Insekterne forsvinder – og forskerne leder ikke der, hvor svarene er
Foto: rostichep, Pixabay.
Hvorfor forsvinder insektener? Og hvorfor forsvinder de også i Tysklands enorme reservater, hvor der ikke sprøjtes med giftstoffer, hvor der ikke findes monokultur, og hvor der ingen oplyste veje og trafik er, som kan forstyrre?
Medierne og forskerne søger efter svar, men de finder ingen – for svarene er ikke der, hvor de søger, men et andet sted, hvor de ikke leder. Og når nogen serverer svaret for dem på et sølvfad, siger de: “Det står der intet om i de faglige tidsskrifter, vi læser.”
Måske læser de ikke de rigtige faglige tidsskrifter og sætter sig ikke ind i den forskning, de har brug for, for at finde svarene?
Artiklen her er en oversættelse af Einar Flydals (*) artikel på hans blog den 8. juni 2024.
En oversigt over den etablerede viden om insekter kan du finde i artiklerne på NRK Ytring (NRK er den norske pendant til DR). Her bliver du fortalt, at det er pesticider, monokultur, nedbrydning af naturen og klimaændringer, der er ansvarlige for insektdøden. Og det, forskerne leder efter, er mere viden om disse faktorer.
Både jeg og andre har i flere år forsøgt at fodre disse forskere og journalister med artikler, der viser, hvor sårbare insekter er over for en miljøgift, de ikke undersøger og som de tydeligvis ikke har sat sig ind i: mikrobølger fra mobilmaster, WiFi-routere, mobiler og andre trådløse enheder.
For der findes efterhånden rigtig megen forskningsdokumentation, der meget vel kan forklare væsentlige dele af insektdøden, men som norsk (og dansk) forskning tilsyneladende ikke er bekendt med. Eller de tror, det er konspi-materiale fra folk, der har “set lyset” og forestiller sig, at de har fundet et simpelt svar på de fleste miljøproblemer.
Det er oftest også sådan det fungerer, når der er brug for en ny forståelse for at forklare noget, der sker omkring os:
De fleste mennesker tror, at det er videnskabens egenart at være nysgerrig og banebrydende. Men det er ikke tilfældet: For det meste er videnskaben konservativt og holder sig til de velbetrådte stier. Det er kun i sjældne tilfælde, at ægte innovation finder sted, og det møder altid stor modstand. Forskerne forfiner derefter den nye tænkning og følger det samme spor i årevis – ofte årti efter årti – indtil den næste nytænkning får et gennembrud. Ofte først når de gamle tænkere dør ud.
Sådan er det også, når det kommer til viden om insekter, og hvorfor de forsvinder. Vi har sendt tips og artikler til journalister og insektforskere. Vi har tippet Miljøministeriet. Svarene er deprimerende: tavshed eller afvisning. De har allerede selv svarene: monokultur, pesticider, klimaforandringer og naturindgreb. De mangler blot at justere lidt på procentfordelingen, når de har forsket mere – uden også at inddrage mobilmaster og målinger af menneskeskabte elektromagnetiske felter i deres undersøgelser, eller overveje, hvorfor der næsten ikke er nogen døgnfluer tilbage i norske hjem. (Kan det virkelig bare skyldes bedre rengøring?)
Jeg prøver hermed igen, og så kan du, kære læser, videresende referencerne eller blogindlægget til forskere, journalister eller andre, som du oplever skrive eller tale for snævert om årsagerne til insektdøden. Herunder får du resuméet fra en af de seneste gennemgange af forskningen på området, som i et forsigtigt forskersprog konkluderer, at vi allerede har solide grunde til at konkludere, at elledninger og mikrobølger spiller en væsentlig rolle. Herefter inkluderer jeg to af figurerne fra deres forskningsartikel:
Alain Thill, Marie-Claire Cammaerts, Alfonso Balmori. 2023. Biological effects of electromagnetic fields on insects: a systematic review and meta-analysis, 2023, Reviews on Environmental Health, DOI:10.1515/reveh-2023-0072.
“Abstrakt
På verdensplan forsvinder insekterne med alarmerende hastighed. Blandt flere årsager spiller brugen af pesticider og moderne landbrugspraksis en stor rolle i dette. Kumulative effekter af flere lavdosistoksiner og fordelingen af toksiske stoffer i naturen er blot begyndt at blive undersøgt på en metodisk måde. Eksisterende forskning indikerer en anden faktor af menneskeskabt oprindelse, der kan have subtile skadelige virkninger: den stadig hyppigere brug af elektromagnetiske felter (EMF) fra menneskeskabte teknologier.
Denne systematiske gennemgang opsummerer resultaterne af undersøgelser, der undersøger toksiciteten af elektromagnetiske felter på insekter. Hovedformålet med gennemgangen er at afveje dokumentationen for skadelige effekter på insekter fra den stigende teknologiske infrastruktur med særlig fokus på elledninger og mobilnetværket. Den næste generation af mobilkommunikationsteknologier, 5G, er ved at blive implementeret – uden at den er blevet testet med hensyn til potentielle toksiske effekter.
Med menneskehedens søgen efter gennemgribende teknologi kan selv beskedne effekter af elektromagnetiske felter på organismer i sidste ende nå et mætningsniveau, der ikke længere kan ignoreres.
En oversigt over rapporterede effekter og biologiske mekanismer for eksponering for elektromagnetiske felter, som omhandler nye fund inden for cellebiologi, er inkluderet. Biologiske effekter af ikke-termisk EMF på insekter er klart dokumenteret i laboratoriet, men kun delvist i marken, så de bredere økologiske konsekvenser er stadig ukendte.
Der er behov for flere feltstudier, men ekstrapolering fra laboratoriet, som det er almindelig praksis inden for økotoksikologi, berettiger allerede til at øge trusselsniveauet for miljømæssig EMF-indvirkning på insekter.“
To figurer fra den samme forskningsartikel opsummerer de typer påvirkninger og skader, der findes i de 587 undersøgte undersøgelser. De to figurer viser fordelingen af forskellige typer effekter (figur 6) og fordelingen af, hvor skadelige de fundne effekter syntes at være:
Effekter: Grøn: Gavnlig. Orange: Skadelig. Violet: Ingen påvist effekt. Rød: Usikker.
Som det fremgår af figur 7, fandt næsten 60% af undersøgelserne skadelige effekter ved eksponering for høje frekvenser (hvilket i praksis betyder mikrobølger og anden radiokommunikation, som altid også indeholder lave frekvenser). Derudover skal det noteres, at hele 24% af undersøgelserne var usikre.
En mindre, men dog betydelig andel på 38% af undersøgelserne, som vedrørte lave frekvenser (i praksis højspændingsledninger og lignende), fandt skadelige effekter. Her var over 50% af undersøgelserne usikre på resultatet.
Det betyder, at der er en meget høj grad af sikkerhed for væsentlige skadelige effekter ved både høje og lave frekvenser, og at der er mulighed for, at de skadelige virkninger er langt større end det, der blev fundet. Hvad et land og et samfund gør i forhold til det er et politisk spørgsmål, der spænder over de fleste sektorer af samfundet.
Et supplement til standardrådene
Standardrådene til at hjælpe insekterne, som de fleste kender (her taget fra en artikel på NRK Ytring):
- Lav et bi-hotel i haven. Byg eller køb en bikasse, hvor bierne kan leve.
- Sæt vand ud til bierne.
- Plant forskellige planter i haven, der blomstrer på forskellige tidspunkter i løbet af året. Her finder du en blomstermenu.
- Lav et “rodhjørne” i haven med nogle rådne træstammer og lignende, hvor du lader det vokse vildt.
- Udsæt klipning af græsplænen og kantzoner.
- Køb planter og jord uden sprøjtemidler (pesticider) og frø uden konserveringsmidler
Til denne liste kan du nu tilføje et par ekstra tiltag for at slippe af med de værste kilder i huset og haven:
- Sluk for Wi-Fi-routeren og skift til kabel, ansøg om dispensation for senderen i den nye elmåler, så den er slukket, fjern elektroniske lysdæmpere i huset og sæt en hæk op i retning af den nærmeste mobilmast.
Tips til, hvordan man gør dette gradvist, kan findes her i Else Nordhagens nedtrapningsplan:
https://eloghelse.home.blog/2-3-nedtrappingsplan-som-reduserer-kreftfaren-drastisk/
Noter og Referencer:
*) Einar Flydal er cand.polit. & master of telecom strategy & tech. management, pensionist, skribent og blogger, fhv. forsker og seniorrådgiver i Televerket/Telenors forskningsenhed og ved Telenors centrale strategienhed, fhv. universitetslektor indenfor telematik og samfund ved NTNU.
Balmori, Alfonso. 2021. Electromagnetic radiation as an emerging driver factor for the decline of insects, Science of The Total Environment, Volume 767, 2021.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969720384461
Thill, Alain. Cammaerts, Marie-Claire. Balmori, Alfonso. 2023. Biological effects of electromagnetic fields on insects: a systematic review and meta-analysis, 2023, Reviews on Environmental Health, DOI: 10.1515/reveh-2023-0072.
https://www.researchgate.net/publication/375861713_Biological_effects_of_electromagnetic_fields_on_insects_a_systematic_review_and_meta-analysis
Oversat her til dansk:
https://nejtil5g.dk/hvorfor-forsvinder-insekterne/
Læs mere her:
