Fakta: Længe før introduktionen af ​​mobil kommunikation blev ikke-termiske effekter af pulserede radiofrekvente-felter (RF), herunder mobilkommunikationsfelter med frekvenser under de gældende grænseværdier, rapporteret i forskningslitteraturen.

Illustration: Zoltan Tasi, Unsplash.

Påstanden her bruges ganske ofte som et tilstrækkeligt argument for at retfærdiggøre uskadeligheden af mobilkommunikation: Mikrobølgefelter inden for mobilkommunikation er ikke i stand til at ionisere atomer eller molekyler i organismen, fordi mikrobølgefotonernes energi ikke er tilstrækkelig. Den eneste effekt er en svag opvarmning af organismen. Da grænseværdierne er fastsat på en sådan måde, at der ikke forekommer for stor, skadelig opvarmning af organismen eller dens organer (som regel), og grænseværdierne overholdes af alle mobiltelefoner og sendemaster (uden for en bestemt sikkerhedszone), kan der ikke være sundhedsskader forårsaget af mobilkommunikation.

Det siges også ofte, at sollys skal betragtes som værende mere skadelig, da energien med stigende frekvens – fra UV-lys – er tilstrækkelig til at forårsage ionisering af cellemolekyler. Se mere her om sol påstanden.

Hvilke resultater er videnskabeligt ubestridte?

Fotoner af elektromagnetiske bølger (mindste energiske enheder) er kun i stand til at ionisere atomer eller molekyler, dvs. at splitte elektroner fra deres skal og dermed generere ioner, fra en frekvens på ca. f = 10 ¹⁵ Hz (UV-B-lys) eller fra en energi på ca. 3 eV. Når ionisering – udløst af en eller anden grund – forekommer i humane celler, dannes der frie radikaler (oxidanter), som kan angribe og beskadige biologiske strukturer ved at ionisere dem: “Interaktionen mellem frie radikaler og cellekomponenter kan føre til dannelse af sekundære radikaler fra proteiner, lipider eller nukleinsyrer, som igen reagerer med andre makromolekyler og dermed sætter en kædereaktion i gang og vedligeholde; på denne måde forstærkes omfanget af celleskader signifikant “(Younes M in: Marquardt et al 2019, S. 115 ff).

Det er rigtigt, at en levende organisme er i stand til at kompensere for en midlertidig og begrænset stigning i frie radikaler af antioxidanter på grund af dets metaboliske processer, som er tilpasset det naturlige miljø og evolutionært udviklet. Normalt er der en strømningsligevægt mellem “oxidative” og “antioxidative” processer (Robert Koch Institut (RKI) 2008). Under forskellige eksogene og endogene forhold kan der imidlertid være et overskud af frie radikaler i cellen, som ikke umiddelbart kan kompenseres. Når det kommer til iltradikaler – såkaldte reaktive iltarter (ROS) – kaldes det oxidativt stress, og et overskud af reaktive kvælstofarter (RNS) kaldes nitrosativt stress. Oxidativ stress kan føre til forskellige sygdomme, herunder kræft, eller indlede selvdestruktion af cellen (apoptose), hvis skaden er for stor (Hecht 2019, Marquardt et al 2019).

Bærefrekvenserne for mobile radiofelter er i øjeblikket maksimalt 5 GHz = 5 × 10 til effekten på 9 Hz (WLAN). Frekvensen af 5 GHz fotoner – og dermed også deres energi E – er derfor omkring 200.000 gange lavere end UV-B lys. Fotoner fra en mobiltelefonbølge er derfor ikke i stand til at ionisere atomer eller molekyler ved direkte kontakt.

Hvilke resultater overses her?

Ud fra de to kendsgerninger “ingen ionisering, næsten ingen opvarmning” drages den udbredte, men fejlagtige konklusion, at mobiltelefonfelter ikke kun er harmløse, hvis grænseværdierne overholdes, men i princippet ikke kan være farlige, så længe opvarmningseffekterne af mobiltelefonens RF felter forbliver lave nok. Fejlen i dette argument er antagelsen om, at opvarmning med RF felter, selvom det kan være den primære effekt, er den eneste effekt på menneskekroppen eller på cellen.

Denne opfattelse må betragtes som værende forældet for længe siden: Længe før introduktionen af ​​mobil kommunikation blev ikke-termiske (eller atermiske) effekter af pulserede RF-felter, herunder mobilkommunikationsfelter med frekvenser (W/m²) under grænseværdierne, allerede rapporteret i litteraturen.

Den tyske Kommission for Strålebeskyttelse (SSK) sammenfattede resultaterne i sin henstilling om “Beskyttelse mod elektromagnetisk stråling i mobilkommunikation” af 12.12.1991 sådan her: “… Samlet set blev der observeret en kompleks afhængighed af disse virkninger [ændret ionpermeabilitet af cellemembraner] af intensitet og frekvens, hvor specifikke frekvensområder var særligt effektive. Membraneffekterne er blevet bekræftet mange gange, så deres eksistens nu betragtes som sikker. Det skal understreges, at SAR-værdierne (*) undertiden er mindre end 0,01 W/kg (= 10 mW/kg) og dermed ligger betydeligt under termisk relevante intensiteter.” Til sammenligning er de SAR-værdier, der i øjeblikket er tilladt, 0,08 W/kg for helkropsbestråling (via basisstationer) og 2 W/kg for delvis kropsbestråling (f.eks. ved telefonopkald med mobiltelefon/smartphone).

*) SAR = strålingsabsorptionshastighed: Det er et mål for den strålingsenergi, der absorberes pr. sekund pr. kg

Selv efter introduktionen af mobil radioteknologi blev ikke-termiske virkninger af mobile radiofelter i forbindelse med cellemembranen intensivt undersøgt. En oversigt over forskningsstatus frem til 2006 leveres af Funk et al i deres Review Paper “Effects of electromagnetic fields on cells” (Funk 2006) og i deres publikation “Electromagnetic effects – From cell biology to medicine” (Funk 2009).

I mellemtiden har en lang række individuelle undersøgelser vist, at RF felter (selv ved effektfluxtætheder langt under grænseværdierne) ikke kun giver membraneffekter, men også kan forårsage oxidativ stress i især biologiske organismer. Allerede i 1992 fandt forskere, at elektromagnetiske felter øger aktiviteten af frie radikaler i celler (Grundler 1992). I en af de største gennemgange af oxidativ stress: “Oxidative mekanismer for biologisk aktivitet i svage elektromagnetiske felter” evaluerede Yakymenko et al. 100 undersøgelser (Yakymenko 2015). Af disse viser 93 undersøgelser oxidativ stress forårsaget af RF felter fra en effektfluxtæthed på 1000 μW / m2 eller en SAR-værdi på 3 μW / kg, dvs. langt under de nuværende grænser.

Effekten på cellen af RF felter af denne størrelse kan opsummeres som nedenfor (Warnke / Hensinger 2013; Hensinger / Wilke 2016):

• Overproduktion af celleskadelige frie radikaler, hvilket igen kan være DNA-skadeligt.
• Samtidig svækkelse af kroppens egne antistoffer, dvs. de endogene frie radikaler (antioxidanter).
• Hæmning af energiproduktion (ATP) i mitokondrierne, svækkelse af det samlede system.

Yderligere undersøgelser har givet oplysninger om virkningsmekanismen i detaljer – fra RF feltets indvirkning på cellemembranen til udviklingen af ​​oxidativ stress: Warnke (Warnke 2009) og Neitzke (Neitzke 2012) har foreslået en meget plausibel og eksperimentelt underbygget model, der også bekræftes af de respekterede amerikanske radiofrekvensforskere Barnes og Greenebaum (Barnes et al 2016). Arbejdet fra Desai (Desai et al 2009), Panagopoulos (Panagopoulos et al. 2015), Scheler (Scheler 2016) og Pall (Pall 2013) viser en virkningsmekanisme baseret på mange individuelle undersøgelser, hvor de spændingsfølsomme calciumion kanaler i cellemembranen spiller en afgørende rolle: den lavfrekvente pulsering af mobiltelefonfelter er i stand til at aktivere disse ionkanaler uregelmæssigt. Det forstyrrer den elektrokemiske balance mellem det indre af cellen og dens omgivelser, hvilket udløser en kaskade af sekundære reaktioner. Det overvejende slutresultat er oxidativ stress.

Konklusion:

• På trods af den utilstrækkelige fotonenergi kan RF felter udløse ioniseringer via den indirekte proces med at stimulere en overproduktion af frie radikaler i cellen.
• Det er derfor plausibelt at antage, at RF felter med effektgennemstrømningstætheder under grænseværdierne kan forårsage sundhedsskader i form af permanent eller konstant gentagen eksponering (såkaldte langtidsvirkninger). Dette tages der ikke hensyn til i grænseværdierne.

Noter:

Artiklen er oversat til dansk fra Diagnose:Funk.

Her finder du flere påstande.

Referencer:

Barnes F, Greenebaum B (2016). Some Effects of Weak Magnetic Fields on Biological Systems. RF fields can change radical concentrations and cancer cell growth rates. IEEE Power Electronics Magazine March 2016, 60 – 68.
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=886&class=NewsDownload

Desai N R, Kesari K K, Agarwal A (2009). Pathophysiology of cell phone radiation: oxidative stress and carcinogenesis with focus on male reproductive system. Reproductive Biology and Endocrinology, volume 7, Article number: 114. Download: https://rbej.biomedcentral.com/articles/10.1186/1477-7827-7-114

Funk R et al (2006). Effects of electromagnetic fields on cells: physiological and therapeutical approaches and molecular mechanisms of interaction. A review. In: Cells Tissues Organs 182 (2), 59-78; 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16804297

Funk R et al (2009). Electromagnetic effects – From cell biology to medicine. Progress in Histochemistry and Cytochemistry 43 (2009), 177–264. 
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0079633608000375

Grundler W, Kaiser F, Keilmann F, Walleczek J (1992): Mechanisms of electromagnetic interaction with cellular systems. Naturwissenschaften. 1992, 79 (12): 551-559. 10.1007/BF01131411. 
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=890&class=NewsDownload

Hecht K (2019). Entspricht die Klassifizierung in ionisierende und nicht-ionisierende Strahlungen bezüglich ihrer ähnlichen biologischen Wirkungen noch der Realität? Die Naturheilkunde 2019 (3), 18-21.
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=884&class=NewsDownload

Hensinger P, Wilke I (2016). Mobilfunk: Neue Studienergebnisse bestätigen Risiken der nicht-ionisierenden Strahlung. umwelt·medizin·gesellschaft 29. Jhg. 3/2016, 15-25. 
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=375&class=DownloadItem

Marquardt H, Schäfer S, Barth H (Hrsg.) (2019). Toxikologie. Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Stuttgart

Neitzke H-P (2012). Einfluss schwacher Magnetfelder auf biologische Systeme: Biophysikalische und biochemische Wirkungsmechanismen. EMF-Monitor 18. Jhg. 4/2012, 1 – 5.
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=892&class=NewsDownload

Ohlenschläger G (1995). Freie Radikale, oxidativer Stress und Antioxidantien. Krankheitsverursachende, präventive und reparative Prinzipien in lebenden Systemen. Ralf Reglin Verlag, Köln.

Pall M L (2013). Electromagnetic fields act via activation of voltage-gated calcium channels to produce beneficial or adverse effects. J. Cell. Mol. Med. Vol 17, No 8, 2013 pp. 958-965

Panagopoulos DJ et al. (2015): Polarization: a key difference between man-made and natural electromagnetic fields, in regard to biological activity. Sci Rep 2015; 5 : 14914-1 – 14914-10

Robert Koch Institut (RKI) (2008). Oxidativer Stress und Möglichkeiten seiner Messung aus umwelt-medizinischer Sicht. Bundesgesundheitsbl – Gesundheitsforsch -Gesundheitsschutz 2008, 51:1464–148.
Download: https://www.rki.de/DE/Content/Kommissionen/UmweltKommission/Archiv/OxidativerStress_BGBL.pdf

Scheler K (2016): Die Polarisation: Ein wesentlicher Faktor für das Verständnis biologischer Effekte von gepulsten elektromagnetischen Wellen niedriger Intensität, umwelt ・ medizin ・ gesellschaft, 3/2016, Beilage.

Strahlenschutzkommission (SSK) (1991). Schutz vor elektromagnetischer Strahlung beim Mobilfunk – Empfehlung der Strahlenschutzkommission. In: Bundesanzeiger Nr. 43 vom 03. März 1992 – Veröffentlichungen der Strahlenschutzkommission, Band 24, S. 6

Warnke U (2009). Ein initialer Mechanismus zu Schädigungseffekten durch Magnetfelder bei gleichzeitig einwirkender Hochfrequenz des Mobil- und Kommunikationsfunks. umwelt·medizin·gesellschaft 22. Jhg. 3/2009, 219 – 232.
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=885&class=NewsDownload

Warnke U, Hensinger P: Steigende „Burn-out“- Inzidenz durch technisch erzeugte
magnetische und elektromagnetische Felder des Mobil- und Kommunikationsfunks,
umwelt · medizin · gesellschaft, 1/2013.
Download: https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=33&class=DownloadItem

Yakymenko et al (2015). Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med. Aug 19, 1 – 16.

Læs mere her:

Hvordan skader elektrosmog?

Menneskeskabte elektriske pulseringer

FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige

5G og andre sendere: Hvilke frekvenser bruger de? Og er det vigtigt?