Målrettede strategier til fremstilling af tvivl om de skadelige effekter på miljø og folkesundhed.

Illustration: Jo Szczepanska, Wikimedia Commons

At teleindustrien har adopteret de samme strategier, som anvendes af andre industrier, der markedsfører produkter, som forurener miljøet og skader menneskers og andre arters sundhed, er der ingen tvivl om.

Men bruger teleindustrien, og de forskere den finansierer, alle de 28 unikke taktikker, som bliver diskuteret i dette open access-papir:

– til at fremstille tvivl om overvægten af peer-reviewed videnskab, som finder at udsættelse for intensiv trådløs stråling er skadelig?

– til at retfærdiggøre WHO’s og de fleste nationale regeringers fortsatte vedtagelse af utilstrækkelige grænseværdier for elektromagnetisk stråling?

Rapporten “The science of spin: targeted strategies to manufacture doubt with detrimental effects on environmental and public health” er udarbejdet ad Goldberg, R.F. og Vandenberg, L.N. Udgivet online på Environmental Health den 26. marts 2021.

Baggrunden for rapporten

Adskillige grupper, såsom tobaksindustrien, har bevidst ændret og misrepræsenteret kendte fakta og empirisk dokumentation for at fremme en dagsorden, ofte til egen økonomisk fordel, med konsekvenser for miljø og folkesundhed. Tidligere forskning har udforsket individuelle sager, men ingen har foretaget en dybdegående sammenligning mellem sager. Formålet med denne undersøgelsen var at udarbejde en omfattende liste over taktikker, der bruges af forskellige grupper samt give en ramme til at identificere yderligere tilfælde af fremstillet tvivl.

Metoder

Forskerne undersøgte videnskabelige bøger, peer-reviewed artikler, velundersøgte journalistiske artikler samt juridisk bevismateriale relateret til fem forskellige industrier og organisationer, der blev udvalgt ud fra deres destruktive indvirkning på miljø og folkesundhed (tobaks-, kul- og sukkerindustrier, producenter af pesticidet Atrazine og Marshall Institute, et institut med fokus på forskning i klimaforandringer og andre forskere fra den periode, der forbandt dem med instituttet). Dokumentet leverer dokumentation for en liste over taktikker, der blev brugt til at generere spin inden for industrien samt fremstille tvivl om den forårsagede skade. Derefter identificerede de tendenser blandt det sæt af strategier, der kunne forklare deres differentielle brug eller effektivitet.

Resultater

28 unikke taktikker gik igen, når der skulle skabes tvivl (se tabel 1). Fem af taktikkerne blev brugt af alle fem organisationer, hvilket tyder på, at de er nøglepunkter ved fremstillet tvivl. Den tilsigtede målgruppe påvirker den strategi, der anvendes til misinformation, og logiske fejlslutninger bidrager til deres effektivitet.

Konklusioner

Listen over taktikker kan bruges af andre til at opbygge et sagsanlæg om, hvorvidt en industri eller gruppe bevidst manipulerer information forbundet med deres handlinger eller produkter. Forbedret videnskabelig og retorisk læsefærdighed kan bruges til at gøre dem mindre effektive, afhængigt af målgruppen, og i sidste ende give mulighed for at beskytte både den miljømæssig sundhed samt folkesundheden mere generelt.

Uddrag af rapporten:

Baggrund

Udtrykket ‘fabrikeret tvivl’ refererer til handlinger, der bevidst ændrer og fordrejer kendte fakta og empirisk dokumentation for at fremme en dagsorden [1,2,3,4], ofte til gavn for en bredere industri, specifik virksomhed eller gruppe af individer [1, 5]. Den manipulerede eller spundne version af kendsgerninger, der er forbundet med fabrikeret tvivl, ligner meget sandheden, men er ikke let at skelne som værende usandhed [6]. Som en invasiv art spreder den sig hurtigere end sandheden, den spreder sig ukontrolleret og er i stand til at tilpasse sig specifikke begrænsninger. Utallige parter har brugt en række teknikker og strategier til at skjule de skadelige effekter af deres arbejde. Denne form for bedrag kan resultere i forvirring i offentligheden og dermed forsinke handlinger, der truer gruppens mission og give parterne utilbørlig indflydelse i de systemer, der har til formål at regulere dem.

Der er flere eksempler på organisationer, der har skabt tvivl og tilsløret den videnskabelige forbindelse mellem deres arbejde/handlinger og skadelige effekter. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, Neurofilament light chain (NfL) og kronisk traumatisk encefalopati (CTE), producenter af insekticidet DDT og ødelæggelse af vilde dyr, medicinalvirksomheder og opioiders vanedannende karakter samt asbestvirksomheder og mesoteliom [1, 4, 7, 8]. Disse grupper har haft succes med at spinde en fortælling baseret på manipulerede fakta, hvilket forsinker miljø- eller folkesundhedsbeskyttende handlinger, samtidig med at de sætter spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag for bekymring.

I en nylig gennemgang beskrev vi de vildledende handlinger fra fem forskellige industrier eller organisationer, udvalgt for deres unikke og varierede bidrag til listen over metoder, der bruges til at skabe tvivl blandt forskellige målgrupper med ultimative effekter på miljøet eller folkesundheden [9]. Den første, Big Tobacco, anses i vid udstrækning for at have “skrevet drejebogen” om fabrikeret tvivl [1]. Tobaksindustrien har formået at fastholde sin kundekreds i mange årtier, delvist på grund af fabrikerede videnskabelige kontroverser om de sundhedsmæssige virkninger af aktiv og passiv rygning [1, 2, 4, 6, 10,11,12,13].

De andre industrier, vi undersøgte, omfatter kulindustrien, hvis ansatte ofte lider af sort lungesygdom [14], men industrien har undgået at tildele kompensation til mange berørte minearbejdere ved at udøve uforholdsmæssig stor indflydelse i retssalen [15,16,17,18,19]; sukkerindustrien, som distraherede fra sin rolle i at bidrage til metaboliske og hjerte-kar-sygdomme [20] ved at aflede skylden mod fedt i kosten som en plausibel alternativ årsag til stigende kroniske sygdomme på befolkningsniveau [21,22,23,24,25]; den agrokemiske virksomhed, Syngenta, producent af herbicidet atrazin [26, 27, 28], som udførte personlige angreb mod en højlydt kritiker af atrazin, hvis forskning afslørede forstyrrende virkninger på de endokrine systemer hos vanddyr [29, 30]; og Marshall Institute, en konservativ tænketank bestående af koldkrigsfysikere, der var ivrige efter at bevare deres nærhed til regeringen, og tilknyttede forskere, der bevidst fordrejede information til regeringen for både at minimere og normalisere virkningerne af fossile brændstoffer på de globale temperaturer [1, 4, 31].

Historierne om disse fem industrier og organisationer afslører en lang række taktikker, der bruges til at skabe tvivl inden for adskillige organisationer med indvirkning på miljøsundhed og folkesundhed. En stor del af litteraturen har undersøgt disse eksempler fra sag til sag, men så vidt vi ved, har ingen evaluering sammenlignet og kontrasteret disse kampagner for at identificere fælles elementer eller strategier, der bruges på tværs af organisationer til at skabe pro-industri spin og skabe tvivl. Derudover har intet tidligere arbejde givet en formel definition af fabrikeret tvivl, selvom en nær slægtning til udtrykket er fabrikeret kontrovers, f.eks. en kontrovers, der er “motiveret af profit eller ekstrem ideologi for bevidst at skabe offentlig forvirring om et emne, der ikke er omstridt” [32].

Her identificerer vi en liste over taktikker, der blev brugt af en eller flere grupper til at skabe tvivl. Vi beskriver hver af disse tilgange og identificerer fælles tendenser, der informerer deres brug og effektivitet. Ved at skelne mellem bredden af taktikker, der bruges af industrier, der påvirker folkesundheden, blev der produceret en definition af fabrikeret tvivl produceret sammen med en ramme, der kan bruges til at identificere og karakterisere andre tilfælde i historiske eller nye industrier.

Resultater

Vi identificerede 28 unikke strategier (tabel 1), der bruges af organisationer enten til at bekæmpe videnskabelig evidens og fakta (i tabellen omtalt som information A) eller til at fremme fortællinger, der er gunstige for industrien (i tabellen omtalt som information B).

Fem af disse strategier blev brugt af alle fem organisationer (fig. 1):

• angribe undersøgelsesdesign, der bruges til at producere information A (#1),
• få støtte fra velrenommerede personer til at forsvare information B (#2),
• forvanske oplysninger A (#3),
• anvende hyperbolsk sprog (#1) og
• påvirke offentlige myndigheder eller love (#21).

Vi argumenterer for, at disse fem strategier er de mest effektive træk ved fabrikeret tvivl (dvs. meget succesfulde til at levere et budskab til en tilsigtet målgruppe) og tilsammen giver den stærkeste indikation af, at en industri kommunikerer fabrikeret snarere end autentisk tvivl. Fraværet af nogen af disse træk bør imidlertid ikke fortolkes som en manglende opstilling af en sag om fabrikeret tvivl.

Mange andre taktikker blev brugt af fire af de fem organisationer, som vi evaluerede, hvilket tyder på, at de individuelt er effektive, selvom de ikke konsekvent bruges til at skabe tvivl; Deres tilstedeværelse øger vægten af beviser for, at en gruppe skaber tvivl. Dette sæt taktikker antyder også, at der kan være aspekter af branchen, produktet eller den tilsigtede målgruppe, der dikterer de handlinger, der udføres eller ikke udføres af en bestemt branche.

Kun tre strategier blev brugt af en enkelt industri: tobaksindustrien ændrede deres produkt for at få det til at fremstå mere sikkert (#20); tobaksindustrien satte upassende spørgsmålstegn ved årsagssammenhæng (#24); og fremtrædende klimabenægtende forskere fra 80’erne skabte stråmandsargumenter for at bekæmpe handling mod klimaforandringer (#25). Det er værd at bemærke, at flere strategier, der anvendes af en eller flere brancher eller organisationer, er afhængige af logiske fejlslutninger (tabel 2), en veletableret form for retorisk manipulation.

Strategi	Logisk fejlslutning
2	Få støtte fra velrenommerede personer	Appel til autoritet (ad vercundiam): at sige, at fordi en “autoritet” tror på noget, må det være sandt
3	Forvanskning af data	Texas Sharpshooter: Brug af en delmængde af beviser, der understøtter en teori, men ignorerer det fulde billede
9	Giv andre årsager skylden	Tvivlsom årsag (cum hoc ergo propter hoc): forvirrende sammenhæng med årsagssammenhæng
11	Definer, hvordan man måler resultat/eksponering	Definist Fallacy: omdefiner et begreb for at gøre en position lettere at argumentere for
13	Udgiv dig for at være en forsvarer af sundhed eller sandhed	Retfærdighedsfejlslutning: Brug af beviser på gode intentioner til at understøtte andre påstande
22	Angrib modstandere	Ad hominem: Ved at angribe argumentatoren i stedet for argumentet kan argumentet afvises
23	Appellér til følelser	Appel til følelser: Manipulation af en følelsesmæssig reaktion i stedet for et gyldigt, faktuelt og overbevisende argument
25	Fremsæt stråmandsargumenter	Stråmandsargument: Forkert fremstilling af et argument for at gøre det lettere at angribe
26	Misbrug af legitimationsoplysninger	Brug af falsk autoritet: brug af en ekspert med tvivlsomme eller ikke-relaterede akkreditiver til at fremme branchens position
28	Gør krav på Slippery Slope	Slippery Slope: undgå hovedargumentet ved at bruge ekstreme hypotetiske spørgsmål som distraktioner

For at være effektiv kræver fabrikeret tvivl, at et budskab, der er baseret på ændret dokumentation, når ud til det tilsigtede publikum. Vi identificerede fire forskellige målgrupper, der typisk er mål for fabrikeret tvivl: det videnskabelige/medicinske samfund, politiske organisationer, herunder embedsmænd, lægfolk og det retslige/juridiske system. I vores analyse af de taktikker, der er beskrevet ovenfor, fandt vi, at i mange tilfælde er det den tilsigtede målgruppe, der driver processen, og at forskellige målgrupper kræver forskellige typer (mis)information.

Fem strategier, der kan bruges uanset den tilsigtede målgruppe

Disse strategier blev brugt af mindst fire af de undersøgte grupper; tre af dem (nr. 2, nr. 3 og nr. 8) blev brugt af alle fem grupper, hvilket tyder på, at de er særligt effektive, fordi de kan målrettes mod alle relevante målgrupper:

• nr. 2: Få støtte fra velrenommerede personer: Rekruttere eksperter eller indflydelsesrige mennesker inden for visse områder (politikere, industri, tidsskrifter, læger, forskere, sundhedsembedsmænd) for at forsvare B for at få bredere støtte
• nr. 3: Forvansk data: Cherry-pick data, design undersøgelser således at de mislykkes, eller foretage meta-analyser for at fortynde arbejdet i A
• nr. 4: Undertryk belastende oplysninger: Skjul oplysninger, der er i modstrid med B
• nr. 8: Anvend hyperbolsk eller enevældigt sprog: Diskuter videnskabelige resultater i enevældige termer eller med overdrivelse, brug buzzwords til at skelne mellem “stærk” og “dårlig” videnskab (dvs. sund videnskab, junk science osv.)
• nr. 9: Giv andre årsager skylden: Find relaterede, alternative årsager til de negative effekter, der rapporteres eller observeres.

Fem strategier brugt af alle brancher

Iflg. forskerne er disse fem strategier de mest effektive træk ved fremstillet tvivl (dvs. meget vellykket til at levere et budskab til et bestemt publikum) og tilsammen giver de den stærkeste indikation af, at en industri kommunikerer fremstillet snarere end autentisk tvivl.

• nr. 1: Angrib undersøgelsens design: At understrege fejl i undersøgelse design i A som kun har minimale virkninger på resultaterne. Fejl omfatter problemer i forbindelse med bias, forvirrende eller stikprøvestørrelse.
• nr. 2: Få støtte fra velrenommerede personer (se ovenfor)
• nr. 3: Forvansk data (se ovenfor)
• nr. 8: Anvend hyperbolsk eller enevældigt sprog (se ovenfor)
• nr. 21: Indflydelse på regeringen/lovene: Opnå uhensigtsmæssig nærhed til regulerende organer, og tilskynde til pro-B-politik

“A” henviser til oplysninger, der er genereret for at bekæmpe videnskabelige beviser og fakta
“B” henviser til oplysninger, der genereres for at fremme fortællinger, der er gunstige for branchen

Hvordan kan vi sikre os mod at blive taget ved næsen

Der er en række strategier, som enkeltpersoner kan bruge til at evaluere og kontekstualisere de oplysninger, de får, men de adskiller sig efter målgruppe:

Lægfolk kan verificere kilderne samt undersøge, hvem der fremsætter krav, ved at kontrollere for interessekonflikter. Selvom folkesundhed måske ikke motiverer alle individer, og ikke alle er interesseret i at overvinde bekræftelsesbias, kan viden om potentielle trusler mod den personlige sundhed gennem forsætlig bedrag inspirere til mere grundig personlig efterforskning. Forbedret forståelse af logiske fejlslutninger vil også øge offentlighedens anerkendelse af deres anvendelse. Medierne skal også undgå at fremlægge dokumentation og industri-genereret tvivl eller “spin”, som om disse to synspunkter er ens. Som vist i disse tilfælde afspejler denne form for “balance” ikke sandheden.

Forskere, der har en større forståelse af den evidensbaserede litteratur, skal også identificere interessekonflikter såsom finansiering, overveje “eksperternes” legitimation og være på vagt over for metaanalyser eller angreb på videnskabelige artikler ved at konsultere originale undersøgelser. Peer-reviewed tidsskrifter har en forpligtelse til at kræve at interessekonflikter offentliggøres og bør afvise dokumenter, der er designet til at vildlede. Manglende offentliggørelse bør efterfølges af tilbagetrækning af undersøgelser. Forskningsmidler fra store virksomheder indikerer ikke nødvendigvis mulig bias, men korrekturlæserne skal uddannes til at overveje bias, når et sådant forhold afsløres. Forskere nyder også godt af magtpositioner inden for organisationer (f.eks. akademiske institutioner, medicinske og videnskabelige samfund). De bør udnytte deres roller til at slå til lyd for ændringer inden for disse institutioner, hvilket vil bidrage til at forbedre offentlighedens adgang til videnskabelig information [67].

Retssystemet. Her er der meget, der kan forbedres med hensyn til retfærdighed. Der kan føres politikker, der kan beskytte rettighederne for personer, der berøres af industriens handlinger (f.eks. kulminearbejdere), til effektivt at forsvare deres sager uden indflydelse fra en magt eller økonomisk ulighed. Ekspertudsagn skal også holdes på et meget højt niveau af upartiskhed.

Det politiske system har vist, at finansiering påvirker regler og politik. Selv om vi ikke kan forvente, at alle embedsmænd vil kunne være eksperter i alle videnskabelige færdigheder, skal statslige organer aktivt høre på og handle efter oplysninger fra virkelig upartiske personer, der kan yde støtte og information om videnskabelig og ikke-videnskabelig dokumentation som ikke er genstand for fremstillet tvivl. Den udøvende magt bør udpege kvalificerede personer til at lede videnskabelige agenturer og rådgivende bestyrelser samt at føderale embedsmænd står over for straf ved manipulation med videnskabelige rapporter; samt at administrationerne, uanset deres politiske parti, undgår at skabe fjendtlige arbejdsmiljøer for det videnskabelige personale. Regulerende agenturer skal også anerkende og stoppe svingdøren med industrien og træffe foranstaltninger for at beskytte mod skævheder, der indføres ved fremtidige ansættelsesforhold.

Enkeltpersoner og organisationer, især dem, der har til opgave at beskytte offentlighedens sundhed, skal bevæbne sig med viden om disse taktikker og udvikle eller finpudse beskyttende strategier for at genkende og forhindre tilfælde af fremstillet tvivl. Undersøgelsen her vil gøre det muligt for folk fra alle sfærer at vurdere den enorme mængde information, de udsættes for på den mest objektive måde samt at kunne skelne sandhed fra løgn.

Note:
Goldberg, R.F., Vandenberg, L.N.: Videnskaben om spin: målrettede strategier til fremstilling af tvivl med skadelige virkninger på miljø og folkesundhed. Environ Health 20, 33 (2021). Udgivet online 26. marts 2021. 
https://ehjournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12940-021-00723-0

Referencer:

1. Oreskes N, Conway EM. Merchants of doubt: how a handful of scientists obscured the truth on issues from tobacco smoke to global warming: Bloomsbury publishing; 2010.
2. Glantz SA, Bero LA, Slade J, Barnes DE, Hanauer P. The Cigarette Papers: University of California Press; 1998.
3. Gelbspan R. Boiling point: how politicians, big oil and coal, journalists, and activists are fueling the climate crisus — and what we can do to avert disaster. New York: Basic Books; 2004.Google Scholar 
4. Michaels D. Doubt is their product: how Industry’s assault on science threatens your health. New York, NY: Oxford University Press; 2008.Google Scholar 
5. Michaels D. The triumph of doubt: dark money and the science of deception: Oxford University press; 2020.
6. Oreskes N. The fact of uncertainty, the uncertainty of facts and the cultural resonance of doubt. Philos Trans A Math Phys Eng Sci. 2015;373(2055).
7. Branch J. N.F.L. Tried to influence concussion research, Congressional Study Finds. The New York Times. 2016.
8. Van Zee A. The promotion and marketing of oxycontin: commercial triumph, public health tragedy. Am J Public Health. 2009;99(2):221–7.Article Google Scholar 
9. Goldberg RF, Vandenberg LN. Distract, display, disrupt: examples of manufactured doubt from five industries. Rev Environ Health. 2019;34(4):349–63. https://doi.org/10.1515/reveh-2019-0004.Article Google Scholar 
10. Proctor RN, Proctor R. Golden holocaust: origins of the cigarette catastrophe and the case for abolition: University of California Press; 2011.
11. Michaels D. Manufactured uncertainty: protecting public health in the age of contested science and product defense. Ann N Y Acad Sci. 2006;1076(1):149–62. https://doi.org/10.1196/annals.1371.058.Article CAS Google Scholar 
12. Hong MK, Bero LA. How the tobacco industry responded to an influential study of the health effects of secondhand smoke. Bmj. 2002;325(7377):1413–6. https://doi.org/10.1136/bmj.325.7377.1413.Article Google Scholar 
13. Pence M. The Great American Smoke Out. 2001. http://web.archive.org/web/20010415085348/http://mikepence.com/smoke.html.
14. Smith BE. Black lung: the social production of disease. Int J Health Serv. 1981;11(3):343–59. https://doi.org/10.2190/LMPT-4G1J-15VQ-KWEK.Article CAS Google Scholar 
15. Prunty AR, Solomons ME. The federal black lung program: its evolution and current issues. West Virginia Law Review. 1989;91(3):665–736.Google Scholar 
16. Yula S. Workers’ compensation black lung benefits act. True Doubt rule Duquesne Law Review. 1994;32(2):361–76.Google Scholar 
17. Hamby C. Breathless and Burdened: As experts recognize new form of black lung, coal industry follows similar pattern of denial. Center for Public Integrity [Internet]. 2013 3 March 2018.
18. Hamby C. Breathless and Burdened: Coal industry’s go-to law firm withheld evidence of black lung, at expense of sick miners. The Center for Public Integrity [Internet]. 2013 03 March 2018.
19. Hamby C. Breathless and Burdened: Johns Hopkins medical unit rarely finds black lung, helping coal industry defeat miners’ claims. Center for Public Integrity [Internet]. 2013 3 March 2018.
20. O’Connor A. How the sugar industry shifted blame to fat. NY Times. 2016 12 Sept 2016.
21. Kearns CE, Schmidt LA, Glantz SA. Sugar industry and coronary heart disease research: a historical analysis of internal industry documents. JAMA Intern Med. 2016;176(11):1680–5. https://doi.org/10.1001/jamainternmed.2016.5394.Article Google Scholar 
22. Kearns CE, Glantz SA, Schmidt LA. Sugar industry influence on the scientific agenda of the National Institute of dental Research’s 1971 National Caries Program: a historical analysis of internal documents. PLoS Med. 2015;12(3):e1001798. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.1001798.Article Google Scholar 
23. Kearns CE, Apollonio D, Glantz SA. Sugar industry sponsorship of germ-free rodent studies linking sucrose to hyperlipidemia and cancer: an historical analysis of internal documents. PLoS Biol. 2017;15(11):e2003460. https://doi.org/10.1371/journal.pbio.2003460.Article CAS Google Scholar 
24. Nestle M. Unsavory truth : how food companies skew the science of what we eat. 2018.
25. Taubes G, Couzens CK. Big sugar’s sweet little lies. Mother Jones [Internet]. 2012 1 Mar 2018.
26. Hayes TB. Atrazine has been used safely for 50 years? In: Elliott JE, Bishop CA, Morrissey CA, editors. Wildlife Ecotoxicology: Forensic Approaches. 3. New York, NY: Spring Science + Business Media, LLC; 2011. p. 301–24.
27. Hayes TB, Khoury V, Narayan A, Nazir M, Park A, Brown T, et al. Atrazine induces complete feminization and chemical castration in male African clawed frogs (Xenopus laevis). Proc Natl Acad Sci U S A. 2010;107(10):4612–7. https://doi.org/10.1073/pnas.0909519107.Article Google Scholar 
28. Hayes TB, Anderson LL, Beasley VR, de Solla SR, Iguchi T, Ingraham H, et al. Demasculinization and feminization of male gonads by atrazine: consistent effects across vertebrate classes. J Steroid Biochem Mol Biol. 2011;127(1–2):64–73. https://doi.org/10.1016/j.jsbmb.2011.03.015.Article CAS Google Scholar 
29. Aviv R. A valuable reputation: After Tyrone Hayes said that a chemical was harmful, its maker pursued him. The New Yorker. 2014 10 February, 2014.
30. Reeves C. Of Frogs & Rhetoric: the atrazine wars. Tech Commun Q. 2015;24(4):328–48. https://doi.org/10.1080/10572252.2015.1079333.Article Google Scholar 
31. Zou JJ. Brokers of junk science? The Center for Public Integrity. 2016.
32. Ceccarelli L. Manufactroversy: the art of creating controversy where none existed. Sci Prog. 2008:82–4.

(…..)
67. Reed D. Opinion: Scientists Must Battle the Disinformation Pandemic. The Scientist Magazine. 2020:https://www.the-scientist.com/critic-at-large/opinion-scientists-must-battle-the-disinformation-pandemic-67993.

Læs mere her:

WHO: Bestilt undersøgelse hævder, at brug af mobiltelefoner ikke øger kræftrisikoen 

COSMOS studie bør trækkes tilbage

Hvad er den største globale sundhedsrisiko

Årsagen til, at mobiler, WiFi og intelligente målere overhovedet er tilladt i dag

Tilbageblik: De tidlige advarsler om kræft

En ny mørklægningsskandale truer

Nye medlemmer i ICNIRP, men enhver, der i dag er en del af ICNIRP, kan ikke tages alvorlig – 7 analyser

Hvordan forskning i risikoen ved mobiltelefoni manipuleres

Sveriges Radio i smædekampagne mod Strålskyddsstiftelsen

Et indfanget agentur

IEI (International Epidemiology Institute)