Fakta: Argumentet er en trivialiserende kommunikationsstrategi

Mobilstråling er mulig kræftfremkaldende for mennesker (kategori 2B)

Foto: Gerd Altmann, Pixabay

WHO’s kræftagentur IARC (International Agency for Research on Cancer) (1) udsendte den 31. maj 2011 en erklæring, hvor de klassificerede mobiltelefoni og andre typer radiofrekvent stråling som mulig kræftfremkaldende for mennesker (Kategori 2B).

Konklusionen var, at langvarig brug (30 min. dagligt og derover) af en mobiltelefon kan føre til to forskellige typer tumorer, gliobastom, en type hjernekræft og akustisk neurom, en tumor i det auditive nervesystem. Det var bl.a. baseret på det store internationale INTERPHONE-studie og svenske Lennart Hardells såkaldte case-control studier. Den detaljerede gennemgang af litteraturen blev offentliggjort i en over 400 siders rapport, det 102. bind i IARC’s Monographs Program (2013).

Bag erklæringen stod en stort set enig gruppe på 30 forskere og læger fra 14 lande, forskere som daværende IARC-direktør Christopher Wild kaldte ”verdens førende eksperter”. Efter otte dages lange møder i Lyon, Frankrig, var der kun èn afvigende stemme tilbage i lokalet. (det blev besluttet, at personens navn skulle forblive hemmelig).

Siden offentliggørelsen i 2018 af de to store dyreforsøg fra hhv. The National Toxicology Program (NTP) og Ramazzini Institutet, der begge viste forhøjede tumortal efter livslang eksponering for radiofrekvent (RF) stråling, er IARC i stigende grad blevet opfordret til at reevaluere sammenhængen mellem kræft og stråling. Med den stigende dokumentation for negative virkninger i den publicerede forskning, hvor kræft kun er et af spørgsmålene, mener mange, at klassificeringen bør øges til “sandsynlig” kræftfremkaldende (kategori 2A) fra den nuværende klassifikation som “mulig” kræftfremkaldende (kategori 2B) nogle opfordrer endda til at give den højeste klassificering, for et kendt humant kræftfremkaldende stof (kategori 1).

Tilbage i 2002 blev magnetfeltet ELF-EMF også klassificeret som kategori 2B (mulig kræftfremkaldende) på grund af undersøgelser, der forbandt eksponering for magnetfelter i boliger med leukæmi hos børn.

Deutsche Telekom finansierede kaffe “argumentet”

Med jævne mellemrum fremføres argumentet om, at i kategori 2B (mulig kræftfremkaldende) har vi også kaffe, syltede grøntsager, agurker og aloe vera, så hvad er problemet? Underforstået at det både spiser og drikker vi hver dag uden at blive syge – efterfulgt af en grinende smiley. Man glemmer så samtidig at fortælle, at i kategori 2B finder vi bl.a. også pesticider, DDT, bly, dioxin og udstødningen fra benzinmotorer.

Kommunikationsstrategien med at sammenligne mobilkommunikation og kaffe kommer fra professor Peter Wiedemann, (2) en tysk risikoforsker. Hans strategi var: Normaliser kræftrisikoen gennem dagligdags sammenligninger. På hans daværende hjemmeside (den er ikke længere tilgængelig), under titlen “Hvordan kan man bedre kommunikere “muligvis kræftfremkaldende”?” rådgav han om at bruge kaffesammenligningen. Han skrev som en argumentationshjælp til Wissenschaftsforums EMF (WF-EMF): “Insekticidet DDT og kaffe (koffeinsyre) er også klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Og “”Kategori 2B – muligvis kræftfremkaldende hos mennesker” – gælder også for koffeinsyre i kaffedrikke. Derudover ville det være nyttigt at vide, at alkoholholdige drikkevarer klassificeres som ‘kræftfremkaldende’.” EMF Science Forum blev grundlagt på initiativ af Deutsche Telekom, som også finansierede projektet. (3)

En trivialiserende kommunikationsstrategi

Ifølge Wiedemann handler det derfor om effekten af koffeinsyre. Dens virkning via kaffeforbrug førte til blærekræft i et dyreforsøg. I medierne bliver koffeinsyre simpelthen til kaffe. Udsagnet bliver trivialiseret og normaliseringen manipulerer vores tanker. Efter “kaffe”-argumentet vil alle sikkert ånde lettet op: Jeg har nydt min elskede espresso (eller min kvarte flaske rødvin) i årevis, så hvorfor skulle jeg bekymre mig om at bruge min smartphone? Nu er kaffe i mellemtiden rykket ned i kategori 3 bl.a. fordi det skulle beskytte mod visse kræftformer. (4)

Hele argumentet er en trivialiserende kommunikationsstrategi. Når det gælder grøntsagerne er grøntsags- og agurkeargumentet lige så meget en trivialisering som kaffeargumentet. Det er nemlig ikke grøntsagerne i sig selv, men en gæringsproces i asiatiske lande, der producerer de kræftfremkaldende stoffer. Da der kun blev brugt undersøgelser fra Japan og Hawaii, hvor specielle gæringsprocesser spiller en rolle, kan resultaterne ikke overføres til “vores” agurker. Under alle omstændigheder er det videnskabeligt dokumenteret, at en fermenteringsproces kan producere skadelige toksiner, som derefter kan have en kræftfremkaldende (mutagen) virkning.

Om Aloe Vera fremgår det af monografien 108-1: “I forsøgsdyr er der tilstrækkelige beviser for kræftfremkaldende virkning af helbladekstrakt fra aloe vera.” Rotter blev gennemblødt med det i to år. WHO henviser til flere undersøgelser, herunder Boudreau et al. 2012.

Wiedemanns strategi for risikokommunikation virkede, og den har været udbredt i mainstream medierne verden over siden 2011 og frem til i dag. Forskningsresultater, der peger på sundhedsskadeligheden, får derimod ingen medieopmærksomhed.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

David Gee, (5) EEA’s øverste chef for videnskab, politik og risikovurdering frem til 2012, udtalte: “Selv om vores viden om mobiltelefoner er ufuldstændig, betyder det ikke, at de politiske beslutningstagere skal afskrækkes fra at træffe passende forebyggende foranstaltninger.”

Peter Hensinger, talsmand for miljø- og forbrugerorganisationen Diagnose-Funk, deler EEA’s synspunkter: “Både Europa-Parlamentet og Europarådet har i næsten enstemmige beslutninger opfordret til denne forsigtighedspolitik. Derfor opfordrer vi EU-landenes politikere og pressen til at tage EEA’s advarsler alvorligt og ikke bøje sig for presset fra mobiltelefonlobbyen, men til at forsvare befolkningens sundhed, især børn og unge.”

EEA påpeger, (6) at manglende viden ikke må bruges til at retfærdiggøre uskadeligheden af mobiltelefonstråling. Det tager flere år til årtier fra udvikling til diagnose af hjernetumorer. Mobiltelefoner har kun været i massebrug i et par år. Således blev beviserne, der forbinder rygning eller asbest med lungekræft, ikke produceret før årtier senere.

EEA gentager sine advarsler ved at henvise til videnskabeligt baseret forskning i de risici, der er forbundet med mobiltelefoner. På den anden side huller i viden må ikke bruges til at retfærdiggøre uskadeligheden af mobiltelefonstråling, især i betragtning af den alvorlige og irreversible virkningsmekanisme for alle former for kræft.

Milliarder af mennesker udsættes for denne type stråling, og børn og unge er særligt udsatte. EEA opfordrer derfor til offentlige uddannelses- og forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger. Mobiltelefonbrugere, og især børn og unge, bør rådes til ikke at holde deres mobiltelefoner direkte til hovedet: SMS eller håndfri kits/headset reducerer strålingseksponeringen ti gange.

Myndighederne bør i overensstemmelse med WHO’s beslutning have særlige klistermærker til enhederne, som angiver at brugen af mobiltelefoner er “mulig kræftfremkaldende”, udtaler EEA. Derudover vil der være behov for en betydelig forøgelse af den uafhængige forskning. Omkostningerne ved disse foranstaltninger er relativt lave i modsætning til de mulige omkostninger som prisen for manglende handling, som kan være mange gange højere.

Noter:

1) IARC er i princippet en uafhængig, international organisation under WHO og specialiseret i kræftforskning. IARC’s rolle er at koordinere og iværksætte samarbejde omkring kræftforskning over landegrænser og mellem organisationer. Hovedformålet er ved hjælp af epidemiologi, laboratorieforskning og biostatistik at identificere årsager til kræft med henblik på at kunne forebygge kræft.
Direktøren er ansvarlig for udviklingen og gennemførelsen af IARC’s videnskabelige program og skal føre tilsyn med agenturets daglige drift. I maj 2018 blev Dr. Elisabete Weiderpass (Brasilien) valgt som direktør for agenturet for en femårig periode. Hun tiltrådte den 1. januar 2019.
Det Videnskabelige Råd består af forskere, der udvælges på grundlag af deres tekniske kompetence inden for kræftforskning og beslægtede områder. Medlemmerne af Det Videnskabelige Råd udpeges som eksperter og ikke som repræsentanter for de deltagende stater. Når der opstår en ledig stilling i Det Videnskabelige Råd, kan den deltagende stat, der har udpeget det afgående medlem, udpege op til to eksperter til at erstatte det pågældende medlem. Medlemmerne af Det Videnskabelige Råd udnævnes for fire år af Styrelsesrådet. Det videnskabelige råd mødes hvert år på ordinært møde i slutningen af januar-begyndelsen af februar.
Finansiering. IARC’s aktiviteter finansieres hovedsagelig af de lovpligtige bidrag fra de deltagende stater. IARC’s almindelige budget for 2020-2021 blev godkendt af Styrelsesrådet i maj 2019 til et niveau på 44,1 millioner euro, finansieret af de deltagende stater. Desuden tiltrækker agenturet fortsat frivillige bidrag, der er øremærket til programmet og projekterne, hovedsagelig gennem konkurrencedygtige tilskud og i stigende grad gennem direkte bidrag fra finansieringsorganer, der spænder fra velgørende organisationer til offentlige organisationer. IARC modtager også donationer fra privatpersoner. Sådanne bidrag krediteres agenturets konto for ikke-udpegede bidrag, hvorfra tildelinger til programmet og projekter foretages i overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger.

2) Professor dr. habil. Peter M. Wiedemann er pensioneret siden 2014, men er stadig aktiv som forsker og adjungeret professor ved University of Wollongong, Australien. I sin sidste stilling som projektleder for Wissenschafts­forum EMF (WF-EMF) i Berlin, der blev støttet af Deutsche Telekom, fokuserede han på bedre videnskabskommunikation i risikokontroverser. Før denne udnævnelse var han direktør for program gruppen “Mennesker, miljø og teknologi” ved forskningscentret Jülich i Tyskland. Han underviste ved universitetet i Innsbruck, Østrig, indtil 2019. Hans forskning er blevet støttet af bevillinger fra regeringen og industrien. Han har beskæftiget sig med samfundsmæssige konflikter ifm. moderne teknologier med fokus på risikokommunikation og evidenskarakterisering.

3) Deutsche Telekom, skrev:
“Vores mål er at reducere usikkerheden blandt befolkningen – gennem en faktuel, videnskabeligt forsvarlig og gennemsigtig informationspolitik. For eksempel er vi involveret i et brancheinitiativ fra mobilkommunikationsvirksomheder: “Informationszentrum Mobilfunk“, et omfattende udvalg af informations- og dialogtjenester til offentligheden. Vores ambition om at tilbyde state-of-the-art teknologier omfatter også fremme af videnskabelig forskning med henblik på at identificere mulige risici på et tidligt tidspunkt. For os betyder dette ikke kun vores mangeårige engagement i Funk Research Association (FGF), men også den økonomiske støtte til forbundsregeringens forskningsaktiviteter inden for rammerne af det tyske mobilradioforskningsprogram og miljøforskningsplanen. For nylig er dette blevet suppleret med grundlæggelsen af Wissenschaftsforums EMF – en vigtig forskningsplatform, der lukker det hul, der opstod efter opløsningen af FGF. Vi har taget initiativ til denne nye fond og støtter Wissenschaftsforum økonomisk.”, s.117. Bemærk: Teksten er ikke længere tilgængelig online i GF-rapporten 2011.

4) Det fremgår af denne artikel fra Tjekdet: WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien fra 14. marts 2019. Pointen i Tjekdet’s artikel er at slå fast at 5G og elektromagnetiske stråler ikke er farlige: “Derimod optræder mobilstrålerne i gruppe med syltede grøntsager fra asien, aloe vera-ekstrakt og andre ting, hvor evidensen halter.” Om kritik af de danske mediers behandling af af spørgsmålet kan du finde her.

5) David Gee var medforfatter til Bioinitiative Report. Han er redaktør og forfatter til to bøger om, “Late Lessons from Early Warnings” (bind et fra 2001 og bind to fra 2013). Rapporterne er udarbejdet af EEA i samarbejde med en bred vifte af eksterne forfattere og fagfællebedømmere. I 2013 skrev han bla. afsnittet: ‘Mobiltelefoner og hjernetumorrisiko: Tidlige advarsler, tidlig handling’, sammen med Lennart Hardell og Michael Carlberg. Bøgerne indeholdt casestudier fra omkring 100 forfattere, der dokumenterede snesevis af eksempler på farlige kemikalier, hvor effektive risikoreducerende foranstaltninger kom årtier efter, at forskere og andre udsendte tidlige advarsler om den skade, der sandsynligvis ville blive forårsaget af disse kemikalier.

5) Det Europæiske Miljøagentur (EEA): EEA blev grundlagt i 1994. Det er et EU-organ med hjemsted i København. Det har 260 medarbejdere. Dens mission er at give pålidelige og uafhængige oplysninger om miljøet. Det er en vigtig informationskilde for alle, der er involveret i udvikling, definition, gennemførelse og evaluering af miljøpolitikken, samt for offentligheden. EEA har i øjeblikket 32 medlemslande. Med hensyn til mobilkommunikation har EEA gentagne gange indtaget en kritisk holdning, herunder to tidlige advarsler om risikoen for kræft og en appel om ikke at undertrykke kritiske forskere. Hendes kollega David Gee er medforfatter til Bioinitiative Report.

Flere påstande finder du her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/paastande-eller-myter-hvad-er-fakta/

Læs mere her:

IARC – ny revurdering af RF-kræftrisikoen, måske, men hvem skal vurdere?

Topforskere finder ‘væsentlige videnskabelige beviser’ på, at RF-stråling forårsager kræft

Teleindustrien: Arbejdsmetoder