Trods dens manglende energi har ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling, EMF, store konsekvenser for de biologiske systemer.

Kim Horsevad er lærer og naturformidler. Det var Horsevad, der i 2013 lod sine elever udføre det kendte ”karseforsøg”, som på overbevisende måde demonstrerede mikrobølgers biologiske skadevirkninger.

Kim Horsevads bog: Kortlægning af bioreaktivitet ved mikrobølgestråling i non-termiske intensiteter, (2015) beskriver det manglende bindeled mellem den kendte elektrofysiologi og cellepatologien på den ene side, og de synlige biofysiologiske konsekvenser for os alle på den anden side.

Bogen, der stadig er aktuel, henvender sig både til en faglig personkreds, men også til dig, der ønsker en forståelig forklaring på noget næsten uforståeligt.

Den moderne trådløse kommunikationsteknologiske position – og det skræmmende scenarie i forhold til folkesundheden – giver grobund for bekymring. Bogen giver håb om en større anerkendelse og forståelse for lidelsen Elektromagnetisk Hypersensibilitet (EHS- Syndrom) og for risikoen for kommende generations eventuelle funktionsnedsættelse og marginalisering i samfundet.

Derfor er Kim Horsevads bog en vigtig stemme i klima/miljødebatten, som ingen sundhedsansvarlige bør sidde overhørig af hensyn til vores fælles fremtid med en teknologi, der giver stadig større udfordringer.

John Jalving i forordet til bogen tilbage i September 2015.
(John Jalving var på det tidspunkt speciallæge i Almen Medicin samt lægefaglig rådgiver i EHS-Foreningen)

Bogen er stadig aktuel, trods den er af ældre dato og dermed ikke behandler 5G, der ifølge planen skal afløse 4G, men 4G er fortsat en del af udbygningen. Fokus for bogen er de dele af det elektromagnetiske spektrum, der ligger mellem 300MHz og 300GHz – populært kaldet mikrobølger. Mikrobølgerne benyttes i mange former for moderne kommunikations- og underholdningselektronik, men har desværre også (afhængig af modulerings- og pulseringsform) en høj bioreaktivitet.

Bogen, Kortlægning af bioreaktivitet ved mikrobølgestråling i non-termiske intensiteter, der er på 224 sider incl. litteratur oversigten, kan downloades gratis HER

Kim Horsevads gennemgang på Familiekanalen

Kim Horsevad blev inviteret til at deltage i FamilieKanalen tilbage i aug. 2015. Her giver han en ganske glimrende oversigt over, hvad der er på spil, og hvilke biologiske effekter som den elektromagnetisk strålinger sætter i gang. Effekter, som mange stadig benægter, da “kun ioniserende stråling, har energien til det” og som ofte gladelig henviser til grundskolens fysikundervisning. I undervisningen indgik dog ikke den pulserende og modulerede stråling, som er allestedsnærværende i dag, Her er nemlig alt andet end opvarmning på spil.

Videointerviewet på 45 min. finder du HER.

Mikrobølgestråler er skadelige ved de gentagende impulser. 4G data har, som det fremgår nedenfor, mange hurtige impulser og er derved mere skadelige end både GSM data og 3G.

Herunder en udvidet gennemgang og oversigt over video interviewet fra 2015:

Intro:
Om EHS foreningen. Karseforsøget, hvor en skoleklasse udsatte karse for stråling, der efterfølgende gik ud (døde), var anledningen til at Horsevad begyndte at grave sig grundigt ned i stofområdet. Det er både den elektromagnetiske stråling, men også de elektriske magnetfelter, der påvirker vores biologi, og som bl.a. kan føre til udviklingen af Elektrohypersensitivitet – EHS.

Elektrohypersensitivitet – EHS:
EHS er en tilstand, hvor organismen udvikler en overfølsomhed overfor elektromagnetiske felter. Symptomerne kan være forbundet til eksponering for enkelte frekvenser, eller kan være gældende for hele det elektromagnetiske spektrum. Efter WHO’s data er mellem 3% og 6 (WHO, 2011) af befolkningen ramt af tilstanden, hvilket betyder at mellem 168.705 og 337.410 danskere aktuelt er ramt af tilstanden. Der eksisterer i dag en vid række af kliniske, epidemiologiske og eksperimentelle forskningsresultater, der både påviser tilstanden og etablerer interaktionsmekanismer mellem elektromagnetiske felter og biologiske systemer. Se mere HER.

En undersøgelse fra 2006 beregnede (Hallberg, Oerjan; Oberfeld, Gerd., 2006) den forventede
stigning i EHS på baggrund af den rapporterede prevalens i forskellige undersøgelser og
estimater. Ved ekstrapolering af datamængden nås et ret skræmmende billede, nemlig at
prevalensen vil nå 50% af befolkningen før 2020. Om vi er nået dertil i dag må stå hen. Fakta er dog, at sundhedsudviklingen går i den helt forkerte retning. Se mere HER.

Almindelige symptomer på EHS omfatter:
– hovedpine,
– fornemmelser af tryk i hoved og ører,
– svimmelhed,
– tinnitus,
– koncentrations besvær,
– hukommelsestab, søvnproblemer,
– depression,
– træthed,
– influenzalignende symptomer,
– rastløshed,
– angst,
– hjertebanken
– muskel- og ledsmerter.

Signal strukturen:

Mobiltelefoner
2G (GSM / EDGE): 900 MHz, 1800 MHz
3G (UTMS / WCDMA og HSPA+ /Turbo 3G): 900 MHz, 2100 MHz
4G (LTE / LTE+): 800 MHz, 1800 MHz, 2600 MHz

Peak og RMS: Når man arbejder med bølger og bølgeformer, er det væsentligt at adskille to former for målinger, nemlig hvor man måler bølgens højeste punkt (peak), og hvor man måler en slags gennemsnit af bølgen (RMS). Vores normale 230 volt lysnet have en peak-værdi på omkring 320V. Der er således en vis forskel på de to målinger. I forhold til det biologisk påvirkningspotentiale er det altid peak-værdierne, der er de interessante.

Det er imidlertid RMS-værdien, der benyttes i alle offentlige målinger i forbindelse med tilladelser og grænseværdier. Det er samtidigt RMS-værdien, der opgives fra teleselskaber og producenter.

GSM
Figuren nedenfor viser et signalstrukturplot over et GSM telefonopkald. Igen det er de skarpe impulser – peaks – der de vigtigste i forbindelse med biologisk påvirkningspotentiale.

GSM er bygget op omkring en kombination af to forskellige måder at organisere radiotransmissioner på. Den ene af disse måder kaldes FDMA (frequency division multiple access), og den anden kaldes TDMA (time division multiple access). Denne kombination er valgt for at give plads til så mange samtaler som muligt på så få radiofrekvenser som muligt, da operatørerne skal betale staten for adgang til frekvensbåndene.

På strukturplottet er det umiddelbart indlysende, at der er stor forskel på signalets RMS-værdi og signalets peak-værdier. Den målte RMS-værdi bliver særdeles lav – på trods af at de enkelte signalpulser kan være betydelige.

3G er bioreaktiv

4G er derimod særdeles bioaktiv

4G / LTE mobiltelefonteknologien benytter fortsat de pulserede mikrobølger som grundlag for den trådløse kommunikation. I uplink – altså transmissionen mellem telefon og antennemast – benyttes DFTS-OFDMA (discrete Fourier transform spread orthogonal frequency division multiple access), hvorved der dannes et SC-FDMA (single carrier frequency division multiple access) signal, hvilket giver en væsentlig forskel mellem RMS og peak-værdier. Forskellen er en fordel for mobilfabrikanterne, da det giver mulighed for flere transmissioner på samme batteriudnyttelse. I downlink – altså transmissionen mellem antennemast og telefon – benyttes OFDMA (orthogonal frequency division multiple access). Begge link-systemer er MIMO – multiple in, multiple out.

Også andre trådløse teknologier – f.eks. Wi-Fi – benytter pulseret mikrobølgestråling. Herudover har nogle teknologier en tomgangspuls, som sender uanset om den trådløse forbindelse udnyttes eller ej.

I forhold til biologisk påvirkningspotentiale for RF-EMF er det igen primært peak-målinger, der er interessante. I forbindelse med de mere teknisk betonede anvendelsesområder er det altid intensitetsværdier i RMS, der opgives (og måles). Samtidigt kan de ELF -komponenter, som pulsstrukturen danner i sig selv, være biologisk aktive. Det er en af grundene til, at man ofte misforstår hinanden – og at mennesker uden egentlig teknisk indsigt i målemetoderne nemt kan have en tendens til at forkaste ideerne om biologisk påvirkningspotentiale, idet der, regnet i RMS, kun måles en meget lille effekttæthed.

Calcium ioner: Pulsstrukturen kan påvirke ionerne

Elektriske felter har grundlæggende betydning som mediator og som igangsætter af biologiske signalkaskader i mange former for både normale cellefysiologiske sammenhænge samt patologiske processer som sårheling, angiogenese, svulstdannelse og dannelse af metastaser.

Ved beskadigelse af biologiske strukturer dannes eller ændres det elektriske felt, hvilket igen giver mulighed for, at signallering via elektriske felter er den tidsmæssigt førstkommende faktor for igangsættelse af cellemigrering i forhold til reparationsmekanismer. Processen, hvormed exogene elektriske felter igangsætter intracellulære signalkaskader, er i nogen udstrækning påvist at være medieret gennem Ca2+-ioner.

Det endogene elektriske felt, der dannes ved en beskadigelse, har en tidsmæssig udstrækning over flere timer og en spatial udstrækning på flere hundrede mikrometer (1 µm = 1 milliontedel meter). Det elektriske felt forsvinder efter reepitelisering. Exogene elektriske felter har potentiale til at ændre cellens delingscyklus og har også mulighed for at igangsætte en celledeling – det er endda påvist, at elektriske felter kan igangsætte regenereringsprocesser i væv, der normalt ikke regenererer.

Molekylernes polaritet:
Molekylerne er elektrisk neutrale udadtil, idet elektronernes negative ladning opvejer protonernes positive ladning. I grundskolens fysikundervisning når man sjældent længere end til denne ret primitive
forståelse af molekylerne, men i forhold til elektromagnetisk interaktion med biologiske systemer er det væsentligt at introducere endnu et begreb, nemlig molekylernes polaritet.

Polariteten forårsages af en egenskab benævnt elektronegativitet, hvor elektronerne i et givet molekyle koncentreres om et eller flere atomer, hvorved der opstår ladningsforskelle over molekylets fysiske udstrækning. Det kan eksemplificeres ved et vandmolekyle, hvor hovedparten af elektronerne er
koncentreret om ilt-atomet, som er henved 16 gange tungere end hydrogen-atomet. Derved opstår en polaritet, hvor den negative pol er koncentreret om ilt-atomet, og de to positive poler er koncentreret om de to hydrogen-atomer. Den polære struktur giver således anledning til, at vandmolekylet har et permanent dipolmoment.

Polære strukturer findes i mange kemiske strukturer og kan iagttages i mange hverdagsfænomener. Når vand og olie ikke umiddelbart kan blandes, skyldes det, at vandet er polært, mens olien er upolær. For nogle af biologiens større molekyler kan polaritetsstrukturer være direkte komplekse. Mange proteiner har både upolære og polære elementer, men deres foldning betinger ofte, at de upolære elementer foldes inderst i molekylet, således at de ydre, polære elementer giver en vis grad af opløselighed i vand.

Samme polaritet frastøder, mens forskellig polaritet tiltrækker. Det samme forhold gør sig gældende, når et polært molekyle udsættes for et elektromagnetisk felt, Her vil molekylet, i den grad det pågældende materiales struktur tillader, orienteres efter det elektromagnetiske felt. For vands vedkommende er mikrobølgespektret ganske passende til at forårsage orienteringsændringer, hvilket kan iagttages i en almindelig mikrobølgeovn. Molekylebevægelser er som bekendt ensbetydende med temperatur, hvorfor en større mængde molekylebevægelse selvfølgelig også tilsvarer en temperaturforhøjelse. Ved højere frekvenser kan molekylet ikke nå at ændre orientering, og ved lavere frekvenser sker orienteringsændringen forholdsvis langsomt – i ingen af disse situationer produceres
væsentlige mængder varme.

Selv ved eksponering for mikrobølgestråler i så lave intensiteter, at de ikke kan forårsage målbar opvarmning, vil der således stadig være et vist niveau af orienteringsændringer i polære molekyler. For at forstå, hvorledes disse orienteringsændringer kan påvirke biologiske strukturer, er det hensigtsmæssigt at erindre, at de frekvenser, der bruges i mikrobølgebaseret trådløs kommunikation, sædvanligvis ligger mellem 800MHz og 2400MHz. Det betyder, at amplituden i den elektromagnetiske bølge svinger fra positiv til negativ mellem 800 millioner og 2400 millioner gange i løbet af et sekund. Vandmolekylerne, de polære proteiner, og øvrige polære organiske molekyler bringes i en svingningsstruktur, hvor deres orientering potentielt ændres flere hundrede millioner gange i sekundet, hvilket selvfølgelig kan have ganske udtalte konsekvenser for de biologiske funktioner af pågældende molekyler.

