Et ukontrolleret eksperiment: Hvordan de smarte enheder skader børns hjerner
Så lidt som to timers skærmtid om dagen kan forringe et barns tænkning og sprogfærdigheder, forstyrre deres søvn samt øge angst og depression.
Foto: photoroyalty, FreePik
Oversigt over artiklen:
- Børn i alderen 9 til 10, som bruger elektroniske enheder i syv timer eller mere om dagen, udviser for tidlig udtynding af hjernebarken, det ydre hjernelag, der behandler information fra de fem fysiske sanser.
- Blot to timers skærmtid om dagen kan påvirke kognition, hvilket resulterer i en lavere score på tænkning og i sprogtest.
- Spædbørn under 2 år lærer ikke effektivt sprog fra videoer; De har brug for live interaktion.
- Små børn overfører ikke det, de lærer fra iPad, til den virkelige verden. For eksempel overføres evnen til at lege med virtuel Lego ikke til evnen til at manipulere ægte legoklodser.
- Apps og sociale medier er designet til at være vanedannende, og små børn er langt mere modtagelige for afhængighed end voksne.
De fleste mennesker lever i dag i et hav af radiofrekvenser, der udsendes fra trådløse teknologier af enhver art, fra routere til smartphones, tablets, babyalarmer, tv, hårde hvidevarer, smart meters og meget mere.
Ifølge mange eksperter kan en kronisk, voldsom eksponering have alvorlige konsekvenser for vores helbred, især for børn, der nu udsættes for eksponering selv før fødslen.
Forskning tyder også på, at interaktion med de sociale medier, spil og apps online producerer en række effekter, både fysiske og psykologiske.
Kraftig brug af trådløse enheder ændrer børns hjernestruktur
Den største langvarende undersøgelse af hjernens udvikling og de unges sundhed i USA, Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study, afslører, at hjernen hos de mest ihærdige brugere af elektroniske enheder ser anderledes ud sammenlignet med dem, der bruger smartphones, tablets og videospil sjældnere.
I alt blev mere end 11.000 børn fulgt i et årti for at vurdere, hvordan forskellige barndomsoplevelser og miljøer påvirker hjernens udvikling og den psykiske sundhed.
Som forskerne bemærkede:
“Dataene vil give ressourcer af hidtil uset omfang og dybde til at kunne studere den typiske og atypiske udvikling.”
De foreløbige resultater, baseret på hjernescanninger af 4.500 9- til 10-årige, afslører, at børn, der bruger elektroniske enheder i syv timer eller mere hver dag, har for tidlig udtynding af hjernebarken, det ydre hjernelag, der behandler information fra de fem fysiske sanser (smag, berøring, syn, lugt og lyd).
De nøjagtige konsekvenser af denne anomali er stadig ukendte.
Ifølge Dr. Gaya Dowling, en forsker ved National Institutes of Health, som sponsorerer undersøgelsen på 300 millioner dollars, menes udtynding af cortex at være en del af hjernens modningsproces, så det scanningerne viser er, at denne proces fremskyndes hos børn, der får meget skærmtid (7 plus timer om dagen).
De kan ikke bevise, at ændringerne definitivt skyldes skærmtid, og de fulde effekter vil ikke være kendt før år fra nu, når de følelsesmæssige og mentale sundhedsresultater af disse børn evalueres.
Alligevel tyder de foreløbige resultater på, at så lidt som to timers skærmtid om dagen kan påvirke kognitionen, hvilket resulterer i lavere score på tænkning og sprogtest.
American Academy of Pediatrics retningslinjer for skærmtid
Ifølge rapporten “Growing Up Digital” fra American Academy of Pediatrics (AAP), der blev offentliggjort i oktober 2015:
“Zero to Eight-undersøgelsen fra 2013 … viste, at 38 procent af spædbørn yngre end 2 år bruger mobile enheder som smartphones. En Pew Research-undersøgelse (en uafhængig amerikansk tænketank baseret i Washington, D.C.) fra 2015 rapporterer, at 73 procent af de 13- til 17-årige har smartphones, og 24 procent indrømmer, at de bruger deres telefoner næsten konstant.”
Rapporten citerer data fra forskning, der viser, at spædbørn under 1 år ikke effektivt lærer sprog fra videoer, hvorimod de lærer sprog fra live-interaktioner. Op til 2 år er livepræsentationer langt overlegne til sprogbehandling og -læring sammenlignet med videopræsentationer.
Ifølge rapporten, “er det klart, at meget små børn har brug for ‘kontingent interaktion – to-vejs social udveksling – for at fremme læring.”
Dette bemærkes også i rapporten “60 minutter” (se video nedenfor).
Forskning viser, at babyer ikke overfører det, de lærer via iPads, til den virkelige verden eller fra en todimensionel interaktion til en tredimensionel virkelighed. For eksempel overføres evnen til at lege med virtuelle Lego ikke til evnen til at manipulere ægte legoklodser.
På trods af disse bekymringer lempede AAP-retningslinjerne (American Academy of Pediatrics) for skærmtid for børn fra 2015 med sine anbefalinger og bemærkede, at “Forældre bør modellere ansvarlig mediebrug”, og at medieindhold og mangfoldighed er vigtige overvejelser, men at videospil kan være “kraftfulde værktøjer til læring, fordi de hjælper unge med at arbejde hen imod belønning” og “engagere sig i eksperimentering.”
Tidligere retningslinjer – udviklet før populariteten af iPads og smartphone-apps designet til små børn – frarådede al skærmtid for børn under 2 år og anbefalede en grænse på to timers skærmtid for børn over 2 år.
De opdaterede retningslinjer fjernede specifikke tidsfrister og understregede i stedet behovet for forældrekontrol.
Anbefalingerne inkluderer at sætte grænser for skærmtid i alle aldre, undgå forskydning (dvs. ikke at lade skærmtid dominere og tage pladsen for ansigt-til-ansigt interaktioner og kreativ leg), håndtering af digital etikette, engagere sig i digital mediebrug sammen og etablere definitive mediefrie zoner og perioder, såsom under måltider og ved sengetid.
Digitale medier er designet til at være vanedannende
Mens AAP’s retningslinjer kan være baseret på, hvad der synes at være en sund fornuft for gode forældre, er virkeligheden, at mange forældre har lige så mange problemer med at moderere deres brug som deres børn.
Hvad værre er, små børn, især dem under 2 år, er langt mere modtagelige for vanedannende adfærd end ældre børn og voksne.
Det faktum, at apps og sociale medier er designet til at være vanedannende, øger udfordringen.
I 2017 afslørede Tristan Harris, en tidligere Google-produktchef, hvordan smartphone-apps og feedback på sociale medier er designet til at få dig hooked.
Adfærdsmønstre ætses ofte ind i neurale veje, og når denne adfærd også er forbundet med hormonsekretion og fysiologiske reaktioner, bliver de endnu mere kraftfulde. Faktisk beskriver Harris belønningsprocessen ved at bruge en smartphone som “at spille på spilleautomaten.”
Google har opdaget en måde at integrere dette belønningssystem i apps på din telefon.
I videoen nedenfor beskriver Harris processen, kendt i programmeringskredse som “hjernehacking“, da de inkorporerer viden om neuropsykologi i udviklingen af digitale grænseflader, der øger interaktionen.
For eksempel er det at få likes på Facebook og Instagram, “streaks” på Snapchat eller søde emojis på opsla alle designet til at øge dit engagement og få dig til at vende tilbage.
Harris beskriver det som et kapløb mod bunden af hjernestammen, hvor frygt og angst lever, to af de mest kraftfulde motivatorer kendt af reklamefolk. Både reklamefolk og udviklere af computersoftware bruger disse teknikker til at skrive kode, der vil fange din opmærksomhed.
Forskningen, der diskuteres i det fremhævede 60 Minute-segment, afslører, at afhængighed af smartphones og sociale medier faktisk er en realitet, der frigiver dopamin – der neurokemisk er involveret i trang og lyst, og som fremmer impulsiv og kompulsiv adfærd.
Faktisk udviser mange, både børn og voksne, tegn på afhængighed af deres elektroniske enheder.
Mange sover endda med deres smartphones lige ved siden af dem i sengen eller direkte under deres pude – en tendens, der er knyttet til alvorlige skade på både deres mentale og fysiske sundhed.
Skærmtid hænge sammen med søvnmangel
Stråling alene er en betydelig risiko og er kendt for at forstyrre søvnen, men det blå lys fra skærmen plus bip og pinging, når beskeder og andre notifikationer dukker op, er også knyttet til en afbrudt søvn.
Dette tager ikke engang højde for indflydelsen af mikrobølgestråling fra mobiltelefoner, som påvirker melatonin, der regulerer din sove-vågen cyklus.
Når din melatoninproduktion forstyrres, kan det have langsigtede sundhedsmæssige effekter, som vist i et dyreforsøg fra 2013, der vurderede virkningerne af stråling fra mobiltelefoner på centralnervesystemet.
Eksponering for mobiltelefonstråling i kun en time om dagen i en måned fik rotter til at opleve en periode med forsinkelse, før de kom ind i hurtig øjenbevægelse, dyb søvn – en fase, der er nødvendig for genoprettende søvn.
En anden undersøgelse offentliggjort i 2015 viste, at 1,8 GHz-frekvenser påvirkede rotters døgnrytme og reducerede deres daglige produktion af melatonin. Superoxiddismutase og glutathionperoxidase (som hjælper med at forhindre cellulær skade) blev også reduceret.
Lav melatonin bruges som markør for forstyrret søvn. Det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse, at søvnunderskud blandt teenagere steg med 57% mellem 1991 og 2015.
Mange får ikke engang regelmæssigt syv timers søvn, mens forskningen viser, at de har brug for mindst otte og mange op til 10 timer for at opretholde deres helbred.
Forskningen viser tydeligt, at storforbrugere af computer- og mobiltelefoni er mere tilbøjelige til søvnløshed. For eksempel viste en undersøgelse fra 2008, at folk udsat for stråling fra deres mobiltelefoner i tre timer før sengetid havde flere problemer med at falde i søvn og at forblive i dyb søvn.
Brug af smartphones har dramatisk ændret de sociale interaktioner
Smartphones og tablets har også haft en enorm indflydelse på unges sociale interaktioner, hvilket har betydelige konsekvenser for deres psykiske helbred.
For eksempel er teenagere i dag langt mindre tilbøjelige til at ønske sig et kørekort end tidligere generationer, og størstedelen af deres sociale liv foregår i alene i deres soveværelse via deres smartphones.
Fra og med 2015 brugte 12. klasser mindre tid på at “hænge ud” og socialisere sig med venner, end ottende-klasser gjorde i 2009. Selvom det gør dem fysisk mere sikre end nogen tidligere generation, tyder denne form for isolation ikke godt for den mentale sundhed samt opbygning af de sociale færdigheder, der kræves til et job og de personlige relationer.
Faktisk er nutidens teenagere også langt mindre tilbøjelige til at date end tidligere generationer. I 2015 datede 56% af gymnasieeleverne, næsten 30% mindre end boomers og Gen Xers.
Ikke overraskende er den seksuelle aktivitet også faldet – med ca. 40% siden 1991, hvilket resulterer i et fald på 67% i teenagegraviditetsraten.
Depression og selvmordsrisiko stiger med øget skærmtid
At undgå dramaet fra de tidlige kærlighedsoplevelser har dog ikke haft en positiv effekt på det følelsesmæssige helbred.
Data fra den årlige Monitoring the Future-undersøgelse afslører, at jo mere tid teenagere bruger online, jo ulykkeligere er de, og de, der bruger mere tid end gennemsnittet på personlige relationer og aktiviteter, der ikke involverer deres smartphone, er langt mere tilbøjelige til at rapportere at de er “glade”.
Resultater som disse bør ikke komme som nogen overraskelse. At tilbringe tid udendørs har vist sig at forbedre folks humør dramatisk og reducerer symptomerne på depression betydeligt.
Interessant nok betyder det ikke noget, hvilken type skærmaktivitet der er involveret. De er alle lige tilbøjelige til at forårsage psykiske lidelser.
Mellem 2012 og 2015 steg de depressive symptomer blandt drenge med 21%. Blandt pigerne var stigningen i den samme periode hele 50% – en virkelig bemærkelsesværdig stigning på blot tre år.
Antallet af teenagere med depression, selvskade og selvmord er også steget dramatisk.
Skadestuebesøg med selvskadende adfærd som at skære i sig selv er tredoblet blandt piger i alderen 10 til 14 år, og data tyder på, at det at bruge tre timer eller mere hver dag på elektroniske enheder øger en teenagers selvmordsrisiko med 35%.
Mellem 2007 og 2015 steg selvmordsraten for 12- til 14-årige piger tre gange – en kønstendens, der delvis kan skyldes en stigning i cybermobning, som er mere almindelig blandt piger. Selvmordsraten blandt drenge fordobledes i den samme tidsperiode.
Spørgsmålet er dog ikke helt sort-hvidt.
Nylige meningsmålinger fra Pew Research Center afslører, at 81% af teenagere siger, at de sociale medier hjælper dem med at føle sig mere forbundet med deres venner, 69% siger, at det hjælper dem med at interagere med en mere forskelligartet gruppe mennesker, og 68% sagde, at de føler, at de har folk online, som de kan henvende sig til for at få støtte i hårde tider.
På den anden side indrømmer 45%, at de føler sig overvældet af dramaet på de sociale medier, og at 43% føler sig presset til kun at opslå indhold, der præsenterer dem i et godt lys.
Alligevel viser nyere forskning, at begrænsning af brugen af sociale medier har en definitiv og gavnlig indvirkning på den mentale sundhed.
Den pågældende undersøgelse rekrutterede 143 bachelorstuderende ved University of Pennsylvania, som tilfældigt blev valgt til enten at bruge de sociale medier (Facebook, Instagram og / eller Snapchat) som normalt i tre uger eller begrænse deres brug af medierne til 30 minutter om dagen.
Ifølge forskerne:
“Den begrænsede brugsgruppe viste signifikante reduktioner i ensomhed og depression over tre uger sammenlignet med kontrolgruppen. Begge grupper viste signifikant fald i angst og frygt for at gå glip af baseline, hvilket tyder på en fordel ved øget selvovervågning.”
Hvordan elektronik udløser angst, depression og hukommelsesproblemer
Bortset fra de rent psykologiske faktorer er en af grundene til, at brugen af sociale medier har en tendens til at øge et barns risiko for angst og depression, det faktum, at smartphones udsender elektromagnetiske felter (EMF’er).
Forskning af professor Martin Pall, Ph.D., afslører, at EMF’er aktiverer spændingsstyrede calciumkanaler indlejret i cellemembranerne. Det frigiver en strøm af calciumioner, som gennem en kaskade af virkninger resulterer i dannelsen af hydroxylfrie radikaler – nogle af de mest destruktive frie radikaler, man kender.
Til gengæld decimerer dette mitokondrielt og nukleært DNA, deres membraner og proteiner, hvilket i sidste ende resulterer i mitokondriel dysfunktion.
Din hjerne har den højeste tæthed af spændingsstyrede calciumkanaler i din krop, hvorfor overdreven EMF-eksponering er forbundet med depression og neurologisk dysfunktion, herunder demens.
Ifølge Nicholas Carr, forfatter til bogen “The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains”, oplever millennials (den generation, der var børn og unge i slutningen af 1990’erne og i begyndelsen af 2000’erne) større problemer med glemsomhed end seniorer.
Det er den “mørke side” af neurologisk plasticitet, der gør det muligt for din hjerne at tilpasse sig ændringer i dit miljø. Denne type plasticitet er en måde, hvorpå din hjerne restituerer sig efter at et slagtilfælde permanent har beskadiget et område.
Bortset fra reduceret kortikal tykkelse (fundet i andre undersøgelser udover ABCD-undersøgelsen) har langvarig internetbrug også været forbundet med tab af hvid substans og nedsat kognitiv funktion.
Det er umuligt at ignorere, at disse enheder ændrer dit barns hjernestruktur, og oplevelsen øger også eksponeringen for mikrobølgestråling og store mængder blåt lys om natten, hvilket påvirker hans eller hendes krops evne til at producere melatonin.
Så hvis dit barn eller din teenager viser tegn på angst, depression eller kognitive problemer, skal du gøre, hvad du kan for at begrænse deres eksponering for trådløs teknologi.
Lær dem mere ansvarlig brug. Som minimum skal du insistere på, at de slukker deres telefoner og tablets om natten og ikke sover med deres telefon under puden eller direkte i nærheden af hovedet.
Prøv virkelig at minimere tilstedeværelsen af elektroniske enheder i deres soveværelse, og sluk dit Wi-Fi om natten for at beskytte alle i din husstand og introducer konceptet “off-tider”, luk dit Wi-Fi ned om natten.
Som nævnt i “60 Minutes” er det, vi har med at gøre, et helt ukontrolleret eksperiment på vores børn, og selvom det stadig er for tidligt at forudsige alle konsekvenserne, tyder de foreløbige resultater stærkt på, at forholdsregler er nødvendige for at beskytte vores børns fysiske sundhed og mentale velvære.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Mercola. Den blev oprindeligt offentliggjort den 27. december 2018. Her oversat fra The defender.
Læs mere her:
