Er bæredygtighed ved udsættelse for ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling mulig?
Det spørgsmål stiller Irene Calvente og María Isabel Núñez begge fra University Hospital Complex of Granada i Spanien i deres forskningsreview ‘Is the sustainability of exposure to non-ionizing electromagnetic radiation possible?‘ offentliggjort den 23. december 2023 på Medicina Clínica.
“Vi anser det for vigtigt at kommunikere den nuværende viden om dette emne ud både til offentligheden for at forbedre informationsniveauet på dette område samt til sundhedspersonalet for at forhindre sygdomme, der kan opstå som følge af RF-EMF-eksponeringer.“
Resumé
Teknologiske fremskridt indebærer en stigning i de menneskeskabte kilder, der genererer elektromagnetiske felter (EMF’er), hvilket betyder en permanent eksponering af mennesker og miljø (elektromagnetisk forurening) for EMF’er. Der er offentliggjort modstridende resultater vedrørende de vurderede sundhedsvirkninger. Formålet med denne undersøgelse er at gennemgå den videnskabelige litteratur om EMF for at give et globalt og retrospektivt perspektiv på sammenhængen mellem menneskelig eksponering for ikke-ioniserende stråling (NIR, hovedsageligt EMF i radiofrekvensområdet) og virkningerne på sundhed og miljø. Der er endnu ikke gennemført undersøgelser af sundhedsvirkningerne af eksponering ved 5G-stråling med tilstrækkelig statistisk styrke, da eksponeringstiden stadig er relativt kort, som det er tilfældet med latenstiden og intensiteten ved 5G-eksponering. Sikkerhedsstandarder overvejer kun termiske effekter, de overvejer ikke ikke-termiske effekter. Vi anser det for vigtigt at kommunikere den nuværende viden om dette emne både ud til offentligheden for at forbedre informationsniveauet på dette område samt til sundhedspersonalet for at forhindre sygdomme, der kan opstå som følge af RF-EMF-eksponeringer.
“Antagelser om sikkerheden ved eksponeringer, der kan have en negativ indvirkning på menneskers eller miljøets sundhed, er baseret på fejlagtige antagelser ved brug af forældede eksponeringsparametre og bør testes og valideres af folkesundheds- og mikromiljøbeskyttelsesagenturer, før omfattende eksponeringer sættes i værk, ikke efter. Desuden bør det ikke udelukkes, at yderligere effekter af RF-stråling kan forekomme ved samtidig eksponering for andre miljømidler.“
Uddrag fra forskningsrapporten
Termiske og ikke-termiske virkninger
De etablerede lovgivningsmæssige grænser er baseret på falske antagelser om, at overophedning med RF med høj effekt er den eneste etablerede sundhedseffekt, der skal undgås. Ikke desto mindre viser opdateret forskning, at ikke-termiske niveauer af RF kan forårsage store bivirkninger såsom induktion af reaktive iltarter (ROS), DNA-skader, kardiomyopati, kræftfremkaldende egenskaber, sædskader, hukommelsesskader og neurologiske virkninger. 40, 41 Desuden tyder omfattende videnskabelige beviser på, at trådløs stråling har adskillige ikke-termiske virkninger på reproduktion, udvikling og kroniske sygdomme. Der er også undersøgelser, der tyder på, at skadelige virkninger er størst, når eksponeringer forekommer i kritiske stadier af vækst og udvikling, herunder graviditet. 42, 43, 44
Eksperimentel og epidemiologisk dokumentation viser, at prænatal eksponering for RF kan være forbundet med nedsat oogenese og spermatogenese, reduceret volumen og antal hjernepyramidale celler, flere neuronale svækkelser, ovariedysfunktion43 og øget DNA-skade i flere organer af afkom. 44
Der kan derfor etableres to forskellige modeller til bestemmelse af NIR’s indvirkning på menneskers sundhed, når RF-eksponering tages i betragtning. Den termiske model, som er baseret på tærskelværdier for den specifikke absorptionshastighed (SAR), der er fastsat for potentielt sundhedsskadelige virkninger. Den ikke-termiske model er afhængig af sammenhængende elektriske felters evne til at producere biologiske effekter ved konstant temperatur og har ingen tærskler.
Ikke-termiske virkninger er blevet dokumenteret af talrige undersøgelser,38, 41, 45, selv om hverken ICNIRP eller IEEE anerkender dem som tilstrækkeligt etablerede til at være relevante for eksponeringsgrænser. Tværtimod deler andre ekspertgrupper såsom International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF) og Oceania Radiofrequency Scientific Advisory Association Inc. (ORSAA) ikke denne opfattelse. 41, 46
(…..)
Elektromagnetisk forurening fortjener en seriøs overvejelse
Det er ikke kun de såkaldte langsigtede virkninger, der truer en persons overlevelse. Disse er ikke længere så langsigtede, da vi allerede har levet med mobile enheder i mere end to årtier. Det er også de kortsigtede virkninger, der skal tages fat på, og disse bliver stadig mere forskelligartede og har varierende grader af indvirkning på menneskers livskvalitet.
Selvom denne gennemgang fokuserer på RF-området, er det vigtigt at huske, at der er en bredere vifte af NIR-eksponeringer, f.eks. ELF-EMF (ekstremt lavfrekvent elektromagnetisk stråling).
Især sårbare tilfælde (børn, gravide og elektrosensitive personer) bør beskyttes særligt. Immunsystemet har en variabel og begrænset kapacitet til at reagere på forskellige trusler. Det vil sige at om resultatet af RF-eksponering er biologiske eller negative helbredseffekter, afhænger af den individuelle modtagelighed. På grund af den vedvarende udsættelse for EM-strålingseksponering er der en bemærkelsesværdig forskel i sårbarhed sammenlignet med for to årtier siden.
Desuden tager de nuværende RF-eksponeringsgrænser ikke højde for potentielle synergistiske virkninger som følge af en samtidig eksponering for andre toksiske eller kræftfremkaldende stoffer, virkningen af pulserende stråling eller frekvensmodulation, flere frekvenser, forskelle i absorptionsniveauer eller modtagelighed hos børn eller forskelle i individuel RF-følsomhed på grund af genetisk baggrund.
For nye teknologier, især 5G, er der for mange usikkerheder med hensyn til eksponering til at understøtte en sikkerhedshypotese uden tilstrækkelige data om sundhedsvirkningerne. Undersøgelser af sundhedsvirkningerne for kort- eller langtidseksponering ved 5G-stråling i dyremodeller eller hos mennesker er endnu ikke blevet udført med tilstrækkelig statistisk styrke, da eksponeringstiden stadig er relativt kort og også latenstiden og intensiteten af eksponeringen for 5G.
Antagelser om sikkerheden ved eksponeringer, der kan have en negativ indvirkning på menneskers eller miljøets sundhed, er baseret på fejlagtige antagelser ved brug af forældede eksponeringsparametre og bør testes og valideres af folkesundheds- og mikromiljøbeskyttelsesagenturer, før omfattende eksponeringer sættes i værk, ikke efter. Desuden bør det ikke udelukkes, at yderligere effekter af RF-stråling kan forekomme ved samtidig eksponering for andre miljømidler.
Brugen af teknologier, der gør livet behageligere, er blevet udløst af covid, og den stigende digitale bølge under denne pandemi har været et boom, der har givet anledning til nye sektorer og teknologier (EdTech, FinTech, cybersikkerhed), sundhedspleje (diagnostik, virtuel pleje, fitness), underholdning (overdreven, spil, sociale netværk) og e-handel (kontaktløs levering, betalingsmetoder, augmented reality). Der tages dog ikke højde for, at virkningerne af en sådan eksponering vil øges. Instrumenternes begræsning, usikkerhed, bias, fejlklassificering, blandt andre, er ikke længere en af de mest tilbagevendende årsager til ikke at kunne fastslå de mulige årsag-virkningsforhold. De fleste af disse værktøjer er blevet valideret af nylige internationale epidemiologiske undersøgelser. Værktøjerne har vist deres evne til at levere RF-EMF-eksponeringsdata til nuværende og fremtidige humane epidemiologiske undersøgelser,29 som nævnt ovenfor.
Protokoller, der bliver mere og mere veletablerede, men ikke vedtaget på internationalt plan. Det ville være interessant at etablere fælles protokoller for at ekstrapolere resultaterne vedrørende RF-EMF-eksponering.
ICNIRP gennemgår sikkerhedsretningslinjerne, men leverer ikke løsninger, bruger SAR, overvejer kun termiske effekter, overvejer ikke ikke-termiske effekter. Videnskabelig dokumentation viser, hvor vigtigt det er at overveje både termiske og ikke-termiske virkninger, kort- og langsigtede biologiske virkninger og andre faktorer. På den anden side er der behov for hyppigere regelmæssige revisioner af forordningerne. Ifølge ICNIRP var den sidste i 2020. Selv i betragtning af springet i teknologibrug i 2020, skal vi vente lige så mange år som nu (ca. 10) på en ny opdatering?
Der er lande med strengere regler end dem, der er fastsat af IARC, som er mere bekymrede over virkningerne af denne type eksponering (Italien, Belgien, Østrig (Salzburg), Schweiz, Rusland, Kina).