Udover vand er mange af vores proteinerne foldet så deres polære elementer vender udad. Proteiner og andre makromolekyler påvirkes også af forholdsvis svage mikrobølger. Proteinkonformiteten kan eksempelvis ændres pga. molekylets konstante reorientering, da mange af detaljerne i foldningen af makromolekyler er baseret på forskellige forholdsvis svage bindinger. Foldningsstrukturer er af afgørende vigtighed for proteiners funktion, specificiteten af enzymer og antistoffer samt i forbindelse med den molekylære opbygning af biologiske membraner.

Vridningsresonans:
Det fremføres ofte – som et argument for de trådløse kommunikationsteknologiers påståede ufarlighed – at mikrobølger ikke har energi nok til at bryde molekylebindinger. Problemet er dog, at en så reduktionistisk forståelse ikke tager højde for den komplekse sammensætning af molekyler, bindinger og interaktioner, der findes i biokemiske sammenhænge.

Mikrobølgestrålingen kan ikke, i sig selv, bryde molekylebindinger; men en række af replicerede forskningsresultater, viser væsentlige ændringer i vands viskositet og makromolekylers konformitet. Et elektromagnetisk felt i mikrobølgeområdet kan have afgørende virkninger på makromolekylers konformitet og endda på deres strukturelle integritet: Vridningsresonans kan oparbejde så stor energi at molekylet knækker over (evt. vores DNA)

Mikrobølgestrålingens genotoksiske effekt:
Et af de grafisk mest slående eksempler på mikrobølgestrålingens genotoksiske effekt blev publiceret af Frans Adlkofer i forbindelse med REFLEX-rapporten (2004):

Øverst til venstre findes en celle, som ikke er blevet udsat for stråling. Øverst til højre findes en celle, som er blevet udsat for radioaktiv bestråling – svarende ca til 1600 gange røntgenfotografering. Nederst i midten findes en celle, der er blevet udsat for mobilstråling i 24 timer svarende til en SAR-værdi på 1,3 W/kg (almindelig mobiltelefon). ”Tågen” omkring de to bestrålede celler består af fragmenter fra DNA-molekyler, der er slået i stykker af bestrålingen.

Det bemærkelsesværdige er således, at den genotoksiske effekt af mobilstrålingen er på niveau med den genotoksiske effekt af den radioaktive bestråling.

De mange eksperimenter i REFLEX-studiet viste tydelige genotoksiske effekter på niveauer, der burde være genstand for lovgivningsmæssig interesse i forhold til betydelig nedsættelse af grænseværdier. Studiet slog fast, at strålingen fra en mobiltelefon skader DNA ved lavere strålingsniveauer, end mobiltelefoner opererer med. Det var i 2004. Senere eksperimenter har godtgjort, at de observerede genotoksiske effekter i fuld grad kan påvises i levende organismer (in vivo).

Calcium efflux/udstrømning:
Når et ledende materiale udsættes for et elektromagnetisk felt, vil der induceres en strøm i det ledende materiale. Menneskets blod er elektrisk ledende – blandt andet på grund af dets indhold af salt. Når mennesket opholder sig i et elektromagnetisk felt, vil der således dannes Foucaultstrømme (en slags hvirvelstrømme) i vævet, hvorved der skabes en AC-potentialeforskel over de enkelte cellers membraner.

Calcium-ionernes funktion i membransystemerne er at medvirke til at binde de omkringliggende fosforlipider sammen, således at membranen er tæt og uigennemtrængelig. Når calciumionerne fjernes (eller erstattes med monovalente ioner) svækkes membranen, og der opstår risiko for utætheder. I et velfungerende system kan cellen, til en vis grænse, reparere sådanne skader, men kun i et vist omfang og kun på bekostning af cellens egentlige funktioner. En kontinuerlig eksponering for pulseret mikrobølgestråling efterlader således ikke cellerne nogen restitutionsperioder til at opbygge reservekapacitet til at imødegå skaderne.

Utætte membraner kan have en lang række af skadevirkninger:

Nedbrydning af DNA

Et af de mest problematiske steder, en celle kan opleve utætte membraner, er i forbindelse med lysosomer, hvor cellen nedbryder og fordøjer fremmede molekylekæder. Til det brug produceres forskellige enzymer, som eksempelvis kan nedbryde DNA. Hvis en membranvæg mod et sådant lysosom bliver utæt, vil der kunne strømme DNA nedbrydende deoxyribonuklease fra lysosomet og ind i selve cellen, hvor det kan forårsage skader på cellens arveanlæg. Flere studier (bla. Lai & Singh, 1995 og Reflex Reporten, 2004) har eksperimentelt påvist DNA-skader ved eksponering for mikrobølgestråler i non-termiske intensiteter langt under nuværende grænseværdier. Se mere her om baggrunden for den videnskabelige konsensus HER.

Fertilitetsproblemer
Idet Foucault-strømmene i princippet kan opstå overalt i kroppen, kan skadevirkningerne grundlæggende manifesteres i et hvilket som helst organ. Med udgangspunkt i de dokumenterede skadevirkninger på menneskets arveanlæg vil man samtidigt forvente et stort potentiale for skadevirkninger i reproduktionsorganerne, hvilket er eftervist eksperimentelt (Fejes et al. 2005; Agarwal et al. 2006;
Agarwal et al. 2007).

Mænds fertilitet faldt også i 2014. I den vestlige verden er ufrivillig barnløshed et tiltagende problem, hvilket (kombineret med ændringer i livsstil) umiddelbart kan iagttages i fødselsstatistikkerne. Således var fertiliteten (antal barn pr kvinde) i 2010 på 1,87. I 2011 var den faldet til 1,75. I 2012 var den faldet yderligere til 1,71. I 2013 var fertiliteten faldet til 1,67. (Danmarks Statistik, 2014) Faldet svarer til 11 % over en tre-års periode.

En undersøgelse fra 2017 fandt, at sædtallet i vesten var faldet med 59% mellem 1973 og 2011. Efter nuværende fremskrivninger er sædtallene indstillet til at nå nul i 2045. (Se mere HER).

En overvældende majoritet (79%) af publiceret forskning (2005-2014) påviser eller indikerer, at eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet har fertilitetsnedsættende virkning.

Der er selvfølgelig mange og ofte komplekse årsagssammenhænge herunder både livsstil, familieplanlægning, forureningseksponering og fertilitetsproblemer hos både mænd og kvinder, der kan være baggrund for det drastiske fald. En del af problemet om ufrivillig barnløshed stammer i følge forskningsresultater helt klart fra eksponering for mikrobølgestråler fra trådløs kommunikationsteknologi. Forskerne har bl.a. påvist mindsket bevægelighed og DNA-fragmentering hos sædceller, som har været i nærheden af en tændt mobiltelefon (i standby-mode) i blot 5 timer.

En WHO-undersøgelse fra 2024 bekræfter skader på sæd og fertilitet grundet mobiltelefonstråling. Se mere HER.

Blod-hjerne-membranen:

Membransvækkelsen kan også føre til svækkelse af membraner og membranlignende strukurer andre steder i kroppen – eksempelvis i forbindelse med blod-hjerne-barrieren.

Blod-hjerne-membranen er en af de forsvarsmekanismer, kroppen er udstyret med for at beskytte sig selv mod infektioner og fremmedlegemer. I de blodårer, der passerer gennem hjernen (og den øvrige del af centralnervesystemet), er de celler, der udgør væggene i blodårerne (endoteliale celler), koblet så tæt sammen, at de udgør en membran, der beskytter hjernen og centralnervesystemet mod uønskede stoffer og fremmedlegemer.

Det er vist (Persson et al. 1997), at mikrobølgestråling fra en mobiltelefon kan øge permeabiliteten af blod-hjerne-barrieren så meget, at makromolekyler som albumin kan trænge igennem (og derved trænge ind i hjernen). Skadevirkningerne af sådanne fremmede molekyler i hjernevævet er ligeledes dokumenteret (Salford et al. 2003). Se mere HER.

Frie radikaler:
Ilt er vigtigt for vores krop, men er også reaktiv. Antioxidanter fanger de løbske iltmolekyer (frie iltradikaler). Frie iltradikaler kan føre til beskadigelse af cellulære processer og genetisk materiale, med
den deraf følgende risiko for degenerative og carcinogene virkninger.

I dag er sammenhængen mellem frie iltradikaler og RF-EMF (Radio Frekvente Elektromagnetiske
Felter) veletableret. Mellem 88% (Lai, 2014) og 93% (Yakymenko et al, 2015) af de publicerede forskningsresultater inden for feltet påviser eller indikerer kausalforhold mellem eksponering for RF-EMF i non-termiske intensiteter i mikrobølgespektret og øgede niveauer af frie radikaler på cellulært niveau.

Begrebet “fri radikal” dækker over et molekyle, et atom eller en ion, som har uparrede elektroner og derfor er meget reaktionsvillig (Herzberg’s definition, Herzberg, 1971). I biologisk henseende er disse radikaler ofte baserede på ilt-atomer, hvorfor begrebet frie ilt-radikaler – eller det engelske begreb ROS (Reactive Oxygen Species) også bruges. De frie radikaler findes naturligt i kroppen – og benyttes i vid udstrækning som signalmolekyler på cellulærte og intercellulært niveau, men her er der kontrolsystemer, der sørger for, at molekylerne ikke laver uønskede reaktioner.

Problemet med disse molekyler er netop deres reaktionsvillighed – når en fri radikal reagerer med et andet molekyle ødelægges dette molekyle. Kontrol og neutralisering af frie radikaler er derfor altafgørende for cellens og organismens funktion og helbred. En fri radikal eksisterer kun i tidsrum, der måles i nanosekunder, før den rekombinerer med et andet molekyle eller atom, men i dette tidsrum kan den pågældende frie radikale, via en kædereaktion, der genererer flere frie radikaler, nå at påvirke flere millioner andre molekyler.

Magnetfeltskomponenten af RF-EMF kan forsinke rekombineringen og dermed ændre raten og produktmængden for en given reaktion. (McLaughlan, K.A., 1992.). En særdeles svag påvirkning har derved voldsomt påvirkningspotentiale, der kan omfatte systemiske reaktioner for hele organismen. Overproduktionen af frie radikaler ved eksponering for mikrobølgestråling fra trådløse
kommunikationsmidler kan forekomme ved forholdsvis lave eksponeringsværdier.

Måling af strålingen:

Kræftudviklingen:

Tal fra Statens Serum Institut (SSI), 2012, påpegede en stigning i cancerincidens for kræft i hjerne og centralnervesystem på 41,2% for mænd og 46,1% for kvinder, set i forhold til tal fra 2003. SSI forklarer stigningen som et resultat af forbedrede diagnosticeringsmuligheder, hvilket desværre ikke er den fulde forklaring. Dels var MR skannere allerede udbredt i Danmark i 1990’erne med afgørende betydning for diagnosticering af hjernetumorer. Samtidigt er hjernekræft en sygdom, som praktisk taget altid opdages – om ikke andet, når patienten dør deraf. En stigning på over 40% er altså alvorlig, og det forekommer indlysende, at hovedparten af stigningen ikke kan bortforklares via ændrede diagnosticeringsmuligheder. Stigningen i modermærkekræft og hudkræft er i samme størrelsesorden (63,5% og 29,2% hhv).

Stigningen genfindes i Sverige; men her giver registreringen af sygdommen anledning til undren, idet et forskerhold (Hardell, Lennart; Carlberg, Michael, 2015) har gennemgået de svenske patient- og dødsårsagsregistre og kan dokumentere, at en stor del af tilfældene af hjernekræft ikke registreres i det officielle cancerregister.

I 2024 offentliggjorde det danske kræftregister en ny rapport om antallet af nydiagnosticerede kræftformer i løbet af det seneste år 2023. Dataene viser, at tumorer i centralnervesystemet, CNS, herunder hjernetumorer, er stigende og er blandt de kræftformer, der er steget hurtigst i løbet af de sidste ti år mellem 2014 og 2023. Stigningen ses blandt både kvinder og mænd, men har været mere udtalt blandt kvinder. Se mere HER.

Ændringer i blod ved eksponering for stråling
Ved eksponering for et elektromagnetisk felt ensrettes vandmolekylernes dipoler, hvilket giver en umiddelbar effekt på den intercellulære elektriske tiltrækning. Rouleaux-formationer er en patologisk tilstand (et sygdomstegn) og er et udtryk for, at de røde blodlegemer klumper sig sammen i stakke, hvilket er stærkt uhensigtsmæssigt, idet det mindsker blodets evne til ilttransport og forøger risikoen for blodpropper. Blodplasmaet, som gør blod flydende, består af 92% vand. 

Den canadiske forsker Magda Havas har ved eksperimenter dokumenteret forekomsten af de såkaldte Roleaux-formationer i blodet hos EHS-patienter, der udsættes for RF-EMF:I eksperimentet kunne tilstanden måles allerede efter 10 minutters eksponering fra en standard (kommercielt tilgængeligt) trådløs telefon ved 0,5% af nuværende grænseværdi. Forskerne fremfører i øvrigt, at man på baggrund af blodets tilbagevenden til normaltilstanden vil kunne kvantificere et individs niveau af EHS.

For nogle EHS-ramte bliver hjerterytmen også påvirket:

Ved eksponering for elektromagnetiske felter får forsøgspersonen her en stærk forhøjet puls (næsten fordobling) og får samtidig en stærk irregulær pulsfrekvens. Eksponeringskilden var en trådløs telefon – strålingsintensiteten var på 0,5% af den tilladte grænseværdi.

