Internettet et møgbeskidt sammensurium af kabler, servere, datacentre og komplekse ejerforhold
Adjunkterne Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg ved Center for Tracking and Society på Københavns Universitet har med den netop udkomne bog “Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States” sat sig for at kortlægge, hvem der egentlig ejer internettets infrastruktur. De er begge en del af Tænketanken for Digital Infrastruktur. (*)
Under den lydløse og ledningsfri overflade er internettet stadig et møgbeskidt sammensurium af kabler, servere, datacentre og komplekse ejerforhold
Mediet Radar har lavet et interview med de to forfattere, der blev udgivet den 5. januar 2024. Hele bogen kan downloades her.
Du får her et uddrag:
Ifølge Sofie Flensburg er der ufattelig lidt empirisk viden om internettets infrastruktur, og den er meget, meget ikke-monitoreret eller overvåget. Ser man på det traditionelle medie- og telemarked er der en høj grad af monitorering. Velfærdsstaten holder øje, følger udviklingen og sørger for, at ingen dominerer for meget.
»Der er heller ikke ret megen forskning, som kigger ned i data og rent faktisk ser på, hvad er det for nogle firmaer, der ejer den her infrastruktur, eller hvordan konkurrenceforholdene er, og hvordan bygger de her firmaer deres magt. Så man kan sige, er bogen dokumenterer meget af det, som vi tror, vi allerede ved.«
Digitalisering – et teknisk anliggende?
De to forskere forklarer, at digitaliseringen i det offentlige Danmark i mange år var et teknisk anliggende, hvor der ikke nødvendigvis blev truffet beslutninger ovenfra. Det har været it-professionelle, der har taget sig af det. Politisk set har området været mere eller mindre hjemløst. Det samme gælder i styrelser og departementer.
»Det er jo kommet ind som sådan en helt ny opgave, som er faldet mellem mange stole. Man har ikke lige har kunne hive folk væk fra andre ressortområder, de har siddet med og sige: Nu skal I altså også til at holde øje med cloud eller cookies,« siger Sofie Flensburg og suppleres af Signe Sophus Lai:
»…. Altså, det er ikke et offentligt-privat samarbejde at bygge ting i Googles systemer. Det er noget, der sker før det offentlige-private samarbejde, så det er mere en offentlig afhængighed af det private. Det er jo ikke sådan, at nogen får lov til at konkurrere med Amazon. Det bliver bare sådan, at alle vores billeder af vores børn på Aula ligger godt på Amazons servere.«
Usynligheden som undskyldning
»Vi støder tit på det her begreb om usynlighed. Og det er derfor, at vi vil udvikle metoder til at gøre ting synlige, for så kan det monitoreres, så det ikke bliver en undskyldning, at det er usynligt eller hører hjemme ude i nogle kældre i nogle IT-afdelinger,« siger Signe Sophus Lai.
»TDC’s forretningsmodel var at tage nogle penge for sms’er, telefonopkald og tv-pakker. Men det der bliver til techgiganterne og internettet passer ikke ind fra starten. Youtube er ikke tv, og Google som ejer det, er ikke en teleoperatør, selvom de nogle gange laver bredbånd med eksempelvis Starbucks. De hører ikke hjemme noget sted i den traditionelle medie- eller teleøkonomi.«
Til gengæld er det Google og Meta, som investerer i fornyelsen af den gamle infrastruktur, som typisk tilhørte TDC eller andre virksomheder, der var vokset ud af tidligere statslige monopoler.
Som Radar konstaterer, har den data som eksempelvis Facebook indsamler om brugernes politiske standpunkter, seksualitet eller anden orientering, været ulovlig at indsamle som fysisk arkiv i årtier. Hvorfor håndhæves de samme love ikke over for techgiganterne?
»Jeg tror, det handler om, at man simpelthen ikke har vidst det. Altså meget af det arbejde, vi har lavet, har handlet om at sætte os ned og undre os. Når jeg går her og bruger min telefon, hvad er det så egentligt, der gør mig i stand til at logge på Facebook eller LinkedIn? Der har været meget lidt viden om det. Det kommer alt sammen tilbage til det monitorerede,« siger Sofie Flensburg og tilføjer:
»Altså når vi ikke holder øje med, hvad de rent faktisk laver, eller ved hvad vi skal holde øje med, så kan vi ikke påpege, at det er ulovligt. Man kan heller ikke holde øje med konkurrencen på et marked, som man ikke har afgrænset.«
Elon Musk’s satellitter som et eksempel
Et eksempel på, at lovgivningen i forhold til tech ofte er ekstremt reaktiv og ikke tager højde for samfundets bredere interesser, er, ifølge de to forskere, Elon Musk’s opsending af tusindvis af små satellitter i kredsløb om jorden. International Telecommunications Union (ITO) har nemlig bestemt,, at hvis der sendes for mange satellitter op og det skaber rumtrafikale problemer, så er det den sidst ankomne, som får problemerne.
“Det er den, der kommer først, og den der har flest, som får lov til at blive deroppe, og så skal de andre tage deres satellitter ned. Så lige nu er det sådan et kapløb om at komme først og være størst, og lige nu vinder Elon Musk det. Det er den regulering, der er. Det er tankevækkende, hvis vi tænker på, hvor hardcore reguleringen af bredbåndsmarkedet ellers er,” Signe Sophus Lai.
Forskernes forpligtigelse
“….som forskere synes jeg faktisk, at det er vores forbandede pligt at gå ind og undersøge det og være med til at skubbe på at få udviklet de her metoder og tilgange i den demokratiske styring af velfærdsstaten,” siger Sofie Flensburg.
Noter:
*) Tænketanken for Digital Infrastruktur er stiftet af Signe Ravn-Højgaard, Sofie Flensburg og Signe Sophus Lai, som alle er forskere med ekspertise i digital kommunikation og internettets politiske økonomi. Interessen for digital infrastruktur er vokset. Mistænkelige nedbrud i undersøiske telekabler, hurtig opsætning af satellitforbindelser i verdens brændpunkter og afsløringer af datalæk har tydeliggjort, hvor afgørende en infrastruktur, internettet er. Det skaber et øget behov for uafhængig viden og kritisk debat, der kan kvalificere og legitimere politisk handling.
“Med tænketanken har vi skabt en platform, der bringer forskningen ud af universiteterne, gør den relevant for igangværende politiske debatter og sætter den i spil som nøgle til at løse tilbagevendende og fremtidige samfundsproblemer. Vi fremmer udviklingen af robuste, bæredygtige og demokratiske digitale infrastrukturer ved at arbejde på en række fronter. Vi formidler viden og deltager i den offentlige debat, deltager i forskningsprojekter i samarbejde med internationale kolleger og indgår som videnspartnere og eksperter i projekter initieret af andre.”
Læs mere her:
