Amerikansk High School laver afskærmning for at beskytte studerende og personale fra mobilmast
Foto: Lisa Smiths
Årtiers forskning har fastslået, at eksponering for elektromagnetiske felter (EMF) fra mobiltelefoner, mobilmaster og andre trådløse devices (herunder 5G) er biologisk skadelig. Skaderne opstår også under de grænseværdier, som er sat af ICNIRP, teleindustriens private NGO, der kun forholder sig til effekterne ved akut opvarmning.
Rundt om i verden handles der nu aktiv på baggrund af denne viden. Det gælder eksempelvis en amerikansk High School i Tuscon, Arizona, som aktivt forsøger at reducere den stråling, som de studerende og personalet udsættes for fra forskellige strålingskilder herunder en 5G mobilmast.
Artiklen er oprindelig fra Environmental Health Trust den 27. januar 2024.
Et offentligt gymnasium, beskytter aktivt elleverne mod stråling fra 5G mobilmast samt for den øvrige trådløse stråling på skolen
Desert Sage High School, der er en Waldorf-inspireret skole i Tucson, Arizona, har taget adskillige skridt til at reducere eksponeringen overfor de studerende og de ansatte fra både mobilmast, alt trådløst udstyr samt mobiltelefonen. I øjeblikket forsøger de at beskytte skolen fra de trådløse radiofrekvente strålingsemissioner (RF) fra en nærliggende 5G mobilmast.
Flere og flere skoler bliver opmærksomme på effekterne på både elever og lærere i forhold til heldags eksponering fra høje niveauer af radiofrekvent stråling (RF) fra klasseværelsets wi-fi-routere, computere, tablets og de mange personlige mobiltelefoner. Ud over den akkumulerede forskning om RF-relaterede sundhedsrisici der inkluderer kræft, oxidativ stress, reproduktiv og neurologisk skade, er der de neuropsykiatriske effekter, som hæmmer elevernes læring, såsom adfærds- og hukommelsesproblemer, ADD-symptomer, angst og depression. ADD kaldes også ‘den stille ADHD’, fordi den ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet i modsætning til ADHD.
Et af de første skridt, Desert Sage tog for at reducere RF-strålingseksponering, var at fjerne de mange Wi-fi-boostere der var monteret på lofterne i hele bygningen. Skolen har også en ansvarlig politik overfor mobiltelefoner: de studerende skal efterlader deres telefoner i skabe i deres akademiske arbejdstid og ved andre skoleaktiviteter. På den måde minimeres eksponeringen fra mobiltelefoner i klasseværelserne.
Imidlertid fandt en vurdering af RF-strålingen foretaget af bygningsbiologen Lisa Smith, der er certificeret Electromagnetic Radiation Specialist (EMRS), at niveauerne af den trådløse RF-stråling, der kom ind i skolen fra den nærliggende T-Mobile mobilmast, placeret en halv blok væk, var meget højere i de klasseværelser, der vendte mod mobilmasten.
Mobilmasten var for nylig blevet “opgraderet til 5G”. Efter opgraderingen viste hendes målinger, at niveauerne af den trådløse mikrobølgestråling var fordoblet og langt oversteg de videnskabeligt baserede sikkerhedsretningslinjer, som er blevet fastlagt af eksperter for at beskytte mod ikke-termiske biologiske påvirkninger og langsigtede sundhedsrisici.
Lisa Smith arbejder nu sammen med den lokale Safe Tech Tucson gruppe for at beskytte klasseværelserne mod strålingen fra mobilmasten ved at dække ydervæggene med et screeningsmateriale – et metalnet af aluminium. I november måned gennemførte en gruppe frivillige en forsøgsafskærmning til et matematikklasseværelse, det reducerede RF-strålingen med 95%, hvilket i høj grad sænkede elevernes eksponering for strålingen fra mobilmasten, mens de havde undervisning i skolen. Safe Tech Tucson samler nu penge til det resterende afskærmningsmaterialer og håber projektet står færdigt til marts.
Mange andre organisationer og skoler i USA anbefaler forsigtighed
“Vi bifalder de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte de studerende, lærere og personale,” udtalte Theodora Scarato, adm. dir. for Environmental Health Trust. Hun pegede på New Hampshire State Commission on 5G (1) og Santa Clara Medical Association (2) anbefalinger om begrænsning af mobilmaster nær skoler. Hun fremhævede også, at FCC-grænseværdierne ikke beskytter mod de langsigtede sundhedseffekter, og de forholder sig heller ikke til børns unikke sårbarhed. Scarato pegede på Ecolog Institute Report (2000) bestilt af T-Mobile, som anbefalede en eksponeringsgrænse, der var 1000 gange lavere end FCC’s nuværende grænse for effekttæthed. Som der står under rapportens anbefalinger: “Det bør overholdes nøje af alle basestationer i nærheden af følsomme steder såsom boligområder, skoler, børnehaver, legepladser, hospitaler og alle andre steder, hvor mennesker er til stede.”
Los Angeles California School District ‘Kontoret for sundhed og sikkerhed’ udviklede et “forsigtighedsniveau” for radiofrekvent stråling, der er 10.000 gange lavere end FCC-reglerne, fordi “det menes, at et mere konservativt niveau er nødvendigt for at beskytte børn, der repræsenterer en potentielt sårbar og følsom popullation.”
Los Angeles Unified School District har udarbejdet 3 resolutioner imod mobilmaster på skolens ejendom. Flere skolebestyrelser har vedtaget beslutninger eller taget skridt til at begrænse mobilmaster på skolerne, herunder Temecula Valley Unified (Californien), Palo Alto Unified (Californien) og West Linn-Wilsonville Oregon.
Den videnskabelige forskning, der tyder på alvorlige sikkerhedsproblemer, er steget betydeligt. En litteraturgennemgang om mennesker, der bor i nærheden af mobilmaster: “Bevis for en sundhedsrisiko ved RF på mennesker, der bor omkring mobiltelefonbasestationer: Fra radiofrekvent sygdom til kræft“ af Balmori (2022) fandt sammenhænge mellem eksponering og radiofrekvent sygdomme, kræft og ændringer i de biokemiske parametre.
Noter:
1) New Hampshire nedsatte i september 2019 en ‘Kommission til at undersøge miljø- og sundhedseffekterne af 5G-teknologi under udvikling.’ Den 1. november 2020 blev den endelige rapport offentliggjort. Flertallet af Kommissionen tilsluttede sig de 15 anbefalinger, der blev præsenteret i rapporten. Formålet med anbefalingerne er at skabe større bevidsthed om mobiltelefoners, det trådløse samt 5G strålingens sundhedseffekter og at give vejledning til embedsmænd om trin og politikker, der kan reducere den offentlig eksponering. Rapporten støtter ligeledes en revurdering af retningslinjer og politikker for strålingseksponering fra de føderale agenturer for at beskytte mennesker, dyreliv og miljøet mod skadelige niveauer af stråling. I rapportens ANBEFALING 4 hedder det:
“Skoler og offentlige biblioteker bør migrere fra trådløse RF-forbindelser til computere, bærbare computere, pads og andre enheder til fastkablede eller optiske forbindelser inden for en femårig periode, der starter, når finansieringen bliver tilgængelig. Der er stærke beviser for, at jo yngre barnet er, jo mere modtageligt er det over for de negative virkninger af RF-stråling. Fastkablede forbindelser eller optisk trådløs udsætter ikke børn for RF-stråling.”
2) Santa Clara County Medical Associations sundhedsudvalg kom den 14. februar 2023 med “Anbefalinger for den bedste praksis for sikker teknologi i skoler.” Formålet med anbefalingen er at “uddanne læger, skoleembedsmænd og lærere i de komplekse sundhedsrisici og i de potentielle sundhedsrisici ved digital og trådløs teknologi i skoler, med fokus på forholdsregler, foranstaltninger og anbefalinger for en mere sikker brug af denne teknologi.“