De forventede konsekvenser af minedrift efter dybhavspolymetalliske nodules i Stillehavet

Foto: PublicDomainPictures, Pixabay

Chin, A and Hari, K (2020), Predicting the impacts of mining of deep sea polymetallic nodules in the Pacific Ocean: A review of Scientific literature, Deep Sea Mining Campaign and Mining Watch Canada, 52 sider

Research Team:
Dr. Andrew Chin, College of Science and Engineering, James Cook University, Townsville, Australia, Ms. Katelyn Hari, College of Science and Engineering, James Cook University, Townsville, Australia, Dr. Hugh Govan, Adjunct Senior Fellow, School of Government, Development and International Affairs, University of the South Pacific, Suva, Fiji

Om undersøgelsen

Mere end 250 videnskabelige og andre artikler blev undersøgt for at udforske, hvad der er kendt – og hvad der forbliver ukendt – om risiciene ved nodule minedrift (a) for Stillehavets levesteder, arter, økosystemer og de mennesker, der er afhængige af dem. Rapporten beskriver videnskabeligt etablerede risici, herunder dem, der er relateret til manglen på viden omkring denne nye industri.
De akkumulerede videnskabelige beviser indikerer, at virkningerne af nodule minedrift i Stillehavet vil være omfattende, alvorlige og vare i generationer, hvilket i det væsentlige forårsager uoprettelige skader. Forventninger om, at nodule-minedrift vil generere sociale og økonomiske gevinster for Stillehavsøernes økonomier, er baseret på formodninger. Indvirkningen af minedrift på samfund og menneskers sundhed er usikre og kræver strenge uafhængige undersøgelser

Note:
a) Dybhavspolymetalliske nodules dannes på eller lige under de enorme, sedimentdækkede, afgrundsfyldte sletter i det globale ocean. Polymetalliske nodules består primært af udfældede jernoxyhydroxider og manganoxider, hvorpå metaller som nikkel, kobolt, kobber, titanium og sjældne jordarter sorberer.

Hele studiet kan downloades her:
https://miningwatch.ca/sites/default/files/nodule_mining_in_the_pacific_ocean.pdf

Executive Summary

1. Overview
   1.1 Review approach
2. Deep Sea Mining in the Pacific
   2.1 Current interests
   2.1.1 International Seabed Authority
   2.1.2 Pacific Island economies
   2.1 Clarion Clipperton Zone
   2.2.1 Deep sea life
   2.2.2 Management
3. Mining Processes
   3.1 DeepGreen Metals
   3.2 Global Sea Mineral Resources
   3.3 UK Seabed Resources
4. Impacts
   4.1 Overview
   4.2 Ecosystems and biodiversity
   4.2.1 Physical disturbances
   4.2.2 Sediment plumes
   4.2.3 Smothering, metal toxicity and nutrient loads
   4.3 Non-seabed marine species
   4.2.1 Whale sharks
   4.2.2 Leatherback turtles
   4.2.3 Deep diving whales
   4.2.4 Seabirds
   4.4 Fisheries
   4.5 Light pollution
   4.6 Noise pollution
   4.7 Carbon cycling and climate change
   4.7 Connectivity, cumulative pressures and transboundary considerations
5. Social and Economic Dimensions
   5.1 Common human heritage
   5.2 The Pacific way
   5.3 Valuing the deep
   5.4 A catalyst for conflict

CONCLUSION: What Science Says About Mining Deep Sea Nodules in the Pacific
AFTERWORD: Adopting a Precautionary Approach – Calling for a Moratorium
REFERENCES

RESUMÉ

Deep sea mining (DSM) i Stillehavet har fået stigende interesse for risiko investorer, mineselskaber og nogle ø-økonomier. Til dato er der ikke etableret kommercielle operationer, men der foregår en del efterforskning efter havbundsmineraler. Fokus er på polymetalliske nodules i Clarion Clipperton Zone (CCZ) i det nordøstlige ækvatoriale Stillehav og i de eksklusive økonomiske zoner (EEZ’er) i flere nationer.

Nogle interessenter fremhæver DSM som afgørende for at levere de metaller, der kræves til en global overgang til vedvarende energi. Eksisterende jordbaserede minerallagre, fremskridt henimod udvinding af elektronisk affald, fremskridt henimod udvikling af cirkulære økonomier og alternative kilder til metaller udfordrer imidlertid påstanden om, at havbunden skal udvindes.

Nogle virksomheder og regeringer hævder, at fremtidig DSM inden for EEZ’er vil støtte national velstand og udviklingsmålene for Stillehavsøernes økonomier med ringe eller ingen negativ indvirkning. Mange stillehavsøboere udtrykker dog bekymring over de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, som de forventer, at dybhavsminedrift vil have på deres liv. Den viden, der bekræfter disse bekymringer, vokser støt og roligt.

Gennemførligheden og de økonomiske fordele ved DSM er ubegrundede.

Verdens første licenserede dybhavsmineprojekt, Solwara i Papua Ny Guinea (PNG), har haft et betydeligt negativt økonomisk resultat. Da Nautilus Inc erklærede sig konkurs, blev PNG efterladt med gæld efter at være blevet overtalt af selskabet til at investere i sit mislykkede projekt. Civilsamfundet der og på tværs af Stillehavet er højlydte i deres modstand mod DSM med opfordringer til et forbud mod PNG og et moratorium andre steder i regionen. (se under Take Action)

I 2019 rapporterede den mellemstatslige Science Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) om den hidtil uset udryddelsesrate for verdens biodiversitet med konsekvenser for menneskers sundhed, velstand og langsigtet overlevelse. Det Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate har siden beskrevet den prekære tilstand for marine økosystemer. Men ingen af ​​rapporterne har taget højde for de forventede virkninger og risici ved DSM.

Dybhavshabitater er rige på biodiversitet, hvoraf kun en brøkdel er kendt af videnskaben. I Stillehavet er de få tilgængelige oplysninger om dybhavsbundshabitater relateret til CCZ. Næsten intet er kendt om arten og mangfoldigheden af ​​dybhavsmiljøer i resten af ​​regionen.

Miljøpåvirkninger af dybhavsminedrift.

Mange dybhavshabitater er meget forskellige og der er ikke særlig megen kendskab til biologien og økologien af ​​den brede vifte af arter, de understøtter. Nyligt opdagede dybhavsarter er typisk højt specialiserede, relativt langsomt voksende og lever længe. Disse egenskaber gør dem særligt sårbare over for miljøændringer.

Småskalaforsøg og forsøg med fjernbetjente køretøjer (ROV’er de omfatter ‘havbundssamlere’, som bevæger sig over havbunden og samler nudels, som derefter pumpes til overfladen) har vist, at nodule minedrift vil ændre sammensætningen af ​​dybhavssamfund i årtusinder. De hårde overfladehabitater leveret af nodules vil blive fjernet sammen med de organismer, der vokser på dem. Fordi det tager millioner af år at danne nodules, ville tabet af sådanne levesteder i det væsentlige være permanent: altså dyr, der lever eller er afhængige af dem – som dybhavsblæksprutter og mange immobile arter – vil gå tabt. Forskere har udtalt, at tab af arter vil være uundgåelige, hvis dybhavsminedriften fortsætter, og de fleste af disse arter er endnu ikke blevet undersøgt.

DSM-udforskningsområder dækker allerede millioner af kvadratkilometer havbund. Hvis kun en lille del af efterforskningsområderne udnyttes fuldt ud, vil minedrift dække titusindvis af kvadratkilometer, og virkningerne af disse operationer strækker sig endnu længere. Virkningen af ​​en enkelt mine, endsige den kumulative påvirkning af mange miner, er ukendt.

Mineselskaberne har ikke afsløret detaljer om deres foreslåede operativsystemer eller processer for affaldshåndtering – begge dele er nøgledeterminanter for omfanget og antallet af ​​potentielle påvirkninger. Virksomhederne angiver, at forskellige dybder er under overvejelse for at udlede mineaffaldet tilbage i havet efter indledende behandling om bord på overfladefartøjerne.

Der er ringe forståelse for karakteristikaene af de affaldsfaner, der vil blive resultatet – hvor langt vil sådanne faner bevæge sig lodret og vandret, hvilke metaller og forarbejdningsmidler vil de indeholde, hvor giftige vil de ville være, samt virkningerne af sedimentation på dybt hav, der ikke er undersøgt, på levesteder og arter, når faner sætter sig. En række dyr, herunder hvaler, skildpadder og tun, er kendt for rutinemæssigt at foretage lange dybe dyk til 1.000 meter under overfladen og dybere. Sådanne arter kan blive udsat for mineaffald, der udledes på et hvilket som helst tidspunkt i vandsøjlen.

Den begrænsede information, der er tilgængelig om fanens adfærd, fokuserer på vand nær overfladen. Der er ingen empiriske undersøgelser af virkningerne af affaldsbortskaffelse på dybere vand. Undersøgelser viser, at faner, der stammer fra affald, der udledes nær overfladen, uanset om det er bevidst eller ved et uheld, kan være giftige for de arter, der lever der. Udledning ved overfladen kan også forårsage planktonopblomstring. Det kan forårsage bioakkumulering af giftige metaller i marine fødevæv og påvirke bevægelsen og migrationen af ​​arter, der lever af plankton og fisk, såsom fugle, hajer og hvaler. Overfladenære faner kan også påvirke små pelagiske fisk, rejer og blæksprutter, som foretager lodrette migrationer fra dybt vand til overfladen og er vigtige fødekilder for mange arter, herunder tun. Mineaffald kan også udløse opblomstring af cyanobakterier.

Hvis mineaffald blev udledt på mellemdybt- eller dybt vand, er det muligt, at opstrømning kan resultere i faner på højere niveauer af vandsøjlen med lignende påvirkninger. Detaljerede oceanografiske vurderinger af hvert foreslået minested skal bestemme graden af ​​sådanne risici. Der mangler endnu at blive gennemført undersøgelser af mineaffaldets toksicitet for dybhavsarter.

Overfladestøttende fartøjer, DSM-udstyr og infrastruktur vil i mellemtiden skabe støj og lysforurening ved overfladen, havbunden og – afhængigt af operativsystemet – muligvis på middel havdybder. En sådan forurening vil påvirke en lang række arter.

Mens rækkevidden og omfanget af forudsagte og potentielle miljøpåvirkninger ville være betydelige, har forskere konkluderet, at det er højst usandsynligt, at afhjælpning af påvirkninger ville være mulig. Kompensation for påvirkninger ved biodiversitetskompensation anses ligeledes for at være urealistisk.

Sociale og økonomiske dimensioner af dybhavsminedrift

Stillehavsbefolkningerne har dybe kulturelle og spirituelle forbindelser til deres hav, født fra sejlads, fiskeri og handel gennem hundreder af generationer. Som samfund og individer er deres identitet sammenflettet med havet, herunder steder, der er dybt under vand og langt fra menneskelig beboelse. Der mangler endnu udforskning af det fulde omfang af de sociokulturelle effekter af nodule minedrift.

De mest alvorlige økonomiske konsekvenser af DSM er sandsynligvis for fiskeriet. Mange af stillehavsøernes økonomier er afhængige af fiskeri for den nationale indtægt og beskæftigelse, lokalt levebrød, kulturel praksis og forsynings sikkerhed. I 2018 var tunfiskeriet i Stillehavet mere end 6 milliarder USD værd og tegnede sig for en betydelig del af mange økonomiers BNP.

Der er gennemført en enkelt DSM risikovurdering for fiskeri. Den fokuserede på tun og angav, at risikoen kunne være lav på grund af dybdeadskillelse mellem minedrift og tunhabitater. Den fremhævede imidlertid adskillige videnshuller og anførte, at omfattende stedspecifikke undersøgelser ville være nødvendige for at bestemme risiciene. Ud over at metoderne for minedrift og affaldsudledning er ukendte, noget som i høj grad vil påvirke omfanget af påvirkninger på fiskeriet.

Risici for tunfiskeri og andre åbne havarter vil blive stærkt forøget af mineaffald, der frigives i overfladelagene, samt støj- og lysforurening fra DSM-infrastruktur. Gulfinnet og storøjet tun ville blive udsat for affaldsudledninger på dybder på op til 1.000 meter eller mere, da disse arter foretager længere dybt dyk.

Forskning i klimaændringer forudsiger, at de tropiske tunbestande vil bevæge sig mod øst i de kommende år og vil flytte deres bestande til levesteder, hvor der forekommer nodule aflejringer. Hvis faner fra nodule minedrift påvirker havbjergene, ville fiskeri af dybhavsneppe være i fare.

Havets økosystemers som sammenhængende og indbyrdes forbundne natur betyder, at minedriftspåvirkning ikke vil være begrænset til ét bestemt område eller jurisdiktion (dvs. de vil være grænseoverskridende). Kumulative påvirkninger fra flere operationer er særligt vigtige overvejelser. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudsige rækkevidden og omfanget af virkningerne af ethvert individuelt projekt endsige de kumulative virkninger af de mange projekter, der foreslås i hele Stillehavet.

Kumulative og grænseoverskridende påvirkninger er særligt vigtige i betragtning af den økonomiske værdi og migrerende karakter af tun og andre fiskebestande, der spænder over maritime jurisdiktioner. Nylige beviser tyder på, at dybhavsfisk også migrerer.

Allerede før nogen kommerciel drift er etableret, forårsager DSM dybe sociale splittelser. Mange stillehavsøboere prioriterer at bevare levesteder, deres levevis, levebrød samt fødevaresikkerhed frem for mulige ubekræftede fordele, som DSM kan bringe. De er opmærksomme på de ødelæggelser der forårsaget af mange landbaserede miner og andre jordbaserede naturressourceprojekter – samt manglen på varige fordele for de berørte samfund, der er opstået herfra.

Mens nogle regeringer og samfundsmedlemmer støtter dybhavsminedrift som økonomisk udvikling, er mange stillehavsøers økonomier fortsat underudviklede efter årtiers ressource udvinding. Selvom det måtte være kommercielt succesfuldt, giver DSM formentlig ikke tilstrækkelige indtægter til at være et økonomisk universalmiddel for stillehavsøboere eller til at opveje forudsagte og potentielle tab ved den nuværende anvendelse af havet (f.eks. fiskeri).

Fra et globalt perspektiv er der rejst bekymringer om den skade, DSM ville gøre på arter og levesteder, der er en del af den fælles menneskelige arv.

Take Action og protester:

Underskriftsindsamlinger:

Deep Sea Mining er ikke nødvendig, er Ikke ønsket, vi har ikke givet samtykke!
Havet er det levende blå hjerte på vores planet. Det er vores fælles arv, men også vores fælles ansvar. Vi er dens vogtere. Vi anerkender dens betydning og dens essens som grundlaget for vores Stillehavsidentitet og velvære. Vi er havet. I dens bevarelse er vi bevaret.
https://www.pacificblueline.org/pacific-blue-line-statement

Stop deep sea mining med din underskrift:
https://www.change.org/p/international-seabed-authority-stop-deep-sea-mining
https://safetechinternational.org/smart-ocean-impacts-of-technology-on-marine-life/
https://www.pacificblueline.org/pacific-blue-line-statement

Læs mere her:
Biological effects 26 years after simulated deep-sea mining:
https://www.nature.com/articles/s41598-019-44492-w
The Deep Sea Mining Campaign (DSMC) er en sammenslutning af ngo’er og borgere fra Stillehavsøerne, Australien, Canada og USA, der er bekymrede over de sandsynlige indvirkninger af DSM på marine og kystnære økosystemer og samfund.
http://www.deepseaminingoutofourdepth.org/
Mere om Klima- og miljøkonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/