Når “ulvetimen” starter. Det tidspunkt på dagen, hvor både børn og forældre ofte er trætte og måske stressede, og hvor forældre har travlt med at hente børn, købe ind, rydde op og lave mad. Det er et tidspunkt, hvor både børn og voksne kan være umulige og råbe op.

Det er også det tidspunkt, hvor det kan være fristende for forældre at give deres barn en tablet, en smartphone eller tænde for fjernsynet som en afledningsmanøvre. Skærmtid har tilsyneladende en beroligende virkning på børn. De digitale enheder kan dog føre til flere problemer med følelsesmæssig reaktivitet, hvilket en undersøgelse har dokumenteret.

Artiklen i CNN Health uddyber den nye undersøgelse samt kommer med forskernes anbefalinger til handlingsmuligheder.

Foto: Jessica Lewis, Pexels

Forskningsundersøgelsen

I kohorteundersøgelsen af 422 forældre og 422 børn så forskerne på svarene fra forældre- og omsorgspersoner for at vurdere, hvor sandsynligt det var, at de brugte digitale enheder til distraktion, og hvor dysregulerede deres 3- til 5-årige børns adfærd var over en seks-måneders periode. Undersøgelsen blev offentliggjort den 12. december 2022 i JAMA Pædiatri. (1)

Hyppig brug af digitale enheder til at distrahere fra ubehagelig og forstyrrende adfærd som raserianfald var ifølge undersøgelsen forbundet med mere følelsesmæssig dysregulering hos børn – især drenge og børn, der allerede kæmpede med følelsesmæssig regulering. Resultaterne tyder på, at den hyppige brug af mobile enheder til at berolige små børn kan fortrænge deres muligheder for at lære følelsesreguleringsstrategier over tid.

“Selv en mindre forøgelse af et barns følelsesmæssige reaktivitet, betyder, at når en af de daglige frustrationer dukker op, vil der være en større sandsynlighed for, at du får en større reaktion,” udtalte hovedforfatteren af undersøgelsen Dr. Jenny Radesky, der er børnelæge og lektor i adfærdsvidenskab ved University of Michigan Medical Skole.

“Når du ser, at din 3- til 5-årige har et voldsomt følelsesmæssigt udbrud, hvilket betyder, at de skriger og græder over noget, de bliver frustrerede, de slår eller sparker eller ligger på gulvet. … Hvis din gå-til-strategi er at distrahere dem eller få dem til at være stille ved at bruge medier, så tyder denne undersøgelse på, at det ikke hjælper dem på lang sigt,” siger Radesky.

Der er ifølge Radesky to problemer i forhold til at distrahere med digitale medier: Det fjerner en mulighed for at lære barnet, hvordan man reagerer på vanskelige følelser, og det kan forstærke oplevelsen af, at de voldsomme udbrud af deres svære følelser er effektive måder til at opnå netop det, de ønsker.

Undersøgelsen stemmer overens med de nuværende anbefalinger fra American Academy of Pediatrics, American Academy of Child and Adolescent Psychiatry og Verdenssundhedsorganisationen, der siger at børn i alderen 2 til 5 år skal have meget begrænset skærmtid, siger Dr. Joyce Harrison, lektor i psykiatri og adfærdsvidenskab ved Johns Hopkins School of Medicine i Baltimore.

Harrison, der ikke var en del af teamet bag undersøgelsen, udtalte, at selv om der var begrænsninger for deltagernes mangfoldighed, var undersøgelsen godt designet og understøttes af den eksisterende forskning.

Hvad skal man ellers gøre

I stedet for distraktion anbefaler Radesky at bruge raserianfald og følelsesmæssig dysregulering som en mulighed for at lære børn at identificere og reagere på følelser på hensigtsmæssige måder.

“Der er ingen erstatning for vokseninteraktion, modellering og undervisning,” siger Harrison.

I stedet for at straffe deres udtryk for frustration, vrede eller tristhed med en time-out, fortæller Radesky, at det kan være en god idé at lave et behageligt sted, hvor børn kan samle deres følelser – måske noget med sækkestole eller tæpper eller et telt.

Budskabet skal være: “Du er ikke dårlig til at have store følelser, du skal bare nulstille. Vi har alle brug for at nulstille nogle gange.”

Det kan være nyttigt for omsorgspersoner at hjælpe børn med at navngive deres følelser og tilbyde løsninger, når de reagerer uhensigtsmæssigt på disse følelser, fortæller Radesky.

Det kunne betyde, at man identificerer, at slag og gråd skyldes, at et barn savner sin mor og derefter tilbyde et kram og finde et billede frem af hende, tilføjede Radesky.

Nogle gange er det for abstrakt at tale om følelser for børn i førskolealderen, i disse tilfælde anbefaler Radesky at bruge farvezoner til at tale om følelserne på.

Rolig og tilfreds kan være grøn; bekymret eller ophidset kan være gul; Og ked af det eller vred kan være rød ved hjælp af grafik eller billeder af ansigter for at hjælpe børn med at matche det, de føler, med den farvezone, de befinder sig i. For at forstærke det kan voksne tale om deres egne følelser med hensyn til farver foran deres børn, sagde Radesky.

Hun tilføjer, at den voksne og barnet kan gennemgå farverne sammen og notere de beroligende værktøjer til de forskellige zoner.

For de voksne

Disse undervisningsmomenter kræver meget arbejde, men frygt aldrig – du behøver ikke at gøre det perfekt hver gang.

Nogle gange vil du have det følelsesmæssige overskud til at gå gennem disse følelser sammen med dit barn, mens du andre gange måske kun har energi til at tilbyde et kram eller vente på adfærden, fortæller Radesky.

“Det første trin er, når du som forældre sørger for at lægge mærke til den bølge af dine egne følelser, som er en reaktion på dit barns følelser,” fortæller Radesky. “Jeg kan prøve at bevare roen for at vise dem, at deres følelser ikke er skræmmende.”

Det, der virkelig betyder noget, er, at barnet ser, at de voksne i deres liv forsøger at forstå, hvad følelsen er, hvor den kommer fra, og hvordan man hjælper, fortæller hun.

Nogle gange kan det være et svar at bruge medier, men vær selektiv. Hvis du skal på en lang køretur eller løbe mange ærinder og har brug for at dit barn forholder sig roligt, kan det være nyttigt at holde et barn beskæftiget med medier, fortsætter Radesky.

At finde medier, der har til formål at tale direkte til børn om følelser – som Daniel Tiger eller Elmo Belly Breathing – kan være som en meditation i stedet for distraktion, foreslår hun.

At opdrage børn er en kompleks og undertiden overvældende opgave, og ingen omsorgsperson vil være i stand til at give deres barn alt, hvad de vil hele tiden.

Kilder:

1) ‘Longitudinal Associations Between Use of Mobile Devices for Calming and Emotional Reactivity and Executive Functioning in Children Aged 3 to 5 Years’; Jenny S. Radesky, MD, Department of Pediatrics; Niko Kaciroti, PhD, Department of Pediatrics og Department of Biostatistics; Heidi M. Weeks, PhD, Department of Nutritional Sciences, alle ved University of Michigan School of Public Health, Ann Arbor; et al
https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/article-abstract/2799042

Se mere her:

Opråb fra eksperter: Digitaliseringens skyggesider skal i fokus i kampen mod mistrivsel

Se på mig – og tal med mig

Digitaliseringens sociale konsekvenser

Totalt bestrålet

EWG: SAR værdier bør være 400 gange lavere