Tyskland i PISA-chok: Hvad siger hjerneforskningen om uddannelseskatastrofen og digitaliseringen af læring for børn og unge?
“… selv en halv time er en halv time for meget for barnet!”
Tyskland er i Pisa-chok, skriver Diagnose:funk i forbindelse med et interview med prof. Gertraud Teuchert-Noodt. Interviewet blev gennemført i november 2023 med Peter Hensinger og udgivet den 6. december 2023.
Foto: Angelina Litvin, Unsplash
PISA er forkortelse for Programme for International Student Assessment, som er en undersøgelse der gennemføres hvert tredje år af OECD. Hensigten med PISA-undersøgelserne er at teste, hvor gode de 15-16-årige elever er til at bruge deres faglige kunnen. Den første PISA-undersøgelse blev gennemført i år 2000 og udkom i 2001.
Både i læsning, matematik og i de naturvidenskabelige fag er PISA resultaterne i 2022 de dårligste, der nogensinde er målt i Tyskland inden for rammerne af PISA. Både i Norden og internationalt er det gennemsnitlige niveau faldet, oplyser organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD.
Skolens læringspræstation har længe været faldende, og ifølge statistikker skete vendepunktet for faldet i præstationer i 2012. Fra dette tidspunkt steg brugen af smartphones ligeledes hurtigt.
“Jo mere børn og unge bruger deres fritid på deres smartphones, og jo mere tid de bruger på sociale medier, jo lavere er deres akademiske præstationer,” lyder det i konklusionen af et metastudie udført af prof. Klaus Zierer.
Med brugen af smartphones fulgte en mangel på motion, forældres højtlæsning aftog ligesom den personlige læsning. Det at tale med hinanden er blevet erstattet af virtuel Facebook, TikTok, Instagram og WhatsApp kommunikation. Sammenhænge der stadig ikke tematiseres.
Diagnose:funk foretog et uddybende interview med neurobiologen prof. Gertraud Teuchert-Noodt, hvor hun forklarer, hvorfor samspillet mellem brugen af digitale medier uden for skolen og i skolen fører til nedsat intelligens.
| Prof. Dr. Gertraud Teuchert-Noodt ledede afdelingen for neuroanatomi og humanbiologi ved Bielefeld Universitet og forskede i konsekvenserne af sensorisk overbelastning, afhængighedsmekanismer og sammenhængen mellem bevægelse, læring og hjernen. På baggrund af egne forskningsresultater er hun en af de hårdeste kritikere af digitaliseringen af uddannelse. I den tidlige barndom er overdreven skærmbrug forbundet med “udviklingsforstyrrelser, især sprog og kognition,” hedder det bl.a. i “Retningslinjer for forebyggelse af dysreguleret skærmmediebrug i barndom og ungdom”, som er en fælles anbefaling fra elleve tyske faglige sammenslutninger indenfor medicin og psykologi på den officielle retningslinjeportal AWMF. G.Teuchert-Noodt forklarer i interviewet, hvorfor det har en irreversibelt skadelig effekt på udviklingen af barnets hjerne. |
Hvad siger hjerneforskningen om uddannelseskatastrofen og digitaliseringen af læring for børn og unge? “
… selv en halv time er en halv time for meget for barnet!”
DIAGNOSE:FUNK:
Prof. Teuchert-Noodt, lande som Sverige og Holland har nu besluttet at vende digitaliseringen i børnehaverne. Gør det dig optimistisk?
TEUCHERT-NOODT:
Ja, hvis det skal forstås som et wake-up call, hvor der følges op med yderligere tiltag, også her i landet. Den foreløbige foranstaltning er baseret på en omfattende videnskabelig undersøgelse udført af professorer i psykologi og kognitiv neurovidenskab og forelagt politikere med en udtalelse fra Karolinska Universitetet. Så man forventer mere vidtrækkende tiltag end denne banale indrømmelse om, at “skærme ikke har nogen plads i børnehaver”, hvilket for en med en professionel baggrund lyder som “natten er forbi i morgen tidlig.” Man undrer sig blot over, hvor meget uvidenhed det kræver overhovedet at introducere tablets i børnehaver. Før eller siden ville dette trin uundgåeligt have været nødt til at stoppe selv uden en anbefaling fra et universitet, fordi et sådant afvigende felteksperiment ville have afsløret sine konsekvenser helt af sig selv og allerede gør det.
