FAKTA: Stråling har intet med øl at gøre, så hvor og hvordan dukker denne sammenligning dog op?

Sygeforsikringen “danmark” og netdoktor.dk fremfører begge fortsat udsagnet på deres hjemmesider juni 2023. Under afsnittet “Som at blive fuld af en lys øl” citeres Christoffer Johansen, professor og overlæge på onkologisk klinik på Rigshospitalet og forsker ved Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse for følgende udsagn om elektromagnetisk stråling:

“Det svarer til at drikke den lyseste øl, man kan forestille sig, og så tro, at man bliver beruset af det. Det gør man altså ikke.”

og han fortsætter:

“Vigtigt at melde ud – også når noget er ufarligt.”

Artiklen afslutter med følgende citat af Christoffer Johansen:

Vi er nødt til at være ærlige om det, vi finder, ellers ville vi ødelægge vores egen troværdighed. Nu har vi for en enkelt gangs skyld fundet noget, der ikke er farligt, og så er det også vigtigt, at vi siger det.

I et svar på en skriftligt klage (febr. 2022) over artiklen (fra 2019) fremhæver “danmark” og netdoktor.dk, at de:

…. tilstræber at basere vores artikler på evidens og ikke kun holdninger. Vi anerkender også, at der er andre, der kan være uenige, og det er deres ret. Akkurat som det er vores ret at vælge evidensbaserede informationer og kilder.
Derudover har vi ikke yderligere at tilføje.

Ikke desto mindre fremføres, der fortsat en lange række falske påstande og udsagn i artiklen, hvoraf blot nogle enkelte behandles under denne påstand.

Hvem er Christoffer Johansen?

Christoffer Johansen, er professor og overlæge på onkologisk klinik på Rigshospitalet og forsker ved Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse. Han var frem til den 1. juli 2020 endvidere Sundhedsstyrelsens eneste rådgiver på området. Med hans fyring blev der ikke ansat nogen ny ‘ekspert’.

Christoffer Johansen stod bag Den danske kohorteundersøgelse, der bla. blev finansieret af mobilindustrien, Sonofon og TDC Mobil, samt bidrag fra Kræftens Bekæmpelse og IEI. Designet til undersøgelsen ligner nøje det koncept IEI, et amerikansk hvidvaskningsinstitut, brugte ifm. en radar undersøgelse i USA. 2 eksperter fra IEI indgik da også i undersøgelsens første fase. Undersøgelse blev udsat for en omfattende og sønderlemmende international kritik fra en lang række forskere, som bad British Medical Journal om at trække studiet tilbage. International Agency for Research on Cancer, IARC, afviste at lade den indgå i sin vurdering af elektromagnetisk stråling i 2011. Undersøgelsen viste bla. at man blev mere rask af at tale i mobiltelefon.

De tre musketerer
Christoffer Johansen var, sammen med Lars Dittmann, professor i fotonik ved DTU og Gert Frølund Pedersen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Aalborg Universitet, dem, der blev brugt i medierne som de ‘eksperter’ der kunne hvidvaske elektromagnetisk stråling for sundhedsrisici. Alle tre blev direkte eller indirekte aflønnet af teleindustrien. Det var på det tidspunkt, hvor kritikerne af 5G bl.a. af DR også blev beskyldt for at ligge under for russisk misinformation.

IARC: Elektromagnetisk stråling er mulig kræftfremkaldende (kategori 2B), men….

“danmark” anerkender at elektromagnetisk stråling i 2011 blev anerkendt som værende mulig kræftfremkaldende for mennesker (kategori 2B), men skriver, tilsyneladende citeret efter Christoffer Johansen: “Det skal tilføjes, at der ved afstemningen var et stort mindretal imod beslutningen om at placere mobilerne i 2B.”  Det er notorisk usandt, men sætter indirekte en ramme, så vi kan forstå, at så seriøs skal IARC åbenbart heller ikke tages. For at pointere dette lader “danmark” og netdoktor.dk Christoffer Johansen understrege, at WHO’s kategorisering af mobilbrug som muligvis kræftfremkaldende “ikke er det samme som at sige, at det er kræftfremkaldende.“

“danmark” underkender dermed fuldstændig de knap 30 internationale forskere i IARC’s videnskabelige råd, der stod bag kategoriseringen.

Hvad kan “danmark” og netdoktor.dk bruge som “evidensbaserede informationer og kilder“?

Det fremføres, at den samlede elektrosmog, vi får fra det trådløse netværk, er mellem 100 til 1000 gange under de grænseværdier, man arbejder med internationalt. Hvad det er for grænseværdier, og hvordan man når frem til de nævnte beregningen, står hen i det uvisse udover, at det kan sammenlignes med at drikke en lys øl !?!

Længere nede i teksten konstateres det dog at:

Opvarmning er den eneste dokumenterede effekt af elektromagnetiske bølger fra telefoner og trådløse netværk. Opvarmningen sker, når bølgernes energi passerer og optages i et materiale, som for eksempel en menneskekrop. Hvis man taler i en mobiltelefon i længere tid, vil man derfor kunne opleve, at øret bliver varmt.

Dermed fremgår det indirekte klart, at det må være ICNIRP’s grænseværdier, der er tale om. Grænseværdier, som dog blot er anbefalinger fra teleindustriens egen private NGO. (1) I Danmark pointeres det, at grænseværdierne er baseret på anbefalinger fra EU, som igen er baseret på anbefalinger fra ICNIRP. ICNIRP har fastsat grænseværdien for generel offentlig eksponering til 10.000.000 μWatt/m² set som et gennemsnit over 6 til 30 min – dvs. akut opvarmning.

Grænseværdien beskytter dermed kun mod én effekt: vævsopvarmning grundet stråling.  Grænseværdien er altså blot baseret på den termiske (varme) virkning af mikrobølgestråling. Den beskytter dermed mod noget, der i sidste ende ikke udgør en primær fare fra hverken mobiltelefoner eller mobilmaster nemlig varme. At bruge opvarmning som et mål for risiko vil være som at måle og evaluere dosis, effekt og niveau af radioaktiv stråling hos en atomkraftværksmedarbejder med et klinisk termometer i stedet for en geigertæller og et særligt dosimeter. Skadevirkningerne er konsekvent i det ikke-termiske område, dvs. de kan ikke forklares med temperaturstigninger.

Det faktum, at grænseværdierne udelukker de ikke-termiske virkninger af mobiltelefonstråling og dermed biologien, viser grænseværdiernes absurditet.

Hvilken medicinsk betydning har grænseværdierne? Næppe nogen, fordi de negligerer de væsentlige indflydelsesfaktorer af stråling på den menneskelige biologi og de menneskelige celler. De opfanger

• ikke de atermiske virkninger af strålingen
• ikke frekvensblandingen ved de forskellige applikationer
• ikke membranpotentialerne og andre strømme og frekvenser i cellerne
• ikke den biologisk effektive lavfrekvente modulation
• Ikke spidsværdier, men kun gennemsnit
• ikke den kumulative effekt
• ikke sårbare personer og levende organismer
• ikke den pulserende stråling
• ikke den langvarige dosis og de langsigtede effekter

Med hensyn til det sidste punkt: indrømmer ICNIRP i sine retningslinjer, at grænseværdien kun beskytter mod “kortsigtede, umiddelbare sundhedsvirkninger” forårsaget af “øgede vævstemperaturer”. Seriøs forskning peger dog på tidsfaktoren og forbinder den med den langsigtede brug af mobiltelefoner og den langsigtede stråling fra basestationer/mobilmaster. Intensitet x tid = effekt, den kumulative effekt undertrykkes i definitionen af ​​grænseværdien. Grænseværdien har ingen relation til tid eller biologi. Trods utallige undersøgelser, der viser ikke-termiske biologiske virkninger af elektromagnetisk stråling, anerkender ICNIRP ikke de ikke-termiske påvirkninger som tilstrækkeligt “etablerede” til at være relevante for eksponeringsgrænser.

Når den kumulative effekt ikke anerkendes kan “danmark” og netdoktor.dk også sagtens lade Christoffer Johansen komme med denne udtalelse:

de trådløse teknologier, vi til dagligt bruger, udsætter os for så svage eksponeringer, at vi ikke tager skade af det, når vi vurderer effekter på helbredet. Heller ikke selvom man sidder i et storrumskontor, hvor der er mange computere og telefoner i brug på én gang.

En forskningsartikel fra 2020 skrevet af 3 ingeniører foretager en meget grundig gennemgang af eksponeringen fra forskelligt udstyr, der også bruges på et kontor, men de foretager også en vurdering af den samlede stråling. Deres konklusion er, at samfundet skal udstede kraftige advarsler mod brug af de trådløse enheder på grund af sundhedseffekterne.

Skal vi være bekymrede for vores børn?

Christoffer Johansen og “danmark” medgiver , at børns kranier optager mere energi, men vurderer samtidig, at det ikke udgør noget problem, fordi varmen (som jo iflg. ICNIRP er den eneste anerkendte effekt) forsvinder igen:

Det er ligesom, når du tager børn på stranden om sommeren, og de bliver varme, fordi de går rundt i solen. Her kommer de af med varmen igen, enten fordi vinden køler dem ned, eller de dypper sig i havet. På samme måde forsvinder den energi, der kommer fra en mobiltelefon, også igen.

Børn i dag har aldrig før været udsat for så megen elektromagnetisk stråling hjemme som i skolen eller deres institution samt i det offentlige rum som i vore dage – faktisk 24/7. Fortjener de ikke bedre end denne bortforklaring fra en mand, som er betalt af teleindustrien?

Solens stråler har intet med den ikke ioniserende elektromagnetisk stråling at gøre. Den naturlige stråling som f.eks. kosmiske mikrobølger, infrarødt, synligt lys, ultraviolet m.fl. er ikke polariseret. Derimod er elektromagnetisk stråling fra den trådløse teknologi polariseret. For at kunne transportere data så hurtigt som muligt er strålingen også moduleret og modulation har nogle markant anderledes egenskaber, end den naturlig baggrundsstråling. Det er polariseringen og moduleringen, der markant øger sandsynligheden for de biologiske og sundhedsmæssige effekter.

Hvorvidt mobiltelefonerne overholder de gældende grænseværdier (SAR) måles via en kunstig laboratoriemodel (SAM) baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. I praksis fyldes et plastikhoved med en opløsning af vand, salt og sukker. En tændt mobiltelefon placeres ved “øret”, hvorefter en evt. temperaturændring måles i væsken). SAM’s hovedstørrelse er KUN RELEVANT for ca. 3% af befolkningen.

I forhold til børns sundhedsrisici citeres Christoffer Johansen for:

vi antager ikke, at det er et problem. Heller ikke selvom de fastsatte grænseværdier er sat ud fra voksnes kranier.

Christoffer Johansen, “danmark” og netdoktor.dk må i artiklen her siges at være ude med samme kommunikationsstrategi, som den professor Peter Wiedemann brugte: Normaliser kræftrisikoen gennem dagligdags sammenligninger. Han brugte så kaffe, som også var kategoriseret som mulig kræftfremkaldende, her går man så endnu videre og bruger lyst øl, som slet ikke er kategoriseret.

Noter:

1) ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier. ICNIRPs første retningslinjer kom i 1998 og er først blevet justeret i 2020 bl.a. for at de kunne tilpasses 5G teknologien.

ICNIRP består af en hovedkommission på 14 medlemmer og 4 siddende komiteer, samt et antal konsulenter. Nye medlemmer af ICNIRP vælges af de siddende medlemmer, og ICNIRP er således selvsupplerende. Medlemmerne består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til el- og mobilindustrien og det militærindustrielle kompleks. ICNIRP er således på ingen måde et lægefagligt ekspertpanel som f.eks. IARC (International Agency on Research on Cancer). ICNIRP er heller ikke en FN (WHO) eller EU-organisation eller et officielt regeringsorgan. ICNIRP er derfor ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer.

I ICNIRPs regler, som fremgår af deres hjemmeside, fastslås det, at organisationens medlemmer er uafhængige eksperter, og at medlemmerne, såvel som organisationen ikke må modtage finansiering fra industrien. Kigger man lidt nedenunder de pæne ord og erklæringer, bliver det hurtigt klart, at ICNIRP varetager industriens interesser. ICNIRP er på ingen måde en uafhængig og non-profit organisation.

Flere påstande finder du her:

Påstande eller myter: Hvad er Fakta?

Læs mere her:

FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige

ICNIRP’s forskningsmetode

ICNIRP’s trylleri og illusion