Lægeforeningen i USA’s IT-Mekka anbefaler tiltag mod skærmbrug og trådløse enheder

Lægeforeningen i Santa Clara County, Californien, hvor Google og mange andre kendte IT-virksomheder har deres hovedkvarter, fremsatte i foråret 2023 sine anbefalinger til brugen af skærme og anden teknologi i skolerne.

Anbefalingerne slutter sig til en række af lignende anbefalinger, som er blevet fremsat i en række amerikanske stater, hvor sundhedspersonale, skoleembedsfolk og den offentlig administration har forstået, at den centrale regering samt de relevante myndigheder og organisationer enten ikke har fulgt med i timen eller er blevet “kapret” af den trådløse industri.

Det er ingen hemmelighed, heller ikke i medierne, at topledelsen i de mest kendte IT-virksomheder har sikret sig, at deres børn har meget begrænset skærmtid.

Anbefalingerne

Anbefalingerne fra Santa Clara County Medical Association (SCCMA) er så tydelige og veldokumenterede, at de nærmest er en gavepakke til alle forældre, der står over for modstand fra skolens forældreudvalg eller fra skoleadministrationen mod at indføre begrænsninger, der indebærer strengere grænseværdier end dem som vores Sundhedsstyrelse o.a. bakker op om.

Anbefalingerne er rettet mod læger, skoleadministrationen og lærere. De omhandler brug af skærme, indlæringsproblemer og sundhedsrisici i forbindelse med brugen af den digitale og trådløse teknologi i skolerne.

Lægeforeningens grundige og dybtgående dokument gennemgår først forskningen omkring de generelle virkninger af den digitale teknologi, herunder de sundhedsmæssige og neurologiske effekter ved at være udsat for trådløs stråling, effekter på øjnene, psykiske virkninger og indvirkning på elevens præstationer. Herefter dykker dokumentet ned i de enkelte områder med grundige litteraturgennemgange.

Anbefalingerne fra Santa Clara County Medical Association omfatter:

  • Oprettelse af program for “sikker brug af teknologi i skoler” for at uddanne elever og personale i, hvordan man bruger de trådløse enheder sikkert samt reducerer brugen trådløs enheder i klasseværelset
  • Brug af metoder til reduktion af blåt lys for at reducere belastningen af øjnene
  • Etablering og fremme af politikker for mobilfrie skoler
  • Brug og installering af kabelforbundne Ethernet-enheder frem for trådløse, hvor det er muligt
  • Få foretage professionelle målinger af strålingsniveauerne [Tilføjelse: sammenlign f.eks. de nationale anbefalede grænseværdier med EUROPAEM-retningslinjerne” osv.]
  • Undgå installation af intelligente målere (Smart Meters) på skolens område
  • Overvej en politik der begrænser muligheden for installation af mobilmaster på skolens ejendom

Ikke-ioniserende stråling er også et kumulativt biologisk giftstof

I deres gennemgang gør Physicians for Safe Technology opmærksom på at Centers for Disease Control and Prevention (CDC) noterer at,“I USA har mere end 40% af børn og unge i skolealderen mindst en kronisk helbredstilstand, såsom astma, fedme, andre fysiske tilstande og adfærds-/indlæringsproblemer.” (iflg. den Nationale undersøgelse af børns sundhed. NSCH 2018). Men årtiers forskning viser, at trådløs ikke-ioniserende stråling også kan fungere som et kumulativt biologisk giftstof, selv ved lave niveauer og er forbundet med hjerte-, reproduktions- og neurologisk skade. Synergistiske virkninger kan også forekomme.

Andre organisationer, stater, skoledistrikter m.fl. der anbefaler forholdsregler

SCCMA har med sine anbefalinger sluttet sig nu til mange andre organisationer og stater, der anbefaler forholdsregler for at reducere eksponering fra trådløse emissioner og distraktion fra digitale enheder.