Noget meget, meget større end asbest- og tobaksskandalen

Vi har gang i noget, der er meget større end asbest og tobaks skandalen. Det tog f.eks. 40 års kamp (og 5 millioner tobaksrelaterede dødsfald pr år, WHO 2011) før myndighederne indså sammenhængen mellem rygning og kræft. Tilsvarende latenstid kan dokumenteres i forbindelse med asbestskandalen, hvor de første retslige afgørelse med anerkendelse af arbejdsskader kom i 1970’erne. Først i 1983 indfører daværende EF beskyttelsesforanstaltninger for asbestarbejdere (Council Directive 83/477/EEC), mens det endelige forbud (i EU-regi) først blev indført i 2005 (Parliamentary Directive 2003/18/EC). Latenstiden mellem videns tilvejebringelse og myndighedernes indgriben omfatter i dette tilfælde næsten to generationer af europæiske borgere, som derved med nogen ret kan betragtes som ofre i myndighedernes forsøg på at tilfredsstille industriens behov. Se mere HER.

Freiburg Apellen
De praktiserende læger i Tyskland sendte i 2002 en opfordring (Freiburger Appeal, 2002) til myndighederne om øjeblikkelig handling i forhold til at beskytte befolkningen mod mikrobølgestråling. Lægerne satte den øgede forekomst af mikrobølgestråling i forbindelse med det stigende niveau af sygdomme som:

• Dysfunktioner i adfærd og læring (ADHD, ADD, etc)
• Blodtryksændringer
• Hjerterytmeforstyrrelser
• Hjertesygdomme hos stadigt yngre mennesker
• Neurologiske sygdomme som Alzheimer og Epilepsi
• Cancerformer, eksempelvis leukæmi og hjernesvulster

Lægegruppen gjorde opmærksom på, hvorledes en stor del af de moderne funktionsnedsættende sygdomme uden egentlig ætiologi i al væsentlighed kan forklares ved overfølsomhedsreaktioner på eksponering for elektromagnetiske felter. Lægerne gjorde endvidere opmærksom på, hvorledes disse sygdomme let kan fejldiagnosticeres som psykosomatiske. Mere end 1000 europæiske praktiserende læger og mere end 36.000 mennesker over hele verden skrev under på appellen.

Du finder HER de mange øvrige appeller og resolutioner, der gennem årene er sendt til regeringen, myndigheder og internationale organisationer.

Den usunde sundhedsstyrelse

Nedenstående er uddrag fra Horsevads bog:

“Som borgere bør vi kunne stole på landets sundhedsmyndigheder. Desværre er der mange eksempler på det modsatte, hvilket nyligt er dokumenteret (bla: Gøtzsche, P.C., 2013 og de nylige afsløringer via DR’s dybdegravende journalistik). Her påvises en usund kultur, hvor store dele af den lægelige og sundhedsmæssige rådgivning for samfundet har været påvirket af omfattende inhabilitet og mangel på fagligt overblik, hvilket på sigt desværre kan medføre store unødvendige udgifter for samfundet og unødige lidelser, omkostninger og dødsfald for de enkelte borgere.

For at opnå større troværdighed og neutralitet har man i alle andre henseender end i Sundhedsstyrelsen adskilt Sektorforskningsinstitutterne og har lagt disse under universiteterne. Herved opnås, på samme måde som ved Montesquieu’s adskillelse af de lovgivende, dømmende og udøvende magter, uafhængighed mellem de instanser, der skal foretage risikovurdering, og de instanser, der skal foretage risikohåndtering. På den måde sikres, at politiske hensyn i risikohåndteringen (herved misinformation af befolkningen i forhold til sundhedsrisici) ikke stækker det videnskabelige arbejde i forbindelse med risikovurderingen.

Sundhedsstyrelsen har aldrig foretaget strukturel opsplitning af det politiske og forskningsmæssige niveau. I forhold til Sundhedsstyrelsens risikovurdering af risici ved mikrobølgestråling er der således ingen strukturel sikring af, hvorvidt de af Sundhedsstyrelsen udmeldte anbefalinger er udtryk for egentlig videnskabelig forskning eller politisk indblanding.

I sin afvisning af helbredsmæssige virkninger af mikrobølgestråling fra trådløse apparater går Sundhedsstyrelsen direkte imod udtalelser fra internationale videnskabelige autoriteter, hvilket klarlægges i en artikel i Ingeniøren (Nyvold 2007), hvor direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, prof. Jacqueline McGlade betegner den danske sundhedsstyrelses manglende reaktion som direkte ”perfid”. Ifølge prof. Jacqueline McGlade lever den danske Sundhedsstyrelse ikke op til sin nationale
forpligtelse.

Allerede i 2007 havde det Europæiske miljøagentur (EEA) indsamlet nok data til at kunne udsende følgende advarsel mod bla mikrobølgestråling fra trådløse enheder:

“Der er mange eksempler på tidligere manglende anvendelse af forsigtighedsprincippet, hvilket har resulteret i alvorlige og ofte uoprettelige skader på sundhed og miljø. Passende, forsigtige og forholdsmæssige foranstaltninger, der træffes nu for at undgå plausible og potentielt alvorlige trusler mod sundheden fra EMF, vil sandsynligvis blive set som forsigtige og kloge fra fremtidige perspektiver.”

Advarslen blev i 2009 fulgt af en endnu stærkere advarsel:

“Dokumentationen er nu stærkt nok, til at gøre brug af forsigtighedsprincippet, til at begrunde følgende trin:

1. For regeringer, mobilindustrien og offentligheden at træffe alle rimelige foranstaltninger for at reducere eksponeringen for EMF, især for radiofrekvenser fra mobiltelefoner, og især eksponeringen for børn og unge voksne, som synes at være mest udsatte for hjernetumorer. (…)
2. At genoverveje det videnskabelige grundlag for de nuværende EMF-eksponeringsstandarder, som har alvorlige begrænsninger, såsom afhængighed af det omtvistede termiske effektparadigme; og forenklede antagelser om kompleksiteten af ​​radiofrekvenseksponeringer”

— EEA, 2009

I 2011 blev advarslen igen opdateret og uddybet. Direktøren for EEA, Professor Jacqueline McGlade fremhæver blandt andet i en diskussion om sammenhængen mellem graden af evidens og forsigtighedsprincippet:
“Det følger af ovenstående, at udsagn som “der er ingen overbevisende dokumentation for, at X forårsager Y” (ofte fundet i reviews af dokumentation) er blottet for praktisk betydning, medmindre at den implicitte antagelse, som ligger begravet i det udsagn, er ekspliciteret, dvs. at dokumentationen for kausalitet (den højest mulige styrke) ikke er overbevisende for forskerne, der fremsætter denne udtalelse.”

— EEA, 2011a, p7

Det er bekymrende, når en Sundhedsstyrelse ikke varetager sit ansvar og ikke reagerer på internationale videnskabelige organisationers advarsler.“

Det er bestemt ikke blevet bedre siden Horsevad skrev ovenstående i 2015. Prof. Christoffer Johansen blev dog opsagt fra sin rådgiverfunktion (som den eneste indenfor elektromagnetisk stråling) for Sundhedsstyrelsen i 2020. Christoffer Johansen var, tilfældigvis (!), en af hovedforfatterne og nøgleperson til den meget omtalte danske kohorteundersøgelse, som frikendte mobilstrålingen for sundhedsskadelige virkninger – faktisk blev man mere rask af at tale mobiltelefon. Undersøgelsen var behæftet med så væsentlige metodologiske problemstillinger, at validiten af dens konklusioner var så tvivlsomme, at undersøgelsen blev underkendt i WHO/IARC’s kategoriseringsproces i 2011. Undersøgelsen blev herudover bl.a. finansieret af Kræftens Bekæmpelse og teleindustrien.
Se mere om Sundhedsstyrelsen HER.

“Kortlægning af bioreaktivitet ved mikrobølgestråling i non-termiske intensiteter”

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 – Elektromagnetiske felter og bølger
Kapitel 2 – Påvirkningsmekanismer
Kapitel 3 – Genotoksiske virkninger
Kapitel 4 – Carcinogene virkninger
Kapitel 5 – Virkninger på blod-hjerne-barrieren
Kapitel 6 – Fertilitetsskadende virkninger
Kapitel 7 – Mastestudier
Kapitel 8 – EHS
Kapitel 9 – Helbredsvirkninger ved brug af WiFi
Kapitel 10 – Grænseværdier
Kapitel 11 – Den usunde Sundhedsstyrelse
Kapitel 12 – Smartmeterproblemet
Kapitel 13 – Integritet, validitet og reliabilitet
Konklusion og anbefalinger
Anvendt reference materiale

Læs mere her:

Påstand: Oxidativ stress fra radiofrekvente felter er usandsynlig og ikke bevist

Så syg bliver du af den teknologi, du bruger hver dag

5G: Er der overhovedet biologiske effekter?

EHS korrelerer med immunreaktivitet over for oxidativt stress

Derfor er elektrohypersensitivitet (EHS) en biologisk forventet reaktion på skadelig stråling

En begynderguide til at forstå elektromagnetisk overfølsomhed (EHS)

“Elektrosensitivitet er målbart”