“Smartphones og tablets i børnehaver og grundskoler er forsætlig kropslig skade”
Den 19.-21. januar 2024 blev der holdt et lægefagligt seminar i Tyskland med emnet “Ret til barndom – fremme af kreativitet i stedet for tidlig digital demens. ADHD, koncentrationsevne, udviklingsforstyrrelser”. Der var mødt 320 deltagere, hovedsageligt læger, op i Bad Boll, Baden-Württemberg, hvor konferencen blev afholdt.
Konferencen blev ledet af Dr. Jan Vagedes, overlæge i børne- og ungdomsmedicin ved Filder-klinikken. Blandt talerne var mediepædagog Prof. Paula Bleckmann, psykiater Prof. Manfred Spitzer, børnelægerne Dr. Silke Schwarz og Prof. David Martin fra University of Witten/Herdecke samt Peter Hensinger fra diagnose:funk.
“Indførelsen af smartphones og tablets i børnehaver og grundskoler er forsætlig kropslig skade”
Prof. Manfred Spitzer
Forskningen i effekterne af børns digital mediebrug sender et klart budskab: smartphones og tablets hører ikke hjemme i børns hænder, deres potentiale for skader er enormt. Vi står ved et vendepunkt, hvilket talerne på konferencen i Bad Boll bekræftede. Skaderne manifesterer sig.
Pædiatrisk praksis beskæftiger sig i stigende grad med digitalt beskadigede, afhængige og fremmedgjorte børn. Der skal træffes modforanstaltninger. I alle præsentationerne på konferencen blev der præsenteret alternativer til digital dehumanisering.
Pædiatri er et medicinsk speciale, der beskæftiger sig med børnesygdomme. Udøveren af specialet kaldes pædiater eller børnelæge.
Diagnose:funk giver i deres nyhedsbrev fra den 31. januar 2024 et overblik over konferencen.
Afslutningsvis får du det moratorie for digitalisering i daginstitutioner og børnehaver som 40 tyske eksperter står bag.
Konferencen
Prof. Manfred Spitzer
I sidste ende er der demens og blindhed
I sit foredrag “Digital demens og hvad kan vi gøre ved det” viste professor Manfred Spitzer blandt andet, at op mod 90% af børn i Sydkorea og Kina er blevet nærsynede (nærsynethed) på grund af mediebrug. Og selvom dette er kendt, er der i Tyskland planer om at introducere tablets i børnehaver. Det er “forsætlig kropslig skade”, fordi konsekvenserne omfatter makuladegeneration, nethindeløsning, glaukom (“grøn stær”) og grå stær (“grå stær”) i høj alder eller i en tidlig alder. “Samlet viser dataene tydeligt, at nærsynethed er en vidt undervurderet global synsudfordring,” siger Spitzer og tilføjer, at mange mennesker vil blive blinde i fremtiden.
Som et eksempel nævnte Spitzer byen Stuttgart og dens digitale mediekoncept, som var skrevet uden nogen pædagogisk indsigt. Som svar på kritikken af dette koncept fra Alliance for Humane Education, som også er baseret på Spitzers forskningsresultater, svarede byen bogstaveligt: “I en anden sammenhæng kan dine videnskabelige tilgange godt finde deres berettigelse, men ikke i forbindelse med brugen af medier inden for vores institutioner.” Spitzer udtrykte harme over en sådan uvidenhed og de deraf følgende skader på børn.
Forbudt for voksne – tilladt for børn!
I en samtale med professor Spitzer under konferencen fandt vi ud af, at hvad der er planlagt for børnehaver, advares der om af arbejdsgivernes ansvarsforsikring for voksne. Den nye Screen Media Guideline henleder opmærksomheden på denne modsigelse:
“Der er gode grunde til at tro, at digital undervisning medfører de samme symptomer som klassisk kontorarbejde eller skærmarbejde: hovedpine, nervøsitet, irritabilitet, muskel- og skeletsygdomme og øjensygdomme … Ikke mindst fordi mange skoler for at sikre digital undervisning er gået over til at købe tablets i løs vægt eller modtager dem som gaver fra branchen og låner dem ud til de studerende. Denne udvikling er bekymrende, da Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmediz anbefaler kun at bruge tablets og smartphones i korte perioder på grund af de øgede risici for fysisk stress“ (LL s.17).
I virksomhedsaftaler aftales ofte minimumsstørrelser for skærme, hvilepauser for øjnene samt ergonomiske regler. Børn i daginstitutioner og skoler bliver alligevel udsat for alle risici.
Hjernen er ikke en harddisk
Professor Manfred Spitzer forklarede, hvor meningsløst det er at hævde, at digitale medier outsourcer viden og tankeprocesser og dermed angiveligt aflaster hjernen. Hjernen er ikke en harddisk, men en næsten endeløs hukommelse på grund af dens synaptiske plasticitet. Hvis du taler to sprog, er det lettere at lære et tredje eller fjerde. Hvis du har meget i hjernen, er der ingen grænser for yderligere viden. Outsourcing af viden fører derimod til mindre hjernetræning, mindre uddannelse og større sandsynlighed for demens i alderdommen. Spitzer demonstrerede dette ved hjælp af forskningsresultater. Uddannelseskatastrofen viser, at samfundet er på den vej, som han allerede beskrev for mere end 10 år siden i sin bog “Digital demens” (link til artiklen af Spitzer: “10 års digital demens. Fra shitstorm til mainstream”. Prof. Spitzer har en klar holdning: Op til 14 års alderen har digitale skærmmedier ingen plads som et læringsværktøj i uddannelsesinstitutioner. I sit nye oversigtsstudie “Digitalisering i børnehave og folkeskole skader børns udvikling, sundhed og uddannelse” har han fremlagt argumenterne for dette på en velbegrundet måde. En nylig undersøgelse af Cha et al. (2023) fra Sydkorea bekræfter Spitzers forudsigelser og analyser:
“Som konklusion afslørede vores undersøgelse kurvelineære sammenhænge mellem tid brugt på smartphone og uønskede helbredsudfald. De negative virkninger af overforbrug af smartphone blev tydelige efter 4 timers daglig brugstid. Disse resultater kan hjælpe med at etablere retningslinjer for brug af Smart Devices og uddannelsesprogrammer for passende mediebrug.”
Mere end 4 timers brug, i dag “normal”, korrelerer med øget stress, søvnforstyrrelser, depression, selvmord, alkohol, rygning og smartphone-afhængighed. Forfatterne efterlyser regeringens retningslinjer for, hvordan man håndterer digitale medier.
Peter Hensinger Cand. Mag.
Med sit foredrag “WiFi i hjemmet og i skoler – risiciene. Hvilke alternativer er der, der tager mere hensyn til sundhed?” beskrev Peter Hensinger den seneste forskning om WLAN og præsenterede rækken af skader, effekterne af WLAN på hjernen og læring, fertilitets-DNA til kræft. Han præsenterede alternativerne (kabler, strømstyring, optiske transmissionsteknikker) og appellerede til de mange tilstedeværende læger om at inkludere aspektet af eksponering for stråling i deres behandling samt håndtering af det kliniske billede af elektrooverfølsomhed. Hans præsentation og PowerPoint-dias kan downloades HER.
Prof. Paula Bleckmann
Prof. Paula Bleckmann, der opfandt udtrykket og konceptet ‘uddannelse til mediekendskab’, præsenterede i workshoppen og foredraget “Fremme af kreativitet og ‘digital uddannelse’: En modsigelse?” alternative koncepter, som børns sanser kan udvikles med. Koncepter baseret på spørgsmålet: Hvad har børn brug for for at vokse op sundt? Hvilke sanseevner har de brug for, så de senere i livet kan orientere sig i den digitale verden?
Som en del af forskningsprojektet ledet af Brigitte Pemberger ved Alanus University of Applied Sciences “Analog Digidaktik – Hvordan børn uden skærme bliver klar til den digitale tidsalder” blev der udviklet alternativer i samarbejde med mange praktiske skoler, som man må håbe vil vinde frem, især i børnehaver og grundskoler. Resultaterne er nu udgivet som håndbog for folkeskolelærere. På hjemmesiden https://www.analog-digidaktik.de/ er hele manualen og alle de enkelte kapitler tilgængelige til gratis download HER.
Dr. Silke Schwarz og Prof. David Martin
Konferencen sluttede med et fælles foredrag “Skærmfri indtil 3” med børnelægerne Dr. Silke Schwarz og Prof. Dr. David Martin om deres forskningsprojekter på University of Witten/Herdecke med tusindvis af børn. De var ikke kun i stand til at demonstrere det underskud hos børn, der er knyttet til den digitale navlestreng, men også at alternativer kan formidles gennem forældreuddannelse.
Til det formål har de sammen med BVKJ (Bundesverband der Kinder- und JugendärztInnen) oprettet et netværk af 2850 børnelæger, som under forebyggende undersøgelser for små børn informerer forældrene om, hvorfor skærmmedier er skadelige. Formålet med programmet https://bildschirmfrei-bis-3.de/ er at skabe en kritisk bevidsthed og en adfærdsændring på et tidligt tidspunkt samt at lægge grundlaget for fortsat afholdenhed fra digitale medier. Et forskningsprojekt er i øjeblikket i gang om dette emne. Initiativet til “Retningslinjer for forebyggelse af dysreguleret skærmmediebrug i barndom og ungdom” udspringer også fra deres institut. Retningslinjerne har i øjeblikket en afgørende indflydelse på diskussionen i Tyskland. Yderligere oplysninger om deres arbejde kan findes på https://medienfasten.org/kinder-und-jugendaerzte/.
De øvrige oplægsholderes oplæg var ligeledes ledsaget af bekymring og en søgen efter veje ud af det digitale dilemma. Børnelægen Georg Soldner holdt et foredrag om ADHD-problemet, neuropaebørnelægen Dr. Rene Madeleyn holdt foredraget ”Barnets udvikling set individuelt. Stadig normal eller allerede patologisk? Forebyggende detektion-behandling”, specialisten Claudia Grah-Wittich M.A. holdt et foredrag om “Fremme af kreativitet fra begyndelsen”.
Fokus for alle præsentationerne var på spørgsmålet: Hvad har børn brug for til deres sunde udvikling og ikke det salgsorienterede spørgsmål drevet af industriens interesser: Hvordan bringer vi så meget digitalitet som muligt ind i undervisningen. Børnelægen Dr. Karin Michael beskrev på imponerende vis, også ud fra sine erfaringer fra lægepraksis, den blindgyde dette spørgsmål allerede havde ført til og overvejelser om, hvordan vi kan komme ud af den forkerte vej, vi allerede har taget.
Konferencen viste hvor relevant opfordringen fra over 40 eksperter om et moratorium for digitalisering i daginstitutioner og børnehaver er.
Moratorium fra 40 forskere, der opfordrer til at sætte stop for digitalisering i skoler og daginstitutioner!
Pressemeddelelse fra Selskabet for Uddannelse og Viden af 22.11.2023
Mere end 40 førende eksperter fra uddannelse og medicin opfordrer til et stop (moratorium) for digitalisering i skoler og daginstitutioner grundet bekymring for børns fremtid som reaktion på digitaliseringshypen og uddannelseskatastrofen. Det er et bemærkelsesværdigt skridt. I deres appel forklarer de detaljeret behovet for et stop og påpeger, at andre lande allerede har draget sådanne konklusioner. 
GBW
Pressemeddelelse fra Selskabet for Uddannelse og Viden af 22.11.2023
40 forskere opfordrer til et moratorium for digitalisering i skoler og daginstitutioner!
Årsag: Faldende læringsresultater, negativt helbred, psykologiske og sociale bivirkninger
Frankfurt am Main, 22.11.2023: Mere end 40 førende forskere fra forskellige discipliner opfordrer sammen med børnelæger forbundsstaternes undervisnings- og kulturministre til at indføre et moratorium for digitalisering i skoler og førskoleinstitutioner. Blandt de første underskrivere var førende eksperter som professor Klaus Zierer (universitetet i Augsburg), professor Manfred Spitzer (Ulm universitetshospital) og professor Thomas Fuchs (Jaspers-stol, Heidelberg Universitet) samt mediepædagog professor Ralf Lankau (Offenburg University of Applied Sciences).
“Vi opfordrer undervisnings- og kulturministrene i alle de 16 føderale stater til at indføre et moratorium for digitalisering i skoler og daginstitutioner,” siger professor Ralf Lankau, en af initiativtagerne til opfordringen. “Det videnskabelige viden er nu, at undervisning med tablets og bærbare computere ikke gør børn klogere op til 6. klasse, men dummere. Derudover er der ifølge undersøgelser negative sundhedsmæssige, psykologiske og sociale virkninger på grund af den øgede brug af digitale enheder i klasseværelset. Nu er det tid for skolepolitikken at lytte til pædagogerne og børnelægerne i dette land og opgive forsøget på digital undervisning! I Sverige er tiden allerede kommet: Den svenske undervisningsminister stoppede brugen af tabletter i folkeskolen. Forbundsstaternes undervisnings- og kulturministre kan nu gøre det samme.”
Moratoriet opfordrer fuldt ud og med alle oprindelige underskrivere: https://bildung-wissen.eu/fachbeitraege/wissenschaftler-fordern-moratorium-der-digitalisierung-in-kitas-und-schulen.html
De skandinaviske lande har været foregangslande inden for digitalisering af uddannelsesinstitutioner. Men i 2023 korrigerede den svenske regering sine forgængeres beslutning om at gøre det obligatorisk for landets børnehaver at være udstyret med digitale enheder. Årsagen til nytænkningen er udtalelsen fra fem professorer fra det anerkendte Karolinska Institutet (Stockholm), der kritiserede strategien med at digitalisere skoler som forkert i en rapport: Rapporten konkluderer, at de påståede positive resultater ikke kan verificeres. I stedet har forskning vist, at “digitaliseringen af skolerne har store, negative effekter på elevernes tilegnelse af viden”. Målene (lige uddannelse og lige muligheder, forbedring af undervisningen, social deltagelse) vil ikke blive nået, tværtimod:
“Det er indlysende, at skærme har store ulemper for små børn. De hindrer indlæring og sprogudvikling. For meget skærmtid kan føre til koncentrationsbesvær og fortrænge fysisk aktivitet”
(2023 udtalelse fra Karolinska Institutet, en af de bedste medicinske forskningsinstitutioner i verden).
I 2023 offentliggjorde det tyske samfund for pædiatri og ungdomsmedicin (DGKJ) retningslinjer for forebyggelse af dysreguleret skærmmediebrug i barndommen og ungdommen, som understøttes af det foderale Center for Sundhedsuddannelse (BZgA) og mange faglige sammenslutninger fra medicin, psykologi og afhængighedsforebyggelse. Den vigtigste anbefaling til alle aldersgrupper: reducere skærmtid, ingen separate enheder til børn og ingen ukontrolleret, uledsaget adgang til internettet.
Den amerikanske Surheon General (den øverste sundhedsmyndighed i USA) udsendte i 2023 en undersøgelse om børns og unges mentale sundhed. Den viser i detaljer, hvor stærkt unge påvirkes og er afhængige af digitale medier. Den stadig længere varighed af brugen og den stadig tidligere startalder har konsekvenser for børn og unges mentale sundhed: kropsutilfredshed, forstyrret spiseadfærd, søvn- og koncentrationsforstyrrelser, lavt selvværd, depression.
Selskabet for Uddannelse og Viden, der blev stiftet i juni 2010, har til formål at undersøge de grundlæggende træk, forudsætninger og konsekvenser af den nuværende omfattende uddannelsesreform af skoler og universiteter. Formålet er at bidrage til den offentlige debat om reformens formål, indhold og metoder.
Society for Education and Knowledge e.V.
Biosciences didactics,
Riedberg / Biologicum / Flügel D
Max-von-Laue-Straße 13,
60438 Frankfurt am Main
https://bildung-wissen.eu
Læs mere her:
