TDC Erhverv er nu klar til at lancere 5G+ netværket – eksperimentet fortsætter

Foto: Ria Sopala, Pixabay

TDC Erhverv melder ud, at de er klar til være den første leverandør i Danmark, der leverer 5G+ (5G Stand Alone). Et landsdækkende netværk, som ifølge en pressemeddelelse fra Ritzau er uafhængig af 4G infrastrukturen og “kan realisere det fulde potentiale i 5G-teknologien.”

Fra de uafhængige forskerne lyder det til gengæld:

“Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser nu. Skaderne er allerede stigende. Politikerne, teknologerne og industrien lytter ikke og forstår ikke, hvad de gør! Vi har sendt både appeller og lange erklæringer til Europa-Kommissionen, men alt afvises med den begrundelse, at “ingen negative virkninger er bevist med sikkerhed”!

Fra webinar okt. 2023 med bl.a. Igor Belyayev, Lennart Hardell og Klaus Buchner.

5G eksperimentet: Økonomisk vækst fremfor vurdering af sundhedsrisici

5G udrulningen, uanset hvilken udgave vi taler om, drives udelukkende med det overordnede mål at skabe økonomisk vækst. Danmark lagde fra starten ikke skjul på, at man ønskede at blive det førende digitaliserede land.

At vi som befolkning er en del af et eksperiment uden at have givet samtykke, er der ingen der kærer sig om, hverken dengang eller nu. Om der var eller kunne være skadelige effekter ved 5G eller den trådløse teknologi i det hele taget var og er ikke interessant.

I 2016 underskrev den daværende regering Grund- og nærhedsnotatet, Europa-Kommissionens meddelelse: ”5G til Europa: En handlingsplan”: “Regeringen støtter målene om en hurtig udvikling og udrulning af 5G–tjenester til gavn for forbrugere og virksomheder.”

I 2019 kom 5G handlingsplanen for Danmark, heraf fremgår det bl.a. at: “I de kommende år vil udviklingen ikke mindst dreje sig om at få 5G-mobilteknologi bredt ud i det danske samfund. Det er forventningen, at 5G-teknologien vil byde på nye erhvervsmuligheder, vækst og arbejdspladser.”

Bekymringer bliver både overhørt og lukket ned

I september 2018 advarede den verdensførende schweiziske strålingsekspert Niels Kuster i en peer reviewed forskningsrapport om, at huden kan skades permanent, når 5G radiofrekvent eksponering afsætter en hidtil uset høj energimængde i huden. At ICNIRP’s grænseværdi tillader en topstyrke, der er 1000 gange højere end gennemsnitsstyrken, kan blive årsag til skader på kort tid, advarer han.

Sundhedsstyrelsen var ligeledes bekymret for forholdet mellem gennemsnitsværdier og maksimale strålingsværdier, helt ud fra samme problemstilling som Niels Kuster. Sundhedsstyrelsen rykker i næsten tre måneder forgæves Energistyrelsen for manglende viden om 5G. Uden de nødvendige oplysninger kan Sundhedsstyrelsen ikke vurdere, om der er bekymring for borgernes helbredssikkerhed.

I december 2018 klassificerer EU’s miljøkomité SCHEER 5G som en mulig ny miljøtrussel i en rapport, som gennemgår mulige nye miljøtrusler. Der er usikkerhed om eventuelle biologiske effekter, fremgår det. 5G-spørgsmålet får tildelt rapportens højeste væsentlighedspoint.

I februar 2019 misinformerer eller mere diplomatisk vildleder teleområdets minister Lars Christian Lilleholt (V) befolkningen på Danmarks Radio P1: “Tilsyneladende vurderer man jo fra myndighederne, der har undersøgt det, sundhedsmyndighederne, som siger, at der ikke er stor risiko, men lad os få kigget nærmere på det”. Sundhedsstyrelsen har nemlig ikke fået noget svar fra Energistyrelsen, faktisk får de på intet tidspunkt svar.

Bedre bliver det ikke, da Alternativets folketingsmedlem Julius Graakjær Grantzau den 10. april 2019 stiller et spørgsmål om 5G-sikkerheden til sundhedsminister Ellen Trane Nørby, med sit svar misinformerer hun helt bevidst Folketinget: “Det er Sundhedsstyrelsens klare vurdering, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G-netværk.”

Sundhedsstyrelsen havde fra december 2018 til marts 2019 utvetydigt indskærpet, hvilke detaljerede tal og beregninger om 5G-stråling, som Sundhedsstyrelsen skulle bruge for overhovedet at kunne vurdere 5G sundhedsfagligt. Efter anmodning om aktindsigt svarer Sundhedsstyrelsen klart, at styrelsen slet ikke havde bidraget eller medvirket, da Sundhedsministeren besvarede Julius Graakjær Grantzaus spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen ændrede dog den 28. marts pludselig standpunkt vedr. dokumentation. Det var nu Energistyrelsen, der skulle levere de nødvendige, tekniske informationer, mens 5G bliver rullet ud. Sundhedsstyrelsen mente derfor den alligevel kunne give en slags tryghedsvurdering, som dog på ingen måde var “klar”. Se dokumentation HER

Jo, 5G er et slags helbredseksperiment som udrulles i blinde

Danmark har adopterer sine grænseværdier fra ICNIRP, som er teleindustriens private NGO med base i Tyskland. ICNIRP’s daværende formand Eric Van Rongen udtaler om 5G den 3. marts 2019 til The TelegraphDet er ikke sat op som et eksperiment med folkesundheden, men selvfølgelig kan man betragte det sådan. Det bliver nødvendigt at skaffe mere information om eksponering og alle de helbredsproblemer, der kan komme ud af det,” siger han. Og tilføjer til artiklen: “Det er ikke anderledes end med de medicinpræparater, vi stoler på”.

Lige siden har ICNIRP og andre, når de føler sig presset af forskningen, som bliver mere og mere tydelig omkring effekterne af bl.a. 5G, at ‘der er behov for mere forskning’. ICNIRP anerkender nemlig kun de termiske effekter og ikke de langsigte biologiske effekter af hverken 5G eller anden elektromagnetisk stråling. Endvidere opstiller de nogle krav til forskningens replikation, som kun kan lade sig gøre i laboratoriet under nogle helt bestemte forhold, som ikke svarer til virkelighedens verden.

Som Einar Flydal beskriver: ICNIRP’s metodik er en simpel dosis-respons model, hvor tærsklen og mængden af ​​energi er nøglerne. ICNIRP begrænser sit mandat samt sine retningslinjer og litteraturgennemgange til dette og fraskriver sig ansvaret for effekter, som er subjektive, ikke kan måles eller som ikke samvarierer med mængden af ​​energi.

En forskningsartikel fra Mary Redmayne og Donald R. Maisch offentliggjort i marts 2023 advarer: Selve metoden til at vurdere virkningerne af 5G-udrulningen bør risikomærkes. De ubrugelige procedurer, der bruges til at fastsætte grænseværdierne, skaber en falsk følelse af sikkerhed. Teknologien udrulles i blinde – og forsvares på grund af manglende procedurer til at registrere de skadelige effekter. Derved viser virkningerne sig kun som isolerede individuelle begivenheder: en enkelt elektrooverfølsom her og der, nogle børn der udvikler diffuse helbredsproblemer, kræfttilfælde med uforklarlige årsager osv.

TDC Erhverv: Vækstens potentiale i 2024

Vil forløse det fulde potentiale i 5G-teknologien

“Vi kalder det 5G+, fordi det er den næste generation af 5G, der vil forløse det fulde potentiale i 5G-teknologien, og vil rykke grænserne for, hvad der er muligt. Heriblandt helt håndgribelige gevinster som op til 25% længere batterilevetid på enheder på netværket og IMSI-kryptering, der øger sikkerheden markant til på sigt avanceret IoT-implementering, realtidsdataanalyse og fjernstyring af enheder”, fortæller Sam Salih, leder af 5G & Advanced Services hos TDC Erhverv.

Vil styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne

Danmark bliver et af de første lande i verden, der får et landsdækkende 5G+ netværk. Det vil ifølge Sam Salih booste danske virksomheders innovationsmuligheder, produktivitet og konkurrenceevne i en digitaliseret og hyperforbundet verden. Han fortsætter:

“Adgang til et landsdækkende 5G+ netværk vil styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. 5G+ vil være en game changer for virksomheders digitale omstilling og for IoT-applikationer, da netværket med ultralav latenstid kan understøtte en massiv mængde enheder. Og jeg spår 5G+ helt grundlæggende vil forandre måden, vi arbejder på, fordi man som medarbejder kan opnå en pålidelig og sikker netværksforbindelse, uanset hvor man befinder sig”.

“Med godt 4.000 mobilmaster med 5G-teknologi og 99,9 procent geografisk dækning bliver 5G+ en landsdækkende mulighed for danske virksomheder,” siger Robert Dogonowski, der er kommerciel direktør i TDC NET.  

Hvis du tøver, bremser det fremtidig vækst, hedder det

TDC har sammen med analyseinstitut Ipsos har undersøgt om de danske virksomheder er klar til morgendagen, som det hedder:

“Resultatet peger på, at danske virksomheder føler sig godt rustet. Men har vi for meget optimisme? Undersøgelsen indikerer nemlig samtidig, at optimismen overstiger realiteterne. For 8 ud af 10 virksomheder rapporterer også, at de har svært ved at følge med den digitale udvikling. Der tøves bl.a. med at investere i it-sikkerhed og omfavne AI-teknologier, og det bremser fremtidig vækst og effektivitet.

Et opgraderet 4G blev branded som 5G

5G er blevet branded gennem nogle år og rigtig mange har anskaffet sig smartphones, der tilsyneladende bruger 5G. At der ikke har været tale om 5G i egentlig forstand, har de færreste nok forstået. Vil lanceringen af 5G Strand Alone, som TDC helt uskyldigt kalder ‘den næste generation af 5G’, ske uden at nogen løfter et øjenbryn. Det får vi at se. 5G Stand Alone vil bruge de høje frekvensbånd i form af mmWave (millimeterbølger) frekvensbånd, de højt modulerede og pulserende samt yderst koncentrerede og fokuserede signaler vil blive sendt målrettede afsted til modtageren f.eks. en smartphone. Det trods manglende afklaring af, hvad der sker, når disse stråler rammer hinanden, rammer menneskers hud eller øjne eller dyrelivet herunder insekter m.m.

5G og det trådløse internet er og bliver et sundhedseksperiment, som INGEN KAN UNDSLÅ sig for, trods at INGEN HAR GIVET sit informerede SAMTYKKE til at blive udsat for det.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.