Specifikt om hjernekræft se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/cancer-hjernekraeft/
Om sundhedsrisici ved 5G se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/
Om grænseværdierne og IARC’s klassificering af elektromagnetiskstråling:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/

Indhold:
Historien – tidlige advarsler
5G
Om cancer og mobiltelefoni
– ‘UK Million Women Study’
The National Toxicology Program (NTP)
– Arthur Firstenbergs kritik af NTP designet
Skjoldbruskkirtlen og orale kræftformer
Hjernekræft
Brystkræft
Kræft i tyktarmen
Cancer og radiofrekvent stråling i militære omgivelser

Historien – tidlige advarsler

De mistede muligheder for forebyggelse af kræft: Historiske beviser på de tidlige advarsler med vægt på radiofrekvent stråling

Nyt forskningsdokument (1) af Lennart Hardell (2) og Michael Carlberg (3) 2021.
Gennemgangen giver indsigt i de mistede muligheder for kræftforebyggelse eksemplificeret ved asbest, tobak, visse pesticider og endelig RF-stråling. Der er uden tvivl begunstigede økonomiske interesser til stede i stedet for kræftforebyggelse. Kræftofferet er taberen med hensyn til lidelse, livskvalitet og kortere forventet levetid. Også livet for de pårørende påvirkes. En strategi for at så tvivl om kræftrisici blev etableret for årtier siden og er nu vedtaget og implementeret på en mere sofistikeret måde af telebranchen med hensyn til RF-EMF-risici for mennesker og miljø. Industrien har den økonomiske magt, adgang til politikere og medier, mens bekymrede mennesker ikke bliver hørt.

Introduktion
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) ved Verdenssundhedsorganisationen (WHO) iværksatte i 1969 et program til vurdering af humane kræftrisici ved kemikalier. Det blev senere udvidet til at omfatte kemiske blandinger, stråling og vira. Indtil videre har dette program resulteret i 125 monografier. Historien viser, er der for det meste er gået lang tid mellem de første rapporter om øget kræftrisiko til kræftklassificering af stoffet. Dermed er der ikke truffet forebyggende foranstaltninger i tide med høje omkostninger for samfundet som følge ved et øget antal tilfælde af sygdomme, der fører til lidelse og omkostninger til behandling, tab af professionel aktivitet og til sidst for tidlige dødsfald [1], [2] [3]. Således bør tidlige advarsler ikke overses. Faktisk er falske positive på miljømæssige risici ekstremt sjældne [4].
I det følgende diskuteres nogle historiske eksempler efterfulgt af en gennemgang af den aktuelle kontrovers om radiofrekvent (RF) stråling og kræft. Disse eksempler tjener som lektioner for tidlige advarsler [5], [6].
Uden tvivl kan rapporterne fra Det Europæiske Miljøagentur om sene lektioner fra tidlige advarsler tjene som vigtige dokumenter for den forsigtige tilgang. Bind 1 blev offentliggjort i 2001 [5]. Det beskæftigede sig med 12 vigtige lektioner om sundheds- og miljøfarer. Volumen fra 2013 om sene lektioner blev grupperet i fem dele inklusive fx sundhed, økosystemer, retfærdighed og regeringsførelse [6]. Begge bind giver eksempler på handlinger, der kunne være taget for at forhindre skader. I det følgende diskuteres nogle eksempler dels baseret på vores egne forskningserfaringer.

Eksempler på tidlige advarsler om kræftrisici
Den første historie om erhvervssygdomme blev skrevet af den italienske læge Bernardini Ramazzini i sin bog “De morbis artificum” (Sygdomme hos arbejdere), der blev trykt i Modena, Italien 1700. Han anses for at være ‘far til arbejdsmedicinen’. En anden udvidet version blev trykt i Padua 1713. Bogen behandler 53 kapitler forskellige erhverv og de sygdomme, der forekommer i disse erhverv [7].
Med hensyn til specifikke erhvervsmæssige eksponeringer var den engelske læge Percival Pott den første til at beskrive, at mænd, der arbejder som skorstensfejere og derved udsættes for sod, havde en øget risiko for sodkræft. Han offentliggjorde sine fund i 1775 [8]. Sygdommen blev kendt som skorstensfejerens kræft. Det betragtes som værende den første rapport om en miljøfaktor, der forårsager kræft. Det tog lang tid med oplysning for at stoppe at små drenge, blev brugt til at rense skorstene ved at klatre op i dem. Mere end 200 år senere blev sod klassificeret som humant kræftfremkaldende gruppe 1 (kræftfremkaldende) af IARC i 1985 [9].

Asbest
Et andet både erhvervsmæssigt og miljøskadeligt stof er asbest. Allerede i 1899 observerede en britisk fabriksinspektør den skarpe glaslignende takkede natur af asbestpartikler [10]. Forfatteren bemærkede asbeststøv i luften i fabriksrummene, og at ”virkningerne har vist sig at være skadelige”. Talrige rapporter har siden da beskrevet øgede risici primært for lungekræft og mesotheliom. Allerede i 1935 blev der rapporteret om en mand med asbestose og lungekræft [11]. I 1953 blev det rapporteret, at en mand, der havde arbejdet med asbest, døde af lungehindekræft [12]. Sydafrikanske forskere offentliggjorde i 1960 en rapport om øget risiko for lungehindekræft for både erhvervsmæssig og miljømæssig eksponering for asbest [13]. Den amerikanske læge Dr. Irving Selikoff gav et bredere offentligt indblik i en dramatisk øget kræftdødelighed blandt amerikanske isoleringsarbejdere udsat for asbest. Også, at miljøeksponering øgede risikoen for lungehindekræft [14]. Det startede en langvarig kamp mellem en multinational industri, der forsvarede sit produkt, og folkesundheds- og reguleringsorganer [15], [, 16]. Asbest blev i 1977 vurderet af IARC til at være kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 1 [17]. Det var næsten 20 år efter at det tydelige bevis for kræftrisici blev offentliggjort i begyndelsen af ​​1960’erne. År gik tabt for forebyggelse med et øget antal dødsfald.

Tobak
Tobak har en lang historie med rapporterede skadelige helbredseffekter. Da tobakken først blev introduceret i Europa, blev rygning anbefalet til medicinske formål, faktisk som profylakse for mange sygdomme. I 1604 skrev kong James I af United Kingdom imod brugen af ​​tobak [18]. Sömmering erklærede i en afhandling i 1795, at tobaksrør inducerede en øget risiko for læbecancer [19]. Tungekræft blev beskrevet omkring 100 år senere i 1890 [20]. En høj andel af sygdomme, herunder lungekræft, blandt cigarproducenter og sælgere, tjenere og pensionister blev rapporteret i 1914 [21]. En klart øget forekomst af lungekræft blev først rapporteret af Müller i 1940 [22]. Disse beviser og andre kræftundersøgelser i 1940’erne i Tyskland [23] og i Holland [24] blev hovedsageligt ignoreret, hvorved muligheden for tidlig forebyggelse blev udeladt. Det var først i 1950’erne, hvor flere undersøgelser viste sundhedsrisici ved tobak, primært for sygdomme såsom lungekræft, myokardieinfarkt, perifere vaskulære sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom. Tobak blev i 1986 klassificeret af IARC som et humant kræftfremkaldende middel, gruppe 1 [25]. Rygningens historie viser uden tvivl, at tidlige advarsler hovedsageligt blev forsømt. Hvidvask fra industrien og dens allierede eksperter har en historie med at modvirke forebyggende målinger [26].

DDT
Havbiologen Rachel Carson var den første til at skrive et generelt billede af kemisk skade på miljøet, menneskers og dyrs sundhed i sin bog Silent Spring offentliggjort i 1962 [27]. Hun gav den første omfattende beskrivelse af bioakkumuleringen af ​​insekticidet DDT. DDT blev opdaget i 1939 af den schweiziske forsker Paul Müller. For det modtog han Nobelprisen i medicin i 1948. Bogen af ​​Rachel Carson blev uden tvivl modarbejdet af den kemiske industri, der endda forsøgte at stoppe udgivelsen. Faktisk blev DDT forsvaret af American Medical Association og US Nutrition Foundation samlet med 54 virksomheder inden for fødevareindustrien, kemiske og allierede industrier [28]. De vigtigste humane studier af human carcinogenicitet af DDT og dets vigtigste metabolit DDE blev udført fra 1990’erne og fremover [29].
Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer blev vedtaget i 2001. Den fremlagde oprindeligt bevis for eliminering af 12 kemikalier, hvoraf den ene var DDT [30]. Brug af DDT blev forbudt i de fleste lande i 1970’erne [31]. I 1972 udsendte den amerikanske EPA en annulleringsordre for DDT [32]. DDT blev vurderet af IARC i 2018 for sandsynligvis at være kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2A [29]. Det var tidligere blevet vurderet som et muligvis humant kræftfremkaldende middel, gruppe 2B [33]. Et af de største toksiske problemer er bioakkumulering af DDT og dets metabolitter med lang halvtid i miljøet [27]. DDT bruges stadig i nogle lande, f.eks. til malariakontrol. På grund af dets kemiske adfærd kan dets metabolitter findes i humant væv [34], [35].

Phenoxyeddikesyrer
I 1977 blev der udgivet en rapport om en række patienter, der havde sprayet phenoxyherbicider for det svenske skovbrug, og som derefter udviklede blødt vævsarkom [36]. Herbicider af denne type indbefatter 2,4-dichlorphenoxyeddikesyre (2,4-D) og 2,4,5-trichlorphenoxyeddikesyre (2,4,5-T). 2,4,5-T blev forurenet med 2,3,7,8, tetrachlordibenzo-p-dioxin (TCDD), et af ​​de mest giftige kemikalier i verden. Denne kliniske observation var den første til at indikere en mulig øget kræftrisiko for disse kemikalier. Baseret på denne rapport blev der fundet en øget risiko for blødt vævsarkom både for disse phenoxyherbicider og de kemisk beslægtede chlorphenoler, hovedsagelig eksponering for pentachlorphenol, i en følgende case-control-undersøgelse [37]. Disse resultater blev bekræftet i yderligere undersøgelser af vores forskningsgruppe og andre, for en oversigt se [2].
Et andet sæt undersøgelser omfattede ondartet lymfom, også initieret af en klinisk observation [38]. Denne kliniske observation resulterede i yderligere undersøgelser. Der blev fundet en øget risiko for både ikke-Hodgkin lymfom (NHL) og Hodgkins sygdom for personer, der blev udsat for phenoxyherbicider eller chlorphenoler [39]. Den øgede lymfomrisiko blev også bekræftet i andre studier, for oversigt se [2], [, 40].
En af hovedtyperne af chlorphenoler, pentachlorphenol, blev af IARC i 2019 klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 1 [41]. Fenoxyherbicidet 2,4-D blev i 2018 klassificeret af IARC som muligvis kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2B [29]. Det var den samme klassifikation som i 1977 inklusive også 2,4,5-T [42].

Dioxiner
Phenoxyherbiciderne 2,4-D, 2,4,5-T og chlorphenoler blev kontamineret med dioxiner. Af stor bekymring var TCDD, der forurenede 2,4,5-T og trichlorphenol. De første svenske resultater om kræftrisici fra denne gruppe kemikalier blev efterfulgt af undersøgelser i andre lande, der bekræftede resultaterne, for oversigt se [2], [, 40]. Vietnam-veteraner, der blev eksponeret for affolieringsmidlet Agent Orange, inklusive 2,4-D og 2,4,5-T, med TCDD-forurening, der led af blødt vævsarkom eller ondartet lymfom, blev i 1991 vurderet til at være berettiget til service-relateret kompensation 43].
I 1976 opstod en ulykke i et kemisk anlæg i Seveso, Italien, hvor der blev produceret 2,4,5-trichlorphenol. Dermed blev det omkringliggende område forurenet med dioxiner, og den almindelige befolkning blev udsat for TCDD. I kølvandet blev der fundet en øget forekomst af maligne sygdomme, især bløddelssarkom og hæmatolymfatiske maligniteter i befolkningen [40], [44].
Forskellige ad hoc-forklaringer blev postuleret af den kemiske industri og dens allierede eksperter for at miskreditere kræftrisiciene [2]. I 1997 klassificerede IARC imidlertid TCDD som et humant kræftfremkaldende stof, gruppe 1 [45]. Det var tidligere blevet vurderet i 1977 af IARC til at være et muligvis humant kræftfremkaldende middel, gruppe 2B [42]. Det var omkring to årtier efter den første epi demiologiske publikationer om øget kræftrisiko for TCDD-forurenede herbicider.

Glyphosat
I tilfælde af kontrolundersøgelser foretaget af Hardell-gruppen om risikofaktorer for NHL-eksponering for alle typer herbicider blev vurderet. Ud over phenoxyeddikesyrer viste glyphosat sig at øge risikoen [46], [, 47]. Hårcelle leukæmi (HCL) betragtes som en undertype af NHL. I en separat undersøgelse af HCL-glyphosat var en risikofaktor også for denne malignitet [48]. Lignende resultater blev også fundet i andre undersøgelser [49], [, 50].
Glyphosat blev i 1970 testet som herbicid og blev patenteret af Monsanto [51]. Det blev registreret til brug i USA i 1974 med handelsnavnet ‘Roundup’. Da patentet er udløbet, produceres det i dag af mange producenter. I 1996 blev der introduceret genetisk manipulerede glyphosattolerante afgrøder (Roundup Ready), og siden da er den globale anvendelse steget 15 gange. Glyphosat har i de senere år været det mest anvendte pesticid [52].
IARC ved WHO evaluerede glyphosat i marts 2015 og klassificerede det som en gruppe 2A, et sandsynligt humant kræftfremkaldende stof [53], [, 54]. Dette var baseret på “begrænset” bevis for kræft hos mennesker (fra virkelige eksponeringer, der opstod) og “tilstrækkelig” bevis for kræft hos forsøgsdyr (fra undersøgelser af “rent” glyphosat). IARC konkluderede også, at der var “stærke” beviser for genotoksicitet, både for “rent” glyphosat og for glyphosatformuleringer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er EU-agenturet til risikovurdering med hensyn til fødevaresikkerhed. I oktober 2015, dvs. syv måneder efter IARC-evalueringen, offentliggjorde EFSA sin egen evaluering [55]. Sammenfattende afviste EFSA uden klar forklaring nogen sammenhæng mellem glyphosat og kræft. Alle fund om carcinogenese i dyreforsøg blev forkert kasseret som tilfældige fund. Mekanistiske beviser for genotoksicitet blev ignoreret. Oxidativ stress blev bekræftet, men afvist som en grund til kræftfremkaldende virkning [56]. Det skal bemærkes, at EFSA ikke afslørede navnene på forfatterne til kapitlerne, og referencer blev redigeret.
Monsanto, den største producent af glyphosat, hyrede et panel af forskere til at forsvare glyphosat. Således blev der i 2016 offentliggjort en artikel på 17 sider i Critical Reviews in Toxicology, der er kendt for at være en industripvenlig produktforsvarsdagbog [57]. Det blev konkluderet, at “Sammenfattende understøtter den samlede dokumentation, især i lyset af den omfattende test, som glyphosat har modtaget, som vurderet af ekspertpaneler, ikke den konklusion, at glyphosat er et” sandsynligt humant kræftfremkaldende stof ”og konsekvent med tidligere lovgivningsmæssige vurderinger konkluderer ekspertpanelerne, at glyphosat sandsynligvis ikke udgør en kræftfremkaldende risiko for mennesker.”
Denne anmeldelse blev foretaget af fire ekspertpaneler. I den oprindelige offentliggørelse blev der ikke angivet nogen interessekonflikter. Alle undtagen seks af de 16 forfattere dukkede op med deres universitet eller hospitalstilhørighed. Under retssager i USA om glyphosateksponering og NHL blev det afsløret, at forfatterne ikke var uafhængige, og at Monsanto var dybt involveret i organiseringen, gennemgangen og redigering af anmeldelsen. Faktisk betalte Monsanto forfatterne gennem et konsulentfirma, Intertek [58].
Som en konsekvens blev Critical Reviews in Toxicology tvunget til at foretage en berigtigelse to år senere: ”Da denne artikel oprindeligt blev offentliggjort den 28. september 2016, blev bidrag, kontraktlig status og potentielle konkurrerende interesser fra alle forfattere og ikke-forfatterbidragydere ikke afsløret fuldt ud til Kritiske anmeldelser inden for toksikologi. Specifikt var anerkendelserne og erklæringen om interesse ikke komplette. Efter yderligere afklaring fra forfatterne korrigeres disse sektioner for at afspejle det fulde bidrag, kontraktlige status og potentielle konkurrerende interesser for alle forfattere og ikke-forfatterbidragere og læses som følger … forberedelse deraf blev koordineret af Intertek Scientific & Regulatory Consultancy (Intertek) under ledelse af Ashley Roberts. Det blev udarbejdet efter afslutningen af ​​de fire manuskripter som en oversigt og præsenterede udtalelser og konklusioner fra fire grupper i ekspertpanelet. Ekspertpanelerne blev organiseret og støttet administrativt af Intertek. Finansiering blev ydet til Intertek af Monsanto Company, som er en primær producent og marketingmedarbejder af glyphosat og relaterede produkter. Alle ekspertpaneldeltagere bortset fra John Acquavella og Larry D. Kier blev kompenseret gennem en kontrakt med Intertek. John Acquavella og Larry D. Kier blev kompenseret gennem eksisterende rådgivningskontrakter med Monsanto Company ”[59].
Produktforsvar ved at nedtone risikoen synes at have været en af ​​Monsantos strategier [60].
Det tyske kemiske selskab Bayer købte Monsanto i 2018. Det står over for en række retssager om NHL- og glyphosateksponering. Indtil videre er der i tre retssager tildelt ca. 200 millioner USD af juryerne [58]. Ingen tvivl om, at anvendelsen af ​​glyphosat er af stor økonomisk betydning både for producenterne og landbruget. I 2017 forlængede EU-Kommissionen brugen af ​​glyphosat indtil 2022 [61].

Radiofrekvent stråling
I 2011 blev radiofrekvenselektromagnetiske felter (RF-EMF) i frekvensområdet 30 kHz – 300 GHz evalueret af IARC på WHO for at være muligvis kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2B [62], [63]. Det var baseret på tegn på øget risiko for gliom og akustisk neurom i human epidemiologiske undersøgelser af brug af mobil og / eller trådløs telefon (DECT) [64], [65], [66], [67], [68], [69]. Den øgede kræftrisiko blev understøttet af laboratorieundersøgelser [70], [71].
Ekstremt lav frekvent (ELF) -EMF blev i 2001 vurderet af IARC til at være et muligt humant kræftfremkaldende middel, gruppe 2B [72]. Det var første gang, at ikke-ioniserende stråling ved lave intensitetsniveauer blev anset som en mulig årsag til kræft. Det var et årti før IARC-fundet for RF-EMF.
Siden da er beviset for RF-EMF-kræftfremkaldende egenskaber blevet styrket baseret på yderligere humane studier om brug af trådløse telefoner, som gennemgået [73], [74]. Dyreforsøg viser også øget kræftrisiko, både nær RF-EMF-eksponering [75], [76], [77] og eksponering i det fjerne felt [78], [, 79]. Mekanistiske undersøgelser viser stigning i reaktive iltarter (ROS) [80] såvel som DNA-skader [81]. Disse resultater understøtter den øgede kræftrisiko hos mennesker og laboratorietestede dyr for RF-stråling. Faktisk kan RF-EMF nu klassificeres som et humant kræftfremkaldende middel, gruppe 1 [82], [, 83]. En sådan klassificering kan dog kun foretages af IARC.
Disse veldokumenterede sundhedsfarer fra RF-EMF accepteres selvfølgelig ikke af teleindustrien og dens allierede eksperter. Flere metoder bruges til at skabe tvivl. Undersøgelser bliver diskrediteret, kun delvist citeret eller endda ikke citeret overhovedet [84], [85], [86]. Derved får den uniformerede læser de forkerte oplysninger om faktiske risici. Dette inkluderer også tilsynsmyndigheder og beslutningstagere. Selv agenturer, der tager sigte på at fastlægge retningslinjer for eksponering, omfatter pro-industri og partiske forskere, som tilslører de sande risici [87], [88].

ICNIRP
Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP) er en privat ikke-statlig (NGO) organisation registreret i München, Tyskland. ICNIRP udpeger sine egne medlemmer og er lukket for gennemsigtighed. Det blev startet i 1992 med biofysikeren Michael Repacholi som den første formand, nu emeritusmedlem. ICNIRP har offentliggjort tre artikler med retningslinjer for RF-EMF-eksponering [86], [89], [90]. Kun termiske (opvarmnings) effekter fra RF-stråling anerkendes, hvorved alle undersøgelser, der viser skadelige effekter ved lavere ikke-termiske intensiteter, udelukkes. I modsætning til ICNIRP tager nogle andre ekspertpaneler såsom European Academy of Environmental Medicine [91], den bioinitiative gruppe [92] og Den Russiske Kommission for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling [93] hensyn til ikke-termiske RF-effekter og foreslå meget lavere retningslinjer for RF-eksponering.
ICNIRP har formået at få samarbejdsstatus med WHO, som tidligere omtalt [88]. Målet er at harmonisere RF-strålingsretningslinjerne over hele verden. Til dette formål har ICNIRP været en succes. Retningslinjerne er indstillet til at tillade meget høje eksponeringsniveauer, så anvendelsen af ​​denne teknologi ikke hæmmes til fordel for industrien, men til skade for menneskers sundhed og miljø. ICNIRP-retningslinjerne er faktisk aldrig blevet udfordret af industrien i peer-reviewed artikler, som skal tages som et grønt kort for accept af industrien. 
Hjernetumorer
Den femte generation, 5G, for trådløs kommunikation er ved at blive gennemført på verdensplan på trods af at der ikke findes omfattende undersøgelser af potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Det har skabt debat om denne teknologi blandt bekymrede mennesker i mange lande. I en appel til EU i september 2017, som i øjeblikket støttes af mere end 400 forskere og læger, efterlyser et moratorium for 5G-indsættelsen, indtil der er foretaget en ordentlig videnskabelig vurdering af de negative konsekvenser (www.5Gappeal.eu). Denne anmodning er ikke blevet taget alvorligt af EU. Mangel på en korrekt upartisk risikovurdering af 5G-teknologien gør det umuligt at forudse negative virkninger. Denne tilsidesættelse illustreres af den nylige rapport fra Den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP), hvor kun termiske (opvarmning) virkninger fra RF-stråling anerkendes på trods af et stort antal rapporterede ikke-termiske virkninger. Således er ingen sundhedsmæssige virkninger er anerkendt af ICNIRP for ikke-termisk RF elektromagnetiske felter i intervallet 100 kHz-300 GHz. Baseret på resultater i tre case-kontrol undersøgelser om brug af trådløse telefoner, vi præsenterer forebygges fraktion for hjernetumorer. Antallet af hjernetumorer af ikke defineret type viste sig at stige i Sverige, især i aldersgruppen 20-39 år af begge køn, baseret på det svenske indlæggelsesregister. Det kan skyldes den høje forekomst af brug af trådløse telefoner blandt børn og unge, med hensyn til en rimelig latenstid, og den højere sårbarhed over for RF-stråling blandt unge.
Kilder:
1) https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/reveh-2020-0168/html
2) Lennart Hardell (født 1944) er en svensk onkolog og professor ved Örebro Universitetshospital i Örebro, Sverige
https://www.wikiwand.com/en/Lennart_Hardell
3) Michael Carlberg, Statistiker ved Örebro Universitetshospital i Örebro, Sverige.
For de udførlige kildehenvisninger i teksten henviser til kilderne i det originale dokument.
Mere om IARC finder du her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/

5G

Millioner til 5G-forskning af huden: Først om tre år er vi klogere
Strålingsmyndigheden BfS (Bundesamt für Strahlenschutz) i Tyskland vil undersøge, om hudcellers DNA vil blive påvirket af nye 5G-frekvenser fra 26 Gigahertz og opefter, som i fremtiden tages i brug til telekommunikation.
https://tabttraad.home.blog/2019/11/28/tyskland-millioner-fra-forbundsstaten-til-5g-forskning-af-huden/
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

Om cancer og mobiltelefoni

Påvirker eksponering af 4G LTE-mobiltelefonstråling brugernes sundhed generelt og synsnerven specifik 

Det spørgsmål stiller Joel Moskowitz, Director at UC Berkeley Center for Family and Community Health, på sin blog den 5. marts.: (1)
“Selvom 4G har været i brug i over et årti, og langt flere mennesker i verden i øjeblikket udsættes for 4G-mobiltelefonstråling end 5G, er der ikke lagt særlig vægt på de potentielle skadelige helbredseffekter af dette miljøforurenende stof.”
4G/LTE
4G, også kendt som Long Term Evolution eller LTE, er den fjerde generation af cellulær teknologi.
Standarden for LTE blev afsluttet i december 2008, og den første mobiltelefon, der benyttede denne teknologi, blev frigivet i september 2010. Ved udgangen af ​​2017 støttede 41 lande LTE-dækning over mindst 75% af deres landareal. (2) I Nordamerika overstiger antallet af LTE-mobilenheder, der er i brug, 365 millioner, befolkningens størrelse. (3)
LTE og ROS
Ligesom 5G blev LTE lanceret uden nogen sikkerhedstest før det blev frigivet. Forskning har vist, at eksponering for LTE-stråling fører til en ændring i intracellulær reaktiv iltart (ROS), der kan resultere i “genotoksisk stress, nedsat spredning og celleforfald eller ingen fysiologiske virkninger afhængigt af ROS-koncentration og differentieret følsomhed for forskellige celler ROS.” (4) Flere undersøgelser af mennesker har vist, at kortvarig eksponering for LTE-stråling påvirker hjernens funktion. Ingen undersøgelser har undersøgt de sundhedsmæssige virkninger af langvarig eksponering for LTE.
Mobiltelefonens stråling påvirker synsnerven
En nyligt offentliggjort undersøgelse (5) (6) foretaget af Erkin Özdemir og kolleger viste, at eksponering for 4,5G (LTE Advanced-Pro-netværk) mobiltelefonstråling i to timer om dagen i en periode på seks uger forårsagede betydelig skade på synsnerven hos rotter.
Forfatterne konkluderede:
“Den optiske nerve overfører al visuel information til den visuelle cortex, og enhver skade på denne nerve kan forårsage permanent og alvorligt synstab. Denne undersøgelse viste, at RF-eksponering kan være en miljømæssig risikofaktor for øjetoksicitet og potentielle øjenlidelser. Yderligere undersøgelser er behov for at afsløre risikoen inden for dette område.” 
Uddrag
I de senere år har alle, fra barn til gammel, en smartphone, og hver dag bruges der lang tid med at se på telefonens skærm. Komfort og effektivitet opnås takket være den høje dataoverførselshastighed, der leveres af LTE-Advanced Pro-teknologien, øges denne gang dag for dag. Øjne er de mest berørte kropsdele fra denne tilstand. Ud over de effekter som strabismus og øjenhæmning, der opstår ved at se på en lille skærm, er det også vigtigt at undersøge de skjulte risici, som RF-magnetfeltet, som telefonen skaber, vil medføre for øjet.
I undersøgelsen blev virkningerne af RF-emission skabt af en LTE-Advanced Pro-teknologitelefon på synsnerven undersøgt i alle aspekter, og resultaterne blev givet i det foregående afsnit. Kort kan man sige, at resultaterne af den nuværende undersøgelse for første gang i videnskabelig litteratur indikerer, at LTE-Advanced Pro-mobiltelefonstråling forårsager betydelig skade ved at udløse oxidativ stress i synsnerven. LTE-Advanced Pro-teknologi bruger et bredere RF-bånd mellem 800 MHz og 2600 MHz, og netværkssystemet vælger selv det mest passende bånd i henhold til brugerens krav. Det er kendt, at penetrationsdybden af ​​RF øges med faldende frekvens [39]. Da effekter af RF-stråling blev observeret på den optiske nerve, der er bag øjet, kan det siges, at lavfrekvensbånd såsom 800 MHz for det meste var aktive under eksperimenterne. Måske kan denne slutning ikke generaliseres til alle kommunikationsformål, men brugssandsynligheden for lave frekvensbånd under LTE-Advanced Pro-smartphonebrug vil altid holde skaderisikoen på synsnerven levende.
Kilder:
1) https://www.linkedin.com/pulse/does-exposure-4g-lte-cell-phone-radiation-impair-users-joel-moskowitz/
2) https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_4G_LTE_penetration
3) https://www.telecompetitor.com/report-lte-market-share-hits-76-in-u-s-and-canada/
4) https://en.wikipedia.org/wiki/Reactive_oxygen_species
5) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33653184/
6) https://www.saferemr.com/2016/05/does-long-term-exposure-to-4g-lte-cell.html
Mere om mobiltelefoner sikkerhed:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/graensevaerdier-og-mobiltelefoner/

Mobiltelefoner og risikoen for hjernesvulster og tumorer i hovedet

Faktabladets viser en liste over de forskningsresultater, der er kommet i de seneste år fra 2010 og frem. Undtagelsen er to såkaldte kohorteundersøgelser, en fra Danmark (Frei et al. 2011) og en fra Storbritannien (Benson et al.) Disse to kohorteundersøgelser er ret vildledende på grund af alvorlige metodologiske fejl. F.eks. har den danske undersøgelse udelukket de absolut tungeste brugere (200.000 erhvervsbrugere), som er endt i sammenligningsgruppen, hvilket ikke bør være tilfældet. Derudover er alle tunge brugere, der begyndte at bruge deres mobiltelefon efter 1995, blevet anset for værende ikke eksponerede. Desuden bliver det ikke analyseret hvorvidt en høj anvendelse indebærer større risici i forhold til et meget mindre forbrug. Disse og andre metodologiske fejl fører til forkerte resultater. Undersøgelsen fra Storbritannien har også mangler, der fører til undervurdering af risici i forbindelse med mobiltelefonbrug.
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/01/Mobiltelefoner-og-risikoen-for-hjernesvulst-og-tumor-i-hovedomraadet.pdf

Mobiltelefoni og cancer
Signifikante beviser for brug af mobiltelefoner og tumorrisiko.

Den 2. nov. 2020 offentliggjorde International Journal of Environmental Research and Public Health en systematisk gennemgang og metaanalyse af case-control-forskningen om mobiltelefonbrug og tumorrisiko. (1)
Den nye undersøgelse er en opdatering af den oprindelige metaanalyse (dvs. kvantitativ forskningsanmeldelse), der blev offentliggjort i Journal of Clinical Oncology i 2009.
Det nye review har set på dobbelt så mange undersøgelser som det originale papir.
“Vi undersøgte, om brugen af ​​mobiltelefoner var forbundet med øget risiko for tumorer ved hjælp af en meta-analyse af case-control studier. PubMed og EMBASE blev søgt fra starten til juli 2018. Det primære resultat var risikoen for tumorer ved brug af mobiltelefon, som blev målt ved at samle hvert oddsforhold (OR) og dets 95% konfidensinterval (CI). I en meta-analyse af 46 case-control undersøgelser sammenlignet med aldrig eller sjældent at have brugt en mobiltelefon, var regelmæssig brug ikke forbundet med tumorrisiko i meta-analysen med tilfældige effekter. Imidlertid var der i forskergruppens undergruppemetaanalyse en statistisk signifikant positiv sammenhæng (skadelig virkning) i Hardell et al. studier (OR, 1,15—95% CI, 1,00 til 1,33— n = 10), en statistisk signifikant negativ sammenhæng (gavnlig effekt) i INTERPHONE-relaterede studier (case-control studier fra 13 lande koordineret af International Agency for Research on Kræft (IARC); (OR, 0,81—95% CI, 0,75 til 0,89 — n = 9), og ingen statistisk signifikant sammenhæng i andre forskningsgruppers undersøgelser. Yderligere, mobiltelefonbrug med kumulativ opkaldstid mere end 1000 timer statistisk signifikant øgede risikoen for tumorer. Denne omfattende metaanalyse af case-control-undersøgelser viste tegn på, at forbundet brug af mobiltelefon med øget tumorrisiko”
https://www.mdpi.com/1660-4601/17/21/8079

Cancer epidemiology update, following the 2011 IARC evaluation of radiofrequency electromagnetic fields (Monograph 102)

af Anthony B.Miller, Dalla Lana School of Public Health, University of Toronto, Canada, L. LloydMorgan, Environmental Health Trust, Berkeley, CA, United States, IrisUdasin, Rutgers University School of Public Health, United States Devra LeeDavis, Environmental Health Trust, Teton Village, WY, United States and Hebrew University of Jerusalem, Israel. 2018.
De centrale punkter i studiet:
• Øget risiko for svulster i hjerne, vestibulær nerve og spytkirtler er forbundet med mobiltelefonbrug.
• Ni studier (2011–2017) rapporterer øget risiko for hjernekræft ved brug af mobiltelefoner.
• Fire case-control-undersøgelser (3 i 2013, 1 i 2014) rapporterer øget risiko for vestibulære nervetumorer.
• Bekymring for andre kræftformer: bryst (mandlig og kvindelig), testis, leukæmi og skjoldbruskkirtel.
• Baseret på de gennemgåede beviser er det vores opfattelse, at IARC’s aktuelle kategorisering af RFR som et muligt humant kræftfremkaldende middel (gruppe 2B) bør opgraderes til kræftfremkaldende til mennesker (gruppe 1).
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935118303475

World Cancer Report:

Cancer Research for Cancer Prevention er en tværfaglig publikation med førende internationale forskere som forfattere og korrekturlæsere. Mere end 60 forskellige kapitler beskriver flere aspekter af kræftforebyggelse og den forskning, der understøtter forebyggelse, med fokus på forskningsaktivitet i de sidste 5 år. Med udgangspunkt i de seneste tendenser inden for kræftforekomst og dødelighed overalt i verden giver denne publikation omfattende indsigt i kræftforebyggelse baseret på de kendte årsager til kræft, faktorer, der bestemmer, hvordan kræft udvikler sig, og adfærd for forskellige tumortyper og giver et bredt omfang af interventioner for at reducere kræftbyrden fra et globalt perspektiv, herunder tackle uligheder, der påvirker kræftforebyggelse.
Om ‘Radiofrequency electromagnetic fields’ fra side 88.
“I betragtning af forskningsusikkerheden bør der tages forholdsregler. Da mobiltelefoner er den mest relevante eksponeringskilde, og fordi styrken af RF-EMF hurtigt falder med afstanden fra kilden, er den enkleste og mest effektive forsigtighedsforanstaltning at holde mobiltelefonen væk fra kroppen under transmission; dette vil resultere i en betydelig reduktion i eksponeringen.”
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/11/World-Cancer-Report-2020.pdf

Recent Research on EMF and Health Risk
Fourteenth report from SSM’s Scientific Council on Electromagnetic Fields, 2019
Strålsäkerhetsmyndigheten, 2020
Ifølge sundhedsrapporten fra den statslige svenske strålingsmyndighed, SSM, bør det undersøges, hvad de biologiske effekter i dyreforsøg kan betyde for menneskers sundhed. Indtil vi er blevet klogere, skal vi bruge mobiltelefoner med forsigtighed.
Rapportens forfattere finder ikke grund til at ændre på de gældende retningslinjer for stråleniveauer fra mobiltelefoner og master. Til gengæld finder forskerrådet bag rapporten grund til at opretholde et forsigtighedsprincip.
Den svenske strålingsmyndighed holder dermed fast i, at mobiltelefonen bør holdes på afstand af hovedet, når den anvendes.
https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/contentassets/47542ee6308b4c76b1d25ae0adceca15/2020-04-recent-research-on-emf-and-health-risk—fourteenth-report-from-ssms-scientific-council-on-electromagnetic-fields-2019.pdf

‘UK Million Women Study’

Kritik af den britiske ‘UK Million Women Study’ om mobiltelefonbrug og risikoen for hjernetumor

Joel M. Moskowitz, Ph.D. Director Center for Family and Community Health School of Public Health University of California, Berkeley, kommer med nedenstående kritik til undersøgelsen “Mobiltelefonbrug og risikoen for hjernetumorer: Opdatering af UK Million Women Study” af Joachim Schüz et al. (marts 2022).

Joel M. Moskowitz skriver i hans papir opdateret den 1. april 2022 (a):

Ligesom den tidligere mobiltelefon-hjernetumorrisiko undersøgelse, der brugte data fra UK Million Women-undersøgelsen (Benson et al., 2013) (1), er den nuværende undersøgelse (Schüz et al., 2022) (2) metodologisk usund på grund af begrænset vurdering af mobiltelefonbrug over tid og fejlklassificering af eksponering. Ydermere var deltagernedgangen fra denne prospektive longitudinelle undersøgelse meget høj, hvilket sandsynligvis bidrog til det faktum, at få deltagere i hovedanalysen var tunge mobiltelefonbrugere.

Undersøgelsen giver således ingen sikkerhed for at nuværende mobiltelefonbrugere, der bruger deres telefoner mere eller begynder at bruge den i en yngre alder. Resultaterne af undersøgelsen er også begrænset til en population, der bestod af midaldrende og ældre kvinder, der boede i Det Forenede Kongerige (UK). Ved at sammenligne denne undersøgelse med Interphone, (3) en 13-nationers case-control-undersøgelse, der viste, at tung levetidsbrug af mobiltelefoner (1.640 eller flere timer – den øverste decil eller 10%) var forbundet med signifikant øget malign hjernetumor (dvs. gliom) forekomst, påpeger forfatterne en stor begrænsning af deres nye undersøgelse:

“I INTERPHONE blev der set en beskeden positiv sammenhæng mellem gliomrisiko og den tungeste (øverste decil af) mobiltelefonbrug (odds ratio = 1,40, 95% CI = 1,03 til 1,89). Denne specifikke gruppe af mobiltelefonbrugere anslås ikke at repræsentere mere end 3% af kvinderne i vores undersøgelse, så samlet set er resultaterne af de 2 undersøgelser ikke i modstrid (23).”

I den nuværende undersøgelse talte kun 18% af mobiltelefonbrugere i mobiltelefoner mere end 30 minutter om ugen, hvilket svarer til ca. 4 minutter om dagen eller 26 timer om året, hvilket svarer til ca. 260 timer over en 10-årig periode – langt mindre brug end hvad det ville tage for at se en statistisk signifikant sammenhæng med hjernetumorforekomst. Selv blandt daglige mobiltelefonbrugere i denne undersøgelse talte kun 41% i deres mobiltelefoner mere end 30 minutter om ugen.

I modsætning hertil fandt vi i vores metaanalyse af 46 case-control-undersøgelser, at “mobiltelefonbrug med kumulativ opkaldstid mere end 1000 timer statistisk signifikant øgede risikoen for tumorer”, hvilket svarer til mindst 17 minutter om dagen over en 10-årig periode (Choi, Moskowitz et al., 2020). (4)

Undersøgelsen fejlklassificerer også nogle “aldrig” og “nogensinde” brugere: Blandt deltagere, der gennemførte undersøgelserne i 2001 og 2011, talte 45,8% af brugerne i 2001 aldrig i mobiltelefoner mere end 1 minut om ugen (mod 73,5% af brugerne nogensinde), og 8,8% talte i deres mobiltelefoner mere end 30 minutter om ugen (mod 18,2% af brugerne nogensinde). 2001 talte aldrig brugere i deres mobiltelefoner i gennemsnit 4,3 år (vs. 8,9 år for evigt brugere).

Den nuværende undersøgelse kontrollerede ikke for trådløs telefonbrug, en potentiel confounder, hvilket sandsynligvis øger risikoen for hjernetumorer. Undersøgelsen undlod også at kontrollere for dem, der holdt mobiltelefonen væk fra hovedet under telefonopkald ved hjælp af telefonens højttaler eller et headset.

Forfatterne har ikke rapporteret nogen analyser for at afgøre, om udvælgelsen af deltagere til denne undersøgelse eller det høje antal deltagernedgang (68%) påvirkede undersøgelsesresultaterne. Papiret rapporterede: “For de vigtigste maligne undertyper, gliom og glioblastom, var der ingen indikationer på en stigning, baseret på henholdsvis 937 og 702 tilfælde hos mobiltelefonbrugere.”

Hvordan kan forfatterne redegøre for resultaterne i en undersøgelse, der undersøgte hjernetumorforekomst fra 1995 til 2015 i England (som omfatter ca. 84% af den britiske befolkning, prøverammen for den nuværende undersøgelse)? Philips et al., 2018 (5) fandt en betydelig stigning i forekomsten af den mest almindelige form for gliom, glioblastom multiforme (GBM), i løbet af denne periode sammen med en reduceret forekomst af tumorer af lavere kvalitet:

“Vi rapporterer en vedvarende og meget statistisk signifikant ASR [aldersstandardiserede incidensrate] stigning i glioblastom multiforme (GBM) på tværs af alle aldre. ASR for GBM blev mere end fordoblet fra 2,4 til 5,0, og antallet af årlige tilfælde steg fra 983 til 2531. Samlet set er denne stigning for det meste skjult i de samlede data ved en reduceret forekomst af tumorer af lavere kvalitet.”

Det nye papir afsluttes med følgende råd:

“Fremtidig forskning bør målrettes specifikt mod de meget tunge mobiltelefonbrugere med opmærksomhed på nye funktioner i en teknologi i konstant udvikling; Derfor er det fortsat en god forsigtighedstilgang at rådgive mobiltelefonbrugere om, hvordan man reducerer unødvendige eksponeringer.”

Desværre vil de, der kun læser abstraktet, se følgende uvederhæftige konklusion:“Vores resultater understøtter de akkumulerende beviser for, at mobiltelefonbrug under sædvanlige forhold ikke øger forekomsten af hjernetumorer.”

Sætningerne “akkumulerende beviser” og “under sædvanlige forhold” virker vildledende i betragtning af begrænsningerne i den nuværende undersøgelse. Desuden rapporterer flere case-control-undersøgelser øget forekomst af hjernetumorer med niveauer af mobiltelefonbrug, der nu betragtes som ret almindelige. U.S. National Cancer Institute bør formanes til at offentliggøre denne undersøgelse i deres kendetegnende tidsskrift, JNCI. (6)

Kilder:
a) https://academic.oup.com/jnci/article/114/11/1549/6608754
1) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23657200/
2) https://academic.oup.com/jnci/advance-article/doi/10.1093/jnci/djac042/6554484?login=false
3) https://academic.oup.com/ije/article/39/3/675/631387
4) https://www.mdpi.com/1660-4601/17/21/8079
5) https://www.hindawi.com/journals/jeph/2018/7910754/
6) https://academic.oup.com/jnci?login=false

The National Toxicology Program (NTP)

The National Toxicology Program (NTP), der hører under de føderale amerikanske sundhedsmyndigheder. Programmet startede i i 1999 og sluttede 19 år efter i 2018.

NTP-undersøgelserne kostede 30 millioner dollars (ca. 200 millioner kroner) og tog mere end 10 år at gennemføre og er den hidtil mest omfattende vurdering af sundhedseffekter hos dyr udsat for RFR med moduleringer anvendt i 2G- og 3G-mobiltelefoner. 2G- og 3G-netværk var standard, da undersøgelserne blev designet.

Da NTP frigav rapporten den 1. november 2018 var konklusionen, at der er klare beviser for, at hanrotter udsat for høje niveauer af radiofrekvent stråling (RFR) som den, der blev brugt i 2G- og 3G-mobiltelefoner, udvikler kræfthjertetumorer. Der var også tegn på tumorer i hjernen og binyrerne hos udsatte hanrotter. For hunrotter og han- og hunmus var beviset utvetydigt at den kræft, der blev observeret, var forbundet med eksponering for RFR. De endelige rapporter repræsenterer konsensus mellem NTP og et panel af eksterne videnskabelige eksperter, der gennemgik undersøgelserne i marts efter udkast til rapporter i februar.

”Eksponeringerne anvendt i undersøgelserne kan ikke sammenlignes direkte med den eksponering, som mennesker oplever, når de bruger en mobiltelefon,” udtalte John Bucher, ph.d., seniorforsker i NTP. ”I vores undersøgelser modtog rotter og mus radiofrekvent stråling over hele deres kroppe. Derimod udsættes folk for det meste i bestemte lokale væv tæt på, hvor de holder telefonen. Derudover var eksponeringsniveauerne og varigheden i vores studier større end hvad folk oplever.”

Det laveste eksponeringsniveau anvendt i undersøgelserne var lig med den maksimale lokale vævseksponering, der i øjeblikket er tilladt for mobiltelefonbrugere. Dette effektniveau forekommer sjældent ved typisk mobiltelefonbrug. Det højeste eksponeringsniveau i undersøgelserne var fire gange højere end det maksimale tilladte effektniveau.

”Vi mener, at forbindelsen mellem radiofrekvensstråling og tumorer hos hanrotter er reel, og det er de eksterne eksperter enige i” udtalte Bucher.

”En vigtig styrke i vores undersøgelser er, at vi var i stand til at kontrollere nøjagtigt, hvor meget radiofrekvent stråling dyrene modtog – noget der ikke er muligt, når man studerer brug af mobiltelefoner, som ofte har været afhængig af spørgeskemaer,” sagde Michael Wyde, ph.d. toksikolog om undersøgelserne. Han bemærkede også det uventede fund af længere levetid blandt de udsatte hanrotter. “Dette kan forklares med et observeret fald i kroniske nyreproblemer, der ofte er dødsårsagen hos ældre rotter.”

Dyrene blev anbragt i kamre, der var specielt designet og bygget til disse undersøgelser. Eksponering for RFR begyndte i livmoderen for rotter og 5 til 6 uger gammel for mus og fortsatte i op til to år eller det meste af deres naturlige levetid. RFR-eksponeringen var intermitterende, 10 minutter til og 10 minutter fra, i alt ca. ni timer hver dag. RFR-niveauer varierede fra 1,5-6 watt pr. Kg hos rotter og 2,5-10 watt pr. Kg hos mus. Disse undersøgelser undersøgte ikke de typer RFR, der blev brugt til Wi-Fi- eller 5G-netværk.

”5G er en ny teknologi, der endnu ikke er defineret. Fra det, vi i øjeblikket forstår, adskiller det sig sandsynligvis dramatisk fra det, vi studerede, ” udtalte Wyde ved pressemødet.

Tabt Tråd skriver i en artikel fra 23. oktober 2019 at rapporten ikke fortæller noget banebrydende nyt, da oplysningerne fremgik af en deloffentliggørelse fra 2016. Det nye er, at regeringsinstitutionen nu træffer en særskilt konklusion om DNA-fundet i en ny videnskabelig publikation, som kan indgå i forskningslitteraturen.

“På den ene side er fundet konsistent med fund af DNA-skader i tidligere resultater af betydning. For eksempel det 5 år lange REFLEX-projekt, som EU satte i gang i 1999 og som blev afsluttet i 2004. En overforekomst af DNA-skader er set gang på gang i forsøgsresultater.
På den anden side savner forskningen en indsigt, der kan fastslå, hvorfor man statistisk kan konstatere, at der er overbevisende flere DNA-skader i en forsøgsgruppe, når man bestråler forsøgsdyr.“

NTP-projektet afklarede dog ikke den bagvedliggende mekanisme.
“Vi er optimistiske med hensyn til at kunne opdage ændringerne i genernes udtryk og identificere biomarkørerne for effekterne af radiofrekvent,” siger NTP’s forskningschef Michael Wyde til Microwave News.
Energien fra radiofrekvente strålingskilder har ikke styrke i sig selv til at bryde cellers DNA. Brud på DNA er alligevel et resultat, der er rapporteret fra både mindre og større dyreforsøg med mobilstråling. Ikke mindst i det 20 mio. kr. dyre REFLEX-projekt, som EU iværksatte fra 1999 til 2004.

Henry Lai, mangeårig forsker ved University of Washington, rystede teleindustrien med sit fund af DNA-skader i rotteforsøg i henholdsvis 1995 og 1997.
Lai er enig i, at den bagvedliggende mekanisme savnes, og han peger på oxidativt stress som én mulighed. En anden mulighed er, at radiofrekvent stråling forhindrer kroppen i at kunne genoprette de DNA-skader, som forekommer ofte og naturligt.
En anden forsker fra det nordvestlige USA, Martin L. Pall, der er pensioneret professor ved Washington State University, har siden 2013 hævdet, at der er overbevisende evidens for, at cellernes calciumkanaler lader styre af svag spænding i luften og at det udløser en kædereaktion.
Forskningsresultatet, som Martin L. Pall alene har forsøgt at påvise igennem eksisterende rapporter over andres forskning, lider af mangel på støtte fra højtstående forskerkolleger, der arbejder anerkendende med DNA-skader som resultat af stråling. (1)

NTP har varslet, at fremtidens strålingsforskning vil bestå af langt kortere projektintervaller. Fremover skal verden ikke vente i 19 år på konklusioner.
I en post på deres hjemmeside har NTP annonceret, at den er midt i at evaluere litteraturen om de højere frekvenser, der bruges i 5G.

Kilder:
1) Martin L. Pall, bliver bl.a. undsagt af den græske forsker Panagopoulos, som står bag centrale og banebrydende grundstudier om radiobølgers biologiske cellepåvirkninger. Panagopoulos anklager Pall for videnskabelig uredelighed og kræver, at Palls forskningsartikler trækkes tilbage:
https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/08/19/if-claims-by-dimitris-j-panagopoulos-are-confirmed-martin-l-pall-committed-scientific-misconduct-and-his-articles-published-since-2017-should-be-urgently-retracted-by-the-journals/
https://microwavenews.com/news-center/ntp-final-rf-report
https://www.niehs.nih.gov/news/newsroom/releases/2018/november1/index.cfm
https://tabttraad.home.blog/2019/10/23/amerikansk-topinstitution-mobilstraaling-skader-forsoegsdyrenes-dna/
https://microwavenews.com/news-center/ntp-turns-search-mechanisms
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/em.22343 (se nedenfor 1)
Mere om kritikken af Marin Pall se også her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/wi-fi-og-smart-meters/
Undersøgelsens faktaark findes her:
https://www.niehs.nih.gov/health/materials/cell_phone_radiofrequency_radiation_studies_508.pdf
Hele NTP-rotteundersøgelsen findes her:
https://www.niehs.nih.gov/ntp-temp/tr595_508.pdf
Hele NTP-musseundersøgelsen findes her:
https://www.niehs.nih.gov/ntp-temp/tr596_508.pdf
Se også en gennemgang her:
https://idahoansforsafetechnology.org/2020/05/the-u-s-national-toxicology-program-radiofrequency-carcinogenicity-research-study/

Evaluering af genotoksiciteten af ​​radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner hos han- og hunrotter og mus efter subkronisk eksponering (1)

Stephanie L. Smith‐Roe et al. Udgivet 21. Oktober 2019.

Abstract
Det nationale toksikologiprogram testede to almindelige radiofrekvente strålingsmoduleringer (RFR), der blev udsendt af mobiltelefoner i et 2-årigt gnavercancer-bioassay, der omfattede foreløbige vurderinger af yderligere dyr for gentoksicitetsendepunkter. Hsd-han- og hun-Hsd: Sprague Dawley SD-rotter og B6C3F1 / N-mus blev eksponeret fra henholdsvis svangerskabsdag 5 eller postnatal dag 35 for kodedeling multiple access (CDMA) eller globalt system til mobile moduleringer over 18 timer / dag kl. min. intervaller i efterklangskamre med specifikke absorptionshastigheder på 1,5, 3 eller 6 W / kg (rotter, 900 MHz) eller 2,5, 5 eller 10 W / kg (mus, 1.900 MHz). Efter 19 (rotter) eller 14 (mus) ugers eksponering blev dyr undersøgt for tegn på RFR-associeret genotoksicitet ved hjælp af to forskellige målinger. Ved anvendelse af det alkaliske (pH> 13) kometassay blev DNA-beskadigelse vurderet i celler fra tre hjerneområder, leverceller og perifere blodleukocytter; ved anvendelse af mikronukleusassayet blev kromosomskader vurderet i umodne og modne perifere erytrocytter. Resultaterne af kometassayet viste signifikante stigninger i DNA-beskadigelse i den frontale cortex hos hanmus (begge moduleringer), leukocytter hos hunmus (kun CDMA) og hippocampus hos hanrotter (kun CDMA). Stigninger i DNA-beskadigelse, der vurderes at være tvetydige, blev observeret i adskillige andre væv fra rotter og mus. Der blev ikke observeret nogen signifikante stigninger i mikronukleerede røde blodlegemer hos rotter eller mus. Afslutningsvis antyder disse resultater, at eksponering for RFR er forbundet med en stigning i DNA-beskadigelse. Miljø. Mol. Mutagen. 61: 276–290, 2020. © 2019 Wiley Periodicals, Inc.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/em.22343

Arthur Firstenbergs kritik af NTP designet

Blev det amerikanske forskningsprojekt National Toxicology Program intimideret på samme måde som den danske kohorte undersøgelse.

Arthur Firstenberg (1) har i hvert fald sat spørgsmålstegn ved NTP -undersøgelsen, som alle fortsætter med at henvise til. Han mener, det er en forfærdelige og værdiløs undersøgelse, der aldrig bør citeres.

National Toxicology Program (NTP)
NTP er et program fra et amerikansk regeringsorgan kaldet National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS). Programmet startede i 1999 og sluttede 19 år efter i 2018. Programmet kostede 30 millioner dollars (ca. 200 millioner kroner) og tog mere end 10 år at gennemføre Det regnes for den hidtil mest omfattende vurdering af sundhedseffekter hos dyr udsat for RFR med moduleringer anvendt i 2G- og 3G-mobiltelefoner. 2G- og 3G-netværk var standard, da undersøgelserne blev designet. (2)
I sit nyhedsbrev fra den 1. september 2021 skriver Firstenberg at det interessante her er undersøgelsen af både rotter og mus, der kontinuerligt blev udsat for mobiltelefonstråling igennem to år.

De officielle rapporter
De officielle rapporter om disse undersøgelser konkluderede, at der var betydelige stigninger i en type ondartet tumor kaldet et schwannom i hjertet hos de dyr der blev udsat for stråling. Men det skete kun hos hanrotter, ikke hos hunrotter og ikke hos mus. Ikke med nogen anden type tumor og ikke engang med schwannomer generelt, kun med hjertets schwannomer. Schwannomas generelt var ligeligt fordelt mellem både udsatte og ueksponerede dyr, selv hos hanrotter.
Da Firstenberg så på de rå data, eksponeringsopsætningen og hvem der havde designet disse undersøgelser, blev han forbløffet.

IT’IS Foundation
Selvom disse undersøgelser blev udført af et regeringsorgan, blev RF-eksponeringsfaciliteten, som undersøgelserne blev gennemført i, designet, bygget, vedligeholdt samt overvåget gennem de to år undersøgelserne stod på af IT’IS Foundation (3), som modtager størstedelen af sin finansiering fra teleselskaber: AT&T, Deutsche Telecom, Nokia, Qualcomm, Samsung, Motorola, Mitsubishi, Ericsson, Vodafone, DoCoMo, Intel, TCT Mobile (Alcatel og Blackberry), Panasonic, SONY, CTIA, GSM Association og mange andre.

Ueksponerede rotter og mus var ikke ueksponerede
De “ueksponerede” rotter og mus var ikke ueksponerede. De eksponerede og ueksponerede rum delte vægge, var ikke tilstrækkeligt afskærmet fra hinanden og var forbundet med hinanden med flere kabler. Alle rum, inklusive de “ueksponerede” rum, blev overvåget med trådløse mikrofoner. Alle dyrene spiste bestrålet mad og sov på bestrålede tæpper. De målere, der blev brugt til overvågning af eksponeringsniveauer, kunne kun måle ned til 2 V/m. Alle RF-niveauer i de eksponerede rum var termiske eksponeringsniveauer. De faktiske, målte niveauer af RF -stråling var overalt på området, varierende fra minut til minut og svarede ikke til det, der blev rapporteret. De “højeste eksponerede” rotter blev faktisk udsat for alt mellem 0,734 W/kg og 25,815 W/kg, mens de “laveste eksponerede” rotter faktisk blev udsat for op til 6 W/kg, hvilket var målet for den “højeste eksponerede” rotte.

Forskerne så kun på 20 schwannomer i hjertet, men ignorerede de øvrige 7.231 tumorer
De “ueksponerede” rotter havde en lavere overlevelsesrate og højere dødelighed end de “udsatte” rotter. Kun 78% af musene og 50% af rotterne overlevede til slutningen af de to år. Kun 25 af de 90 “ueksponerede” hanrotter overlevede de to år. De døde tidligt af nyresvigt, hjertesvigt og en lang række godartede og ondartede tumorer. Alle de overlevende rotter og mus, “eksponerede” og “ueksponerede”, var i en frygtelig form ved afslutningen af forsøget. De havde vejrtrækningsproblemer, diarré, ukoordinerede, abnormiteter i øjnene, rysten og lammelser.

Alle dyr fik tumorer uanset køn, “eksponeret” som “ueksponeret”
Hvad angår antallet af tumorer, skriver Firstenberg, var det mest iøjnefaldende resultat af disse undersøgelser, som forskerne, der offentliggjorde resultaterne ikke engang kommenterede på, de tusinder af tumorer, både godartede og ondartede, der udviklede sig hos alle dyrene, han- og hunrotter samt mus, “eksponerede” som “ueksponerede”. Det var aldrig sket før i nogen tidligere langvarig undersøgelse af virkningerne af RF-stråling på mus eller rotter, og forskerne undrede sig ikke engang over hvorfor. Forskerne understregede betydningen af 20 schwannomer i hjertet, der forekom hos hanrotterne, og ignorerede de 7.231 tumorer, herunder 3.405 maligniteter, der var jævnt fordelt mellem alle dyrene.
Arthur Firstenberg konkluderer at NTP-undersøgelserne er værdiløse, og at fortsætte med at henvise til dem kan kun ende med at give bagslag. Han henviser til sin komplette todelte analyse af NTP-undersøgelserne fra april 2018. (4)

Kilder:
*) Den danske kohorte undersøgelse: Kohorteundersøgelsen (a) blev finansieret af mobilindustrien, TDC og medicinalindustrien. Designet til undersøgelsen ligner nøje det koncept International Epidemiology Institute (IEI) brugte ifm. en radar undersøgelse i USA. IEI er kendt for at hvidvaske sorte industriers produkter. 2 eksperter fra IEI indgik i undersøgelsens første fase (b). Den danske kohorte undersøgelse blev udsat for en omfattende og sønderlemmende international kritik fra en lang række forskere (c) som bad British Medical Journal om at trække studiet tilbage. Da IARC i 2011 skulle klassificere elektromagnetisk stråling kritiserede IARC’s ekspertgruppe det danske studie, som slet ikke viser, om mobilbrugerne i undersøgelsen rent faktisk talte i mobiltelefon, lagde den i skuffen eller lånte den ud til hustruen eller husbonden. Det kaldte IARC for “flere kilder til misklassifikation”. (d)
a) http://www.bmj.com/content/343/bmj.d6387?tab=responses
b) https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/
c) https://www.researchgate.net/publication/228111018_Review_of_four_publications_on_the_Danish_cohort_study_on_mobile_phone_subscribers_and_risk_of_brain_tumors
d) https://monographs.iarc.fr/wp-content/uploads/2018/06/mono102.pdf
1) Arthur Firstenberg (f. 1950) fra USA er forsker og journalist. Han studerede matematik og derefter medicin, men afbrud medicinstudiet efter en røntgenoverdosis. Firstenberg har arbejdet i 36 år som forsker, konsulent og foredragsholder om helse- og miljøvirkninger af elektromagnetisk stråling samt praktiseret som terapeut.
2) Undersøgelsens faktaark:
https://www.niehs.nih.gov/health/materials/cell_phone_radiofrequency_radiation_studies_508.pdf
Se mere her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/cancer/
3) https://itis.swiss/who-we-are/funding/
4)
Del 1: https://www.cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2021/08/NTP-analysis-Part-I.pdf
Del 2: https://www.cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2021/08/NTP-analysis-Part-II.pdf

Skjoldbruskkirtlen og orale kræftformer

Kræft i skjoldbruskkirtlen og brug af mobiltelefon 

Joel M. Moskowitz, Ph.D., som er Direktør for Center for Family and Community Health School of Public Health University of California, Berkeley, har for nylig samlet en oversigt over forskningsrapporter om kræft i skjoldbruskkirtlen og brug af mobiltelefonen. (1)
Seneste statistik om skjoldbruskkirtelkræft i USA
National Cancer Institute (NCI) anslår, at 44.280 nye tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen vil blive diagnosticeret i 2021.
Aldersjusterede rater for nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft har været stabile fra 2009-2018 baseret på en analyse af data fra NCI Surveillance, Epidemiology, and End Results-9 (SEER-9) cancer registreringsprogram.
Hyppigheden af nye tilfælde og dødsfald pr. 100.000: Hyppigheden af nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft var 15,5 pr. 100.000 mænd og kvinder om året. Dødsraten var 0,5 pr. 100.000 mænd og kvinder om året. Disse satser er aldersjusterede og baseret på 2014-2018 tilfælde og 2015-2019 dødsfald.
Livstidsrisiko for at udvikle kræft: Cirka 1,2 procent af mænd og kvinder vil blive diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen på et tidspunkt i løbet af deres levetid, baseret på data fra 2016-2018.
Udbredelse af denne kræftform: I 2018 levede der anslået 893.294 mennesker med kræft i skjoldbruskkirtlen i USA. (Se Fig 2. og Fig.3)

En undersøgelse af virkningerne af radiofrekvent stråling udsendt fra mobiltelefoner og ekstremt lavfrekvent stråling på skjoldbruskkirtelhormoner og skjoldbruskkirtel histopatologi.
Undersøgelsen er udført af Tasnim Alkayyali og hans kollegaer og blev offentliggjort den 20. august 2021. (2)De skriver i indledningen at mobiltelefoner, som gennem de sidste to årtier er temmelig udbredt, producerer et radiofrekvent elektromagnetisk felt (RF-EMF), en form for ikke-ioniserende stråling. Skjoldbruskkirtlen er blandt de mest modtagelige organer for mobiltelefonstråling, da den er placeret forrest på halsen. (Fig. 1)

Formålet med litteraturgennemgangen var at udforske virkningerne af det elektromagnetiske felt (EMF), især radiofrekvenser udsendt fra mobiltelefoner, på skjoldbruskkirtelhormoner og skjoldbruskkirtel histopatologi. Gennemgangen afslørede, at radiofrekvensstråling fra mobiltelefoner (RFR) kan være forbundet med skjoldbruskkirtelinsufficiens og ændringer i serumniveauer af thyreoideahormoner, med en mulig forstyrrelse i hypothalamus-hypofyse-thyroidea-aksen. Gennemgangen viste også histopatologiske ændringer i skjoldbruskkirtlens follikler efter eksponering af rotter for ikke-ioniserende stråling. Resultaterne var direkte relateret til mængden og varigheden af eksponeringen for EMF-stråling.
De anbefaler kraftigt, at der foretages yderligere fremtidige menneskelige undersøgelser, der udforsker skjoldbruskkirtelhormoner, mikroskopisk morfologi og skjoldbruskkirtelkræft.
Konklusion
“Denne artikel havde til formål at udforske virkningerne af RF-EMF og ELF-EMF på skjoldbruskkirtelhormoner og histopatologi. Gennemgangen af de indsamlede undersøgelser viste, at radiofrekventstråling fra GSM mobiltelefoner kan være forbundet med ændringer i T3, T4 og TSH serumhormonniveauer. Radiofrekventstråling udsendt fra mobiltelefoner kan forstyrre funktionen af HPT-aksen og føre til skjoldbruskkirtelinsufficiens. Derudover kan EMF føre til hyperstimulering af skjoldbruskkirtlens follikler, hvilket forårsager oxidativt stress og apoptose af follikulære celler. De fleste undersøgelser afslørede en proportional sammenhæng mellem skjoldbruskkirteldysfunktion og eksponeringsvarighed, intensitet og SAR-værdi af stråling. Desuden blev ikke-ioniserende stråling påvist at være signifikant forbundet med histopatologiske ændringer i skjoldbruskkirtlens follikler. Eksponeringsvarigheden og intensiteten bestemte også graden af de morfologiske skader, der opstod i skjoldbruskkirtelvævet. Ikke-ioniserende EMF-stråling kan være ansvarlig for den seneste stigning i forekomsten af skjoldbruskkirtelinsufficiens og kræft i generelt i befolkningen. Der blev dog ikke fundet nok data relateret til risiko for skjoldbruskkirtelkræft med eksponering for ikke-ioniserende stråling. Med de etiske overvejelser for øje, anbefaler vi, at der udføres fremtidige observationsstudier på mennesker for yderligere at udforske sammenhængen mellem ikke-ioniserende stråling, der udsendes fra mobiltelefoner, på skjoldbruskkirtlens hormoner, histopatologi og kræftformer på lang sigt.“
Kilder:
1) https://www.saferemr.com/2014/07/is-mobile-phone-use-contributing-to.html
2) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8451508/
Se også mere her:
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/2018/11/21/mobilanvandning-okar-risken-for-skoldkortelcancer/
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/2018/08/17/hjarntumorer-och-skoldkortelcancer-okar-bland-barn-i-usa/

Er den stigende forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen i de nordiske lande forårsaget af brug af mobiltelefoner?

Ifølge et nyt studie offentliggjort den 7. december 2020 ser det sådan ud. Stigningen kan ikke forklares med overdiagnose.
Udgivet på MDPI, 7. dec. 2020. Forfattere: Michael Carlberg, Tarmo Koppel, Lena K. Hedendahl og Lennart Hardell.
Konklusion:
Forekomsten af skjoldbruskkirtlen er steget kraftigt i Sverige og de nordiske lande i det 21. århundrede. Brug af den håndholdte mobiltelefon er stigende, især giver smartphonen høj RF-stråling i skjoldbruskkirtlen. Det antages, at dette kan være en årsagsfaktor for den stigende forekomst understøttet af human epidemiologi, der har vist en sammenhæng mellem mobiltelefonbrug og skjoldbruskkirtelkræft.

Abstrakt:
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) ved Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kategoriserede i 2011 radiofrekvens (RF) som et muligt humant kræftfremkaldende stof, gruppe 2B. Under brug af den håndholdte trådløse telefon, især smartphonen, er skjoldbruskkirtlen et målorgan. I det 21. århundrede øges forekomsten af ​​skjoldbruskkirtelkræft i mange lande. Vi brugte det svenske kræftregister til at undersøge tendenser fra 1970 til 2017. I løbet af denne periode steg forekomsten statistisk signifikant hos kvinder med gennemsnitlig årlig procentvis ændring (AAPC) + 2,13%, 95% konfidensinterval (CI) +1,43, +2,83 %. Stigningen var især markant i løbet af 2010–2017 med årlig procentvis ændring (APC) + 9,65%, 95% CI +6,68, + 12,71%. Hos mænd steg AAPC i løbet af 1970–2017 med + 1,49%, 95% CI +0,71, + 2,28%. Den største stigning blev fundet for tidsperioden 2001–2017 med APC + 5,26%, 95% CI +4,05, + 6,49%. Lignende resultater blev fundet for alle nordiske lande baseret på NORDCAN 1970–2016 med APC + 5,83%, 95% CI +4,56, +7,12 hos kvinder fra 2006 til 2016 og APC + 5,48%, 95% CI +3,92, + 7,06% i mænd fra 2005 til 2016. Ifølge det svenske kræftregister var den stigende forekomst ens for tumorer ≤4 cm som for tumorer> 4 cm, hvilket indikerer, at stigningen ikke kan forklares ved overdiagnose. Disse resultater er i overensstemmelse med nylige resultater om øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft forbundet med brugen af ​​mobiltelefoner. Vi postulerer, at RF-stråling er en årsagsfaktor for den stigende forekomst af skjoldbruskkirtelkræft.
https://www.mdpi.com/1660-4601/17/23/9129/htm

Genetic susceptibility may modify the association between cell phone use and thyroid cancer: A population-based case-control study in Connecticut. 6. december 2019
“– Interaktionen mellem mobiltelefonbrug og genetiske varianter på kræft i skjoldbruskkirtlen blev undersøgt i denne undersøgelse.
– Når nogle genetiske varianter var til stede, var mobiltelefonanvendelse signifikant forbundet med kræft i skjoldbruskkirtlen.
– Foreningen steg, når brugen af mobiltelefon varighed og frekvens steg.
– Genetisk modtagelighed kan ændre forbindelsen mellem mobiltelefonbrug og kræft i skjoldbruskkirtlen.“
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935119308102?via%3Dihub

Om Thyreoideacancer fra Sundhed.dk

“Forekomst (1) (2)
– I 2016 blev der i Danmark diagnosticeret 320 patienter med thyroideacancer. Der er konstateret stigende incidens flere steder i verden og et nyligt studie fra den Danske Thyreoidea cancer gruppe (DATHYRCA) har vist, at dette også gælder Danmark (3)
– Årsagen er primært de små (defineret som mikrocarcinomer < 1 cm) papillære carcinomer, som diagnosticeres i højere grad end tidligere pga. dels tiltagende brug af billeddiagnostik, dels finere patologiske metoder. Betydningen af små papillære carcinomer er uklar
– Thyreoideacancer er, i lighed med andre sygdomme i dette organ, hyppigst forekommende hos kvinder med en fordeling på 3/1
– Medianalder på diagnosetidspunktet er 45 år for de differentierede carcinomer“
1. Laurberg P. Medicinsk Kompendium. 17 udgave. Glandula thyreoideas sygdomme. Kapitel 54. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009
2. Eriksen J, Jovanovic A, Johansen J, Overgaard J. RKKP Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA: DAHANCA, 2014.
3) Londero SC, Krogdahl A, Bastholt L, et al, Papillary thyroid carcinoma in Denmark 1996-2008: an investigation of changes in incidence. Cancer Epidemiol 2013;37: e1-6.
https://www.dahanca.dk/
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/thyreoideasygdomme/thyreoideacancer

Risk för sköldkörtelcancer av mobilanvändning visar ny studie
En ny amerikansk undersøgelse fra forskere ved Yale University, USA, viser øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen ved mobil brug, hvis brugerne har visse gentyper. Skjoldbruskkirtelkræft er steget kraftigt i Sverige og andre lande i det sidste årti. Svenske forskere har peget på en mulig forbindelse mellem såkaldte smarte mobiler, der udsætter skjoldbruskkirtlen og nakkeområdet markant mere end ældre modeller.
Den nye undersøgelse er baseret på interviews med 440 personer, der havde kræft i skjoldbruskkirtlen mellem 2010 og 2011 i Connecticut, USA og 465 kontroller.
Da forskerne tog hensyn til deltagernes genetiske egenskaber, blev der fundet en klar forbindelse mellem tyroideacancer og mobil anvendelse. Risikoen blev markant øget med over 100% for flere gentyper, og risikoen var større, jo mere mobiltelefonen var blevet brugt. Forskerne konkluderer, at resultaterne viser, at genetisk følsomhed påvirker forbindelserne mellem mobil anvendelse og risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen, og at resultaterne giver mere bevis for kræftklassificering af denne type stråling.
Det samme forskerteam viste i en undersøgelse, der blev offentliggjort for et år siden, at mobilbrug var forbundet med øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen uden hensyntagen til genetiske egenskaber, men derefter var resultaterne ikke så klare som nu.
12 december 2019.
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/5988/

Increasing incidence of thyroid cancer in the Nordic countries with main focus on Swedish data.
Michael Carlberg, Lena Hedendahl, Mikko Ahonen, Tarmo Koppel and Lennart Hardell, 2016.
Baggrund
Radiofrekvensstråling i frekvensområdet 30 kHz – 300 GHz blev vurderet til at være gruppe 2B, dvs. ‘muligvis’ kræftfremkaldende for mennesker, af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) ved WHO i maj 2011. Blandt de evaluerede enheder var mobile og trådløse telefoner, da de udsender radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF). Foruden hjernen får et andet organ, skjoldbruskkirtlen, også høj eksponering. Forekomsten af ​​kræft i skjoldbruskkirtlen er stigende i mange lande, især den papillartype, der er den mest strålingsfølsomme type.
Metoder
Vi brugte det svenske kræftregister til at undersøge forekomsten af ​​kræft i skjoldbruskkirtlen i løbet af 1970–2013 ved hjælp af regressionsanalyse af joinpoint.

Resultater
Hos kvinder steg incidensen statistisk markant i hele undersøgelsesperioden; gennemsnitlig årlig procentvis ændring (AAPC) +1,19% (95% konfidensinterval (CI) +0,56, +1,83%). To sammenkoblingspunkter blev påvist, 1979 og 2001, med en høj stigning i forekomsten i den sidste periode 2001–2013 med en årlig procentvis ændring (APC) på +5,34% (95% CI +3,93, +6,77%). AAPC for alle mænd i løbet af 1970–2013 var +0,77% (95% CI −0,03, +1,58%). Et sammenkoblingspunkt blev påvist i 2005 med en statistisk signifikant stigning i forekomst i løbet af 2005–2013; APC +7,56% (95% Cl +3,34, +11,96%). Baseret på NORDCAN-data var der en statistisk signifikant stigning i forekomsten af ​​kræft i skjoldbruskkirtlen i de nordiske lande i samme tidsperiode. Hos både kvinder og mænd blev der registreret et sammenkoblingspunkt i 2006. Forekomsten steg i løbet af 10/10 i kvinder; APC +6,16% (95% Cl +3,94, +8,42%) og hos mænd; APC +6,84% (95% CI +3,69, +10,08%), hvilket viser lignende resultater som det svenske kræftregister. Analyser baseret på data fra kræftregisteret viste, at den stigende tendens i Sverige hovedsageligt var forårsaget af kræft i skjoldbruskkirtlen af ​​papillartypen.
Konklusioner
Vi postulerer, at hele stigningen ikke kan tilskrives bedre diagnostiske procedurer. Øget eksponering for ioniserende stråling, f.eks. medicinsk computertomografi (CT) -scanninger og til RF-EMF (ikke-ioniserende stråling) bør undersøges nærmere. Designet af vores undersøgelse tillader ikke konklusioner vedrørende årsagssammenhæng.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4937579/

Review af den foreliggende forskning: Miller AB, Morgan LL, Udasin I, Davis DL. Cancer epidemiology update, following the 2011 IARC evaluation of radiofrequency electromagnetic fields (Monograph 102). Environ Res. 2018: 673 683.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30196934

Hjernekræft

21 Mobile phone use and brain tumour risk: early warnings, early actions? af Lennart Hardell, Michael Carlberg and David Gee.
https://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2/late-lessons-chapters/late-lessons-ii-chapter-21/view

Syv havde hjernekræft – flygter fra kræft bygning
På højhusets tag sad en basestation til mobiltelefoner. Nu har syv ansatte, der arbejdede under det, haft hjernetumorer. Det skrev ekspressen 13. maj 2006.
Hændelsen i Australien ryster mobilindustrien. Efter syv ansatte på et universitet i Melbourne fik hjernesvulster, er hele bygningen blevet evakueret. Årsagen til tumorer er mistænkt for at være basestationen for mobiltelefoner, der sad på taget. “Fem tilfælde har fundet sted blandt øverste etage medarbejdere, det er en usædvanlig høj koncentration,” Matthew McGovan af National Tertiær Education Union fortalte Herald Sun.
https://www.expressen.se/nyheter/sju-fick-hjarncancer-flyr-fran-tumorhuset-9/

Brystkræft

Stråling fra trådløse enheder såsom mobiltelefoner, iPads og laptops øger risikoen for brystkræft markant. Den højeste risiko blev fundet hos kvinder over 50 år.

Studiet der blev offentliggjort den 9. november 2020 undersøgte otte studier, der blev offentliggjort mellem 1996-2015. Den højeste risiko blev fundet hos kvinder over 50 år. (1)
Der er mange undersøgelser, der kan give en årsagsmekanisme. For eksempel er det blevet påvist, at eksponering for stråling (RF) fra trådløse enheder kan forårsage et fald i melatoninproduktionen. Undersøgelser har vist, at reducerede melatoninniveauer kan føre til brystkræft. (2)
Når kvinder opbevarer mobiltelefonen i deres brystholder udsætter de sig for en særlig risiko. Flere beretninger er gengivet i atiklen. (3)
Studiets Abstract:
Den nuværende systematiske gennemgang og metaanalyse undersøgte sammenhængen mellem udsættelse for radiofrekvensstråling og risikoen for brystkræft. De offentliggjorte undersøgelser, der var tilgængelige i PubMed, Embase, Cochrane Library, Ovid MEDLINE, CINAHL Plus, Web of Science, Airiti Library, Networked Digital Library of Theses and Dissertations og ProQuest indtil maj 2020 blev undersøgt. I alt otte studier (fire case-control og fire cohort studies) var kvalificerede til kvantitativ analyse. En signifikant sammenhæng mellem radiofrekvent strålingseksponering og brystkræftrisiko blev påvist [samlet relativ risiko (RR) = 1.189; 95% konfidensinterval (CI), 1.056-1.339]. Undergruppeanalyser viste, at eksponering for radiofrekvent stråling signifikant øgede risikoen for modtagelighed for brystkræft hos forsøgspersoner i alderen ≥50 år (RR = 2.179; 95% CI, 1.260-3.770). Samlede skøn afslørede, at brugen af ​​elektriske apparater, som udsender radiofrekvensstråling, såsom mobiltelefoner og computere, øgede udviklingen af ​​brystkræft signifikant (RR = 2,057; 95% CI, 1,272-3,327), mens erhvervsmæssig radiofrekvenseksponering og sendere ikke gav stigende brystkræftudvikling (RR = 1,274; 95% CI, 0,956-1,697; RR = 1,133; 95% CI, 0,987-1,300). Det blev konkluderet, at radiofrekvent strålingseksponering signifikant øgede risikoen for brystkræft, især hos kvinder i alderen ≥50 år og hos personer, der brugte elektriske apparater, såsom mobiltelefoner og computere.
Det store og kostbare forskningsprojekt det største af sin art, udført af det amerikanske National Toxicology Program (NTP), fandt klare beviser for, at mobiltelefoni forårsager kræft. Resultaterne blev bekræftet af en anden større undersøgelse af et førende videnskabeligt organ, Ramazzini Institute.
Retssag mod FCC
Det amerikanske Federal Communication Commission (FCC), nægtede at gennemgå sine retningslinjer fra 1996, der afviser, at der er skadelige sundhedseffekter ved trådløs teknologi.
I februar 2020 Children’s Health Defense anlagde en sag mod FCC, der anfægtede FCC’s beslutning om ikke at gennemgå retningslinjerne. Den amerikanske appelret for District of Columbia Circuit vil behandle mundtlige argumenter i sagen den 25. januar 2021. (3)
Kilder:
1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7690245/
2) https://mdsafetech.org/melatonin-and-light-at-night/
3) https://childrenshealthdefense.org/defender/radiation-wireless-devices-may-cause-breast-cancer

Kræft i tyktarmen

Stigende risiko for tyktarms- og endetarmskræft for generationen under 40 år

For nylig udkom den årlige rapport til nationen om status for cancer. (1) En opdatering vedr. nye tilfælde og dødsfald samt tendenserne indenfor for de mest almindelige kræftformer i USA.

Rapporten viser, at lungekræft, som tidligere dominerede de overordnede kræfttendenser, fortsætter med at falde som en konsekvens af de effektive kampagner for at modvirke rygning.

Til gengæld er der foruroligende tendenser i kræfttilfælde hos unge, som fortsætter med at stige og forbliver uforklarlige. Blandt dem er der en bemærkelsesværdig stigning i den relativt sjældne og desværre ofte dårligt diagnosticerede endetarmskræft hos amerikanere under 40 år.

En global tendens
Hyppigheden af ​​endetarmskræft er firedoblet hos unge voksne under 24 år i det seneste årti i USA og Iran (2) og steget hurtigt i Storbritannien, Egypten og Brasilien. Øget screening menes at forklare meget af det velkomne fald hos ældre. Men hvorfor er denne meget sjældne kræftsygdom blevet fire gange mindre sjælden og meget mere dødelig hos unge voksne?

Stråling fra mobiltelefonen
En nylig undersøgelse dokumenterer (3) disse forvirrende stigninger i generationsrisikoen for kræft og giver et vigtigt fingerpeg om, hvad der kan ligge til grund for dem. Den 4-dobbelte stigning i endetarmskræft i løbet af det sidste årti hos amerikanske unge voksne kan meget vel være fra mobiltelefonstråling.

Dem, der nu er i 20’erne, er den første generation, der er vokset op med telefoner, bærbare computere, videospil og andre trådløse mikrobølgeanordninger, der er klemt tæt på kroppen, nogle gange dag og nat. Med fremkomsten af ​​trådløse headset og Airpods bliver flere og flere børn og unge ved med at lade deres smartphones sidde inde bag deres stramme tøj i timevis hver dagen.

Cancer og radiofrekvent stråling (RF)
Colo-rektale cancerceller er særlig følsomme over for RF, og forskning har fundet, at virkningen af ​​eksponering for ikke-ioniserende mobiltelefonstråling kan føre til påvirkninger tyktarmsvæv hos rotter svarende til virkninger fra ioniserende 3Gy gammastråling.

Frankrig informerer om risici
I 2019 udstedte den franske regering nye regler, (4) så forbrugerne blev informeret om at “holde radio udstyr væk fra maven på gravide kvinder” og “væk fra den nederste del af maven på teenagere.” Det skete efter en række videnskabelige undersøgelser af dyr og mennesker, der viste, at mikrobølgestråling skader både mandlig og kvindelig reproduktion, samt at de fleste af de testede telefoner viste sig at overskride strålingsgrænserne. (5)

Danmark
Ifølge en artikel fra Videnskab.dk fra 2019 er stigningen af tyktarmskræft størst i Danmark, idet de henviser til en forskningsrapport med dansk deltagelse. (6)
Den aktuelle status for smartphonerelevante cancer former, som testikel, skjoldbruskkirtlen og tyktarm, i Danmark kan findes her: https://nordcan.iarc.fr/en/factsheets

Strålingen
Billedundersøgelser viser tydeligt, at både det mandlige og det kvindelige reproduktionssystem samt endetarmen kan modtage ret høje niveauer af mikrobølgestråling, når en mobiltelefon ligger tændt i lommen, eller hvis en bærbar computer er placeres direkte på skødet. Selv når de ikke bruges til opkald, sender smartphone-antenner et elektronisk “håndtryk” til mobilmasten op til 900 gange i minuttet og spørger: “Hvor er du? Her er jeg.” Mobiltelefoner sender hele tiden, uanset om du taler i dem eller ej. Disse “håndtryk” holder os alle forbundet, men de sender også pulserende mikrobølgestråling ind i pungen, æggestokkene og endetarmen – netop de dele af kroppen, hvor de voksende sundhedsproblemer opstår. (7)

Begravet dybt i styresystemers manualer findes et sjældent læst råd fra producenter om at holde telefoner væk fra kroppen.

Kilder:
1) https://seer.cancer.gov/report_to_nation/statistics.html
2) https://www.hindawi.com/journals/jce/2019/9841295/
3) https://ehtrust.org/rising-colon-and-rectal-cancer-rates-could-be-due-to-cell-phone-radiation/
4) https://ehtrust.org/france-policy-recommendations-cell-phones-wireless-radiation-health/
5) https://ehtrust.org/policy/phonegate-cell-phone-radiation-exceeds-limits-tested-body-contact-position/
6) https://videnskab.dk/krop-sundhed/tyktarmskraeft-rammer-flere-unge-i-rige-lande-stigningen-er-vaerst-i-danmark Forskningsrapporten der henvises til findes her:
https://www.sciencedaily.com/releases/2019/05/190516185923.htm
7) https://www.youtube.com/watch?v=3bYkEv_E0VM&t=3s

Cancer og radiofrekvent stråling i militære omgivelser

Radar- og radioeksponering og kræft i militære omgivelser

Nyt forskningsprojekt af Michael Peleg, Elliot M. Berry, Mora Deitch, Or Nativ og Elihu Richter offentliggjort den 21.okt. 2022.

Forskerne støtter anbefalingerne om at om klassificere RFR-eksponering til et humant kræftfremkaldende stof, International Agency for Research on Cancer (IARC) gruppe 1.

Introduktion
Forskningsprojektet er en opdatering af eksponering for radiofrekvent stråling (RFR) og kræft i militære omgivelser efter Peleg et al. (2018), og ved hjælp af de samme metoder udviklet deri. Vi præsenterer en ny gruppe på 46 cancerpatienter og sammenligner dem med grupper i tre lande rapporteret tidligere.

RFR bruges over hele verden til at levere mobilkommunikation til smartphones og til andre formål såsom Internet of Things. I militære omgivelser bruges RFR til kommunikation, radar og elektronisk krigsførelse. Frekvensområdet for RFR er fra omkring 100 kHz til omkring 300 GHz. Dette omfatter også mikrobølger og millimeterbølger.

IARC
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) klassificerede radiofrekvent stråling som et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker (IARC gruppe 2 B) i 2011; se IARC 2013. Det epidemiologiske grundlag var hovedsageligt kræft hos mobiltelefonbrugere, som for nylig blev gennemgået af Choi et al. (2020) Siden da har forskningsartikler identificeret RFR-kræftfremkaldende egenskaber og anbefalet RFR-omklassificering som et humant kræftfremkaldende stof (IARC-gruppe 1), f.eks. Hardell og Carlberg (2013) ved hjælp af Hill-synspunkterne, Hardell og Carlberg (2019), Miller et al. (2018), Peleg et al. (2018) og anmeldelserne af Clegg et al. (2020) og Hardell og Carlberg (2021).

RFR i militæret
Vores arbejde fokuserer på militære og erhvervsmæssige omgivelser, hvor RFR-eksponering typisk er høj, involverer hele kroppen og for det meste forekommer over en periode på et par år pr. person, som undersøgt af f.eks. Szmigielski (1996), Degrave et al. (2009), i vores publikationer, Peleg (2009) og Peleg et al. (2018) og i den tidlige anmeldelse af Goldsmith (1997). Disse undersøgelser peger på øget kræftrisiko i militære omgivelser med erhvervsmæssig eksponering for RFR. Sammenhængen af ​​RFR med hæmatolymphoid cancer blev rapporteret af Szmigielski (1996), Telle-Lamberton (2010), Peleg et al. (2018) og andre. De fleste af resultaterne i militære omgivelser er på strålingsniveauer inden for den internationale kommission for ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP) strålingsstandarder, som anvendes af militæret og industrien, se ICNIRP 1998 og ICNIRP 2020. Helkropseksponering forekommer også i lokalsamfund i nærheden af mobile basestationer, som undersøgt af Wolf og Wolf (2004) og López et al. (2021) og anmeldelsen af ​​Balmori (2022).

RFR-relaterede tumorer er også blevet identificeret i store dyremodelstudier (se f.eks. Chou et al. 1992; NTP på mus, 2018; NTP på rotter, 2018; Falcioni et al., 2018).

Mulige mekanismer for interaktioner af RFR med levende væv er blevet præsenteret, f.eks. Friedman et al. (2007) rapporterede ændringer i proteinsignaleringsveje forårsaget af RFR ved subtermiske niveauer på 5 μW/cm2, og Pooam et al (2022) rapporterede dannelse af reaktive iltarter. Mulige fysiske principper blev rapporteret f.eks. Barnes og Greenebaum, 2014, Vistnes og Gjotterud (2001) og Peleg (2012).

Spørgsmålet om kræftfremkaldende egenskaber af RFR betragtes stadig som åbent, og det blev ikke afgjort af WHO, se IARC 2013 og de talrige referencer deri, hvoraf nogle rapporterede kræftfremkaldende egenskaber af RFR og andre ikke. Mange undersøgelser viser en lille eller ingen sammenhæng mellem RFR og sundhedsrelevante resultater, se f.eks. gennemgangen inden for ICNIRP 2020. Det seneste arbejde fra Nordhagen og Flydal, 2022 diskuterer ICNIRP 2020’s tendens til at understrege negative resultater og oplister flere reviewdokumenter om emnet. Vi undersøger en dybtgående undersøgelse fra den erhvervsmæssige militære indstilling, der viser få beviser for negative sundhedseffekter, Dabouis et al. (2016), og også Groves et al. (2002), som rapporterede nogle negative virkninger, se diskussionsafsnittet i dette dokument.

Undersøgelsen fra 2018
I Peleg et al. I 2018 rapporterede vi en gruppe på 47 cancerpatienter, der tidligere arbejdede som radio- og radaroperatører og -udviklere og gentagne gange blev eksponeret for helkrops-RFR på niveauer, der er meget højere end eksponering fra cellulære basestationer i samfundet, se Koppel et al. (2019) og tabel 3, men stadig normalt ikke overstiger de erhvervsmæssige ICNIRP-grænser. Vi fandt ud af, at kræfttilfældene i denne gruppe patienter havde usædvanlige karakteristika. Mest bemærkelsesværdigt var der en meget højere andel af hæmatolymphoid 1 (HL) kræfttilfælde end forventet for de passende alders- og kønsprofiler fra det israelske kræftregister (CR). Også flere primærvalg fandt sted væsentligt hyppigere end forventet. Dataene blev analyseret ved hjælp af procentfrekvensen (PF) af kræfttyper, det vil sige andel af kræfttyper, se afsnittet Materialer og metoder nedenfor.

Dernæst fandt vi, at den samme karakteristik af meget høj PF af HL-kræft forekom sammen med forhøjede HL- og andre kræftrisici i tre andre grupper af cancerpatienter, der blev udsat for RFR i lignende indstillinger rapporteret i Polen, Belgien og Israel i løbet af de sidste årtier. Derudover er der en femte sådan gruppe rapporteret i tabel 2 og 3 i Richter et al. (2000).

De 47 patienter, der blev rapporteret i 2018, blev for det meste diagnosticeret i perioden fra 1984 til 2007, ingen senere end 2009. Fra 2019 til 2021 modtog vi nye data om yderligere 46 cancerpatienter fra lignende militære omgivelser. Disse blev diagnosticeret fra 2002 til 2021 (median 2017), hvilket er cirka 20 år senere end gruppen rapporterede i 2018. Dette papir undersøger disse nye resultater og deres implikationer. Vi forholder os til spørgsmålet om, hvorvidt det samme sygelighedsmønster opstår nu, 20 år efter diagnoserne af gruppen, der blev rapporteret i 2018.

Konklusion
HL PF var høj og i overensstemmelse med tidligere rapporter. Epidemiologiske undersøgelser af overskydende risiko for HL og andre kræftformer, hjernetumorer hos mobiltelefonbrugere og eksperimentelle undersøgelser af RFR og carcinogenicitet peger stærkt på en årsag-virkning sammenhæng. Det er obligatorisk at reducere RFR-eksponeringen af ​​alt personale til det typiske samfundsniveau, inklusive spidsniveauet for radarimpulser. Strålebeskyttelse, sikkerhedsinstruktioner, advarsler om kræftrisiko og kvantitative data om individuel eksponering sammen med regelmæssig medicinsk overvågning skal iværksættes for alt personale, der udsættes for sådanne risici.

Resultaterne fra vores undersøgelse tilføjer til den voksende mængde af beviser, der understreger den grove utilstrækkelighed af den internationale kommission for ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP) termiske standarder. Baseret på vores resultater og på den tidligere akkumulerede forskning støtter vi anbefalingerne om at omklassificere RFR-eksponering som et humant kræftfremkaldende stof, International Agency for Research on Cancer (IARC) gruppe 1.

NB: Alle patienterne tjente i de israelske forsvarsstyrker (IDF). De opererede enten radar- og/eller radiokommunikationssendere eller udførte opgaver i nærheden af faciliteterne. De kontaktede alle Zoar – en frivillig NGO, hvis mission er at hjælpe kræftpatienter ved at yde administrativ rådgivning og juridiske og sociale tjenester. Zoar og patienterne selv mistænkte en høj forekomst af kræfttilfælde blandt soldater, der tjente i nærheden af RFR-emitterende udstyr og begyndte at registrere en liste over patienter.

Kilde:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935122019375?via%3Dihub