I stedet for at bruge negative trusler arbejder den neoliberale psykopolitik med positive incitamenter, men den ubegrænsede frihed fastsættes af kapitalen. 
Del 1 af 2.

Den todelte artikelserie er skrevet af Birgit Naujeck (*) og er udgivet på Rubikon, et tysk kritisk magasin, der rapporterer om emner, der ikke findes i mainstream medierne. Første del af artiklen fra Rubikon, hvor vi møder Pentagon, Apple og Facebook. er her oversat til dansk.

Billede: Jack Moreh, Stockvault.

Introduktion

I begyndelsen blev det digitale netværk præsenteret som et medie med ubegrænset frihed. Microsofts første reklameslogan “Hvor vil du hen i dag?” fortalte om ubegrænset frihed og mobilitet på internettet. Den, der var på nettet, troede, at vedkommende endelig var flygtet fra hegelianismen. Mester og tjener var fortid, med internettet, kunne folk tro på deres individuelle frihed.

Den indledende eufori viste sig dog snart at være en stor illusion. Ubegrænset frihed blev fastsat af kapitalen for at kunne suge det nye guld fra sig – dataene; Frihed og kommunikation blev til total kontrol og overvågning. De sociale medier bliver mere og mere som digitale panopticons, der overvåger og hensynsløst udnytter det sociale. Ikke så snart troede mennesket, at han var befriet fra det disciplinære voksmuseum, før han frivilligt trådte ind i et nyt, og endnu mere effektivt panoptikon.

I et todelt essay tager Birgit Naujeck læseren med på en rejse gennem et udvalg af teknologier fra de sidste 65 år. Ved hjælp af et par velvalgte eksempler viser hun os sammenhænge, ​​koblinger, samarbejder mellem kendte big tech virksomheder og Deep State, så vi kan forstå, hvor og hvordan værktøjerne til konditionering og manipulation opstår, og hvordan de bruges. I første del møder vi Apple og Facebook. I anden del møder vi bl.a. Google og Amazon samt navne galleriet hos Big Tech.

Indflydelsen fra Pentagon

“De indsatte i Benthams Panoptikon blev isoleret fra hinanden med henblik på at blive disciplineret og måtte ikke tale med hinanden. Indbyggerne i det digitale panoptikon kommunikerer derimod intensivt med hinanden og gør det frivilligt. På denne måde er de aktivt involveret i opbygningen af det digitale panoptikon. Det digitale kontrolsamfund gør intensiv brug af denne form for frihed. Det er kun muligt takket være frivillig selvbelysning og selveksponering. Den digitale Big Brother outsourcer så at sige sit arbejde til sine beboere. Videregivelse af data sker således ikke med magt, men ud fra et indre behov. Dette er effektiviteten af det digitale panoptikon,” skriver Byung-Chul Han i “Psychopolitik — Neoliberalismus und die neuen Machttechniken“.

En vigtig arv fra Anden Verdenskrig – på begge sider af Atlanten – var en dyb forståelse af vigtigheden af ​​videnskab og teknologi. De spillede en stor rolle i at krigen blev vundet, og de skulle indtage en lige så stor plads for at vinde fred.

I USA udtænkte Vannevar Bush, præsident Franklin D. Roosevelts videnskabsguru under krigen, en plan for et efterkrigspartnerskab mellem regering og videnskab, som resulterede i National Science Foundation (1). Grundtanken er her, at regeringerne skal finansiere grundforskningen (2).

Et årti senere, da Sovjetunionen sendte verdens første satellit, Sputnik, ud i rummet i 1957, gik der et chok gennem den angloamerikanske verden og henledte regeringernes opmærksomhed på innovation. Hvordan i alverden kunne dette foragtede, centralt ledede regime overgå USA eller Vesten i rummet?

I februar 1958 grundlagde præsident Dwight D. Eisenhower Advanced Research Projects Agency (DARPA), D for Defense blev senere tilføjet, (3) med en simpel opgave: at sikre, at USA aldrig igen blev overrasket over ny teknologisk udvikling.

Næsten al teknologi i mange af verdens allestedsnærværende elektroniske enheder kan spores tilbage til en enkelt amerikansk skatteyderfinansieret kilde: US War Department, dvs. Pentagon.

Apple

Apple blev grundlagt som Apple Computer Company den 1. april 1976 af Steve Jobs, Steve Wozniak og Ronald Wayne og skulle sælge ‘Apple I Personal Computer’ udviklet af Wozniak. Som så mange andre store tech-virksomheder var Apple set i bakspejlet et såkaldt garagebarn; den nødvendige startkapital til stiftelse og markedsføring kom fra Mike Markkula. Det nu velkendte logo med den afbidte æblesilhuet, designet i 1977 af designeren Rob Janoff, medarbejder hos Regis McKenna, marketingvirksomheden for teknologiindustrien par excellence, indeholder et subtilt ordspil: Bid på engelsk betyder at bide, hvilket igen lyder som byte, en måleenhed for databehandling.

Apple blev dog først kendt over hele verden år senere, med tv-reklamen op til markedslanceringen af Apple Macintosh under Super Bowl i den amerikanske fodboldliga NFL den 2. januar 1984. Klippet fra 1984, produceret af instruktør Ridley Scott, har skrevet medie- og computerhistorie, Macintosh-reklamen blev kåret til den bedste reklame nogensinde.

En sporty ung kvinde i en hvid top, hvorpå konturerne af Apple Macintosh kan ses, fremstår som en befrier: På flugt fra det orwellske tankepoliti kaster hun en forhammer mod en storskærm, hvor en propagandatale af Big Brother afspilles.

Propagandaen er klar, og især unge mennesker fra den alternative scene, der indtil da korrekt havde betragtet computeres ondskab som noget, der blev brugt af deres vestlige regeringer og forretningsimperier som et instrument til overensstemmelse og overvågning, strømmede til Steve Jobs Valhalla om fremtidig dehumanisering.

Reklamen muliggjorde at Macintosh: en computer! fremstod som en kæmper for den gode sag; Apple, det oprørske firma, der var den eneste, som stod i vejen for den onde overvågningsstat, der i 1984 var ved at tage kontrol over verden og udøve total tankekontrol…. forretningsmodellen ‘hype uden at tænke, og det vigtigste er at blive’ blev født – Tavistock Institute havde skabt en ny propagandafigur i Steve Jobs. Det troende Jeg-samfund, der blev underkastet feltforsøget med teknologien udviklet af det angloamerikanske amerikanske Pentagon, blev overvågningsteknologiens frit løbende laboratorierotte; den senere konditionering og kontrol af mennesker blev allerede programmeret i 1984. Big Brother, der flimrer over en skærm, som alle kan se, er blevet erstattet af kunstig intelligens … ingen ville erkende, at den nye menighed var stiftet, at fællesskabet var skabt.

I en artikel offentliggjort i 2015 skriver den italienske økonom Mariana Mazzucato, at det ville kræve større og mere risikable investeringer fra regeringen at sætte skub i den globale økonomi efter en lang recession. Som et aktuelt eksempel nævnte hun de ekstremt populære enheder fra Apple. Verdens største virksomhed har muligvis flere penge ved hånden end mange regeringer. Men de teknologiske gennembrud bag de ikoniske iPods, iPhones og iPads er næsten udelukkende blevet finansieret af offentlige myndigheder – et segment af et bestemt lands regering.

Som grafikken viser, er der næppe noget i disse enheder, der ikke på en eller anden måde er kredit til US War Department, Pentagon.

Den amerikanske flåde investerede i GPS-kapaciteterne på Apples enheder, og DARPA finansierede Siri gennem Stanford Research Institute, ledet af Storbritanniens Tavistock Institute. Faktisk får moderselskabet til opfindelsen af Siri, som Apple i 2010 fik tilladelse til eller blev tvunget til at opkøbe, stadig mere end halvdelen af ​​sine indtægter fra det amerikanske forsvarsministerium, ifølge en rapport offentliggjort i 2015 – så den amerikanske skatteyder fortsætter med at finansiere global overvågningsteknologi.

Med henvisning til en idé fra sin bog med titlen “The Entrepreneurial State: Debunking Public vs. Private Sector Myths” om forholdet mellem den private og offentlige sektor forklarer Mazzucato, at missioner som at transportere et menneske til månen krævede “en selvsikker ‘iværksætterstat’, der var villig og i stand til at overtage de tidlige, kapitalintensive og højrisikoområder, som den private sektor har tendens til at frygte.” Det amerikanske militær var ofte den, der tog de “kapitalintensive risici”, der førte til Apples produktlinje. Resultatet er en så udbredt familie af enheder, at det er svært at forestille sig en verden uden dem.

Facebook

Ubemærket af offentligheden afslutter DARPA LifeLog-projektet (4); og i samme åndedrag stiftes Facebook. DARPA-medarbejdere skifter til Facebook … en svingdør der stadig er i funktion i dag, nogle gange fører DARPA-medarbejderens vej også via CIA, NSA eller en anden anglo-amerikansk efterretningstjeneste, før døren til Facebook åbnes.

Oprindelsen af Facebook har været omstridt siden den unge 19-årige Harvard-studerende Mark Zuckerberg lancerede webstedet den 4. februar 2004.

På grund af det sammenfald, at Facebook blev lanceret samme dag, som LifeLog blev lukket ned, har der været mange spekulationer om, at Marc Zuckerberg startede og lancerede projektet sammen med Eduardo Saverin, Andrew McCollum, Dustin Moskovitz og Chris Hughe samt DARPA / In-Q-Tel (CIA) / IBM. Men det var først i 2015, at DARPA-arkitekten Douglas Gage kom ud med den bitre sandhed til VICE – et amerikansk online og trykt magasin – at “Facebook i øjeblikket er pseudo-LifeLogs sande ansigt”, og tilføjede: “I sidste ende delte vi den samme slags detaljerede personlige oplysninger med annoncører og datamæglere uden at skabe den slags modstand, som LifeLog har genereret.”

Indtil da blev det kun betragtet som en påstand om, at Sean Parker og Peter Thiels tidlige involvering i projektet – især i betragtning af timingen af Thiels andre aktiviteter – er en indikation af, at den amerikanske nationale sikkerhedsstat var involveret i fremkomsten af Facebook.

Sean Parker, den tidligere præsident for Facebook, udtalte i interviews i 2017, at Facebook bevidst var designet til at skade menneskelig psykologi. Den sociale platform er udstyret med mekanismer designet til at give folk et konstant dopamin-kick gennem belønninger, så de faktisk bliver afhængige af denne digitale platform.

Edward Snowden, NSA-whistlebloweren, advarede i 2019 om, at Facebook er lige så utroværdig som den amerikanske efterretningstjeneste: “Facebooks interne formål, uanset om de siger det offentligt eller ej, er efter bedste evne at skabe perfekte optegnelser af privatlivet og derefter bruge dem til deres egen virksomhedsberigelse. Uanset konsekvenserne.” Snowden forklarede også i samme interview, at “jo mere Google ved om dig, jo mere Facebook ved om dig, jo mere er de i stand til … At skabe permanente optegnelser over dit privatliv, jo mere indflydelse og magt de har over os.”

Total Information Awareness (TIA), LifeLog og relaterede offentlige og private programmer samt institutioner etableret efter 11. september 2001 har altid været designet til at blive brugt mod den amerikanske offentlighed – og det inkluderer stort set hele verdens befolkning – i en krig mod afvigere. Det blev bemærket af deres kritikere i 2003/2004 og dem, der har undersøgt oprindelsen af Homeland Security i USA og dens forbindelse til tidligere CIA-terrorbekæmpelsesprogrammer i Vietnam og Latinamerika.

I sidste ende har illusionen om, at Facebook og relaterede virksomheder er uafhængige af den amerikanske stat for national sikkerhed, forhindret anerkendelsen af virkeligheden om de sociale medieplatforme og deres længe tilsigtede, men skjulte brug, der gradvist kom frem efter begivenhederne den 6. januar 2020 (5).

Nu hvor milliarder af mennesker er betinget af at bruge Facebook og de sociale medier som en del af deres daglige liv, opstår spørgsmålet: Ville det gøre en forskel for Facebooks brugere, hvis denne illusion blev brudt uigenkaldeligt i dag? Eller er befolkningen så betinget af at videregive deres private data i bytte for dopamindrevne sociale bekræftelsessløjfer, at det ikke længere betyder noget for dem, hvem der ender med at få disse data?

Hvorom alting er – og det er usandsynligt, at oplyste borgere sletter deres sociale mediekonti – har DARPA nået sit mål med Ego4D-projektet. Hvis den moralske legitimitet suverænt kunne dømme en virksomhed, ville Facebook straks forsvinde fra markedet.

---

Kilder og noter:

(*) Birgit Naujeck, født i 1963, voksede ikke op i DDR, men blev socialiseret gennem DDR. Hun arbejdede i mange år i forskellige lande som projektleder inden for informationsteknologi. Naturfredningsmanden og miljøforkæmperen bor i øjeblikket på Rhinen, men arbejder allerede på at realisere sin barndomsdrøm: et liv i naturen med dyr og mennesker. Fra sin modstand mod teknokrati er hun klart imod 5G, transhumanisme, enhver form for eugenik og den ulegemliggørelse af vores sprog, der får historie og køn til at blive omskrevet.

(1) Rapporten, der førte til oprettelsen af National Science Foundation og dens ækvivalent i alle industrialiserede lande – “Science, the Endless Frontier”: I Vannevar Bush korte og ekstraordinære essay “As We May Think”, offentliggjort i Atlantic Magazine i 1945, sørger han for et internet som et hyperlinksystem baseret på mikroficher. “Forestil dig en fremtidig enhed … hvor en person gemmer alle sine bøger, optegnelser og meddelelser, og som er mekaniseret, så den kan konsulteres med overlegen hastighed og fleksibilitet. Det er en forstørret, intim tilføjelse til hans hukommelse.”

(2) National Institutes of Health, udvalgt af Skull &Bones og som stadig har kontrollen i dag, blev oprindeligt finansieret til kræftforskning, er en vigtig søjle i Deep State, hvor biovidenskaben florerer. Nuværende finansiering: NSF $ 8 milliarder; NIH 35 milliarder dollars.

(3) Advanced Research Projects Agency blev oprettet for omkring 65 år siden som en reaktion på Sovjetunionens opsendelse af Sputnik-satellitten. Det betragtes som forskningsafdelingen i Pentagon (det amerikanske forsvarsministerium); Blev i 1972 omdøbt til DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency), og ansvarsområdet blev nu officielt udvidet til at om fatte den økonomiske anvendelighed af den opnåede viden. DARPA har to opgaver: For det første at forhindre teknologiske overraskelser og for det andet at skabe teknologiske overraskelser. I praksis fokuserer de fleste af DARPA’s indsatser på at skabe overraskelser ud fra den forudsætning, at det bedste forsvar er et godt angreb. DARPA handler om programmer. Hvert program ledes af en programleder. DARPA er en meget lille myndighed. Der er kun omkring 200 statsansatte med omkring 100 programledere. Programmerne varer normalt fire år, plus/ minus et år. Program budgetterne spænder fra et par millioner dollars om året til mange flere, afhængigt af programmet. Hvert program hos DARPA skal være risikabelt og lukrativt. Programmerne kontrolleres nøje i forhold til Heilmeier Katekismus. Det er gode kriterier for ethvert program. Et unikt aspekt af DARPA er, at programledere har en fast ansættelsestid, som typisk er to år og kan forlænges med yderligere to år. Når du begynder at arbejde, ved du, hvornår den sidste dag bliver. Slutdatoen er endda noteret på servicekortet for hver enkelt medarbejder. Det øger det høje niveau af hurtighed, som alle hos DARPA føler for at få tingene gjort. DARPA-kulturen er at give andre kredit for det arbejde, de har påbegyndt. Denne beskedenhed hjælper med at omsætte deres arbejde i praksis. Men hvis du bruger lidt tid på detektivarbejde ved at læse DARPA’s hjemmesider eller andre informationskilder, vil du opdage, at et utroligt antal nye teknologier fik deres start hos DARPA. For eksempel kan stort set alle aspekter af computere, software og netværk spores tilbage til et DARPA-program. Det gælder også mange andre områder.

(4) Efter den 11. september 2001 begyndte DARPA i tæt samarbejde med amerikanske efterretningstjenester at udvikle en præ-kriminalitetstilgang til terrorbekæmpelse kendt som Total Information Awareness (TIA). Formålet med TIA var at udvikle et alvidende militært overvågningsapparat. Den officielle begrundelse for TIA var, at invasiv overvågning af hele den amerikanske befolkning var nødvendig for at forhindre terrorangreb og sygdomsudbrud. Direktøren og udvikleren var John Poindexter, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver for Ronald Reagan. TIA-programmet vakte betydelig offentlig forargelse, efter at det blev offentligt i begyndelsen af ​​2003. American Civil Liberties Union hævdede, at overvågningsprogrammet ville ødelægge privatlivets fred i Amerika ved at katalogisere alle aspekter af vores liv, mens flere mainstream-medier advarede om, at TIA bekæmper terrorisme ved at terrorisere amerikanske borgere. På grund af presset ændrede DARPA navnet på programmet til Terrorist Information Awareness. Efter megen kontrovers og kritik blev TIA afbrudt af Kongressen i slutningen af ​​2003, og dets finansiering blev skåret ned, kun få måneder efter lanceringen. Som det viste sig senere, blev TIA aldrig rigtig afbrudt, men dets forskellige programmer blev hemmeligt delt mellem de forskellige militær- og efterretningstjenester, der udgør den amerikanske nationale sikkerhedsstat. Noget af det er blevet privatiseret. DARPA flyttede simpelthen disse programmer ind i Pentagon’s og amerikanske efterretningstjenesters hemmelige porteføljer, hvilket gjorde dem usynlige. Peter Thiels Palantir, HHS AI-platform er udsprunget fra TIA-programmet. En nær ven af Poindexter, DARPA-programleder Douglas Gage, skabte LifeLog, der havde til formål at opbygge en database, der sporer hele en persons eksistens, hvilket inkluderer relationer, kommunikation, tanker, medieforbrugsvaner, køb, adfærd og meget mere for at skabe en digital registrering af alt, hvad en person siger, ser eller gør. Det var den første fase, og metoden til dataindsamling var selvafsløring: i det væsentlige at få folk til at spionere på sig selv. Den anden fase var at nedbryde disse ustrukturerede data i diskrete episoder og bruge dem til at repræsentere relationer, minder, begivenheder og oplevelser. LifeLog opretter en permanent og søgbar elektronisk dagbog over hele personens liv. Tilsyneladende skal AI anvendes på disse data, udviklet af Howard Shrobe og andre. Mens DARPA offentligt benægtede hemmelig overvågning, hedder det i sin egen dokumentation på LifeLog, at projektet vil være i stand til at genkende brugerens rutiner, vaner og forhold til andre mennesker, organisationer, steder og objekter og bruge disse mønstre til at lette sin opgave og bekræfte dets potentielle anvendelse som et værktøj til masseovervågning. Anvendelsen af disse to trin er fuldt ud at modellere og forudsige al menneskelig adfærd. Og til modellering af netværk, som muliggør ufatteligt stærke og vidtrækkende muligheder for kontrol af befolkninger på alle tænkelige niveauer.

(5) I midten af februar blev Daniel Baker, en amerikansk veteran der af medierne er blevet beskrevet som anti-Trump, anti-regering, anti-hvide overherredømme og anti-politi, tiltalt af en storjury i Florida for to tilfælde af “Transmission af en kommunikation i mellemstatslig handel, der involverer trusler om kidnapning eller fysisk skade” Den pågældende kommunikation var blevet lagt ud af Baker på Facebook, hvor han havde oprettet en begivenhedsside for at organisere et væbnet modmøde til en demonstration planlagt af Donald Trump-tilhængere i Floridas hovedstad Tallahassee den 6. januar. “Hvis du er bange for at dø i kampen mod fjenden, så bliv i sengen og lev. Ring til alle dine venner og rejs dig!” skriver Baker på sin Facebook-eventside. Bakers sag er bemærkelsesværdig, fordi det er en af de første anholdelser før forbrydelsen, der udelukkende er baseret på opslag på de sociale medier – den logiske konklusion fra Trump-administrationens og nu Biden-administrationens fremstød for at normalisere anholdelsen af enkeltpersoner baseret på online-indlæg for at forhindre voldshandlinger, før de kan ske. Fra de stadig mere sofistikerede forudsigende politiprogrammer fra det amerikanske efterretnings-/militærfirma Palantir, til den officielle meddelelse om justitsministeriets “Disruption and Early Engagement Program” i 2019, til Bidens første budget, som omfatter 111 millioner dollars til retsforfølgelse og håndtering af “stigende tilfælde af indenlandsk terrorisme.” , er det stadige fremstød mod en “prækriminalitet”-orienteret “krig mod indenlandsk terror” under ethvert præsidentskab efter 9/11 bemærkelsesværdigt.

Læse mere her:

https://nejtil5g.dk/overvaagning/hvordan-google-hjernevasker-boern-kontrollerer-offentlig-politik-og-paavirker-valg/

https://nejtil5g.dk/teleindustrien/truslerne-mod-vores-privatliv/

https://nejtil5g.dk/overvaagning/big-brother-holder-oeje-med-dig/