Indiens miljøministerium forbyder mobilmaster i centrale tigerhabitater
Foto: Radovan Zierik, Pexels
Med et hidtil uset træk har det indiske miljøministerium med en bekendtgørelse udstedt i januar indført strenge retningslinjer, der effektivt forbyder installationen af mobilmaster i de centrale og kritiske levesteder for tigre overalt i Indien for at beskytte bl.a. tigrene mod strålingseffekter fra mobilmaster.
Det skriver bnnbreaking.com den 6. februar 2024.
Beskyttelse og bevarelse af levesteder for vilde dyr og planter
Beslutningen kommer i kølvandet på at National Board for Wildlife (SCNBWL) har modtaget et stigende antal forslag til installation af mobilmaster og optiske fiberkabelinstallationer i nationalparker, helligdomme, tigerreservater og korridorer. Ministeriets beslutning understreger et afgørende behov for at finde en balance mellem at skabe netværk til beboere nær dyrelivsområder og den utrættelige stræben efter at beskytte og bevare dyrelivshabitater. Det er centralt, at “beskyttelse og bevarelse af levesteder for vilde dyr og planter ikke påvirkes” af sådanne installationer. Mobilmaster udsender RF-stråling, som er forbundet med en bred vifte af sundhedsskadelige efekter hos bl.a. dyr.
Forebyggelse af overlapning af stråling samt forstyrrelse af fuglenes flugtveje
I et forsøg på at minimere miljøpåvirkningen kræver retningslinjerne, at nye mobilmaster ikke bør installeres inden for en kilometer fra eksisterende master for at undgå overlappende stråling. Desuden skal der træffes strenge foranstaltninger for at sikre, at masteinstallationer ikke forstyrrer fuglenes flugtveje eller forårsager en stigning i strålingsniveauet.
Gennemsigtighed og overvågning af miljøpåvirkninger
Ministeriet har ligeledes anbefalet at placeringen og frekvensen af mobilmaster gøres offentlig, hvilket vil betyde et ekstra lag af gennemsigtighed. For at overvåge indvirkningen på dyrelivet, især fugle og bier omkring mobilmaster og beskyttede områder, fremmes brugen af placeringsmæssig GIS-kortlægning af alle mobilmaster. Det vil bidrage til at overvåge og spore ændringer i bestanden af fugle og bier i og omkring disse områder og dermed give mulighed for proaktive indgreb, hvis det er nødvendigt.
Retningslinjer for at begrænse misbrug af mobilnetværk
Der er blevet udtrykt bekymring over det potentielle misbrug af mobilnetværket. For at afbøde potentielle misbrug fra dem, der lader hånt om skov- og dyrelivslovgivningen er der fastsat retningslinjerne, således at ethvert forslag til 4G-konnektivitet i disse områder skal ledsages af et tilsagn fra distriktsdommeren. Forpligtelsen skal bekræfte, at der ikke findes alternative steder til masteinstallationen, der skal fremlægges detaljerede planer for installation samt vedligeholdelse og en forpligtelse til at dele opkaldsdata for personer, der mistænkes for at overtræde loven.
Opbakning fra Environmental Health Trust
“Vi bifalder miljøministeriets seneste bevaringsindsats for at begrænse mobilmaster i de økologisk følsomme områder. Det er afgørende, at landene vedtager politikker for at reducere trådløs stråling til så lavt som muligt. Der er et presserende behov for sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte biodiversiteten,” udtaler Theodora Scarato, adm. dir. for Environmental Health Trust, der fremhævede den videnskabelige dokumentation for effekterne af elektromagnetisk stråling på dyrelivet, som er blevet samlet på wildlifeandwireless.org. Environmental Health Trust ghennemfører lige nu en kampagne i forhold til at kontakte lokale embedsmænd samt FN’s miljøprogram for at tackle miljøpåvirkningerne af trådløs stråling.
Hvad er et tigerreservat?
Et tigerreservat omfatter to dele: en kerne eller kritisk tigerhabitat samt en buffer eller perifert område. Ifølge Wildlife Protection Act, 1972, er de kritiske tigerhabitater kerneområder i tigerreservaterne, som er beregnet til at være “holdt ukrænkelige med henblik på bevarelse af tigere”.
Bufferområdet omgiver kernehabitatet og fungerer som en overgangszone. Mens kernehabitatet forbliver intakt, giver bufferområdet mulighed for bæredygtige menneskelige aktiviteter og sameksistens med dyrelivet.
Antallet af tigre i Indien er steget fra 2.967 i 2018 til 3.682 i 2022, en årlig stigning på 6 procent, ifølge de seneste regeringsdata.