I 1994 indleverede Henry Lai og N.P. Singh deres forskningsdokument (offentliggjort i 1995) fra et eksperiment på University of Washington i Seattle, som udløste alarmklokker på tværs af den dengang unge mobiltelefonindustri – og det amerikanske militær. Lai og Singh dokumenterede, at en enkelt to-timers eksponering for mikrobølgestråling på lavt niveau (RF) førte til brud i de spiralformede DNA-strenge i hjernen hos levende rotter.

Illustration: DNA strings, Stockvault.

Fysikerne havde længe sagt, at RF er for svag til at bryde en kemisk binding i DNA eller andre steder. Lai og Singh forsøgte ikke at omskrive fysikkens love, men rapporterede blot, at de så flere DNA-brud, når rotter blev udsat for RF-stråling. De havde nogle ideer om, hvad der kunne være sket, men var de første til at indrømme, at de ikke rigtig vidste det.

Nyheden fra Seattle spredte sig hurtigt. Lai havde ry for at være en omhyggelig forsker med mange års erfaring. Singh var endnu mere kendt. Han havde udviklet kometanalysen, som var blevet en standardteknik til måling af DNA-skader. Hvad angår universitetets bioelektromagnetiske laboratorium, var det state-of-the-art. Det var blevet designet og bygget med støtte fra US Air Force (USAF) af Bill Guy, en talentfuld ingeniør, der ville blive en af mobiltelefonindustriens største senior RF-eksperter.

Artiklen her er bearbejdet efter Microwave News nyhedsbrev fra den 12. juni 2023.

Motorola bliver presset

DNA-eksperimentet kom på et dårligt tidspunkt for Motorola. Flere måneder tidligere, den 21. januar 1993, fortalte David Reynard, en forretningsmand fra Florida, CNN’s Larry King, at Renards kone, Susan, var død af en hjernetumor, hvad han mente var forårsaget af en mobiltelefon og han søgte at få erstatning. På det tidspunkt var Larry King Live det mest sete show på kabelnyhedskanalen. Historien skabte store overskrifter og aktierne på Motorola styrtdykkede den følgende dag og faldt fire procent af deres værdi på New York Stock Exchange.

Lai og Singh tilbød her det manglende led: Hvis RF virkelig kunne bryde DNA, var der ikke langt til at tro, at mobiltelefonstråling kunne fremkalde kræft i sunde hjerneceller. “Det er en mulig mekanisme til at forårsage DNA-skader, som kan have betydelige helbredseffekter,” udtalte en højtstående FDA-embedsmand dengang. Food and Drug Administration (FDA) er USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed). (Embedsmanden, Mays Swicord, sluttede sig senere til Motorola som direktør for deres RF bioeffects forskningsprogram.)

Teleselskaberne vidste, at forskningsresultatet ville give problemer. Seks måneder før det blev udgivet, fløj Motorola-forskere til Seattle for at tjekke deres laboratorium. Samtidig ledte Motorola PR efter måder at kontrollere potentielle skader på – de kaldte det krigsspillet Lai-Singh.

DNA-dokumentet blev peer review godkendt og offentliggjort i sommeren 1995, blot fire sider i tidsskriftet Bioelectromagnetics. Lai og Singh blev et symbol for dem, der fastholdt, at kræfttruslen var reel. Strålingen kan meget vel være for svag til at bryde en kemisk binding, sagde de, men RF kan ved en endnu uforklarlig mekanisme udløse en kaskade af reaktioner, der fører til det samme resultat: DNA brud.

Trusler fra hele verden

I de måneder og år, der fulgte, blev Lai truet – nogle gange subtilt, ofte mindre – af agenter fra teleindustrien. Selv Bill Guy, hans tidligere kollega, vendte sig mod ham. Guy forsøgte at stoppe DNA-eksperimenterne og gik så langt som til at kontakte NIH og opfordre dem til, at Lais forskningsbevilling blev annulleret.

George Carlo, der var ansvarlig for den trådløse industris (CTIA) sundhedsforskning, skrev til præsidenten for University of Washington og krævede, at Lai blev fyret. Hans brev var fyldt med trusler om retssager.

På en videnskabelig konference henvendte en Motorola-konsulent sig til Lai med nogle “venlige” råd: Stop DNA-arbejdet, ellers vil din karriere blive ødelagt. Lai stoppede ikke, endnu, det hele fungerede.

Henry Lai gik på pension og blev professor emeritus i 2012, men han stoppede aldrig med at arbejde. I løbet af det sidste årti har han udgivet flere dokumenter og forskningsanmeldelser end mange adjunkter, der søger fastansættelse. For et par år siden gennemførte han og to kolleger en tredelt undersøgelse af elektromagnetiske effekter på planter og dyr. Tilsammen fylder artiklerne over 200 tidsskriftssider med mere end 1.000 referencer.

Siden det første DNA forskningsdokument er RF-genotoksikologien skudt op. Lai undersøger fortsat litteraturen og opdaterer næsten dagligt sine bibliografier. I sidste uge havde han tabuleret 440 papirer om RF-genotoksicitet: 70 procent viser effekter og 30 procent gør ikke. ¹ (En kopi af Lai’s bibliografi med over 440 RF genotoksicitet dokumenter ² er tilgængelig her.)

Genekspression indtager scenen

Betydningen af RF-DNA-brud i forbindelse med kræftkontroversen er faldet siden 90’erne. Fokus er flyttet til, om RF forstyrrer ekspressionen af generne kodet i DNA’et. Det vil sige, om strålingen kan ændre den måde, genetisk information omsættes til handling. Ændringer i genekspression kan være en konsekvens af en epigenetisk effekt.

Hver celle i en levende organisme indeholder det samme DNA. Genekspression bestemmer, hvad der sker i en given celle: om den bliver til en negl eller en øjenvip. Alt, hvad der forvirrer genets yderst indviklede instruktioner, kan true ikke kun cellens levedygtighed, men selve organismens sundhed.

Henry Lai uddyber til Microwave News:

“Ændringer i genekspression kan have dybtgående downstream-effekter på fysiologiske funktioner. De kan forklare de fleste af de biologiske virkninger af EMF’er, der er blevet rapporteret i litteraturen. DNA-brud spiller derimod kun en mindre rolle i at være årsagen til disse virkninger.”

Blandt de 440 artikler i Lai’s genotox-bibliografi omhandler de 127 genekspression. Af disse viser 99 (79 procent) ændringer, hvad er mere end for alle typer genetiske effekter.

Et nyt forskningsdokument

Den 31. marts blev et nyt forskningsdokument offentliggjort af Bioelectromagnetics, det samme tidsskrift, der offentliggjorde Lai’s originale DNA-forskning. Forskningsdokumentet fra Jody C. Cantu et al. med titlen: “Analyse af globale DNA-methyleringsændringer i humane keratinocytter umiddelbart efter eksponering for et 900 MHz radiofrekvensfelt” viser epigenetiske virkninger i menneskelige hudceller efter en enkelt times eksponering for meget svag 900 MHz stråling – en frekvens, der almindeligvis anvendes i trådløs kommunikation. Keratinocytter er en celletype, der udgør hovedparten af overhuden, epidermis og danner proteinet keratin, der er med til at danne hudens ydre hornlag.

Ifølge Lai er der er intet “videnskabeligt nyt”, men han understreger overfor Microwave News, at papiret dokumenterer nogle “alvorlige virkninger” efter eksponering på lavt niveau. Ændringer i DNA-methylering, en epigenetisk effekt, findes der en del litteratur om. For ti år siden, i en meget citeret gennemgang, beskrev en gruppe forskere ved UCLA (University of California) DNA-methylering som “en vigtig epigenetisk faktor, der påvirker genaktiviteter,”og påpegede, at forkert methylering af et enkelt gen kan have “drastiske konsekvenser.”

Den nye undersøgelse identificerede 114 gener, der var “signifikant differentielt methyleret” efter en enkelt times eksponering for RF-stråling.

RF-eksponeringerne (SAR’er) var meget lave³: mindre end 0,01 W / kg – en brøkdel af, hvad de nuværende standarder antager at være grænseværdien for RF-skadelige virkninger (4 W/kg under ICNIRP- og IEEE-grænserne). Det nye eksperiment havde udsat hudcellerne for en SAR værdi tres gange lavere end den Lai og Singh havde brugt (0,6 W / kg).

Men ifølge Lai er effekter selv ved de lave SAR værdier ikke så usædvanlige: “Der er mange undersøgelser, der viser effekter under 0,01 W / kg.” ⁴

En ny tilgang?

Det nye – og overraskende – er, hvem der gennemførte eksperimentet: Det var en gruppe fra USAF-basen i San Antonio. Hovedforfatteren er Jody Cantu fra Biological Effects Division i USAF Research Lab i Fort Sam Houston. (Cantu er anført som medarbejder i General Dynamics Corp.)

“Jeg er overrasket over, at de lod dette blive offentliggjort,” fortæller Lai. “De vil blive degraderet fra top gun pistol til bottom gun.” (Top Gun er en skole for amerikanske elitepiloter) “Men jeg er glad for, at de gjorde det.”

Det amerikanske luftvåben har altid haft en dominerende rolle i forskningne af RF bioeffekter. Det begyndte i 1950’erne med Tri-Service Program, som blev ledet af oberst George Knauf, en USAF læge. Han forstod risikoen ved at åbne en Pandoras æske fuld af mulige RF-effekter. Knauf opfordrede sine stipendium modtagere til at være “ekstremt forsigtige”, når de beskrev deres RF-eksperimenter. “Du skal huske, at dette emne har en enorm offentlig appel og egner sig til sensationelle overskrifter i pressen,” advarede Knauf dem på en konference afholdt på en luftvåbenbase i Upstate New York i 1958. Brug dine nye data klogt, bønfaldt han: “Vær venlig ikke at forråde vores tillid.”

Sammenlignet med hvad der ville følge, var Knauf-æraen relativt åben. Information havde altid været holdt tæt, men det blev endnu mere begrænset, da USAF begyndte at udvikle RF-våben. Mange sundhedsundersøgelser var nu klassificerede og fuldstændig utilgængelige for dem uden sikkerhedsgodkendelse.

Dertil kommer at det er svært at ignorere USAF’s mange interessekonflikter. Dens mission var at udvikle højeffekt radarer, kommunikationssystemer og våben, ikke at skubbe biologiens grænser tilbage. Ingen troede på, at ledende medarbejdere nogensinde ville tillade noget, der blev fundet i laboratoriet, der ville forstyrre arbejdet.

“En masse lort”

Eksempler fra Microwave News på, hvordan USAF har mudret RF-farvandet:

• Da USAF afsluttede et RF-dyreforsøg i begyndelsen af 1980’erne for at undersøge de langsigtede virkninger af sine kraftige PAVE PAWS-radarer, havde de udsatte rotter til alles overraskelse høje kræftfrekvenser. USAF gjorde alt for at undertrykke resultaterne. Det tog otte år før de blev offentliggjort i et tidsskrift.
• I 1992 brød en tvist mellem to USAF-laboratorier om RF-effekter på lavt niveau ud i åben lys. Cletus Kanavy, chefen for gruppen for biologiske virkninger i Phillips Lab ved Kirtland AFB i New Mexico – stedet for EMP-test – skrev til sine overordnede, at “det er absolut ‘chokerende’ at høre [Armstrong Lab] [ved Brooks AFB i San Antonio, TX] benægte eksistensen af biologiske virkninger, der ikke er termiske” (se “USAF v USAF”). Armstrong sejrede, og Kanavys uenighed blev afvist.
• I 2001, efter mange års hemmeligholdelse, bekræftede USAF, at det havde udviklet en elektromagnetisk pistol til crowd control. Våbenet, der blev kaldt Active Denial, brugte millimeterbølger til at forårsage brændende smerte. Marine Corps Times beskrev det som en “folk zapper.” Ifølge Michael Murphy i en pressemeddelelse fra USAF: “Vi har undersøgt denne teknologi meget og har vist, at der ikke er nogen skadelige sundhedseffekter.” Murphy var direktør for den instruerede afdeling for energibioeffekt på Armstrong Lab og hjalp med at skrive de nuværende IEEE / FCC-eksponeringsgrænseværdier. På det tidspunkt satte Ross Adey, en senior RF-forsker med sikkerhedsgodkendelser på højt niveau, det åbenlyse i klar tale. Hvad Murphy fortæller er “en masse lort.”

Ifølge Microwave News har USAF ry for at “købe” sig til forskning for at imødegå resultater, der måtte pege på dårlige effekter. Nogen er altid villige til at tage pengene og gøre, hvad der er nødvendigt, uanset om det er at udføre eksperimenter eller skriver forskningsanmeldelser.

På denne baggrund kan offentliggørelsen af Cantus epigenetiske dokument signalere et betydeligt skift. USAF tillod hende at rapportere virkninger, som de i tidligere ville have forsøgt at miskreditere.

“Ja, det overraskede mig,” fortæller James Lin til Micorwave News. James Lin, professor emeritus ved University of Illinois Chicago, var redaktør af Bioelectromagnetics fra 2006 frem til sommeren 2022. Cantus manuskript, der blev indsendt i februar 2022, var et af de sidste, der gennemgik et peer review under hans ledelse. Det vil tage mere end et år, før det bliver accepteret til offentliggørelse.

Ingen i USAF har ønsket at tale om det nye dokument, også Cantu afviste at lade sig interviewe. På samme måde svarede Bennett Ibey, der arbejder for USAF Research Lab i San Antonio, ikke på en e-mail-forespørgsel. Han er en af de seks associerede redaktører af Bioelectromagnetics og sidder i bestyrelsen for BioEM, der udgiver tidsskriftet.

En ‘never-ending’ besættelse

Det andet nye genotokspapir dukkede op i International Journal of Radiation Biology omkring ti dage efter Cantu’s. Det giver et langt mindre opmuntrende budskab. Det er det seneste kapitel i en tredive år lang kampagne for at miskreditere Lai-Singh – og genotokseffekter generelt.

I centrum af denne vendetta er en kvinde kendt med et mononym, Vijayalaxmi. Vijay, som hun hedder, har været tilknyttet University of Texas Health Science Center i San Antonio i de sidste 30 år. (Hun er nu på det supplerende fakultet.) Hendes hovedsponsor gennem årene har været USAF, for hvilken hun har udført adskillige RF-genotokseksperimenter.

Hun har kun rapporteret om en effekt én gang i sin lange karriere – det var i hendes allerførste RF-papir tilbage i 1997. Det er let at gå misse, fordi effekten er ikke i det offentliggjorte papir. Det hedder, at der var “ingen beviser for genotoksicitet.” Effekten viste sig et år senere i en korrektion. Der erkendte Vijayalaxmi og undskyldte for fejlen, som havde skjult en statistisk signifikant RF-effekt i mus, blod og marvceller. Hun fortsatte derefter med at argumentere for, at det sandsynligvis ikke havde nogen biologisk relevans. (Hun offentliggjorde senere en rettelse til sin rettelse.)

Vijayalaxmi har ført krig mod Lai og Singh siden Microwave News skrev om det for 17 år siden!

Dengang var angrebene grimmere. I marts 2005 cirkulerede hun og Sheila Johnston, en London-baseret industrikonsulent, et underligt amatøragtigt angreb med budskabet “Lais videnskab har fejlet ENDEGYLDIGT.”

Vijayalaxmis har udgivet i alt 29 RF-papirer siden 1997, heraf elleve alene om Radiation Research. ^5,6
(Se også Microwave News, 31. juli 2006)

Vijayalaxmi har haft tætte bånd til mange af de andre “no effect” forfattere, herunder Isabelle Lagroye, Joseph Roti Roti og Maria Scarfi – som alle har modtaget penge fra teleselskaber. Roti Roti fra Washington University i St. Louis fik til opgave af Motorola at så tvivl om Lai og Singh forskningsdokument, hvilket han gjorde. Kheem Bisht og Robert Malyapa var medlemmer af hans laboratorium. (Roti Roti døde i februar.) Hun har også arbejdet med James McNamee; er der dog ikke angivet nogen finansieringskilder.

Lai og Singh har ikke været Vijayalaxmis eneste mål. Hun er gået efter stort set alle, der har rapporteret DNA-brud. I 2006 slog hun sig sammen med McNamee og Scarfi for at kritisere Hugo Rüdigers eksperimenter ved universitetet i Wien. Rüdiger havde fulgt op på DNA-arbejdet under EF’s REFLEX-program ved hjælp af humane fibroblastceller, og han rapporterede også brud. Vijayalaxmi og besætningen kaldte arbejdet “tvivlsomt”.

For nylig, i 2020, tog hun spørgsmålet om National Toxicology Program op, da det rapporterede DNA-brud i den samme type celler, der udviklede tumorer efter langvarig eksponering (mere her). Hun advarede om “alvorlige svagheder” og opfordrede til, at NTP-rapporten blev fortolket “med stor forsigtighed”.

Vijayalaxmi og Ken Foster slår sig sammen

En af Vijayalaxmis medforfattere på NTP-kritikken var Kenneth Foster, en anden RF-veteran. Han er også medforfatter til hendes nye artikel i International Journal of Radiation Biology. Foster har været professor i bioteknologi ved University of Pennsylvania i Philadelphia i næsten 50 år (han er nu emeritus). Før det lavede han forskning om mikrobølger for den amerikanske flåde.

Vijayalaxmi og Fosters nye artikel er den tredje i en serie, alle med samme tema: RF-forskningens sørgelige tilstand, især genotoksforskning. ⁷ Man behøver kun at læse titlerne på papirerne for at forstå beskeden: Stol ikke på rapporter om DNA-brud, selv dem med statistisk signifikante resultater.

Titlen på den første artikel , der blev offentliggjort i sommeren 2021, var “Hvad der mangler: Flere pålidelige bioeffektundersøgelser …” Et par måneder senere fulgte de op med “Forbedring af kvaliteten af RF-forskning …” Og nu den seneste: “Behovet for konsensusretningslinjer for at tackle den blandede arv af genetiske skadevurderinger for RF-felter.”

Vijayalaxmi og Foster tilbyder en vej frem: Start fra bunden. “De positive undersøgelser,” skrev de, “bør gøres om med strammere kvalitetskontrol for at fastslå pålideligheden af resultaterne.” (Intet ord om at gentage de negative undersøgelser.) Underteksten er klar. De undersøgelser, der viser effekter, tåler ikke kontrol.

Undervejs går de sjældent glip af en chance for at tage et swipe på Lai og Singh. Undervejs går de sjældent glip af en chance for at tage et smæk på Lai og Singh. I deres seneste papir inkluderer de en evaluering af en lille delmængde af genotox-litteraturen: kun 29 artikler ud af hundredvis. Mirabile dictu (mærkeligt nok), to af Lai og Singhs og en af Rüdiger klarede cuttet. Alle tre blev fundet mangelfulde.. ⁸

Anvendelse af dobbeltmoral

Vijayalaxmi og Foster har langt slappere standarder for undersøgelser, der ikke finder effekter. I en recept på bedre RF-videnskab roser de en tysk undersøgelse på en million dollars, som var blevet sponsoreret af Bundesamt für Strahlenschutz (BfS) i 2005 som reaktion på Rüdigers DNA-brud. Undersøgelsen, ledet af Petra Waldmann, fandt “ingen tegn på en genotoksisk virkning” i RF-eksponerede humane lymfocytter. Det er “omhyggeligt kontrolleret” og “imponerende godt designet”, lyder det fra Vijayalaxmi og Foster; Waldmann havde fremlagt “beviser af høj kvalitet”.

Virkeligheden var en helt anden. BfS/Waldmann-projektet var noget rod fra start til slut. Det fortsatte i næsten et årti og producerede meget lidt af værdi. En del af problemet var, at Waldmann havde begrænset erfaring med at drive et forskningsprojekt – hun var ude af sin komfortzone.

Fra starten af var BfS blevet advaret om ikke at bruge lymfocytter, fordi de, som Rüdiger allerede havde vist, ikke reagerer på RF. Men det var, hvad Waldmann gjorde. Det tog hende syv år at offentliggøre resultaterne. På det tidspunkt, i 2013, var Rüdiger-affæren forsvundet, om ikke andet så på grund af en konstant aggression fra Alexander Lerchl, en anden BfS-favorit, hvis kampagne for at miskreditere Rüdiger-værket ikke var ulig Vijayalaxmis mod Lai og Singh. ⁹

Som svar på klager over brugen af lymfocytter gav BfS Waldmann (og Paul Layer, en langt bedre seniorforsker) en ny kontrakt til en værdi af $ 700.000, denne gang for at afsløre fibroblaster, celletypen Rüdiger havde brugt. Disse eksperimenter var plaget af endnu større problemer og løb ligesom den første indsats over et langt forløb. Resultaterne blev aldrig offentliggjort i et peer reviewed tidsskrift eller nogen andre steder oversat til engelsk. Den eneste rapport – på tysk – dukkede op otte år efter, at det første Rüdiger-DNA brud dokument. ¹⁰

Hvad er “mindre” støtte?

Til sidst i deres nye dokument erklærer Vijayalaxmi og Foster, at de har “ingen potentielle interessekonflikter”, som kan farve deres hensigter. Men deres CoI¹¹ omfattede én kvalifikation:

“Tidligere har K. R. Foster modtaget mindre niveauer af forskningsfinansiering fra Mobile & Wireless Forum, en industrigruppe.”

MWF er en forsknings- og lobbygruppe grundlagt af Motorola i 1998. ¹² I dag består medlemmerne af Apple, Cisco, Intel, LG og Samsung.

Faktisk har Foster modtaget stort set kontinuerlig støtte fra MWF i meget lang tid. Han får stjernestatus i MWF’s 20-års jubilæumsrapport, som indeholder henvisninger til mange af hans offentliggjorte papirer.

Hvor meget er “mindre støtte”? Spurgte Microwave News ham. “Min definition,” svarede han, “er, om jeg kunne have tjent flere penge på at vende burgere i den tid, jeg brugte på disse projekter.”

Det var alt, hvad Foster ville sige blot at han fik mindre, end han gør fra social sikring og sin universitetspension. Så lukkede han døren. “Ikke flere spørgsmål tak,” skrev Foster.

Erfaringer

Så hvor er vi nu, så mange år senere? Spurgte MIcrowave News. Lai’s svar var:

“Vi er nået langt med at forstå, hvordan lavfrekvente og højfrekvente EMF’er kan beskadige DNA og påvirke genekspression. Der skal ikke længere være megen tvivl om, at begge er biologisk aktive. Jeg formoder, at den vigtigste virkningsmekanisme vedrører ændringer i reaktive oxidative arter. Dette kan føre til både negative og gavnlige virkninger – ved meget lave intensiteter.”

”Men den største forandring, i hvert fald for mig, er, at tiden har åbnet mine øjne. Jeg ser nu, hvordan verden virkelig fungerer: Alt for ofte dominerer penge og magt videnskaben.”

Noter:

1) Microwave News spurgte undervejs Henry Lai, om man kan lære noget om biologisk aktivitet ved at sammenligne tællinger af undersøgelser, der viser effekter med dem, der ikke gør det. Hertil svarede han:

“Ja, man er nødt til at se på studierne individuelt for at bedømme deres ‘betydning’. Det er ikke en enkel eller nem opgave. Der er ingen faste formler og pålidelige kriterier på nuværende tidspunkt for EMF-forskning. At tælle antallet af ‘effekt’ vs ‘ingen effekt’ papirer giver i det mindste et glimt af forskningens tilstand. Vi kan ikke benægte, at forfatterne af artiklerne rapporterede signifikante effekter – i det mindste statistisk – i hver undersøgelse, og artiklerne er blevet peer-reviewed. Derudover er jeg helt uenig i ‘replikation’. Videnskaben udvikler sig ikke ved replikation, men ved demonstration af konsistens mellem data. Data, der er inkonsekvente, elimineres generelt til sidst.”

2) Henry Lai dokumenterer også papirer om genetiske virkninger af statiske og ELF EMF’er (effektfrekvenser). Hans opdatering af denne database den 23. maj 2023 med 330 poster er tilgængelig her: 277 (84 procent) viser effekter. Af disse handler om 171 genekspression, hvoraf 163 (95 procent) viser effekter.

3) Papirets abstrakt angiver, at SAR var mindre end 0,01 W / Kg. Men som Lai påpeger, indikerer afsnittet om dosimetri (tabel 2), at cellerne i bunden af cellekulturskålene havde SAR værdier, der var mere end seks gange lavere: 0,00155 W / kg.

4) Eksempler på lave SAR-undersøgelser findes i et dokument, Lai skrev sammen med Blake Levitt i 2022.

5) Vijayalaxmi er medlem af fysikerne-siger-ingen-DNA-bryder skolen. I 2009 fortalte hun medierne i sit hjemland Indien:

“Resultaterne fra flere af mine akutte og kroniske eksponeringsundersøgelser har afsløret, at RF-stråling udsendt af mobiltelefoner ikke har tilstrækkelig energi til at forårsage ‘brud’ i genetisk materiale.”

6) En liste over Vijayalaxmis 29 papirer, udarbejdet af Lai, findes her.

7) Se tillægget til deres papir fra april 2023.

8) Mere om Waldmann og Layer projekterne for BfS se her.

9) Både Vijayalaxmi og Lerchl er rådgivere for den japansk/koreanske delvise replikation af NTP RF-dyreforsøget.

10) Vijayalaxmi og Foster nævner ikke genekspression i deres nye papir, selvom de tillader genetisk skade via oxidativ stress. De skriver:

“RF-felter er ikke-ioniserende, idet fotonenergien er utilstrækkelig til at ionisere molekyler og skabe frie radikaler: sidstnævnte er velkendte mekanismer til at fremkalde biologisk skade fra udsættelse for ioniserende stråling såsom røntgenstråler og gammastråler. Derfor forventes energien fra RF på niveauer under dem, der er tilstrækkelige til at fremkalde termisk skade, ikke at fremkalde genetisk skade direkte. Nogle forfattere har imidlertid foreslået indirekte mekanismer for genetisk skade, for eksempel på grund af oxidativ stress som følge af RF-EMF-eksponering. I betragtning af potentielle sundhedsmæssige konsekvenser kræves der omhyggelige undersøgelser af mulige genotoksiske virkninger af RF-EMF-eksponering.“

11) Foster og Vijayalaxmis CoI-erklæring i et af deres papirer fra 2021 er mere tvetydig:

“Interessekonflikt: KF har modtaget mindre støtte til forskning i et ikke-relateret emne (termisk dosimetri) af Microwave and Wireless Forum, en industrigruppe. Den sidste forfatter erklærer, at forskningen blev udført i mangel af kommercielle eller finansielle forbindelser, der kunne fortolkes som en potentiel interessekonflikt.”

12) MWF var oprindeligt kendt som Mobile Manufacturers Forum (MMF).

Læs mere her:

Påstand: Oxidativ stress fra radiofrekvente felter er usandsynlig og ikke bevist

Påstand: Energien fra mikrobølgefotoner er ikke tilstrækkelig til at ionisere molekyler i celler

Hvordan skader elektrosmog?

Hvordan forskning i blod-hjerne-barrieren blev lukket ned – igen