DIAGNOSE:FUNK:
De nyligt offentliggjorte retningslinjer om brug af skærmmedier går generelt ind for at bruge tablets så sent som muligt i skolen, men følger begrebet medieunderstøttelse, ingen brug op til 3 år, maksimalt 30 minutter fra 3 års alderen, 30-45 minutter for de 6-9 årige. Hvordan bedømmer du dette?
TEUCHERT-NOODT:
Hvis tablets skulle bruges så sent som muligt i skolen, ville det være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er fortsat tilrådeligt at sammenligne de nye retningslinjer med videnskabelige resultater om læring hos unge på forhånd. Det har pædagogikken i hvert fald ikke gjort indtil nu, selvom årtiets hjerneforskning med vigtige budskaber om læringsudvikling tyder på det.
Hvordan kan man stadig praktisere fornuftig skoleundervisning i medietidsalderen uden viden om det emne, som alting drejer sig om, den menneskelige hjerne og dens udvikling. Der må formentlig være rygtes, at neural udvikling og læring går hånd i hånd.
Konceptet med mediestøtte til små børn, og derefter udarbejde smålige regler, det er en dårlig vittighed. Det kan kun være et bekvemmelighedsbegreb, der spilles i hænderne på de virksomheder, der skovler teknisk legetøj og børnetablets ud på markedet og systematisk ønsker at forberede børn til digital overvågning, ligesom i Kina.
Faktum er, at barnets hjerne grundlæggende er overvældet af ethvert mediebrug, fordi den modne hjerne bliver direkte beskadiget, og barnet udvikler en digital afhængighed. Selv en halv time er en halv time for meget for barnet.
Foto: Robert Collins, Unsplash
DIAGNOSE:FUNK:
Hvilke grundlæggende færdigheder vil disse børn ikke udvikle?
TEUCHERT-NOODT:
Selv med et lille skærmbrug negligeres social kommunikation, og derfor er det vanskeligt at lære at tale. Og det blokerer den ustoppelige barnlige trang til at engagere sig i en række fysiske aktiviteter for at drage fordel af det hele livet. Alt dette skyldes, at sanse-motoriske og følelses-limbiske kredsløb er i startblokkene i barnets hjerne, men i det digitale miljø – selvom mor surfer, mens hun fodrer barnet – kan det utallige antal nerveceller ikke forbindes tilstrækkeligt.
Kun analoge aktiviteter kan igangsætte og fremme modningen af synaptiske kredsløb. Hvorfor bringer mennesker så komplekse sanseorganer ind i verden, hvis medierne forhindrer dem i at integrere verden i storhjernens enorme områder?
Især den altdominerende balancesans formidler en stor del af de påvirkende aktiviteter for rumlig og intelligent hjerneudvikling i den tidlige barndom gennem de tre k’er, dvs. kravle, klatre og kommunikere. Men det mister straks disse vitaliserende kræfter, når barnets øjne stirrer på en skærm. Så styrer barnets adfærdsmæssige udvikling i den forkerte retning. Afhængighed og indlæringsvanskeligheder er de første svar, og uden egen skyld får barnet, som faktisk er vidunderligt begavet, et behov for terapi.
DIAGNOSE:FUNK:
Du postulerer, at der ikke kan være digital læring. Hvorfor sidder der ikke noget fast i dit hoved, når du stryger fingeren hen over en skærm?
TEUCHERT-NOODT:
Der er ikke noget, der hedder “digital læring” eller den meget roste såkaldte “kunstig intelligens”, og ingen af delene vil nogensinde forekomme, selvom visse strateger håber at fange små børn med halvtimes dagaktiviteter med digitale teknologier. De vil faktisk lykkes, men med alvorlige konsekvenser for barnets mentale udvikling.
Tekniske enheder fungerer endimensionelt, mens biologiske systemer er designet i tre dimensioner.
Det betyder ikke, at nerverammen i den embryonale hjerne automatisk udvikler sig på en rumlig måde. Snarere udvides den genetisk skabte ramme kun rumligt og får sin ydeevne ved hjælp af alle tilgængelige sanser. Når børn stryger fingeren hen over en skærm, betjener de blot et skifteniveau inden for rammerne af muligheder, og den omfattende modning af kontakter udelades i lillehjernen og hjernebarken. Dette afspejles uigenkaldeligt i et adfærdsmæssigt underskud.
DIAGNOSE:FUNK:
Forklar os det mere detaljeret, og hvorfor det kan føre til yderligere irreversibel skade og hvilken slags!
TEUCHERT-NOODT:
Nøgleordet er “adaptiv neuroplasticitet”: Allerede i slutningen af 1990’erne brugte hjerneforskere i Bremen teknikker til billeddannelsesanalyse til at vise, at repræsentationen af tommelfingeren i den motoriske hjernebark var neuroplastisk forstørret hos studerende, med megen brug af mobiltelefoner. Det sker naturligvis på bekostning af tilstødende områder, der faktisk burde være tilgængelige for andre motoriske associative færdigheder – måske til klaverspil.
Dette forsøg har vist, at nervenetværk såvel som de fysiske muskler reagerer på aktiv sensorisk-motorisk træning med strukturel udvikling.
Omvendt, ligesom når en brækket arm i et gips hurtigt får færre muskler, vil “digital læring” kun i begrænset omfang organisere de kognitive netværk i elevernes cortex. Selv dem, der i deres privatliv bruger digitale hjælpemidler, vil komme til at lide af et generelt kognitivt underskud. Chauffører der er afhængige navigationssystemer oplever det direkte, så snart forbindelsen ikke fungerer.
de seneste ti år er den steget dramatisk.
Foto: Stephen Andrews, Pexels
DIAGNOSE:FUNK:
… og med børn?
TEUCHERT-NOODT:
I barndommen har digital stress på modne kortikale områder generelt endnu flere alvorlige konsekvenser end hos voksne. Hvis swiping og tastning i de sansemotoriske felter i cerebellar og cerebral cortex kun tillader ensidige kontakter til at udvikle sig, fører dette også til et underudbud af associative områder.
Det er forudsigeligt, at det vil gøre det vanskeligt at lære at tale og skrive, og at adgangen til matematisk tænkning forbliver fuldstændig blokeret. Jo tidligere barnet introduceres til teknologien, jo mere dramatisk vil skaden være.
Og der er noget andet at fortælle om det: Generelt er der et krav, i det mindste i de avancerede skoleår, om at skifte læringen til e-læring og tablets. Også dette modsiger de videnskabelige resultater om neuroplastisk hjernemodning: Den unge cortex gennemgår stadig en meget specifik konvertering og udvidelse af de kognitive fibre. I den tidlige barndom fungerer frontallappen i stigende grad via dybe og korte associative fiberkanaler, men fra ungdomsårene og fremefter erstattes disse af modne lange vandrette kanaler i den højere hjernebark. Denne sene og betydelige konvertering og udvidelse gør det samtidigt muligt at udvide hukommelseslagring og træne tankefærdigheder. Traditionelt er det præcis, hvad der undervises i de øvre skoleklasser, såsom filosofi og højere matematik. Og forståelseslæring dominerer praktisk talt alle andre skolefag, under alle omstændigheder var den intensive læring ildeset i vores videregående skoleår.
Det forbliver det samme, læring og udvikling går hånd i hånd. En generelt digitalt organiseret undervisning i mellem- og gymnasiet vil hindre den nødvendige neuroplastiske rekonstruktion og udvidelse af hjernebarken betydeligt.
Den konditionerende læring, der tidligere har været overvejende børneagtig, kan ikke i tilstrækkelig grad erstattes af indsigtsrelateret læring; langtidshukommelsen og dybdegående tænkning falder på vejen.
DIAGNOSE:FUNK:
I en undersøgelse med psykolog Angelika Supper undersøgte du, hvordan rumlig opfattelse udvikler sig hos børn, der ikke leger med deres smartphones sammenlignet med dem, der bruger dem meget. Hvad var resultatet i en nøddeskal?
TEUCHERT-NOODT:
For mig var denne undersøgelse resultatet af vores mange års forskning i plasticitets- og kognition ved universitetet i Bielefeld, hvor jeg gennemførte forskning med et team af avancerede studerende over 25 år om udviklingen af læring og psykose i den tidlige barndom. Derfor vidste jeg, at frontallappen er af største betydning med hensyn til udviklingen af rumlig fantasi, og at preteens allerede har alle forudsætninger for udviklingen af rumlig hukommelse med hensyn til hjernefysiologi. Derfor valgte fru Supper og jeg specifikt tredjeklasser i 9 års alderen til denne undersøgelse.
Vores undersøgelse har vist, at børn der ikke bruger smartphones har en solid og veludviklet rumlig fantasi, sans for tid og hukommelse. Mens disse færdigheder er allerede betydeligt ringere udviklet hos børn i tredjeklasser, der bruger enheden intensivt. Det udgør en yderligere farer for udviklingen af intelligensen.
Det er slet ikke overraskende, at offentlige medier for nylig har klaget over, at opmærksomheden og koncentrationen hos børn folkeskolen er faldende. Vores undersøgelse skulle gerne være et alarmsignal til forældre og lærere.
Nogle af de anvendte tests (offentliggjort i Neurology & Neuroscience, 2021, 1 (3): 1-9) kunne etableres i skoler for terapeutisk at bekæmpe modningsforsinkelser hos digitaliserede børn. I princippet bør børns mobiltelefoner forbydes. Så ville mange indlæringsvanskeligheder løse sig selv.
DIAGNOSE:FUNK:
Hvilken betydning har den manglende modenhed i rum-tidsberegninger for udviklingen af personligheden?
TEUCHERT-NOODT:
I løbet af de sidste 70 år har det været et centralt spørgsmål i forskning i menneskelig kognition og psykose i forskningsinstitutioner rundt om i verden. Spatio-temporal adfærd bruges også i den industrielle udvikling af psykofarmaka med pålidelige tests – som vi brugte i undersøgelsen ovenfor – for at opdage og farmakologisk behandle psykologiske underskud hos voksne. I midten af forrige århundrede var psykologer og adfærdsforskere som Jean Piaget og Konrad Lorenz de første i den tysktalende verden, til at erkende, at kognitive funktioner styres via frontallappen og limbisk cortex, og at psykologiske funktioner er organiseret i rum og tid. Som følge heraf fik mange underdiscipliner, såsom udviklingspsykologi og neurovidenskab, fart og indså, at dette også omfatter vilje, konflikthåndtering, kontrol over følelser og arbejdshukommelse. Sidstnævnte styrer opmærksomhed, koncentration og motivation. Med disse enormt høje krav til frontallappen er det let at forstå, hvorfor det tager næsten 20 års for alle disse delfunktioner at modnes. Det er det, der udgør en personlighed.
I vores laboratorium fandt vi, at afsavn i den tidlige barndom fører til utilstrækkelig rumlig modning af individuelle neuronfelter i de store områder af frontallappen, hvilket resulterer i funktionelle lidelser, der – afhængigt af sværhedsgraden af berøvelsen – manifesterede sig som hyperaktivitet, angstlidelse og tab af rumlig-tidsmæssig hukommelsesdannelse.
Så overvej, hvad der afhænger af et barns solide frontale hjernemodning, og hvor næsten umuligt det er for børn med en mobiltelefon i lommen eller inden for rækkevidde at koncentrere sig om vigtige ting. De fysiologisk ustabile nervenetværk i barnets frontallap vil naturligvis foretrække at få venner uden krav – altså digitalt – for at tilfredsstille de sociale behov og barnets iboende nysgerrighed. Og de er glade for at acceptere tabletten for at blive konditioneret og stryge intetanende læringsindhold væk. Hold dig derfor væk fra mobiltelefoner og tablets, ikke bare i barndommen, men gennem hele hjernens modningsproces, som fortsætter ind i teenageårene.
DIAGNOSE:FUNK:
Du bliver nødt til at forklare det mere detaljeret. Så sent som i midten af forrige århundrede blev konditionering ifølge Skinner-boksindlæring diskvalificeret ligesom brugen af den såkaldte Nürnberg-tragt. Hvor er denne tragt placeret, og hvad gør den med hjernen?
TEUCHERT-NOODT:
Tragten er placeret i hjernens subliminale områder, det vil sige i kredsløb i hjernestammen, thalamus og limbiske system, som alle er forbundet på utrolig forskellige måder. I det ubevidste laver de det forberedende arbejde til frontallappen og associative kortikale områder. Husk, at denne tragt er fuldt tilgængelig fra fødslen og naturligt betinger adfærd i den tidlige barndom. Thalamus er porten til den langsomt vågnede bevidsthed, og den limbiske hippocampus er neuronal sekretær for den lige så langsomt modnende frontallap. Indtil sindet tager fat, er barnets adfærd bygget på betinget læring. Det er derfor børn er så vilde med digital teknologi og ikke længere kan klippe snoren over som teenagere.
Tragten er placeret i hjernens subliminale områder, dvs. i kredsløb i hjernestammen, thalamus og det limbiske system, som alle er forbundet på en uhåndterbar række måder. I det ubevidste gør de det forberedende arbejde for frontallappen og associative kortikale felter. Husk, at denne tragt er fuldt tilgængelig fra fødslen og naturligt betinger adfærd i den tidlige barndom. Thalamus er porten til den langsomt vågnende bevidsthed, og den limbiske hippocampus er den neurale sekretær for den lige så langsomt modnede frontallap. Indtil sindet tager fat, er barnets adfærd bygget sammen af betinget læring. Derfor er børn så vilde med digital teknologi og kan ikke klippe snoren som teenagere.
Fra et biologisk synspunkt er denne udvidelse af hjernen yderst nyttig. Frontallappen ville briste af overbelastning fra de sansestimuli, der konstant oversvømmer os, hvis ikke den havde en sekretær foran sig, som også har til opgave at forbehandle alle de sansestimuli, der passerer gennem den.
De neurale gitre, der er ansvarlige for dette, blev først opdaget for nylig og beskrevet ved hippocampus indgangsport. Selve porten er udstyret med den såkaldte Hebbs læringssynaps, som tidligere er blevet studeret molekylært og elektrofysiologisk i over 3 årtier på grund af sin geniale plasticitet. Begge strukturer fungerer som meget fleksible gatekeepere ved indgangen for at modstå en høj oversvømmelse af stimulus. Digitale acceleratorer er den perfekte tjenesteudbyder til at acceptere strømmen af mange sanseaktiviteter næsten samtidigt samt refleksivt at konditionere tilsluttede koblingselementer.
Børn bliver bogstaveligt talt forhindret af digital teknologi i at stræbe efter læringsoplevelser og få dem forankre i deres hjerne. Derfor udgør børn og unges private brug af mobiltelefoner samt tablet-undervisning den største fare for vores samfunds fremtid.
Foto: Lilly Rum, Unsplash
DIAGNOSE:FUNK:
Hvordan udleder du din tese om, at smartphonen er et rusmiddel, der kan sidestilles med medicinske rusmidler?
TEUCHERT-NOODT:
Det spørgsmål følger direkte af de tidligere udsagn, fordi den strukturelle årsag er skjult i katakomberne i det limbiske system. Strygninger hen over den smarte plade giver det menneskelige øje mulighed for at skrue op for hippocampus-koblingsapparatet. Det alene fører ikke til afhængighed, det egentlige problem ligger i andre sammenhænge i hippocampus turbator, som er kendt for at skabe korttidshukommelse. Det fungerer normalt via to indgange, en bypass fra amygdala med følelsesmæssig indstrømning, og en anden bypass, der kraftigt understøtter dette via en dopamin-opiat akse ved selvstændigt at kunne skabe en vis langtidshukommelse. De receptive og strukturelle egenskaber ved denne særlige hukommelse har været velkendte i et kvart århundrede, og vi har også forsket intensivt i dette og dets videre konsekvenser i vores laboratorium. På den ene side er denne subkortiske hukommelse, det såkaldte belønningssystem, genial, fordi den øger ydeevnen for kedeligt, rutinepræget arbejde, som vi udsættes for overalt i vores professionelle liv. Man tænker ikke engang over det, man laver bare noget pjat, måske endda med stor fornøjelse og i årevis. Selv forskere er ikke immune over for at forfølge meningsløs forskning uden at tænke over det på lang sigt.
Samtidig har evolutionen lokket os i en grim fælde. Et designerdrug – det undersøgte vi i vores laboratorium for amfetaminstoffet ecstasy – binder sig til dopamin-opiataksen, som opbygger en patologisk langtidshukommelse ud fra den. Et stofmisbrug opstår.
På samme måde kan en overaccelereret hippocampus gatekeeper langsigtet udløse mobiltelefonafhængighed. Uanset på hvilket tidspunkt hippocampalt koblingsapparat overvælder sin faktiske korttidshukommelse for bogstaveligt talt at opgive det for den djævelske langtidshukommelse, forbruger det det dyrebare tilgængelige sendebudget i processen. Derefter er frontallappen underforsynet, især på grund af dopaminmangel, som påvirker de lokale sendere som GABA og glutamat og tvinger dem til dysfunktionel strukturel tilpasning.
Arbejdshukommelse og andre frontale hjernefunktioner kan ikke længere imødekomme de voksende krav fra unge under påvirkning af stoffer, og de funktionelle funktionsfejl afspejles i det psykotiske adfærdsspektrum. Den nuværende stigning i psykiske lidelser i ungdomsårene kan sandsynligvis primært tilskrives medieoverbelastning, som det limbiske hippocampale kompleks udsættes for, som i tilfælde af forbrug af et designerstof. Med yderligere tidlige digitale erfaringer fra barndommen bliver det endnu vanskeligere at vende tilbage.
DIAGNOSE:FUNK:
Hvorfor skulle især undervisere adoptere disse neurobiologiske principper?
TEUCHERT-NOODT:
Det er vigtigt at tage hensyn til videnskabelige resultater, inden der vedtages nye retningslinjer.
Uden disse resultater fra afhængigheds- og læringsforskning kan undervisere og dem, der er ansvarlige for nye retningslinjer for digitalisering af skoler, næppe rigtig forstå de grundlæggende farer ved generel computerlæring.
Den uhyrlige og naive felttest af skolegang med tablets, som i øjeblikket finder sted, vil først mislykkes, når det er for sent for denne generation. Beslutningstagerne er derfor forpligtet til at orientere sig om de videnskabeligt udviklede resultater. De bør forstå, hvorfor digitalisering er så ekstraordinært farlig for børn og unge, og hvorfor den bør afskaffes hurtigst muligt! Det ville være meget mere passende at tilbyde et mediekursus i slutningen af af en skoleperiode, som mine studerende tog i 1990’erne, da computere blev taget i brug på universiteterne. Efter et par uger var de så fortrolige med medieteknologi, at jeg selv lærte det meget hurtigt af dem i en alder af 50 år.
DIAGNOSE:FUNK:
Hvorfor er afholdenhed fra digitale medier i barndommen og ungdommen den bedste forberedelse til det digitaliserede miljø? Det lyder faktisk paradoksalt.
TEUCHERT-NOODT:
Ja, det lyder faktisk paradoksalt, for inden for uddannelse vil vi altid antage, at børns naturlige høje læringstalent skal bruges til at tilbyde så mange færdigheder som muligt og gøre dem lærelige. Først da er børnene godt forberedt på deres fremtid. Men lad os bare indrømme det, fremtiden er skrevet i stjernerne for hver opvoksende generation.
Det børn skal lære igen og igen, når de bevæger sig gennem livet, er generelle praktiske og mentale færdigheder for at kunne udvikle en smart livsstrategi og for at styrke de altid nødvendige individuelle egenskaber som nysgerrighed, mod og kreativitet. Alt dette lærer du tilfældigt i hverdagen, men også i skolen. Men brugen af digitale medier vender helt almindelige livserfaringer, som på fabelagtig vis svarer til de videnskabelige resultater, på hovedet.
Så hvis vi i dag skal proklamere budskabet om, at “en barndom uden medier er den bedste start på den digitale tidsalder”, er det fordi mod og kreativitet forbliver den bedste medgift for en evigt usikker fremtid, en medgift, der ikke kan fjernes med digitalisering, men trækkes direkte tilbage. Børn og unge, der er digitalt aktive, nægtes ikke kun fysisk, men også mental fysisk undervisning. Det er det virkelige paradoks i digitaliseringens tidsalder.
DIAGNOSE:FUNK:
Der er et stort socialt pres fra børn i 9 års alderen eller tidligere der ønsker sig en smartphone. Hvordan kan forældre modvirke dette?
TEUCHERT-NOODT:
Det har aldrig været anderledes; at opdrage børn kræver fuld forpligtelse fra forældrene. Virkelig kærlige forældre skal gøre en indsats for at forklare barnet, hvorfor en smartphone er udelukket i denne alder. Hvorfor barnet endda kan være stolt af ikke at have en sådan, fordi det er på bekostning af dets intelligensudvikling. Forstår børn ikke det? Jeg tror, de kan forstå det. Spørgsmålet er, hvordan man forklarer det for dem, og hvad der tilbydes dem til gengæld. Attraktive tilbud uden for skoletiden, fysisk og mental træning i sports- og musikinstitutioner, er særligt nyttige i den digitale tidsalder for at reducere det sociale pres ogpå en vidunderlig måde fremme udviklingen.
DIAGNOSE:FUNK:
Tilbage igen: Man skal ikke lade børnene være alene, hvorfor tidlig, ledsagende brug af digitale medier er en ansvarlig løsning. Digitaliseringens fortalere kan godt lide at hævde, at alt det handler om at lære børn at bruge apparaterne “fornuftigt”, “ansvarligt” og “kompetent”. Er det utænkeligt for dig?
TEUCHERT-NOODT:
“Fornuft, ansvar og kompetence” er de tre karakteristika ved mennesker, der former deres personlighed, men sidst, men ikke mindst, modnes de. Som forklaret ovenfor tager det næsten de første 20 år af livet at tilegne sig disse færdigheder. Siden tidernes morgen har det krævet enhver indsats fra forældrene. Betydelig, men det er præcis, hvad de talrige digitale hjælpere ikke gør for dem. Børn, der er opdraget i denne ånd, vil senere med taknemmelighed betale regningen for deres forældres indsats.
Men hvis de gyldne regler for børneopdragelse åbenlyst forsømmes ved at bruge smartphonen som erstatning for forældre, vil de meget snart blive overhalet af de mest alvorlige bekymringer.
Digitaliseringens fortalere kunne måske anbefales at skifte erhverv og afhjælpe den dramatiske mangel på lærere. De bør dog konverteres i forvejen og derefter ønske at gøre det næsten umulige at tage disse enheder ud af børns hænder for at bringe skolerne tilbage til standarden igen.
DIAGNOSE:FUNK:
Hvordan skal børn så vokse op for at være bevæbnet mod farerne ved nye teknologier? Kan forældre overhovedet overkomme denne udfordring alene?
TEUCHERT-NOODT:
Hvis forældre er parate til at håndtere det meget svære emne med en mediefri opvækst i disse dage og tilbringe deres aftener, weekender og ferier sammen med deres børn på en mediefri måde, så kan de give dem den nødvendige intelligens undervejs. Faktum er, at børn elsker deres forældre mest af alt og kan af dem lære at undvære deres mobiltelefoner. Måden problemet blev løst på i den irske by Greystones er eksemplarisk: Folkeskoler, forældre og byens administration blev enige om, at børn ikke skal bruge smartphones. Sociologer og pædagoger kan give mange flere råd om, hvad der ellers skal til for at overkomme mediealderens enorme udfordringer.
DIAGNOSE:FUNK:
Vi har en uddannelseskatastrofe. De grundlæggende færdigheder i læsning, regning, skrivning og lytning falder mere og mere. Uddannelsespolitikken er afhængig af endnu mere digitalisering som en udvej. Er der faktisk nogen pålidelig forskning, der viser, at digitalisering af skolerne kan være en lovende opgave?
TEUCHERT-NOODT:
Spørger vi videnskaben fra forrige århundrede, er svaret nej. Alle resultater tyder på, at digitalisering af skolerne kun kan være en fuldstændig fiasko! Vi ved fra hjerneforskning, at børn er biologiske og ikke-tekniske individer helt ned på det neurale og mentale niveau og kræver det højeste niveau af engagement fra familie og skole for at udvikle deres mentale og sociale intelligens. Pædagogik, udviklingspsykologi og neurovidenskab har i fællesskab bidraget til at udvikle grundlaget for en generelt sund læringsudvikling af børn og indarbejde dem i skolens koncepter. Når alt kommer til alt, advarede selv grundlæggeren af kybernetikken, Norbert Wiener, for mere end et halvt århundrede siden, at udviklingen af tekniske styrekredsløb, der ligesom biologiske styrekredsløb formentlig snart også ville blive styret plastisk, kunne blive den største fare for menneskeheden. Det er de blevet nu.
Spørger vi nutidens skolepraksis, i hvor høj grad digitalisering af skolerne er lovende, støder vi på tilbageholdenhed eller et nej. Alle de seneste resultater viser, at det virkelig er en pædagogisk katastrofe.
Hvis de vedholdende tilhængere af digitalisering efterspørger endnu mere digitalisering af skolerne og mener, at lærerne skal uddannes bedre til det, så har de ikke forstået det grundlæggende.
Du skal først anbefale dem, at de tager en videreuddannelse i dette emne. Hvis en ansvarsfølelse ikke snart dukker op, både blandt AI-producenter eller i samfundet globalt, så vil historien indhente os.
DIAGNOSE:FUNK:
Kære kollega Teuchert-Noodt, mange tak for disse vigtige kommentarer.
Flere uddybende artikler fra Diagnose:Funk
Uddannelseskatastrofe og digitalisering (I-XVII)
Undersøgelser viser, at digitalisering er en væsentlig faktor i krisen i uddannelsessystemet
Det tyske uddannelsessystem er i dyb krise. Empiriske undersøgelser viser, at læringspræstation i regning, læsning, skrivning, lytning og sprogfærdigheder falder massivt. Der er bestemt flere grunde til dette, herunder manglen på lærere, dårligt udstyr i skolerne, det ensidige fokus på MINT fag (matematik, informatik, naturvidenskab (biologi, kemi, fysik) og teknologi samt manglen på integration af børn af flygtninge. Men siden 2007 har en faktor ændret liv, fysisk adfærd, opfattelse og kommunikationsadfærd markant: smartphonen og digitaliseringen. Mange undersøgelser peger på sammenhængen med en negativ udvikling i daginstitutioner og skoler. Artikelserien dokumenterer aspekter af denne debat.
Efter mottoet “Digital First. Concerns Second”, fortsætter uddannelsespolitikken med begrebet ”digital uddannelse”, som ikke eksisterer, fordi ingen lærer digitalt. Med den digitale pagt med skolerne forsøger industrien at erobre uddannelse som et forretningsområde: dens produkter, tablets, smartphones og WLAN er blevet stiliseret af uddannelsespolitikken som varemærket for en formodet moderne skole.
I artiklerne bliver konsekvenserne af en fejlslagen uddannelsespolitik dokumenteret med originale artikler fra pædagoger og læger, der for år tilbage advarede om faldet i den digitale grøft samt foreslår løsninger.
Artikelsamlingen finder du her:
Artikelserie: Bildungskatastrophe und Digitalisierung (I-XVII) – diagnose:funk (diagnose-funk.org)
Læs mere her:
