2011, som værende uvidenskabelig og fejlbehæftet. Et studie der blev støttet af teleindustrien og hvor det amerikanske hvidvaskningsinstitut IEI var med til at designe studiet. Et af studiets konklusioner var at man blev mere rask af at tale i mobiltelefon. De øvrige medlemmer deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger.
Du finder flere detaljer om det Svenske forskningsråd samt ICNIRP her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
3)  ICNIRP, International Commission on Non-Ionising Radiation Protection, (https://www.icnirp.org/)  er teleindustriens egen privat NGO, som er registreret i Tyskland, og hvor ICNIRP har lokaler hos den tyske strålebeskyttelsesmyndighed, som den også får støtte fra. ICNIRP er ikke international på anden måde end navnet, og ved at den har medlemmer fra flere lande. Medlemslisten består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til teleindustrien og det militærindustrielle kompleks. Medlemmerne er selvsupplerende. ICNIRP rådgiver bl.a. WHO, EU og nationalstater om ikke-ioniserende elektromagnetiske felter. ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier. ICNIRP’s første retningslinjer kom i 1998 og er først blevet justeret i 2020 bl.a. for at de kunne tilpasses 5G teknologien.
Du kan bl.a. læse mere om ICNIRP her.
4) På et tidspunkt i løbet af 2020 blev ‘Forsigtighedsprincippet‘, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside nedgraderet til en ‘Forsigtighedstilgang‘. I en oplysningsboks om forsigtighedsprincippet på websitet kunne man om forsigtighedsprincippet ellers læse: “Forsigtighedsprincippet er et retsligt princip inden for miljølovgivning, som kan bruges til at begrænse udbredelsen af et givent produkt, når den videnskabelige evidens for skadevirkninger er begrænset. Brug af forsigtighedsprincippet tilskyndes, hvis følgende kriterier er opfyldt:
– Helbredsrisikoen er ikke fuldt kortlagt, dvs. de videnskabelige konklusioner er begrænsede
– Der foreligger videnskabelige indikationer for risici – princippet må ikke bruges til at indføre national lovgivning på grundlag af f.eks. uspecificeret frygt i befolkningen, der ikke er videnskabeligt underbygget
-Risikoen er af betydelig sundhedsmæssig konsekvens
Eksponeringen fra mobiltelefoner opfylder efter Sundhedsstyrelsens vurdering alle tre kriterier for brug af forsigtighedsprincippet, og det er på denne baggrund, at anbefalingerne er udarbejdet.”
Forsigtighedsprincippet er også her blot et tomt ord uden egentlig handling.
5) ALARA (As Low As Reasonably Achievable) princippet betyder, at selvom det er en lille dosis, skal du prøve at undgå den, hvis du ikke har nogen fordel af den. For at gøre dette kan du bruge tre grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger inden for strålingssikkerhed: tid, afstand og afskærmning.
6) Den yderst erfarne cancer epidemiolog, Anthony B. Miller, som har bestredet et væld at topposter, har ligeledes vurderet, at WHO bør hæve vurderingen til klasse 1, som betyder kræftfremkaldende med sikkerhed. Dariusz Leszczynski strålingsekspert og videnskabsdebattør, har advokeret for at vurderingen bør hæves til minimum 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende.

De øvrige påstande finder du her:

Påstande eller myter: Hvad er Fakta?

Læs mere her:

Børn er mere sårbare end voksne