Med 5G-udrulningen fulgte en overdødelighed
En svensk teknolog, Michael Åberg, har undersøgt, hvad flere andre har forstået, men kun få har haft modet til at rapportere, fordi det ville udløse alle mulige påstande om “konspirationsteorier”.
Michael Åberg har dokumenteret sin opdagelse ned til mindste detalje med solide kilder, og hans konklusion er klar:
“De seneste års overdødelighed rundt om i verden skyldes primært den store stigning i radiobølger, den måde de er konstrueret på og den store spredning af nye frekvensområder i vores samfund.”
Michael Åbergs fund betyder blandt andet, at fund af sundhedseffekter fra 5G er blevet overdøvet og usynliggjort i jagten efter effekter fra Covid-19.
Det er ikke svært at få tanken: Måske handler “long covid” symptomerne mest om effekterne af 5G?
Frem for at tjekke den mulige sammenhæng er forskerne i stedet hoppet med på Covid-19 vognen og har forsket videre i et mere velkendt område nemlig effekterne af vira.
Einar Flydal har lagt et par blogindlæg op om Michael Åbergs arbejde med at vise sammenhængen mellem udrulningen af 5G og overdødeligheden. (HER og HER)
Covid-19 og 5G
Overdødeligheden efter at Covid-19 epidemien startede i 2020, følger nøje 5G-udrulningen – og det endda meget detaljeret. Selv afvigelser i udrulningen, som da det svenske Tele2 havde tekniske problemer, så netværket var nede – viser sig ved underdødelighed – for på det tidspunkt må vi formode, at den biologiske belastning var mindre. Åbergs grafer, som du finder HER, er værd at undersøge nærmere!
Lyder det for fantasifuldt? spørger Einar Flydal. Ja, hvis du trækker gardinerne ned over øjnene og ikke vil høre mere om Covid-19. For ellers har flere forskere faktisk fundet sådanne sammenhænge den ene gang efter den anden, både under 5G-udrulningen men også ved de tidligere generationer af radiosystemer:
I bogen “Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet” viser forfatteren Arthur Firstenberg, baseret på sine egne optællinger, hvordan dødstallet i de første uger steg i de amerikanske byer da mobilnettet blev tændt. I bogen viser han også, hvordan effekterne har manifesteret sig ved alle de øvrige teknologier siden begyndelsen af 1900-tallet. Bogen fås på norsk HER.
En forskningsartikel af Örjan Hallberg og Olle Johansson: ‘1997 – A curious year in Sweden’, (2004) viser hvordan den svenske folkesundhed faldt med indførelsen af mobiltelefonen og indførelsen af GSM 1800 MHz-systemet (se mere HER).
Prof. emeritus Martin L. Pall og Dr. Magda Havas (se HER og HER) har ligeledes indsamlet data, der viser, at overdødeligheden i USA, som blev forklaret med Covid-19, var højest der, hvor 5G var udrullet. I Barcelona kunne man endda følge, hvordan sygeligheden accelererende bydel for bydel, efterhånden som 5G-mobilmasterne kom på plads, og Italien blev først ramt der, hvor 5G netværket var udbygget. Se mere HER)
Hvis man er overbevist om, at radiosignaler ikke kan påvirke vores biologi, virker denne forbindelse selvfølgelig helt utænkelig. Men dokumentationen er overvældende. De grundlæggende årsagsmekanismer, der kan forklare, hvordan 5G radiosignaler kan forårsage både et svækket immunforsvar og andre sundhedsbelastninger, er velkendte.
En forskningsrapport fra 2021 undersøgte den omgivende radiofrekvent stråling fra trådløse kommunikationssystemer, herunder mikrobølger og millimeterbølger som en mulig miljøfaktor for COVID-19-pandemien: Evidence for a link between COVID-19 and exposure to radio frequency radiation from wireless communications including 5G, (‘Dokumentation for en sammenhæng mellem covid-19 og eksponering for radiofrekvent stråling fra trådløs kommunikation, herunder 5G’) Rubik et al. Udgivet online: 29. september 2021, https://www.jctres.com/en/07.202105.007/ Rapporten anbefaler “at alle mennesker, især dem, der lider af SARS-CoV-2-infektion, reducerer deres eksponering for WCR så meget, som det med rimelighed er muligt, indtil yderligere forskning bedre afklarer de systemiske sundhedseffekter forbundet med kronisk WCR-eksponering.”
Ud fra denne betragtning bliver det kun naturligt, at man får overdødelighed af en ellers ikke særlig farlig virus: De svageste bliver “skubbet ud over kanten”, fordi 5G blot gjorde dem endnu mere syge. På samme måde kan disse mekanismer forklare brud på DNA og dermed en øget kræftrisiko.
Det er derfor heller ikke særlig overraskende, at antallet af kræfttilfælde stiger i takt med, at den trådløse kommunikation udfoldes mere og mere: Den seneste rapport om antallet af nye kræfttilfælde i Danmark for 2023 viser, at tumorer i centralnervesystemet (CNS), herunder hjernetumorer, har været stigende blandt både mænd og kvinder. I Sverige stiger antallet af tilfælde af ondartede hjernetumorer blandt mænd. Omkring dobbelt så mange mænd blev diagnosticeret i 2022 sammenlignet med 2001. (se mere HER):
Michael Åberg’s analyser
“Mine grafer beskriver overdødeligheden i hvert land i C19-perioden og frem (år 2020 og frem). De ca. 30 undersøgte lande viser klare mønstre og tidsmæssige forbindelser, udvidelse af “5G”-systemet (basestationer, smart Tech, militære applikationer, overvågning osv.) tegner sig for hovedparten af den overdødelighed, der har været, ikke CoverID19. Der er ingen tvivl om, at vores helbred (unge og gamle, krop og sjæl) er stærkt påvirket. P-pilledillen er eksploderet, og vores medier elsker at beskrive forskellige sygdomssymptomer. Det sælger simpelthen og er en fremragende…“
Åbergs grafer er fulde af detaljer. Når 3G-netværket lukkes ned, falder dødeligheden i en periode. Allerede når 5G-netværket sættes på prøvedrift, stiger dødeligheden i en periode, før den stabiliserer sig på et permanent højere niveau.
Variationer i dødelighed er normalt. Hvad der ikke er normalt, er perioder med overdødelighed uden lige så store perioder med underdødeligheden, samt at dødeligheden derefter stabiliserer sig på et højere niveau. En sådan situation betyder, at dødeligheden er steget, hvilket betyder, at den vedvarende biologiske belastning er steget.
Du finder oversigterne her og kan scrolle fra land til land øverst til højre i det grønne område: https://www.lagnostic.com/00_norway/norway.htm
Når mønsteret er så ens fra land til land, som det fremgår af Michael Åbergs opsamlinger, er det meningsløst at påstå, at disse forbindelser ikke eksisterer. Og det er lige så meningsløst ikke at tage højde for dem og ikke tjekke for dem i de utallige undersøgelser, der bliver lavet om dødelighedsmønsteret i den periode, hvor Covid-19 brød ud og massevaccinationen begyndte:
Hvor stor en andel af overdødeligheden skyldes den nye eksponering fra 5G-senderne, og hvor stor en andel skyldes virus eller vaccination? Det kan undersøges ved at indsamle data som Michael Åberg har lavet om 3G-udfasningen og 5G-udrulningen og sammenligne dem med alle de analyser, der findes af dødelighed efter covid og vaccination (se f.eks. pseudonymet “Aslan”s oversigt her: Overdødelighed sammenlignet med vaccination i covid-æraen, https://electricgerms.substack.com/p/excess-mortality-compared-to-vaccination)
Som Einar Flydal skriver vil det at gå i dybden være en opgave for epidemiologer, som er villige til at se lidt bredere på problemerne og som tør gøre sig upopulære både hos de ansvarlige myndigheder, når det gælder stråling, blandt virologer og blandt dem, der mener, at coronainfektionen og mRNA-vaccinerne er årsag til samtlige af de efterfølgende sundhedsproblemer.
Tilføj en kommentar