Skal man overvåge, bare fordi man kan?
Gennem tre år har EU-Kommissionen arbejdet på en forordning, som snart kan give en ny EU-myndighed ret til at kræve overvågning af alle digitale samtaler. Målet er at ramme pædofile. Men den kanon, der skydes med, kan ramme os alle.
‘Forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn’ lyder som en sag, der kalder på fælles fodslag på tværs af lande og politiske skel. Det kunne derfor let være gået under offentlighedens radar, at EU-Kommissionens forslag om at forebygge børneporno samtidig lægger op til et brud med grundlæggende retsprincipper, der beskytter alle borgere i EU.
Det skriver Tanja Nyrup Madsen, chefredaktør på Mandag Morgen, på sin blog den 15. oktober 2023.
Foto: Sora Shimazaki, Pexels
En ny EU-myndighed
EU-Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny EU-myndighed, som i samarbejde med Europol kan pålægge techvirksomheder at scanne europæiske statsborgeres digitale samtaler og rapportere til EU, hvis samtalerne bonner ud på nogle bestemte indikatorer, som EU dikterer. Begrundelsen for forslaget er, at det vil gøre det muligt for politiet at gribe hurtigt ind mod børneporno og afsløre pædofile, allerede før de begår en forbrydelse. Det nye center for forebyggelse af børnemishandling skal placeres samme sted som Europol i Haag.
Tre niveauer af overvågning
Kommissionen foreslår tre niveauer af overvågning, hvoraf det tredje er langt det mest vidtgående:
- Det mindst indgribende tiltag er at pålægge de digitale platforme at fjerne materiale, der allerede er identificeret som børneporno. For eksempel fordi det har optrådt i en retssag.
- Næste trin er at kræve en kontinuerlig scanning efter materiale, der kan mistænkes for at være børneporno. Det er den slags filtre, vi kender fra Facebook og TikTok.
- Det mest vidtgående skridt er forslaget om at pålægge techvirksomhederne at forebygge såkaldt ’grooming’, hvor gerningsmanden langsomt vinder en mindreårigs tillid for til sidst at muliggøre et overgreb. Her er målet altså at forebygge en kriminel handling, der endnu ikke er sket.
Alle tre niveauer kræver, at de tjenester, som i dag tilbyder krypterede samtaler, skal bygge en bagdør, således at indholdet kan overvåges, noget der også vil gælde tjenester som Telegram og Signal, der netop er bygget for at sikre brugernes privatliv.
Kritikken
Tanja Nyrup Madsen påpeger i sin blog, at EU i årtier har været global frontløber for at beskytte borgernes privatliv og data på nettet, og at retten til at kommunikere uovervåget anses for så basal, at den beskyttes af EU’s charter for grundlæggende rettigheder.
Flere EU organer er da også ret kritiske: Ministerrådets juridiske tjeneste er da også særdeles hård i sin bedømmelse af forslaget, der vurderes som både uproportionelt og i strid med en lang række paragraffer i den europæiske lovgivning. Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Parlamentets forskningstjeneste har ligeledes advaret om, at pålæg om masseovervågning af borgerne i den skala, der lægges op til i det aktuelle forslag, formentlig er ulovlig.
I Danmark advarer juridiske eksperter om, at forslaget også strider mod Grundloven, som eksplicit forbyder myndighederne at undersøge borgernes private breve uden retskendelse. En række erhvervsorganisationer har også kritiseret forslaget i et åbent brev til justitsministeren.
SVM-regeringen bakker op om forslaget
Alligevel bruger SVM-regeringen nu sit snævre flertal til at insistere på at støtte forslaget i EU’s ministerråd – uden opbakning fra nogen af Folketingets øvrige otte partier og under heftige protester fra en stribe ordførere i Folketingets Europaudvalg.
5 centrale spørgsmål
Den aktuelle sag rejser fem centrale spørgsmål, skriver Tanja Nyrup Madsen:
- Ønsker vi et samfund, hvor private samtaler systematisk overvåges af myndighederne uden retskendelse eller individuel mistanke?
- Hvis vi giver myndighederne ret til at overvåge vores private samtaler, hvad må de så lede efter?
- Hvem skal have mulighed for at udvide eller indskrænke denne ret?
- Hvem skal løse opgaven? Og hvordan er den demokratiske kontrol med dem?
- Findes der et bakgear, hvis det viser sig, at vi gik for langt?
Hvis regeringen ikke har gode svar på de spørgsmål, er det nu, justitsminister Peter Hummelgaard og resten af regeringen skal trække i håndbremsen. For når loven først er vedtaget i EU, fanger bordet.
Kommissionen har valgt at fremsætte forslaget som en forordning og ikke som et direktiv. Det betyder, at EU’s ret til at overvåge borgernes kommunikation får umiddelbar retsvirkning i medlemslandene, og at de enkelte lande ikke kan lave deres egen version. Det skal selvfølgelig forhindre, at landene kan stille forskellige krav til de digitale platforme, hvilket både vil besværliggøre og fordyre opgaven for myndigheder og Tech virksomheder. Fremover vil det således blive i EU og ikke i det danske folketing, at debatten om grænserne for overvågning skal foregå.
Retten til privatliv
Grundloven
- § 72 …undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
EUs charter for grundlæggende rettigheder
- Artikel 7: Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.
- Artikel 8: Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende.
Læs mere her:
