Hvad er den største globale sundhedsrisiko
Hvad er den største risikofaktor for sygdom og død over hele jordkloden?
Er det elektromagnetisk forurening?
Er det kemikalier?
Er det fossile brændstoffer?
Nej, siger Dr. Nicholas Chartres, en forsker fra University of California, San Francisco (UCSF) og University of Sydney. (1) Ifølge ham er den førende risikofaktor for sygdom og død globalt … Big Business!
I et interview med Lyn McLean, grundlægger og adm. dir. for EMR Australia, forklarer Dr. Chartres, hvordan virksomheder systematisk anvender strategier, der forbedrer deres aktionærers overskud, men på bekostning af folkesundheden. Det originale udskrift af interviewet fra den 22. juni 2024 finder du HER.
4 produkter forårsager ca. 40% af det samlede globale dødsfald på 56 millioner mennesker
“Der er et fælles sæt taktikker og strategier fra forskellige virksomheder på tværs af de forskellige brancher, der har gjort dem til de største risikofaktorer for sygdom,” siger Chartres.
Han forklarer, at vi ved det, fordi UCSF, University of California San Francisco, har akkumuleret millioner af interne virksomhedsdokumenter, (2) mange af dem offentliggjort gennem retssager, der viser de specifikke strategier, som en række virksomheder bruger for at skjule skaderne fra de usunde produkter, de producerer så de forbliver på markedet og undgår regulering.
Hvem er de?
Chartres siger: “Vi ved, at kun fire produkter er årsagen til omkring 40% af de 56 millioner samlede dødsfald globalt: tobak, alkohol, ultraforarbejdede fødevarer (UPF’er) og fossile brændstoffer – og også forurening fra alle kilder (inklusive kemisk eksponering) , – [og] er den enkeltstående hovedårsag til for tidlig død. Så disse fire eller fem eksponeringer eller produkter er i dag de vigtigste drivkræfter for sygdom globalt. Det er ikke længere de smitsomme sygdomme [forårsaget af organismer og vira], vi engang blev udsat for.
Og her er hvordan de gør det.
1. De underminerer videnskaben om et produkt.
Chartres siger, at den første strategi for at gøre dette er at kontrollere den forskningsmæssige viden.
- Firmaerne gør det ved at levere masser af forskning, der er gunstig for industrien, og dermed skævvride videnskaben til fordel for et produkt. “Vi har nu dokumenteret at – uanset om det er medicinalindustrien, tobak, ernæring, kemikalier, EMF’er, mobiltelefoner – når industrien finansierer forskning, er de mere tilbøjelige til at få statistisk signifikante resultater i retning af deres produkt,” siger Chartres. F.eks. vil forskning i lægemidler sandsynligvis vise større effektivitet, og forskning i kemikalier vil sandsynligvis vise mindre skade.
- Dernæst formidler virksomhederne disse oplysninger til det videnskabelige samfund ved at finansiere symposier, betale opinionsledere (såsom nøgleforskere) og etablerer deres egne akademiske tidsskrifter.
- For det tredje bliver ugunstig forskning undertrykt. Dette gælder især for den fossile brændstofindustri, der kendte til farerne ved drivhusgasser for miljøet i 1960’erne, men ikke anerkendte det før i 1980’erne og indledte en kampagne for at bestride forskningen om klimaændringer samt blokere kontrollen med fossile brændstoffer. Mens en nylig undersøgelse ved hjælp af UCSF Industry Documents Library har afsløret, hvordan de største producenter af PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer), DuPont (producenter af teflon) og 3M (producenter af Scotchgard) forsinkede offentlighedens viden om PFAS-toksicitet i årtier og igen fik forsinket reglerne for deres anvendelse.
2. De påvirker regeringens regulering
Ifølge Chartres, er en anden strategi, som disse firmaer gør brug af, er at ‘kontrollere de politiske og reguleringsmæssige processer for at underminere vores evne til at regulere dem.’
Hvordan gør de det?
- De deltager i forskriftsmæssige og videnskabelige udvalg, f.eks. i forbindelse med risikovurderinger og udarbejdelse af retningslinjer for folkesundheden.
- De definerer, hvad “sund videnskab” er, samt definerer, hvordan undersøgelser skal udføres, for at skævvride forskningen til deres fordel.
- De understreger, at den forskningsmæssige dokumentation er usikker samt skaber tvivl om den, hvormed de underminerer dens troværdighed.
- De bruger svingdøren: Brancheansatte får job hos de offentlige myndigheder, der regulerer den industri, de arbejdede for, og omvendt.
- De foretager lobbyarbejde overfor beslutningstagere: I modsætning til ngo’er og sundhedsgrupper har de en omfattende finansiering til lobbyvirksomhed over for regeringsorganer.
- De finansierer meningsmålingskampagner og partier for at påvirke politikerne, der påvirker regeringsorganerne og den politiske beslutningstagning.
Det skal ændres, siger Chartres. “Disse regeringsorganer og videnskabelige komitéer skal håndhæve meget, meget strenge politikker for interessekonflikt, hvorved folk, der har arbejdet eller har været finansieret af industrien inden for de sidste fem år, ikke må have stillinger, hvor de kan træffe beslutninger omkring sikkerheden eller effektiviteten af en eksponering.”
3. De former den offentlige mening
Firmaerne har midlerne til at forme den offentlige mening samt til effektiv markedsføring, for eksempel ved at:
- målrette mod de sædvanlige målgrupper på tidspunkter, hvor børn vil se på, som spilvirksomheder, der promoverer sportstilbehør under aftennyhederne
- brug af sociale medier, som er mindre reguleret end tv- og trykte reklamer; dette inkluderer brug af strategier, såsom Ultra Processed Food-virksomheder, der inviterer børn til at vinde deres produkt ved at annoncere det online for dem
- målrette mod de unge, der vil være livstidsforbrugere, samt i god tid til forældre til kommende unge forbrugere
- give støtte til værdifulde sociale formål
- skabe vanedannende produkter.
Ifølge Chartres, er vi nødt til at tage skridt til at begrænse reklamer for disse produkter. “Når vi ved, at industrien bevidst har udviklet strategier for at få forbrugerne hooked på dem, så mener jeg, at der både er en grund til at handle og et behov for at handle. Der er dokumentation på tværs af alle disse industrier (UPF’er, alkohol, spil, tobak), som jeg har nævnt, at de har gjort det, og effekten af begrænsning af tobaksreklamer har på rygestoprater vist, hvilken stærk løftestang det kan være.
Det er et spørgsmål, som alle, der er interesseret i sundhed, har brug for viden om.”
I det fulde interview med Dr. Chartres deler han flere vigtige oplysninger om dette og andre aspekter af emnet, som f.eks.:
- Hvordan industrien påvirker resultatet af undersøgelser
- Hvordan regeringer kunne analysere – men som de ikke gør – forskning for industriens bias
- Systematisk udnyttelse af sårbare, ofte lavere socioøkonomiske befolkningsgrupper
- Hvordan lavere socioøkonomiske befolkningsgrupper bærer størstedelen af den globale sygdomsbyrde
- Hvordan virksomheder engagerer børn til at promovere deres produkter.
Se hele Lyn McLeans interview med Dr. Chartres her:
Noter:
1) Læs også artiklen HER fra The Conservation. Du finder mere om Nicholas Chartres og hans arbejde på LinkedIn.
2) Industry Documents Library er et digitalt arkiv over dokumenter oprettet af industrier, der påvirker folkesundheden, hostet af University of California, San Francisco Library. Oprindeligt etableret i 2002 for at huse de millioner af dokumenter, der blev offentliggjort i de historiske retssager mod tobaksindustrien i 1990’erne – herunder det banebrydende Minnesota-forlig og Master Settlement Agreement fra 1998. Siden har biblioteket udvidet så det i dag omfatter dokumenter fra opioid-, lægemiddel-, kemikalie-, fødevare- og fossile brændstofindustrierne for at bevare en åben adgang til disse oplysninger og at støtte forskning i de kommercielle determinanter for folkesundheden.
Læs mere her:
