Foto: Hector Brasil, Unsplash

Ulovlig udvinding af guld er et stigende og komplekst problem, der forbinder forurening, afskovning og overtrædelser af menneskerettigheder med ulovlig minedrift og komponenter i de mobiltelefoner og computere, vi bruger hver eneste dag.

Det er nødvendigt, at vi som forbrugere kender til disse forhold og er med til at stille krav om, at guldet ikke fortsætter med at være ansvarlig for enorme negative konsekvenser for mennesker og klima.

Det skriver Astrid Kieffer-Døssing, antropolog og ph.d.-studerende samt forsker i oprindelige folk i Brasilien i sit indlæg i Information den 22. september 2022, der delvist er gengivet her.

Regnskoven og minedrift

Når man læser om truslen mod regnskoven i Brasilien, er det ofte kvægbrug og dyrkning af soja, der er fokus på, mens den tredje største trussel, minedriften, sjældent bliver nævnt.

Minedrift, og især den ulovlige udvinding af guld, som skal bruges i alle vores telefoner og computere, er imidlertid steget kraftigt de seneste ti år, hvilket udgør et stærkt stigende problem for regnskoven og dens befolkning.

To former for minedrift

I Brasilien skelner man mellem to former for minedrift. Den ene, der kaldes ’industrialiseret minedrift,’ forbindes med tungt maskineri, højteknologiske metoder og udvinding af mineraler i stor skala. Denne type minedrift udvinder ofte jern og aluminium.

Den anden form hedder på portugisisk garimpagem, der er svært at oversætte til dansk, men kan beskrives som en slags guldgravere. Den associeres med udvinding ved håndkraft, og at der kun udvindes begrænsede mængder mineraler, især guld.

Imidlertid eksisterer adskillelsen mellem de to mere på papiret end i praksis. Nyere studier fra ngo’en MapBiomas viser, at minedriften i form af garimpagem ikke alene bliver mere og mere industrialiseret, men også at den vokser i omfang. Guldgravernes udvinding dækker altså i større og større grad over langt mere indgribende operationer end tidligere. Ydermere viste undersøgelsen, at 93 procent af al garimpagem i landet nu ligger i regnskoven.

Ulovligt guld: Fra Amazonas til Amazon

Denne udvikling er der flere problemer forbundet med. For eksempel er meget af minedriften i Amazonas ulovlig udvinding af guld. For at guldet er lovligt, skal der gives tilladelse til at udvinde det på ét bestemt sted. Guld udvundet uden en tilladelse er ulovligt, men med de nuværende kontrolmekanismer er det svært for myndighederne at sikre, at det overholdes:

»Brasilien har ikke pålidelige mekanismer til at spore guld, så der er stor risiko for at certificere metal, der er forurenet med overtrædelser af menneskerettighederne på oprindelige folks jord i Amazonas,« beskriver advokaten Rodrigo Oliveira fra ngo’en Instituto Socioambiental situationen til mediet Repórter Brasil.

I 2021 udgav forskere fra Det Føderale Universitet i Minas Gerais (UFMG) et studie af guldproduktionen i Brasilien i perioden 2019-2020. De konkluderede, at hele 28 procent af alt guld produceret i Brasilien i perioden med sikkerhed eller stor sandsynlighed var ulovligt – det tal var langt større, end man var klar over.

Guldet bliver imidlertid ikke i Brasilien. I 2020 blev 81 procent af alt registreret udvundet guld, både lovligt og ulovligt, eksporteret, primært til Canada, Schweiz og Storbritannien. Noget opkøbes også af store virksomheder via raffinaderier. Mediet Repórter Brasil har påvist, at ulovligt guld ender som komponenter i computere og mobiltelefoner fra Apple og Microsoft og superservere hos Google og Amazon.

Bolsonaros tilskyndelse til guldgravere

Den øgede tilstedeværelse af guldgravere i Amazonas begyndte tilbage i 2012, men har ifølge forskerne fra UFMG for alvor taget fart, siden Jair Bolsonaro blev præsident i 2019. Bolsonaro har ikke selv lagt skjul på, at minedrift og særligt garimpagem ligger ham på sinde. I oktober 2019 udtalte han ifølge flere brasilianske medier, at »interessen for Amazonas handler ikke om indianere eller de skide træer, den handler om malmen«.

En ny publikation fra den danskbaserede ngo IWGIA, der arbejder for oprindelige folks rettigheder, viser, at Bolsonaros regering via forskellige politiske tiltag har forsøgt både at gøre det nemmere for guldgravere at arbejde i Amazonas og på oprindelige folks jord.

Et af de nyeste tiltag var præsidentens fremlæggelse af et dekret i februar 2022, der skal fremme guldgravere som en del af »den regionale og nationale bæredygtige udvikling«, som det hedder. I dekretet beskrives garimpagem som lavteknologisk og i lille skala, stik imod hvad de ovennævnte studier påviser.

Ane Alencar, der arbejder med miljøforskning ved Instituto de Pesquisa Ambiental da Amazônia, har udtalt til mediet Globo: »Dekretet, der tilskynder ’minedrift’ i lille skala, læs garimpagem, er en fornærmelse mod Amazonas. Hvis aktiviteten uden nogen tilskyndelse har været en social og miljømæssig katastrofe, så forestil jer med tilskyndelse.«

Det oprindelige folk – Kviksølv og kugler

Det er i høj grad de oprindelige folk i Brasilien, der mærker dén katastrofe. Ifølge den brasilianske forfatning fra 1988 må man kun udvinde mineraler fra oprindelige folks jord med tilladelse fra nationalkongressen og med de oprindelige folks samtykke. I praksis overholdes det imidlertid langtfra. Tal fra MapBiomas viser, at områder med guldgravere på oprindelige folks jord er steget med 495 procent i perioden 2010 til 2020. Den ulovlige udvinding af guld har særligt ramt kayapó-, yanomami- og munduruku-folket.

Yanomamierne fik afmærket deres jord tilbage i 1992, og ulovlig minedrift er ikke nyt i området. Omfanget af den ulovlige minedrift i de seneste år er til gengæld hidtil uset. 

Det har haft enorme konsekvenser. En rapport fra CIMI viser, at offentligt ansat sundhedspersonale har forladt en del af området af frygt for minearbejderne, der i stigende grad er bevæbnede og voldelige. Det betyder, at de oprindelige folk har fået meget dårligere adgang til uddannet sundhedspersonale. Det gør ikke sagen bedre, at de ulovligt indtrængende minearbejdere kan ses i en eksplosion i antallet af malariatilfælde. Desuden har minearbejderne medført et øget antal sager om trusler, vold, voldtægt og dødsfald. 

Også munduruku-folket er berørt af ulovlig minedrift. Her kan påvirkningen fra guldgraverne læses i en markant forurening med kviksølv blandt lokalbefolkningen. Guldgraverne bruger kviksølv til at udvinde guldet, men bagefter ledes det ud i naturen, hvor det forurener dyr og mennesker. Forgiftning med kviksølv kan især forårsage neurologiske skader, også hos fostre. I 2021 påviste et fælles studie udført af Det Føderale Universitet i det vestlige Pará, WWF-Brasilien og Fiocruz, der er knyttet til det brasilianske sundhedsministerium, foruroligende høje forekomster af kviksølv i den oprindelige befolkning tættest på de ulovlige guldgravere. Her havde hele ni ud af ti deltagere i undersøgelsen et for højt niveau af kviksølv i kroppen i forhold til WHO’s anbefalinger.

Det er nødvendigt, at vi som forbrugere er med til at stille krav om, at det guld, vi køber i vores computere og telefoner, ikke skaber enorme negative konsekvenser for mennesker og klima i Brasilien.

Først når du ved, du er en del af problemet, kan du være en del af løsningen.

Læs mere her:

Det internet du ikke kan eller vil se

Efter syv årtiers eksponentiel vækst: Hvad med det digitale fodaftryk.

Miljøgifte samt krav til råvarer og energi i 5G og IoT-teknologien

Digitalisering er en klimadræber

Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa.

Dokumentar: Prisen på grøn energi

“SMART” ER IKKE SMART