Også i 2018 var smartphones en klimasynder
Heller ikke i 2018 var det en hemmelighed at vore smartphones er en kæmpe klimasynder.
Som artiklen fra The Conversation (1) påpeger ser mange – herunder politikere og eksperter – informations- og computerteknologien (ICT) som en potentielle redningsmand, der kan erstatte mange af vores fysiske aktiviteter med et virtuelt alternativ med lavere kulstofindhold. (2) (3) Men heller ikke i 2018 var det, hvad analyserne viste, her eksemplificeret ved analysen offentliggjort i Journal of Cleaner Production. (4)
Foto: Skyler Ewing, Pexels
Efter at have foretaget en omhyggelig og ret udtømmende opgørelse over ICT’s bidrag – inklusive enheder som pc’er, bærbare computere, skærme, smartphones og tablets – og infrastruktur som datacentre og kommunikationsnetværk, fandt analysen, at ICT’s relative bidrag til det samlede globale fodaftryk forventes at vokse fra omkring én procent i 2007 til 3,5 procent i 2020 og nå 14 procent i 2040. Det er mere end halvdelen af det relative bidrag fra hele transportsektoren på verdensplan. (5)
En anden foruroligende konstatering tilbage i 2018 var, at den ekstraordinære vækst for det meste er trinvis, hvilket i det væsentlige knuser håbet om, at ICT vil hjælpe med at reducere det globale CO2-fodaftryk ved at erstatte fysiske aktiviteter med deres virtuelle modstykker.
Effekten af smartphones
Undersøgelsen fandt, at bidraget fra smartphones var uforholdsmæssige stort i forhold til det samlede IKT-fodaftryk. Den relative emissionsandel af smartphones forventedes at vokse fra fire procent i 2010 til 11 procent i 2020, hvilket overstiger de individuelle bidrag fra pc’er, bærbare computere og computerskærme.
I absolutte værdier vil emissioner forårsaget af smartphones springe fra 17 til 125 megaton CO2-ækvivalent om året (Mt-CO2e/år) i tidsrummet, eller en vækst på 730 procent.
Hovedparten af fodaftrykket (85 til 95 procent) vil ikke være forårsaget af brugen af enheden, men primært ved produktionen. Det inkluderer, udover produktionsenergien, energien fra udvindingen efter guld og de såkaldte sjældne grundstoffer som yttrium, lanthanium og flere andre, der i dag næsten udelukkende er tilgængelige i Kina.
Teleindustrien
En anden skyldig aktør i det overdrevne CO2-fodaftryk er teleindustrien, der opfordrer brugerne til at få en ny smartphone hvert andet år. Det fremskynder nemlig den hastighed, hvormed ældre modeller bliver forældede, hvilket igen fører til en ekstraordinær og unødvendig mængde af spild.
Konsekvenserne, der vedrører de mange devices:
Hver eneste tekst, download eller e-mail bruger serverenergi
På infrastruktursiden konkluderede analysen, at det samlede fodaftryk fra datacentre og kommunikationsnetværk vil vokse fra 215 megaton C02-ækvivalent om året (Mt-CO2e/år) i 2007 til 764 MtCO2-e/år i 2020, hvor datacentre står for omkring to tredjedele af det samlede bidrag. Til sammenligning var hele Canadas CO2-fodaftryk omkring 730 MtCO2-e i 2016 og forventes at aftage i 2020.
Væksten i smartphones og datacentre er ikke uafhængig
Det er den svimlende vækst i mobilkommunikation, som i høj grad driver tempoet af datacentre. For hver tekstbesked, videodownload, fotoudveksling, e-mail eller chat er der en strømslugende server i et datacenter 24/7, der får det til at fungere.
Det energiforbrug, vi ikke ser:
Softwarevirksomheder stimulerer vækst
Endelig, og måske det mest ironiske aspekt af alt dette, er, at det er software, der driver den samlede vækst i ICT som helhed, devices og infrastruktur inkluderet.
Softwarevirksomheder som Google, Facebook, Amazon, Microsoft og Yahoo kan prale af at være nogle af de største datacentre i verden. Stigningen i dominans af de mobile operativsystemer, nemlig Apples iOS og Googles Android, sammen med de millioner af mobilapplikationer, der er bygget oven på disse platforme, har affødt telekommunikationstidsalderen.
Den enorme – men også uholdbare – vækst i emissionsfodaftrykket for al denne hardware har kun ét formål: At understøtte og tjene softwareuniverset.
Med andre ord, mens det er hardwaren, der gør alt det beskidte arbejde, er det softwaren, der har magten.
Hvad kan vi gøre?
På samfundsniveau:
Vi skal stille krav om, at alle datacentre udelukkende kører på vedvarende energi.
På det individuelle niveau:
Behold din smartphone, så længe du kan, og når du opgraderer, skal du sørge for at genbruge din gamle smartphone. Desværre bliver kun én procent af smartphones genbrugt i dag. Bemærk, at der i dag produceres smartphones hvor alle dele kan udskiftes separat og hvor man i fremstillingen tænker i bæredygtighed. (6) (7)
Kilder:
1) https://theconversation.com/how-smartphones-are-heating-up-the-planet-92793
2) Se Figur 1: https://www.c2es.org/content/international-emissions/
3) https://gesi.org/
4) Assessing ICT global emissions footprint: Trends to 2040 & recommendations, 10 marts 2018. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S095965261733233X?via%3Dihub
5) https://data.worldbank.org/indicator/EN.CO2.TRAN.ZS
6) https://www.pbs.org/wgbh/nova/article/rare-earth-elements-in-cell-phones/
7) https://www.fairphone.com/en/
Se mere her, hvor der henvises til andre relevante artikler og forskning:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
Pingback: Er 5G grøn? - nejtil5g.dk