Påstand: Der findes ikke undersøgelser, der viser, at stråling fra en mobil tæt på kønsdelene kan skade.
FAKTA: At elektromagnetisk stråling (RF-EMF) påvirker den mandlige sædcelle har været dokumenteret gennem mange år. En stor forskningsrapport (2021) bestilt til EU-Parlamentet af STOA konkluderede, at der tilstrækkelig evidens for sammenhængen mellem eksponering for elektromagnetisk stråling og negativ effekt på fertilitet hos mænd.
Sædtal, motilitet (bevægelighed), DNA-integritet, sædlevedygtighed og morfologi var de mest påvirkede parametre, når mænd blev udsat for RF-EMF ved frekvenserne 450 til 6000 MHz.
Samme år blev STOA undersøgelsen bekræftet af et metastudie af Kim et al. (2021) ved Pusan University, Sydkorea.
At det skulle forholde sig sådan benægtes f.eks. af sygeforsikringen “danmark” i deres nyhedsbrev til deres medlemmer udsendt den 21. juni 2023, som bl.a. ser på hvad dårlig sædkvalitet kan skyldes.
Den nedsatte sædkvalitet
I artiklen skriver sygeforsikringen “danmark” (1) bl.a. med henvisning til overlæge Niels Jørgensen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet:
“Internationale studier har vist, at mænds sædkvalitet generelt er blevet dårligere i løbet af de seneste 40-50 år. Og det ser ud til, at den negative udvikling fortsætter. Det viser en ny metaanalyse, der blev publiceret i 2022, som overlæge Niels Jørgensen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har været med til at lave. Danske mænd skiller sig dog ud i forhold til det overordnede billede.”
“For danske mænd er der ikke sket en forværring igennem de sidste 20 år. Det kan tolkes som positivt. Det knap så positive er dog, at danske mænd i sammenligning med andre har den absolut laveste sædkvalitet. De nyeste tal fra 2022 viser, at cirka 15 % af danske mænd har så dårlig en sædkvalitet, at de kan forventes at få brug for fertilitetsbehandling, hvis de vil have børn,” citeres Niels Jørgensen for. (2)
Faldet i mandlig fertilitet er verdensomspændende
“Vores resultater er som kanariefuglen i kulminen, vi har her at gøre med et alvorligt problem, der kan true menneskehedens overlevelse, hvis det ikke afbødes.”
Hagai Levine, folkesundhedslæge og epidemiolog, The Hebrew University Center of Excellence
in Agriculture and Environmental Health, Jerusalem.
En undersøgelse af Levine et al. (2022) påviser den accelererende tilbagegang i antallet af sædceller i det 21. århundrede. Det fremgår her, at mellem 1973 og 2018 faldt den gennemsnitlige sædkoncentration med mere end 51 procent.
Af undersøgelses abstrakt fremgår:
“Analysen er den første til at rapportere et fald i sædtal blandt ikke-udvalgte mænd fra Syd / Mellemamerika-Asien-Afrika, i modsætning til vores tidligere metaanalyse, der var utilstrækkelig til at kunne undersøge disse kontinenter. Data tyder desuden på, at det verdensomspændende fald fortsætter i det 21. århundrede i et accelereret tempo. Der er et presserende behov for forskning i årsagerne til dette fortsatte fald og foranstaltninger til at forhindre yderligere forstyrrelser af mænds reproduktive sundhed.“
“Den nuværende reproduktive situation kan ikke fortsætte meget længere uden at true menneskets overlevelse.“
Shanna Swan, miljø- og reproduktiv epidemiolog ved Icahn. School of Medicine ved Mount Sinai i New York
Citatet ovenfor er fra Swans bog ‘Count Down’ (2021). Hun var medforfatter til en forskningsrapport fra 2017, hvor man fandt, at sædtallet i vesten var faldet med 59% mellem 1973 og 2011. Efter nuværende fremskrivninger er sædtallene indstillet til at nå nul i 2045. ”Det er mildt sagt bekymrende”, siger Swan.
Sygeforsikringen “danmark” bruger overlæge til at udelukke elektromagnetisk stråling
“danmark” udelukker i deres artikel elektromagnetisk stråling som værende en af årsagerne til faldet i fertilitet, faktisk bliver stråling henført til 2 ud af 5 myter om årsagerne til dårlig sædkvalitet, til trods for at overnævnte viden må være bekendt ikke mindst af overlæge Niels Jørgensen:
2. Computer på skødet
Det vides ikke med sikkerhed, om varmen/strålingen påvirker sædkvaliteten, da det ikke er undersøgt godt nok.
4. Mobil i lommen
Der findes ikke undersøgelser, der viser, at stråling fra en mobil tæt på kønsdelene kan skade.
Rygning kan derimod godt være en årsag:
“Når sædcellerne er dannet, passerer de ind i bitestiklerne, som befinder sig bag på testiklerne. Her foregår den sidste modning af sædcellerne i løbet af en uges tid. Men hvis der er sket en skade på testiklerne i løbet af fostertilstanden, kan det føre til medfødt reduceret sædkvalitet. En af flere mulige forklaringer på, at testiklerne ikke udvikler sig normalt, kan være mors rygning under graviditeten.”
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er andelen af kvinder, der ryger dagligt, dog faldet fra 17 til 11 procent gennem de seneste 10 år (bag tallene gemmer sig dog en mindre stigning (3)). Derimod er antallet af brugere af smartphones steget fra 33 pct. i 2011 til 90 pct. i 2020 – næsten en tredobling på blot 9 år. Hertil kommer alle de øvrige trådløse enheder.
Professor Peter Humaidan er dog ikke i tvivl
Nu kunne sygeforsikringen “danmark” have valgt at spørge professor Peter Humaidan fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive. I 2021 en af verdens mest citerede forskere. Han fortalte i DR udsendelsen ‘Lægens bord’ den 3. sept. 2020 at stråling fra bla. mobiltelefonen i lommen og laptoppen på skødet spiller en aktiv rolle. Udsendelsen er dog nu blevet slettet af DR’s arkiv, logisk ift. at DR siden udgangen af 2016 kun har miskrediteret enhver skepsis mod elektromagnetisk stråling.
”Nedsat sædkvalitet på grund af oxidativt stress viser en generel sundhedsrisiko,” påpeger Peter Humaidan i en artikel.
Oxidativ stress
Oxidativ stress er netop en af effekterne ved elektromagnetisk stråling (EMF), hvilket fremgår af en forskningsrapport fra 2009. Her konkluderer Ashok Agarwal et al: “…mobiltelefonstråling forårsager oxidativ stress i ren sæd og fører til fald i spermatozomotilitet og levedygtighed. Det faktum, at mange mænd bærer deres mobiltelefoner i en bukselomme (eller klipset til deres bælter i taljen), mens de bruger Bluetooth, er vigtigt. Denne teknologi udsætter testiklerne for mobiltelefonstråling med høj effekttæthed sammenlignet med mobiltelefonen i standbytilstand.“
Hertil kommer at Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) tilbage i 2011 klassificerede trådløs stråling som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker”, hvilket i sig selv burde give anledning til refleksion og forsigtighed.
Forskningsrapporten fra STOA
Forskningsrapporten “Health Impact of 5G“, bestilt af STOA til EU-Parlamentet i juli 2021, (4) anser sammenhængen for at være bevist efter at have evalueret 66 undersøgelser, der viser effekter på sædkoncentration, vitalitet og motilitet (bevægelighed) hos mennesker. I opsummeringsafsnittet vedr. negative effekter på reproduktion /udvikling hos mennesker hedder det:
“I de senere år har vi observeret en generel stigende procentdel af mandlig infertilitet. Det er blevet tilskrevet en række miljø-, sundheds- og livsstilsfaktorer.
Sædtal, motilitet, DNA-integritet, sædlevedygtighed og morfologi var de mest påvirkede parametre, når mænd udsættes for RF-EMF. FR1 (450 til 6000 MHz): Der er tilstrækkelig evidens for sammenhængen mellem RF-EMF-eksponering og negativ effekt på fertilitet hos mennesker.“
Ifølge STOA rapporten er både resultaterne og de politiske krav klare. Her opsummeret fra diagnose:funk:
- I sammenfatningen af resultaterne fra epidemiologi, in vivo og in vitro-undersøgelser er der evidens (begrænset evidens/tilstrækkelig evidens) for et kræftfremkaldende potentiale, især i frekvensområderne GSM, UMTS, LTE og 5G (450 til 6.000 MHz), der hidtil er anvendt, samt negative virkninger på fertiliteten.
- Der er ingen tilstrækkelige undersøgelser af 5G i det højere frekvensområde (24 til 100 GHz). Derfor beskriver undersøgelsen 5G som et eksperiment på befolkningen.
- Vurderingen skal tage hensyn til de ikke-termiske virkninger, hvilket endnu ikke er gjort, hvilket ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) kritiseres direkte for. Deres politikker har ingen beskyttende funktion. (5)
- Forfatterne af undersøgelsen opfordrer til reduktion af strålingseksponering, et 5G-udvidelsesstop (for 5G i højfrekvensområdet, dvs. 24 til 100 GHz), forskning i de høje 5G-frekvenser, uddannelse af befolkningen samt fokus på udvidelse af fiberoptiske netværk.
STOA undersøgelsen blev bekræftet af et metastudie af Kim et al. (2021) ved Pusan University South Korea.
Opsummering af EMF effekterne hos foster og det reproduktive system
Præcis hvordan radiofrekvent stråling påvirker vores reproduktiv sundhed er ikke helt klart. Vi ved, at radiofrekvent stråling øger produktionen af reaktive iltarter og fører til ændringer i intracellulære enzymer, ændringer i genekspression og nuklear DNA-skade. Sædceller er særligt modtagelige for skader fra frie radikaler, der kan genereres ved radiofrekvent stråling, da de mangler de beskyttende antioxidanter, der er typiske for andre celler i kroppen. (Se f.eks. 17, 18 og 19 under note 6)
Ændringer hos fosteret og i det reproduktive system på grund af radiofrekvent stråling:
Virkninger på fostrets udvikling | |
Den berørte del af kroppen | Forskningsresultater |
Ændringer i fostrets hjertefunktion | Eksponering for radiofrekvensstråling under graviditeten er forbundet med øget føtal og nyfødt hjertefrekvens og nedsat føtal hjerteudgang.3 |
Ændringer i hormonniveauer | Prænatal eksponering for radiofrekvensstråling hos laboratoriemus var forbundet med lavere niveauer af testosteron og adfærdsmæssige anomalier.20 |
Virkninger på det kvindelige reproduktive system | |
Nedsat antal æggestokke follikler | Antallet af follikler hos hunlaboratorierotter faldt markant, efter at de blev udsat for radiofrekvensstråling.21, 22 |
Strukturelle ændringer af oocytter | Ændringer i ovarieceller har været forbundet med radiofrekvensstrålingseksponering hos laboratorierotter. 23 |
Degeneration af æggestokkene follikler | Prænatal eksponering for radiofrekvensstråling hos laboratorierotter var forbundet med follikeldegeneration og strukturelle ændringer af ovarieceller, der producerer østrogen. 22 |
Skader på endometrievæv | Eksponering for radiofrekvensstråling fra mobiltelefoner var forbundet med livmoderforingens død hos laboratorierotter.24 |
Ændringer i reproduktive hormonniveauer | Lavere niveauer af hormonerne prolaktin, østrogen og progesteron blev observeret hos gravide rotter udsat for radiofrekvensstråling.25 |
Virkninger på det mandlige reproduktive system | |
Nedsat sædkvalitet | Eksponering for radiofrekvensstråling er forbundet i humane undersøgelser med lavere sædkoncentration, levedygtighed og bevægelighed.4, 5, 6, 7, 8, 9Der er også observeret dokumentation for virkningerne af radiofrekvensstrålingseksponering på sædkvaliteten i dyreforsøg.26, 27 |
Ændringer i sædcelleform og struktur | Sædcellerne hos mobiltelefonbrugere blev unormalt dannet sammenlignet med mennesker, der ikke bruger mobiltelefoner.10I dyreforsøg viser sæd “hoveder” flere abnormiteter efter radiofrekvensstråling sammenlignet med sædhoveder hos ueksponerede dyr.11, 12 |
Ændringer i reproduktive hormonniveauer | Mobiltelefonbrugere har højere koncentrationer af testosteron og lavere koncentrationer af luteiniserende hormon, der styrer produktionen af sædceller sammenlignet med mennesker, der ikke bruger mobiltelefoner.10, 13I dyreforsøg har ændringer i koncentrationen af testosteron, luteiniserende hormon og follikelstimulerende hormon i serum eller i testikelprøver også været forbundet med eksponering for radiofrekvensstråling. 14, 15, 16 |
Et dansk studie
I samarbejde med amerikanske forskere fra Boston Universitet har Klinisk Epidemiologisk afdeling på Institut for Klinisk Medicin i Aarhus undersøgt både mænd og par og undersøgt, om deres mobilvaner i statistiske opgørelser kan kobles til forringet sædkvalitet og barnløshed hos parrene. Det er ikke sædkvaliteten, som er undersøgt direkte, men de undersøgte pars held med at blive gravide.
Resultatet var, at der kunne ses en sammenhæng mellem mobiltelefoner og nedsat graviditet i forsøgsgruppen af slanke og normalvægtige mænd med et BMI-tal på mindre end 25.
“Vi ved ikke, hvorfor vi observerer en sammenhæng udelukkende hos de slanke mænd. Men som vi nævner i rapportens diskussionsafsnit, kan man forstille sig, at der hos overvægtige mænd måske er længere afstand mellem telefonen og testiklerne på grund af fedme eller buksefacon og at den ekstra afstand derfor er beskyttende”, udtaler Ellen Mikkelsen, lektor og phd-forsker ved Institut for Klinisk Medicin og en del af det dansk-amerikanske forskerhold bag studiet.
Martin Röösli, professor i miljøepidemi, ved Det Schweiziske Institut for Tropisk Og Folkesundhed i Basel, roser blandt andet studiet for at undgå de fælder, der fører til fejlresultater. Röösli har siden 2016 været en del af ICNIRP.
Noter:
1) Sygeforsikringen “danmark” har gennem de seneste år offentliggjort flere artikler, der intet har med virkeligheden at gøre når vi taler om effekterne af elektromagnetisk stråling. Se her og her. På en klage over deres påstande kom følgende svar: “vi (…) tilstræber (altid) at basere vores artikler på evidens og ikke kun holdninger. Vi anerkender også, at der er andre, der kan være uenige, og det er deres ret. Akkurat som det er vores ret at vælge evidensbaserede informationer og kilder.” At de ikke gør det er jo åbenlyst, men spørgsmålet er hvorfor…..
2) Tal fra Danmark: Kun 20-25 procent af danske mænd har en høj sædkvalitet, mens 35 procent har decideret lav sædkvalitet. Det viser en undersøgelse, foretaget blandt 19-20-årige mænd, der blev publiceret i 2018. Samlet havde 15 procent så lav sædkvalitet, at de er i øget risiko for at få behov for fertilitetsbehandling, hvis de ønsker at blive fædre.
Kilde: Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion; Tidsskriftet Human Reproduction
https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2018/april/ingen-bedring-i-danske-maends-saedkvalitet.aspx
3) Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport: Danskernes rygevaner 2022 er udviklingen at sammenlignet med 2020 er der lidt flere af de 15-29-årige, der ryger i 2022. I 2020 var der 23 % i denne aldersgruppe, der røg dagligt eller lejlighedsvist, hvor det i 2022 er 25 %. I 2020 var der 13 % af de 15-29-årige, der røg lejlighedsvist, og 10 %, der røg dagligt. En tilsvarende lille overordnet stigning ses for gruppen 30-59 år, hvor der i 2020 var 18 %, der røg enten dagligt eller lejlighedsvist. Her røg 14 % dagligt, mens 4 % røg lejlighedsvist. For gruppen af respondenter over 60 år er der sket et mindre fald i andelen, der ryger enten dagligt eller lejlighedsvist, fra 15 % i 2020 til 13 % i 2022. Dette kan tilskrives et fald i daglig rygning i denne aldersgruppe. I 2020 var det 13 %, der røg dagligt, mens det i 2022 er 11 %.
4) Undersøgelsen blev bestilt og offentliggjort af Europa-Parlamentets teknologivurderingsudvalg, (STOA). STOA beskæftiger sig med videnskab og teknologivurdering og offentliggør videnskabelige undersøgelser, der tjener som grundlag for beslutningstagning for EU-parlamentarikere. Forskningsrapporten blev skrevet af en tværfaglig arbejdsgruppe fra Ramazzini Institute (Bologna) ledet af Dr. Fiorella Belpoggi sammen med eksterne forskere og i henhold til videnskabelige kvalitetskriterier. Ramazzini Institute er kendt inden for kræftforskning. STOA-undersøgelsen har således stor både politisk og videnskabelig vægt.
5) Se mere her: https://nejtil5g.dk/paastand-elektromagnetisk-straaling-er-ikke-sundhedsfarlig-naar-graensevaerdierne-overholdes/
6) Referencer til opsummering af EMF effekterne hos foster og det reproduktive system:
1) Kim, S., et al., Effects of mobile phone usage on sperm quality–No time-dependent relationship on usage: A systematic review and updated meta-analysis. Environmental Research, 2021. 202: p. 111784.
2) Merhi, Z.O., Challenging cell phone impact on reproduction: a review. Journal of assisted reproduction and genetics, 2012. 29(4): p. 293-297.
3) Rezk, A.Y., et al., Fetal and neonatal responses following maternal exposure to mobile phones. Saudi medical journal, 2008. 29(2): p. 218.
4) Ding, S.-S., S. Ping, and T. Hong, Association between daily exposure to electromagnetic radiation from 4G smartphone and 2.45-GHz wi-fi and oxidative damage to semen of males attending a genetics clinic: a primary study. Int J Clin Exp Med, 2018. 11(3): p. 2821-2830.
5) Agarwal, A., et al., Effect of cell phone usage on semen analysis in men attending infertility clinic: an observational study. Fertility and sterility, 2008. 89(1): p. 124-128.
6) Al-Bayyari, N., The effect of cell phone usage on semen quality and fertility among Jordanian males. Middle East Fertility Society Journal, 2017. 22(3): p. 178-182.
7) Fejes, I., et al., Is there a relationship between cell phone use and semen quality? Archives of andrology, 2005. 51(5): p. 385-393.
8) Wdowiak, A., L. Wdowiak, and H. Wiktor, Evaluation of the effect of using mobile phones on male fertility. Annals of Agricultural and Environmental Medicine, 2007. 14(1).
9) Zhang, S., et al., Effects of mobile phone use on semen parameters: a cross-sectional study of 1634 men in China. Reproduction, Fertility and Development, 2022.
10) Gutschi, T., et al., Impact of cell phone use on men’s semen parameters. Andrologia, 2011. 43(5): p. 312-316.
11) Otitoloju, A., et al., Preliminary study on the induction of sperm head abnormalities in mice, Mus musculus, exposed to radiofrequency radiations from global system for mobile communication base stations. Bulletin of environmental contamination and toxicology, 2010. 84(1): p. 51-54.
12) Dasdag, S., et al., Effect of long-term exposure of 2.4 GHz radiofrequency radiation emitted from Wi-Fi equipment on testes functions. Electromagnetic biology and medicine, 2015. 34(1): p. 37-42.
13) Wang, Z., et al., Effects of electromagnetic fields exposure on plasma hormonal and inflammatory pathway biomarkers in male workers of a power plant. International archives of occupational and environmental health, 2016. 89(1): p. 33-42.
14) Forgacs, Z., et al., Effect of whole-body 1800 MHz GSM-like microwave exposure on testicular steroidogenesis and histology in mice. Reproductive Toxicology, 2006. 22(1): p. 111-117.
15) Oyewopo, A., et al., Radiofrequency electromagnetic radiation from cell phone causes defective testicular function in male Wistar rats. Andrologia, 2017. 49(10): p. e12772.
16) Kesari, K.K. and J. Behari, Evidence for mobile phone radiation exposure effects on reproductive pattern of male rats: role of ROS. Electromagnetic biology and medicine, 2012. 31(3): p. 213-222.
17) De Iuliis, G.N., et al., Mobile phone radiation induces reactive oxygen species production and DNA damage in human spermatozoa in vitro. PloS one, 2009. 4(7): p. e6446.
18) Aitken, R.J., P. Koopman, and S.E. Lewis, Seeds of concern. Nature, 2004. 432(7013): p. 48-52.
19) Santini, S.J., et al., Role of mitochondria in the oxidative stress induced by electromagnetic fields: focus on reproductive systems. Oxidative Medicine and Cellular Longevity, 2018.
20) Aldad, T.S., et al., Fetal radiofrequency radiation exposure from 800-1900 mhz-rated cellular telephones affects neurodevelopment and behavior in mice. Scientific Reports, 2012. 2(1): p. 1-8.
21) Gul, A., H. Çelebi, and S. Uğraş, The effects of microwave emitted by cellular phones on ovarian follicles in rats. Archives of Gynecology and Obstetrics, 2009. 280(5): p. 729-733.
22) Türedi, S., et al., Disruption of the ovarian follicle reservoir of prepubertal rats following prenatal exposure to a continuous 900-MHz electromagnetic field. International journal of radiation biology, 2016. 92(6): p. 329-337.
23) Roushangar, L. and J.S. Rad, Ultrastructural alterations and occurrence of apoptosis in developing follicles exposed to low frequency electromagnetic field in rat ovary. Pakistan journal of biological sciences: PJBS, 2007. 10(24): p. 4413-4419.
24) Oral, B., et al., Endometrial apoptosis induced by a 900-MHz mobile phone: preventive effects of vitamins E and C. Advances in therapy, 2006. 23(6): p. 957-973.
25) Yüksel, M., M. Nazıroğlu, and M.O. Özkaya, Long-term exposure to electromagnetic radiation from mobile phones and Wi-Fi devices decreases plasma prolactin, progesterone, and estrogen levels but increases uterine oxidative stress in pregnant rats and their offspring. Endocrine, 2016. 52(2): p. 352-362.
26) Mailankot, M., et al., Radio frequency electromagnetic radiation (RF-EMR) from GSM (0.9/1.8 GHz) mobile phones induces oxidative stress and reduces sperm motility in rats. Clinics, 2009. 64(6): p. 561-565.
27) Kesari, K.K., S. Kumar, and J. Behari, Mobile phone usage and male infertility in Wistar rats. 2010.
Pingback: Påstande eller myter: Hvad er Fakta? - nejtil5g.dk