Teleselskaberne mente, at der kan være flere mennesker i verden med mobiltelefoner end med adgang til el og drikkevand. I dag bruger mere end 67% af verdens befolkning mobile enheder, og fremtidens teknologi, der går hånd i hånd med disse objekter, venter lige rundt om hjørnet (GSMA Intelligence).
Da nye fremskridt inden for anvendelse af teknologi, især i RF-området, fortsætter med at udvikle sig, er der behov for systematisk at analysere den tilgængelige dokumentation for potentielle sundhedsrelaterede virkninger af RF-EMF-eksponering.
Da de fleste elektromagnetiske stråler, der omgiver os, er usynlige og uundgåelige, anbefaler WHO forebyggelse, men advarer om en anden mulig effekt: “angst relateret til tilstedeværelsen af nye teknologier”.
Det er vigtigt at formidle denne viden ud til offentligheden for at forbedre informationsniveauet på dette område samt til sundhedspersonale for at forhindre sygdomme, der kan skyldes RF-EMF-eksponering. Disse fagfolk skal have en bred viden om, hvad der sker, for at kunne give de nødvendige svar til samfundet og især til patienterne.
I lyset af sådanne divergerende vurderinger af trådløs RF-stråling bør ALARA’s praksis – så lavt som rimeligt opnåeligt – følges for RF-sundhed og -sikkerhed.
På grundlag af de beviser, der præsenteres her, er det muligt at tale om bæredygtighed i forhold til elektromagnetiske felter?
Udvalgte referencer:
29 C.R. Bhatt, S. Henderson, C. Brzozek, G. Benke: Instruments to measure environmental and personal radiofrequency-electromagnetic field exposures: an update. Phys Eng Sci Med, 45 (2022), pp. 687-704, 10.1007/s13246-022-01146-y
View PDF This article is free to access. View in Scopus Google Scholar
38 D. Belpomme, L. Hardell, I. Belyaev, E. Burgio, D.O. Carpenter: Thermal and non-thermal health effects of low intensity non-ionizing radiation: an international perspective. Environ Pollut, 242 (2018), pp. 643-658
View PDF View article View in Scopus Google Scholar
39 H. Yadav, R.S. Sharma, R. Singh: Immunotoxicity of radiofrequency radiation. Environ Pollut, 309 (2022), p. 119793, 10.1016/j.envpol.2022.119793
View PDF View article View in Scopus Google Scholar
40 D. Parizek, N. Visnovcova, K. Hamza Sladicekova, J. Misek, J. Jakus, et al.: Electromagnetic fields – do they pose a cardiovascular risk? Physiol Res, 72 (2023), pp. 199-208, 10.33549/physiolres.934938
View article View in Scopus Google Scholar
41 International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF): Scientific evidence invalidates health assumptions underlying the FCC and ICNIRP exposure limit determinations for radiofrequency radiation: implications for 5G. Environ Health, 21 (2022), pp. 1-25, 10.1186/s12940-022-00900-9
View PDF This article is free to access. Google Scholar
42 K. English, C. Lau, P. Jagals: The unique vulnerabilities of children to environmental hazards. Early-life Environ Expos Dis (2020), pp. 103-112, 10.1007/978-981-15-3797-4_6
View article View in Scopus Google Scholar
43 A.S.H. Alchalabi, H. Rahim, E. Aklilu, I.I. Al-Sultan, A.R. Aziz, M.F. Malek, et al.: Histopathological changes associated with oxidative stress induced by electromagnetic waves in rats’ ovarian and uterine tissues. Asian Pac J Reprod, 5 (2016), pp. 301-310, 10.1016/j.apjr. 2016.06.008
View PDF View article View in Scopus Google Scholar
44 S. Bozok, E. Karaagac, D. Sener, D. Akakin, L. Tumkaya: The effects of long-term prenatal exposure to 900, 1800, and 2100 MHz electromagnetic field radiation on myocardial tissue of rats. Toxicol Ind Health, 39 (2023), pp. 1-9, 10.1177/07482337221139586
View article View in Scopus Google Scholar
45 P. Bandara, D.O. Carpenter: Planetary electromagnetic pollution: it is time to assess its impact. Lancet Planet Health, 2 (2018), pp. e512-e514, 10.1016/S2542-5196(18)30221-3
View PDF View article View in Scopus Google Scholar
46 ORSAA Training Video No 9: Bio-Effect classification system.
Available from: https://www.orsaa.org/effect-classification.html [accessed 26.7.23]. Google Scholar
Læs mere her:
