Vi tror, vi kan kontrollere vores helbred, men industrien har en meget større rolle
Artiklen omhandler ikke direkte teleindustrien, men det er de samme mekanismer, der er på spil. Måske endda endnu mere alvorligt for med teleindustrien er støtten og opbakning fra stat og myndigheder generelt mere entydig.
Industriens grænseværdier accepteres uden at der sættes spørgsmål ved, om de nu også er lever op til den viden, som vi i dag har om sundhedseffekterne af den menneskeskabte elektromagnetiske stråling, endda langt under grænseværdierne.
Det til trods for at i EU har beslutningstagere mandat til at beskytte EU’s befolkning, især børn, mod alle former for sundhedsskadelige effekter, herunder dem fra den trådløse teknologi.
I Danmark læner myndighederne sig fuldstændigt op af ICNIRP’s grænseværdier og har accepteret den maksimale grænseværdi, anbefalet af EU i 1999, på 10.000.000 μW/m2 (mikroWatt pr. m2).
Det passer perfekt med de siddende regeringers ønske om, at Danmark skal være være førende indenfor digitaliseringen.
Grænseværdien er dermed så høj, at den næppe kan overskrides og kan sammenlignes med, at man sætter hastigheden på motorvejene op til 999 km. i timen.
ICNIRP er som bekendt teleindustriens private NGO, hvor medlemmerne er selvsupplerende og som alle støtter èt narrativ, nemlig at kun akut varmepåvirkning kan være sundhedsskadelig.
At retningslinjerne fra ICNIRP både er forældede og ikke har et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag, er i dag veldokumenteret.
Artiklen fra The Conversation den 1. maj 2024 er skrevet af Nick Chartres, Seniorforsker, Det Medicinske Fakultet, University of Sydney og Lisa Bero, Chefforsker, Center for Bioetik og Humaniora og professor i medicin og folkesundhed, University of Colorado Anschutz Medical Campus. Artiklen er delt i henhold til Creative Commons. Fremhævninger er tilføjet.
Vi tror, vi kan kontrollere vores helbred – men virksomheder, der sælger kemikalier, fossile brændstoffer og ultraforarbejdede fødevarer for evigt, har en meget større rolle
Du går i fitnesscenter, spiser sundt og bevæger dig så meget som muligt. Du vasker hænder og bliver vaccineret. Du kontrollerer dit helbred. Det er den normale historie, vi fortæller os selv. Desværre er det ikke helt sandt.
Faktorer uden for vores kontrol har nemlig stor indflydelse – især produkter, der kan gøre os syge eller dræbe os, fremstillet af virksomheder og solgt rutinemæssigt.
For eksempel har du og din familie i årtier været udsat for farlige evighedskemikalier, hvoraf nogle er forbundet med nyre- og testikelkræft. Du bærer næsten helt sikkert rundt på disse kemikalier, kendt som PFAS eller evighedskemikalier, i din krop lige nu.
Og det er kun begyndelsen. Vi ved nu, at eksponering for kun fire produktklasser – tobak, alkohol, ultraforarbejdede fødevarer og fossile brændstoffer – er forbundet med hvert tredje dødsfald på verdensplan. Det vil sige, at de er involveret i 19 af verdens 56 millioner dødsfald hvert år (fra 2019). Forurening – hovedsageligt fra fossile brændstoffer – er nu den største enkeltstående miljømæssige årsag til for tidlig død. Farvede samfund og lavindkomstsamfund oplever uforholdsmæssige konsekvenser. Over 90 % af de forureningsrelaterede dødsfald sker i lande med lav mellem indkomst.
Det betyder, at den førende risikofaktor for sygdom og død på verdensplan er virksomheder, der fremstiller, markedsfører og sælger disse usunde produkter. Værre er det, at selv når disse virksomheder bliver opmærksomme på de skader, deres produkter forårsager, har de ofte systematisk skjult disse skader for at øge profitten på bekostning af vores helbred. Store tobaks-, olie-, fødevare-, medicinal- og kemiske virksomheder har alle anvendt lignende teknikker, privatiseret profitterne og spredt skaderne.
Profit eller tab
Når virksomheder agerer for at skjule den skade, deres produkter gør, forhindrer de os i at beskytte os selv og vores børn. Vi har nu mange veldokumenterede tilfælde af virksomheders forseelser, såsom asbest, fossile brændstoffer, pesticider, herbicider, sukker, silica og selvfølgelig tobak. I disse tilfælde fremstillede virksomheder bevidst tvivl eller skjulte skaderne ved deres produkter for at forsinke eller forhindre regulering og opretholde profit.
Årtiers empiriske dokumentation viser, at disse effektive taktikker faktisk er blevet delt og strategisk videregivet fra en branche eller virksomhed til den næste.
For eksempel, da de store tobaksvirksomheder Philip Morris og R.J. Reynolds købte fødevarevirksomhederne Kraft, General Foods og Nabisco i 1980’erne, videredelte tobakschefer markedsføringsstrategier, smagsstoffer og farvestoffer på tværs for at udvide produktlinjer og konstruerede fede, søde og salte hypervelsmagende fødevarer såsom småkager, korn og frosne fødevarer forbundet med fedme og kostrelaterede sygdomme. Disse fødevarer aktiverer vores belønningskredsløb og opmuntrer os til at indtage mere.
Eller tænk på, hvordan ‘evighedskemikalier’ blev så udbredt. Et team af forskere (inklusive denne artikels medforfatter) undersøgte tidligere hemmelige interne industridokumenter fra 3M og DuPont, de største producenter af evighedskemikalierne PFOA og PFOS.
Dokumenterne viste, at både 3M og DuPont brugte taktikker fra tobaksindustriens drejebog, såsom at undertrykke ugunstig forskning og fordreje den offentlige debat. Ligesom Big Tobacco havde 3M og DuPont en økonomisk interesse i at undertrykke videnskabelige dokumentation for skaderne ved deres produkter, mens de offentligt erklærede, at efterspurgte produkter som teflon var sikre.
PFOA og PFOS
I årtier er evighedskemikalierne PFOA og PFOS blevet brugt til at fremstille teflonpander, Scotchgard, brandslukningsskum og andre non-stick materialer. I begyndelsen af 2000’erne endte en af disse, PFOS, i vores blod på 20 gange det niveau, som producenten, 3M, anså for sikkert.
Så tidligt som i 1961 rapporterede cheftoksikologen i DuPonts teflon-datterselskab, at virksomhedens vidundermateriale havde “evnen til at øge størrelsen af leveren hos rotter ved lave doser” og anbefalede, at kemikalierne blev håndteret “med ekstrem forsigtighed”. Ifølge et internt notat fra 1970 fandt det DuPont-finansierede Haskell Laboratory, at den kemiske klasse C8 (nu kendt som PFOA/PFOS) var “meget giftig ved indånding og moderat giftig ved indtagelse”.
Både 3M og DuPont foretog omfattende intern forskning om de risici, deres produkter udgjorde for mennesker, men de delte ikke meget af det. Risikoen for PFOA, herunder graviditetsinduceret hypertension, nyre- og testikelkræft og colitis ulcerosa, blev først offentligt fastslået i 2011.
Nu, 60 år efter at DuPont første gang hørte om de skader, disse produkter kunne forårsage, står mange lande over for de menneskelige og miljømæssige konsekvenser og en meget dyr oprydning.
Selvom produktionen af PFOA og PFOS er ved at blive udfaset, lagres evighedskemikalier let i kroppen og det tager årtier at nedbryde. Værre er det, at PFOA og PFOS kun er to af over 15.000 forskellige PFAS-kemikalier, hvoraf de fleste stadig er i brug.
Hvordan forhindrer vi, at industrien gør skader på vores helbred?
Min medforfatter og jeg arbejder inden for det område, der er kendt som kommercielle determinanter for sundhed, hvilket vil sige den skade, som virksomheder kan gøre på os.
En af de vigtigste måder, hvorpå virksomheder har været i stand til at undgå regulering og retssager, er ved at skjule dokumentationen. Interne undersøgelser, der viser skader, kan let skjules. Eksterne undersøgelser kan påvirkes, enten ved hjælp af virksomhedsfinansiering, erhvervsvenlige forskere, retssager eller lobbyvirksomhed over for de politiske beslutningstagere for derved at undgå regulering.
Tre måder der kan hindre, at det sker igen:
1) Krav om at virksomheder overholder de samme standarder for datadeling og åben videnskab, som uafhængige forskere gør.
Hvis en virksomhed ønsker at bringe et nyt produkt på markedet, skal de registrere og offentliggøre hver undersøgelse, de planlægger at udføre om dets skader, så offentligheden kan se resultaterne af undersøgelsen.
2) Afbryde de finansielle forbindelser mellem industrien og forskere samt de politiske beslutningstagere.
Mange store virksomheder vil bruge penge på offentlige undersøgelser for at forsøge at få gunstige resultater i forhold til egne interesser. At skære disse økonomiske bånd betyder at styrke folkesundhedsforskningen, enten gennem statslig finansiering eller alternativer såsom en skat på virksomheders markedsføring. Det vil også betyde, at der skal lægges loft over virksomhedernes politiske donationer og bringe lobbyvirksomheden under kontrol ved at begrænse virksomhedernes adgang og udgifter til politiske beslutningstagere og øge gennemsigtigheden. Det vil betyde, at svingdøren skal stoppes, hvor statsansatte eller politikere arbejder for den industri, de plejede at regulere, når de forlader embedet.
3) Give offentligt mandat til gennemsigtighed i virksomhedsfinansiering til forskere og politiske beslutningstagere.
I 2010 indførte USA love for at håndhæve gennemsigtigheden om, hvor meget medicinal- og medicinalvirksomheder brugte på at påvirke de produkter, lægerne valgte at bruge. Forskning ved hjælp af de data, der er afdækket af disse love, har vist, at problemet er udbredt. Vi har brug for denne model til andre brancher, så vi tydeligt kan se, hvor virksomhedernes penge går hen. Registre skal være detaljerede, permanente og lette at søge i.
Disse skridt ville ikke være lette at gennemføre. Men status quo betyder, at virksomhederne kan fortsætte med at sælge farlige eller dødelige produkter i meget længere tid, end de burde.
På den måde er de blevet en af de største påvirkninger af vores helbred og vil fortsætte med at skade de kommende generationer – på måder, der er svære at imødegå med yoga og viljestyrke. Og dit helbred er vigtigere end virksomhedens overskud.
Læs mere her:
