WHO: Casestudie viser, hvordan “ingen farer” konklusionen bliver draget ud fra data, der viser farer
Foto: Bernard Hermant, Unsplash
Til dato er syv systematiske reviews bestilt af WHO blevet offentliggjort i et særnummer af Environment International: ‘WHO’s vurdering af sundhedseffekter af eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter: systematiske reviews’.
De forudindtagede systematiske reviews skal tjene som grundlag for en kommende WHO-monografi om kriterierne for miljøsundhed og kan dermed være med til at forme og påvirke de politiske debatter i løbet af de næste par årtier.
Alle syv systematiske reviews lider af store problemer, hvoraf mange diskuteres i casestudiet nedenfor vedr. SR4, som kritiserer et systematisk review og metaanalyse af eksperimentelle studier af graviditets- og fødselsresultater hos ikke-menneskelige pattedyr (Nordhagen og Flydal, 2024).
Denne fremragende kritik sætter ikke engang “spørgsmålstegn ved udvælgelsen af artikler eller de valgte statistiske metoder”, som er problematiske i mange af disse reviews.
Personerne bag WHO’s reviews
“Artikler, der beskriver protokollerne, er blevet offentliggjort for ni af de ti gennemgange (alle undtagen SR10). Ni nuværende og tidligere medlemmer af ICNIRP er involveret i de ni revisioner, hvoraf fire medlemmer er involveret i flere revisioner: Feychting (SR1, SR3, SR5, SR7), Roosli (SR1, SR7, SR8), Karipidis (SR1, SR5), Wood (SR2, SR4), Danker-Hopfe (SR6), Kuhne (SR9), Marino (SR4), Oftedal (SR8) og Pophof (SR6).
ICNIRP er en gruppe af selvvalgte forskere, der engagerer sig i “gruppetænkning” og fremmer svage retningslinjer for RF-eksponering, som kun beskytter mennesker mod sundhedsrisici på grund af akut opvarmning. Ifølge Investigate Europe, et hold af undersøgende journalister, har medlemmer af ICNIRP en historie med at optage nationale sundheds- og internationale anmeldelser af sundhedseffekter for at sikre støtte til deres svage eksponeringsgrænser. Derfor bør disse forskere, som har en egeninteresse i at bevare svage RF-eksponeringsgrænser, ikke have lov til at deltage i den officielle gennemgang af RF-effekter af WHO.“
(Fra saferemr.com)
Forskningsartiklen
‘WHO to build neglect of RF-EMF exposure hazards on flawed EHC reviews? Case study demonstrates how “no hazards” conclusion is drawn from data showing hazards’, Else K. Nordhagen and Einar Flydal
From the journal Reviews on Environmental Health den 10. juli 2024. https://doi.org/10.1515/reveh-2024-0089
Uddrag af forskningsartiklen er herunder oversat til dansk. Fremhævninger er tilføjet.
Abstrakt
Vi undersøgte en af de første offentliggjorte af de adskillige systematiske reviews, der er en del af WHO’s fornyede initiativ til at vurdere dokumentationen for sammenhænge mellem menneskeskabt radiofrekvent elektromagnetisk stråling (RF-EMF) og sundhedsskadelige effekter hos mennesker. Det undersøgte review omhandler eksperimentelle undersøgelser af graviditets- og fødselsresultater hos ikke-menneskelige pattedyr. Gennemgangen hævder, at de analyserede data ikke gav konklusioner, der var sikre nok til at anbefale beslutninger på regulatorisk niveau. Vores mål var at vurdere kvaliteten af dette systematiske review og evaluere relevansen af dens konklusioner for gravide kvinder og deres afkom. Kvaliteten og relevansen blev kontrolleret på reviewed’s egne præmisser: Vi stillede fx ikke spørgsmålstegn ved udvælgelsen af papirer eller de valgte statistiske metoder. Mens WHO’s systematiske review præsenterer sig selv som grundig, videnskabelig og relevant for menneskers sundhed, identificerede vi adskillige problemer, der gør WHO-reviewed irrelevant og alvorligt mangelfuld. Alle fundne fejl skævvrider resultaterne til støtte for undersøgelsens konklusion om, at der ikke er nogen afgørende dokumentation for ikke-termiske effekter. Vi viser, at de underliggende data, når relevante undersøgelser er citeret korrekt, understøtter den modsatte konklusion: Der er klare indikationer på skadelige ikke-termiske effekter fra RF-EMF eksponering. De mange identificerede fejl afslører et mønster af systematisk skævhed, der sigter mod usikkerhed skjult bag kompleks videnskabelig stringens. Den skæve metodologi og lave kvalitet af dette review er meget bekymrende, da den truer med at underminere WHO’s troværdighed og professionalisme på området for menneskers sundhedsfarer fra menneskeskabte RF-EMF.