I 2011 vedtog Det Europæiske Råd resolution 1815 om De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres indvirkning på miljøet’. De anbefaler med hensyn til beskyttelse af børn: 8.3.1. inden for de forskellige ministerier (uddannelse, miljø og sundhed) at udvikle målrettede oplysningskampagner rettet mod lærere, forældre og børn for at advare dem om de specifikke risici ved tidlig, uovervejet og langvarig brug af mobiltelefoner og andre apparater, der udsender mikrobølger; 8.3.2. for børn generelt, og især i skoler og klasseværelser, foretrækkes kablede internetforbindelser og streng regulering af skolebørns brug af mobiltelefoner på skolens område;

I 2011 klassificerede WHO International Agency for Research on Cancer (IARC) radiofrekvente elektromagnetiske felter som et klasse 2 B muligt kræftfremkaldende stof efter at have gennemgået 900 undersøgelser. IARC monografi 2011. WHO. Radiofrekvent stråling gruppe 2B – muligt kræftfremkaldende stof

I 2013 har American Academy of Pediatrics udarbejdet et dokument, der anbefaler revurdering af sikkerhedsstandarder for mobiltelefoner og andre trådløse produkter. Dokumentet bemærker: “FCC har ikke vurderet standarden for mobiltelefonstråling siden 1996 … Mange flere mennesker, især unge og unge voksne, bruger nu mobiltelefoner som deres eneste telefonlinje, og de begynder at bruge trådløse telefoner i en meget ung alder … FCC-standarden for maksimale strålingseksponeringsniveauer er baseret på den varme, der udsendes af mobiltelefoner. Det er vigtigt, at enhver ny standard for mobiltelefoner eller andre trådløse enheder er baseret på at beskytte de yngste og mest sårbare befolkninger for at sikre, at de beskyttes gennem hele deres levetid.

I 2015 var Ashland Public School District i Massachusetts de første til at vedtage en distriktsdækkende politik om “Bedste praksis for mobile enheder” for at reducere trådløse eksponeringer i skoler med enkle foranstaltninger som at slukke for Wi Fi, når det ikke er i brug, kun tænde Wi-fi, når det er nødvendigt, se skærmen fra en afstand af 12 tommer (30 cm.), Brug af enheder på et bord for at reducere eksponeringen på kroppen samt få personalet til regelmæssigt at minde eleverne om bedste praksis.

I 2019 blev California Assembly Bill 272 underskrevet af guvernør Newsom, der anerkendte de “voksende beviser” for skade forbundet med “ubegrænset brug af smartphones” af studerende på skoler. Lavere elevpræstationer, forstyrrelse i undervisningen samt stigning i depression, angst og selvmord blev bl.a. nævnt. Lovforslaget bemyndiger skoler til at vedtage politikker, der “begrænser eller forbyder” elevernes smartphone-brug.

I 2022 vedtog Louisiana State Legislature HB 548-Best Practices for Digital Devices in Schools for at tackle sundhedseffekterne af den digitale skærmtid. HB 548 kræver, at statens undervisningsministerium udvikler og distribuerer sundheds- og sikkerhedsretningslinjer i forhold til bedste praksis for brug af digitale enheder i offentlige skoler. I samarbejde med Louisiana Department of Health blev rapporten “Digital Learning: Digital Device Guidance” udviklet til de offentlige skoler. Selvom det ikke adresserer problematisk trådløs stråling, adresserer det effekter på øjne, sociale medier samt behov for fysisk aktivitet.

I 2023 indgav Seattle Public Schools en klage over de virksomheder, der driver TikTok, Instagram, Facebook, SnapChat og YouTube. Kent School District har siden også tilsluttet sig klagen. De siger, at
“Unge mennesker over hele landet kæmper med angst, depression, tanker om selvskade og selvmordstanker. Den mentale sundhedskrise påvirker SPS-missionen om at uddanne elever ved at dræne ressourcer fra skolerne… Vi kan ikke ignorere vores elevers mentale sundhedsbehov og den rolle, som sociale medievirksomheder spiller…Ved at markedsføre til og målrette mod unge mennesker, har de virksomheder, der ejer disse sociale medier medieplatforme skabt digitale miljøer, der kan påvirke vores elevers mentale og følelsesmæssige sundhed negativt… Vi mener, at virksomhederne bør holdes ansvarlige for deres handlinger og den skade, de forårsager ved at bidrage til de stigende omkostninger, som skoledistrikterne nu bærer som reaktion til elevernes stigende mentale og følelsesmæssige sundhedsbehov.”

Santa Clara County Medical Association

Som alle de øvrige i oversigten gør Santa Clara County Medical Association det helt klart, at myndighedernes anbefalede eksponeringsgrænser er baseret på et så mangelfuldt grundlag (opvarmning som den eneste skademåde) og utilstrækkelige metoder (måling baseret på opvarmningsrisiko og krav om absolut vandtæt bevis, før der skal træffes foranstaltninger), at de ikke fanger selv veldokumenterede sundhedsrisici, og ingen af dem opfylder forpligtelserne til at være forsigtige og er derfor ikke acceptable.

Grænseværdierne er stort set identiske for alle relevante forhold i USA som i Danmark. Det forhold, at USA følger en IEEE-standard og Danmark en ICNIRP-standard, er derfor irrelevant.

Dokumentet

Anbefalinger til bedste praksis for sikker teknologi i skoler,
Santa Clara County Medical Association,
Environmental Health Committee,
14. februar 2023:

Formål: At uddanne læger, skoleembedsmænd og lærere i de både komplekse og potentielle sundhedsrisici ved digital og trådløs teknologi i skoler, med fokus på forebyggende foranstaltninger og anbefalinger for en mere sikker brug af denne teknologi.

Det primære mål for Santa Clara County Medical Association (SCCMA) er støtte til forebyggende miljørelaterede sygdomme og folkesundhedsforanstaltninger. SCCMA tilskynder og støtter initiativer, der fremmer sundhed og sikkerhed for både elever og ansatte i skolemiljøet. Vi har tidligere godkendt sunde skolepolitikker til reduktion af pesticider og beskyttelse af børn mod giftige eksponeringer. I 2014 støttede vi CMA-resolutionen 107-14 “Reevaluering af standarder for trådløs kommunikationssikkerhed” for at opdatere offentlige standarder for eksponering for trådløs radiofrekvent stråling, således at den “ikke forårsager menneskelig eller miljømæssig skade baseret på videnskabelig forskning.” I 2016 genoptrykte SCCMA en artikel fra Sonoma County Medical Association fra 2014, “What’s the Diagnosis Doctor?” af hospicelæge Dr. Scott Eberle om hans elektrosensitivitet.

For nylig har vi undersøgt virkningerne af trådløse og digitale enheder i skolemiljøet med et SCCMA-webinar “Børn og teknologi” (2021), der fremhæver de psykosociale påvirkninger af sociale medier, herunder læring, afhængighed og mental sundhed. I 2020 vedtog CMA resolution 105-20 “What is the Internet Doing to Us? Digital Wellbeing in the Modern Age”, der understøtter forskning i brug af internet og sociale medier for at adressere “påvirkningen af fysisk og mental sundhed.” På grund af den nu allestedsnærværende og ekspanderende brug af digitale enheder i både uformelle og formelle læringsmiljøer og med nye videnskabelige beviser for negative sundhedsresultater og mekanistiske forbindelser, er der gyldig bekymring for, at det kan have betydelige konsekvenser i den virkelige verden for studerende både på den korte og den lange bane, især neurobiologisk (Hu 2021; Hutton 2020; Li 2020; Hutton 2019; Kim 2019; Belpomme 2018; Meo 2018)

Sundhed
Vores organisation har undersøgt spørgsmålet om trådløs teknologi med hensyn til potentielle sundhedsskadelige virkninger ved radiofrekvente strålingsemissioner, herunder neurologiske, genotoksiske, immunologiske, reproduktive, hormonelle og øjeneffekter ved blåt lys, foruden mental sundhed og psykosociale problemer omkring overdreven skærmtid med digitale medier. Videnskabelig litteratur indikerer, at skademekanismerne omfatter oxidativ skade på kritiske molekyler såsom DNA/lipider/proteiner (Gerner, XIie), membranforstyrrelse, forstyrrelse af blod-hjernebarrieren og mitokondriel skade, hvor meget af den resulterende cellulære skade sker ved ikke-termisk niveauer, der ligger langt under de nuværende standarder (BioInitiative Report 2022). Vi er blevet særligt bekymrede over den dramatiske stigning i brugen af denne teknologi i skoler, hvilket resulterer i eksponentielt højere niveauer af ikke-ioniserende radiofrekvent elektromagnetisk stråling (EMR), der udsendes af disse trådløse enheder. Dette resulterer i øget langtidseksponering hos børn, der tilbringer mange af deres formative år i skolemiljøer (Moon 2020). Der er lidt eller ingen regulering eller overvågning af denne teknologi for sundhedseffekter hos børn.

Selvom trådløse enheder er praktiske, har den voksende og robuste samling af peer-reviewed forskning vist, at den radiofrekvente stråling udgør en betydelig kort- og langsigtet sundhedsrisiko.
(Attah 2022; Butler 2020; Miller 2019). Ligesom eksponering for tobak eller giftige kemikalier tager det årtiers eksponering, såvel som årtiers forskning, at styrke forbindelsen mellem eksponering og skader. Derfor tager det årtier at indse omfanget af truslen mod folkesundheden, før der sættes ind (NAS 2015). Omvendt, i betragtning af de mange erfaringer, der er indhøstet på det seneste med hensyn til toksiske eksponeringer, videnskab, politik og politisk vilje (DDT, hormonforstyrrende stoffer, flammehæmmere, BPA, nanoteknologi og pesticider), spiller en forsigtighedstilgang en afgørende rolle for håndtering af folkesundhedsrisici fra hurtigt opståede miljøeksponeringer fra moderne innovationer. (Gee 2013; EU 2017)

Øjneffekter
Der er også nye videnskabelige bekymringer med hensyn til øjenskader og døgnrytmeforstyrrelser fra blåt lys udsendt fra digitale enheder (ANES 2019). Reduktionen i niveauer af melatonin ved eksponering for blåt lys påvirker ikke kun døgnrytmer, men implicerer også oxidative skader på øjenstrukturer (Tok 2014), sænkning af anfaldstærskler (Lopez-Martin 2009; Kouchaki 2016; Cinar 2013: Azmy 2020 af brystkræft) samt udvikling af brystkræft på grund af en ubalance i interne fysiologiske oxidanter og antioxidanter (Yang 2021; Mortazavi 2018; Blask 2009).

Sociale medier
Det er også blevet tydeligt, at overdreven brug af digital teknologi og sociale medier hos børn kan have negative mentale sundhedseffekter, herunder internetafhængighed, cybermobning, mangelfulde sociale færdigheder, depression og manglende motion. Uhls (2014) bemærkede, at fem dage på en udendørs undervisningslejr uden skærme forbedrede preteen-færdigheder med nonverbale følelsestegn.
Undersøgelser har vist strukturelle hjerneændringer hos børn ved overdreven skærmtid (Hutton 2019) såvel som hos børn med internetafhængighed (Wang 2016; Hong 2013; Wang 2013; Weng 2012; Lin 2011).

Privatliv
Bekymringer om privatlivets fred ved den digital teknologi i skoler dukker også op og skaber et sikkerhedsproblem for børn. En rapport fra 2022 ‘K-12 EdTech Safety Benchmark. Nationale fund, del 1. 13. december 2022’. Resultaterne her “viser tydeligt, at personlige oplysninger, sikkerhedsrisici for børn og familier er til stede og gennemgående i den teknologi, der anbefales og bruges af amerikanske uddannelsesinstitutioner, herunder: 1) Næsten alle apps (96%) deler børns personlige oplysninger med tredjeparter, 78 % af tiden med reklame- og indtægtsgenererende enheder, typisk uden brugernes eller skolernes viden eller samtykke, hvilket gør dem usikre 2) Skoleapps (23 %) udsætter børn for digitale annoncer, hvilket skaber en risiko for, at personlige elevdata sendes til reklamenetværk, uden at offentligheden kan inspicere, hvor de går hen, eller hvordan de bruges; mere end halvdelen af disse apps (13 %) bruger retargeting-annoncer, som bruger cookies, søge- og webstedshistorik til at vise målrettet annoncering; Det betyder, at der sendes endnu flere personlige elevdata til reklamenetværk for bedre at kunne betjene annoncørerne.”

I 2014 støttede SCCMA California Medical Association-resolutionen, som opfordrede til reevaluering og styrkelse af trådløse sikkerhedsstandarder for at overveje ikke-termiske biologiske effekter. (Ref 1) Der var nok af dokumentation dengang til at kræve forholdsregler, og nu forbinder endnu mere videnskabelig litteratur trådløs stråling med sundhedsrisici. Dette gælder især for de mest udsatte medlemmer af vores befolkning, vores børn. (Moon 2020; Heindel 2015; Landrigan og Goldberg 2011; Weiss 2000). Standarder er stadig ikke blevet opdateret til at omfatte biologiske ikke-termiske virkninger eller virkninger på sårbare befolkningsgrupper såsom børn, gravide kvinder, ældre eller personer med følgesygdomme.

Afbødende foranstaltninger
Lovgivere, offentlige myndigheder og organisationer anbefaler i stigende grad at reducere trådløse og digitale enheder som en forebyggende sundhedsstrategi. Disse omfatter Europarådets Parlamentariske Forsamling, den russiske nationale komité for beskyttelse af ikke-ioniserende stråling, den østrigske lægeforening, det tyske parlament, Cyperns nationale komité for miljø og børns sundhed, Collaborative for High Performing Schools, The New Jersey Education Association og American Academy of Pediatrics (Ref 22-37).

Udviklingen og brugen af digital teknologi skaber en ny kompleks risiko for børn.
I betragtning af den voksende videnskabelige evidens, forældede standarder for radiofrekvent stråling og variabiliteten af følsomhed i befolkningen, er forholdsregler berettiget. At have et sikkert og sundt miljø, der fremmer læring, er afgørende for elevernes præstationer og succes. Positive resultater inden for sundhed og uddannelse har vidtrækkende fordele, og omvendt påvirker negative resultater alle fremtidige generationer og vores samfund som helhed.

Af disse grunde støtter SCCMA reduktion af eksponeringer for radiofrekvent stråling fra trådløse enheder og tilskynder til etablering af sikrere skoleteknologipolitikker mht. digitale enheder og infrastruktur for at fremme fysisk sundhed, mental sundhed og velvære for studerende og ansatte. Sundere børn omsættes til sundere fællesskaber og et sundere samfund.

Anbefalinger om bedste praksis for at forbedre sundhed, sikkerhed og læringsmiljø for studerende

Baseret på videnskabelig forskning, vedhæftede tillæg og referencer støtter SCCMA følgende handlinger, der enkeltvis eller sammen kan hjælpe med at reducere eksponeringer for trådløs radiofrekvensstråling og skabe sikrere sunde læringsmiljøer i skolerne.

  1. Opret et “Program for sikker brug af teknologi i skoler” til at uddanne elever og personale med materialer, herunder informationsbrochurer, plakater og/eller foredrag om potentielle sundhedseffekter af trådløse enheder, hvordan man bruger enheder sikkert, reducerer trådløs brug i klasseværelserne samt hvorfor det bedste er kablede forbindelser.
  2. Undervis elever og personale om risici ved at bære trådløse enheder i lommer eller tæt ved kroppen, hvor de trådløse strålingsniveauer kan overstige selv FCC sikkerhedsretningslinjer. Her er nogle eksempler nedenfor.
    a. Sæt enheder på skriveborde, ikke skøder
    b. Skriv i stedet for at ringe
    c. Sæt din telefon på højttaler
    d. Sæt enheder i flytilstand, når de ikke er i brug. Det vil suspendere EMF-transmission fra enheden
    e. Bær telefoner i rygsække osv., ikke på kroppen
    f. Slå enheder på flytilstand, når de ikke er i brug
    g. Undgå eller begræns brugen af Virtual Reality-headset
  3. Uddan skolesygeplejersken om de potentielle sundhedseffekter af radiofrekvensstråling (RFR) hos elever, herunder effekterne af blåt lys, kropsholdning, RFR-effekter og hos nogle elever elektrosensitivitet (hovedpine, svimmelhed osv.) sammen med oprettelse af et overvågnings og rapporterings program.
  4. Etabler og promover mobilfri skolepolitikker som godkendt af Californiens lovgivende forsamling i 2019. (Muratsuchi AB 272)
  5. Understøt teknologi frie pauser i klasseværelserne for hver klasse.
  6. Brug reduktionsteknikker mod blåt lys som f.eks. apps, computercovers mod blåt lys eller briller mod blåt lys for at reducere øjenbelastningen
  7. Brug og installer fastkablede ethernet-enheder i stedet for trådløse, der hvor det er muligt. Det omfatter kabling af computere, tablets, whiteboards og trådløse telefoner i klasseværelset. Deaktiver enheder, så de er på flytilstand, når de er på ethernet.
  8. Reducer RF-stråling på campus og i klasseværelser. Herunder nogle eksempler til overvejelse:
    a. Køb Wi-Fi-routere, som har adgangspunkter, der nemt kan tændes eller slukkes ved brugsstedet og andre steder, for at reducere RF-emissioner samt energiforbrug og for at opnå ALARA (Så lavt som rimeligt opnåeligt) RF niveauer i henhold til Det Europæiske Råds resolution 1815. Teknologi sikre Skoler. Afbødningsteknikker til reduktion af RF-stråling i klasseværelser.
    https://www.techsafeschools.org/_files/ugd/2cea04_9e0eac828f124de9ae4a956d81d1f802.pdf
    b. Sluk for trådløse enheder, hotspots, printers, Smart-tv og routere, når de ikke er i brug i klasseværelset, med lette tænd-sluk-knapper eller fjernbetjening.
    c. Placer routere så langt væk fra eleverne som muligt og ikke over hovedhøjde. Afstanden reducerer RF-eksponering.
    d. Reducer routerens effekt. Typisk kan effekten reduceres fra 100 % til 15-20 % uden at forstyrre funktionen og dermed spare energi, samt reducere RFR-eksponering. (c,d,e vil sandsynligvis give netværket mulighed for at fungere mere effektivt uden interferens og med god tilslutning)
    e. Deaktiver 2,4 GHz Wi Fi og brug kun 5 GHz til klasseværelser. Det reducerer energiforbruget.
    f. Øg beacon-frekvensen på routeren, så signalerne er længere fra hinanden. Det vil også reducere energiforbruget, samt reducere interferens med nærliggende routere. Med beacon-frekvens kan man øge fra en standard for et signal hver 100 ms til et signal hver 1000 ms eller mere uden at påvirke tilslutningsmuligheder. (En Beacon er en lille enhed, der transmitterer radiosignaler til nærliggende smartphones og tablets.)
    g. Hav timere på routere, så de slukker routerne om natten, og når de ikke er i brug for at reducere energiforbruget
    h. Vælg routere, der kun er on-demand og er lydløse, medmindre de er i brug. De kan også styres af lærere, der bruger deres bærbare computere.
    j. Rådfør dig med en RF-professionel, som kan måle radiofrekvent stråling (RFR) fra Wi-Fi, Bluetooth, mobiltelefonfrekvenser, mobilmast frekvenser (600 MHz til 7 GHz og eventuelt valgt 5G-millimeterbånd). Det omfatter peaks/maksimale niveauer af stråling, som er de mest biologisk aktive, ikke gennemsnitlige eksponeringer. Det er vigtigt at udføre før og efter Wi-Fi justeringer, eller før du køber udstyr. Det anbefales, at hver skole også køber en eller flere EMF-målere af professionel kvalitet for at kunne teste for eksponeringer. Lærerne og eleverne kan måle og bekræfte reduktionen i eksponeringen. Se Reduktion af trådløs stråling. Safe Tech Schools Webinar med anbefalinger. https://www.techsafeschools.org/webinars
  9. Overvej en Wi-Fi fri zone på campus med skilte, der fortæller at mobilen skal slukkes.
  10. Reducer trådløs stråling og distraktioner hos eleverne ved at lade dem downloade
    materialerne først, og deaktiver derefter relevante trådløse antenner (Bluetooth, GPS, mobil og Wi-Fi) ved at bruge flytilstand så meget som muligt.
  11. Overvej at bruge bøger i stedet for computere eller tablets, når det er muligt for at forbedre læring og mindre distraktion.
  12. Hold tablets og computere mindst 20 cm. fra kroppen og placer dem på et bord (ikke i skødet), når de bruges i henhold til anbefalingerne fra Federal Communications Commission.
  13. Hold børns hoveder væk fra routere, skærme og antenner så vidt muligt.
  14. Undgå installation af Smart Meters på skolens område. (Lamech 2014)
  15. Overvej en politik der kan begrænse installationen af mobilmaster på skolens ejendom. Anbefalingen er mindst en afstand på 1640 fod (500 meter) fra et mobilmast til en skole. (Balmori 2022; Pearce 2020)
  16. Overvej at placere fiberoptiske kabler til bredbåndsadgangen, da det er hurtigere, sikrere, mere pålideligt og billigere i det lange løb uden risici for radiofrekvente strålingsemissioner
  17. Sponsorer pilotdemonstrationer for den praktiske brug af mere sikre teknologier i klasseværelser, især brugen af fuldt kablede teknologier uden trådløs funktion eller enheder i klasseværelset.
  18. Udvikle og distribuere politikker og/eller vejledning på statsligt niveau vedr. skoler om trådløs stråling og sikker teknologi.
  19. Giv lærerne fleksibilitet med hensyn til brug af teknologi og bøger

Med venlig hilsen

Selve dokumentet indeholder uddybning af de enkelte punkter, oversigt over helbredseffekter, forskningsdokumenter, kildehenvisninger, referencer m.m.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.