Introduktion
I denne artikel præsenterer vi en grundig analyse af kvaliteten, validiteten og konklusionen af den første rapport af en række reviews fra et fornyet initiativ fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for at vurdere dokumentationen for sammenhænge mellem (menneskeskabt) radiofrekvent elektromagnetisk stråling ( RF-EMF) og sundhedsskadelige effekter i den almindelige og erhvervsaktive befolkning. Dette initiativ vil udgive flere rapporter i “The Environmental Health Criteria (EHC)-serien”. Den rapport, vi analyserede [1], er den første i rækken, herefter “EHC2023”, der blev offentliggjort i august 2023. En ledsagende protokol blev offentliggjort i 2021 [2], nedenfor blot kaldet “protokollen”. En monografi, der opsummerer resultaterne af disse EHC-rapporter om individuelle bivirkninger, er planlagt som en opdatering af WHO’s monografi fra 1993 om radiofrekvente felter [3].
EHC2023 er et systematisk review, der omfatter metaanalyser af 14 forskellige endepunkter relateret til graviditet og fødselsresultater, baseret på udvalgte eksperimentelle laboratorieundersøgelser af effekter på graviditet og fødsel fra RF-EMF-eksponering af ikke-menneskelige pattedyr. EHC2023 er et massivt arbejde, der udføres under objektivitet, grundighed og videnskabelig stringens ved hjælp af statistisk raffinement og teknikaliteter, velsagtens for at nå frem til en sund og solid konklusion. Rapportens endelige konklusion er (EHC2023, s. 31, fede tilføjede):
“På trods af det store antal indsamlede undersøgelser kunne vores systematiske gennemgang kun delvist besvare PECO-spørgsmålet og gav ikke konklusioner, der var sikre nok til at informere beslutninger på lovgivningsniveau, men det kan betragtes som et solidt udgangspunkt for at styre fremtidig forskning om dette emne.”
Vores mål med denne artikel er, i modsætning til denne konklusion, så klart som muligt at dokumentere, at konklusionen af den EHC2023 gennemgang langt fra er understøttet, men modsagt af den videnskabelige litteratur, der er analyseret af dens forfattere. Det, der synes at være understøttende, ser ud til at være det på grund af de mange irrelevante undersøgelser, der er inkluderet, at vigtige metodologiske valg ikke er blevet dokumenteret eller diskuteret, og på grund af betydelige fejl og mangler. Ved vores trinvise test fandt vi, at med korrigerede fejl førte de originale data og den EHC2023 metode til en modsat konklusion: Bevis for fare ved subtermisk eksponering for RF-EMF er godt understøttet af dens gennemgåede litteratur.
Den videnskabelige slagmark om EMF-effekter er stærkt polariseret mellem forskerne, der hævder, at dokumentation for skadelige biologiske (ikke-termiske) sundhedseffekter på mennesker såvel som andre livsformer er tilstrækkeligt veldokumenterede til øjeblikkelig handling, og dem, der hævder, at kun farer fra akut forsinket energiophobning (overophedning af væv) er tilstrækkeligt veldokumenterede. Vi placerer os i den førstnævnte lejr. Men vores kritik af det EHC2023 review, der fremlægges i denne artikel, er først og fremmest baseret på en lang række fejl i EHC2023 undersøgelsen, som bør anses for uacceptable i begge lejre, uafhængigt af dette skisma.
Så vidt det var muligt, baserede vi vores analyse på EHC2023’s egne præmisser, f.eks. uden at sætte spørgsmålstegn ved dets valg af artikler til gennemgang, hverken den valgte tærskel for eksponeringer, der skal klassificeres som termiske eller farlige, eller forfatternes valg af statistiske metoder, f.eks. ved at basere de fleste af deres metaanalyser på det statistiske begreb ‘effektstørrelse’, beregnet i form af Cohens d.
Da de identificerede fejl alle skævvrider resultaterne af EHC2023-reviewed i retning af mindre effekter såvel som større usikkerhed om dem – synes kvalitetsproblemerne svære at forklare som resultater af ren tilfældighed. I vores diskussionssektion præsenterer vi nogle velkendte mønstre, som kan forklare, hvordan dette er sket.
Diskussion: Hvordan kan alle fejlene i EHC2023 forklares?
Var det ikke for de mange fejl i datagengivelsen, ubetydelige og obskure udvælgelse og vægtning samt fejlrapporteringen og udeladelserne af skader, der blev fundet i de gennemgåede undersøgelser, kunne EHC2023 betragtes som en interessant gennemgang baseret på veletableret biofysik og toksikologi. Den kan også betragtes som særligt troværdig, da den hylder strenge krav om videnskabelig dokumentation, der baserer sig på objektive kriterier – dvs. observerbare endepunkter i form af dokumenteret skade, velforstået årsagssammenhæng og på et simpelt dosimetrisk forhold, der er veletableret: energiintensitetstærskler, der resulterer i termiske skader, når de overskrides. Den ville uden fejl også bidrage til et bedre overblik og accept af subtermiske effekter.
EHC2023’s mange mangler fratager imidlertid undersøgelsen al legitimitet og resultaterne enhver troværdighed eller sandsynlighed, selv når det vurderes ud fra præmisserne for den såkaldte “kun termiske tradition”.
Oven i dette hævder forfatterne af EHC2023 fejlagtigt, at alle fundne effekter er forårsaget af resultater af eksperimenter med termiske eksponeringsforhold og derfor fejlagtigt udleder, at realistiske forhold er harmløse.
En væsentlig del af fejlene kan meget vel forklares som et resultat af, at alle forfatterne til reviewed tilhører “den termiske tradition”:
WHO’s EHC-virksomhed er organiseret af en gruppe på 21 eksperter udvalgt af WHO’s kontor “The International EMF Project” (TIEP). Alle undtagen tre af disse eksperter er enten tilknyttet den retningsgivende stiftelse ICNIRP [9] eller forbundet gennem medforfatterskaber, der er knyttet til et lille selvrefererende netværk af forfattere, der hovedsageligt er tilknyttet ICNIRP og IEEE/ICES eller begge [10]. Både ICNIRP og IEEE/ICES forsvarer eksponeringsgrænser baseret på vævsoverophedning som tilstrækkelige til EMF-beskyttelse, den eneste termiske tradition. ICNIRP er tæt forbundet med TIEP. IEEE/ICES udsteder retningslinjer for RF-EMF, der bruges i USA, i koordination med ICNIRP.
De 21 eksperter valgte forfatterne til protokollen og EHC2023. Alle disse eksperter er fortalere for det termiske synspunkt.
Derfor kan den bias, der blev fundet i Risk of Bias (RoB)-analysen og valget af endepunkter, betragtes som arv fra den forældede termiske tradition. Også selvom vi var under stor tvivl, kunne vi forestille os, at selv “cherry picking” af eksperimenter og fejlrapportering af farlige effekter kunne fortolkes som de ubevidste resultater af stærk bekræftelsesbias. Og i sig selv kan EHC2023 forfatteres ræsonnement om, at ikke-termiske fund – mere end termiske – bliver overdrevet, betragtes som et skoleeksempel på bekræftelsesbias og cirkulært ræsonnement, der stammer fra tankegangen i en termisk tradition.
På den anden side kan den direkte falske og systematiske skæve udvælgelse af data fra de gennemgåede undersøgelser og udeladelser af klart relevante fund af farer, der er relevante for mennesker, ikke forklares som et resultat af bekræftelsesbias eller en tradition med bind for øjnene, der kun er termisk. Og da EHC2023 er en grundigt udført analyse, ikke en hastigt udarbejdet rapport, er de ikke tilfældige fejl, da de alle skævvrider resultatet i retning af en termisk konklusion og er afgørende for at opnå et sådant resultat. Derfor synes fejlene at være resultatet af en meget bevidst handling.
Udeladelsen af at dokumentere vægtningsligningen/-ligningerne, der bruges i metaanalysen, kan heller ikke forklares af tradition eller bias: Udeladelsen gør metaanalysen ufortolkelig med hensyn til mulige sundhedsrisici, da det er umuligt at validere, om den eller de anvendte ligninger er forudindtagede eller afbalancerede i forhold til EHC2023’s proklamerede mål om at vurdere sundhedsrisici i virkelige situationer.
Konklusioner
Den strenge protokol og de omfattende analyser, der præsenteres i EHC2023 og dens protokol, giver et indtryk af seriøs videnskab, troværdighed og pålidelighed. Vi har imidlertid vist, at dette ikke er tilfældet.
Vi fandt at EHC2023 var et massivt arbejde med en streng og kompleks protokol samt omfattende og komplekse statistiske analyser. En konsekvens af kompleksiteten er, at det kan antages, at ingen gennemsnitlig læser – ikke engang fagfolk – vil tjekke resultaterne af reviewed, hvis ikke af andre grunde, på grund af den store indsats, der kræves. Derved hæmmes videnskabelig udveksling, debat og kontrol og reduceres til et spørgsmål om tillid.
Vi fik mulighed for at bruge tid på en dybdegående analyse af repræsentative dele af EHC2023 for i videst muligt omfang at vurdere kvaliteten med udgangspunkt i anmeldelsens egne præmisser – altså uafhængigt af vores holdning til de valgte faglige præmisser.
Vi kan ikke bevise, at fejl og udeladelser bevidst er tilføjet for at nå frem til de ønskede konklusioner, da vi næsten ikke har nogen oplysninger om forfatterne, hverken om processen bag EHC2023 eller dens protokol. Under alle omstændigheder, og uanset årsagen, er EHC2023 reviewed tydeligvis af så lav kvalitet, også når den vurderes inden for den termiske tradition, at dens konklusioner er uden videnskabelig værdi.
Vores resultater viser, at konklusionen af EHC2023 ikke er velbegrundet, og derfor kan man ikke stole på de endelige konklusioner fra EHC2023 om, at der ikke kan drages nogen konklusion, der er (EHC2023, s. 31) “sikre nok til at informere beslutninger på lovgivningsniveau”. Fejlene, skavankerne og udeladelserne er alvorlige nok til at gøre EHC2023 uvidenskabelig og uetisk, og den bør derfor trækkes tilbage.
Som det ser ud nu, fremstår konklusionen af ECH2023 som et opdigtet argument for, at de nuværende regler er tilstrækkelige til at beskytte menneskelige mødres og deres afkoms sundhed. Manipulation og skævvridning af forskningsresultater for at fremstille en ønsket konklusion er en velkendt strategi for at undgå strengere regler [11], [12], [13], [14], [15]. Yderligere undersøgelser og bedre kilder ville være nødvendige for at bevise, at et sådant angreb på menneskeheden er tilfældet med EHC2023.
EHC2023 er blot en af flere undersøgelser bestilt af den samme organisation (WHO EHC nr. 137) og fastslår klart, at der er sikret konsistens i protokollerne for disse undersøgelser.
Vores analyse af EHC2023 kan i denne henseende ses som et casestudie af resultaterne af hele WHO’s EHC-forpligtelse: Da mange af vores bekymringer er relateret til centrale elementer i protokollen, er der også gode grunde til at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af alle nuværende og kommende resultater, der er en del af WHO’s EHC-forpligtelse, medmindre der foretages en grundig revision af dens kurs.
Læs mere her:
