Flere unge end nogensinde får tarmkræft
Illustration: Blausen, Wikimedia Commons
Tyktarms- og endetarmskræft eller colorectal cancer er hastigt stigende blandt mennesker under 50 år. Tidligt opstået colorectal cancer er steget med omkring 2 procent om året siden midten af 1990’erne. En stigning der har flyttet colorectal cancer op til at være den største årsag til kræftdødsfald hos mænd under 50 år og den næststørste årsag til kræftdødsfald hos kvinder under 50 år i USA.
Stigningen i colorectal cancer har fundet sted rundt om i verden siden 2010 – også i Danmark. Mange faktorer kan selvfølgelig være involveret, men den eneste eksponering, der er steget dramatisk siden 2010, er brugen af smartphones, som typisk holdes tæt ind til kroppen.
Til trods for det samt den kendsgerning, at forskning har fastslået, at tyktarmen og endetarmen hos Sprague-Dawley-rotter er særdeles følsomme over for både ioniserende og ikke-ioniserende radiofrekvent stråling (RFR), nævnes elektromagnetisk stråling fra mobilen ikke som en mulighed hverken i medierne eller i forskningsrapporter.
Den største årsag til kræftdødsfald hos mænd under 50
En rapport offentliggjort af American Cancer Society i januar 2024 tyder på, at antallet af colorectal cancer stiger hurtigt blandt mennesker i 20’erne, 30’erne og 40’erne – selvom forekomsten er faldende hos mennesker over 65 år.
“Det bliver desværre et større problem hvert år,“ fortæller Dr. Michael Cecchini til New York Times i en artikel fra 27. marts 2024. Han er meddirektør for colorectal programmet i Center for Gastrointestinal Cancers og medicinsk onkolog ved Yale Cancer Center. Han tilføjer, at tidligt opstået colorectal cancer er steget med omkring 2 procent om året siden midten af 1990’erne. En stigning der har betydet at colorectal cancer nu er den største årsag til kræftdødsfald hos mænd under 50 år og den næststørste årsag til kræftdødsfald hos kvinder under 50 år i USA.
Risikoen er ca. fire gange højere hos personer under 50 år
Tyktarms- og endetarmskræft deler mange ligheder og samles typisk under kategorien, colorectal cancer. Undersøgelser viser imidlertid, at stigningen i diagnoser hovedsageligt er drevet af en stigning i rectal cancer (endetarms kræft) og kræftformer, der findes i venstre eller distale side af tyktarmen nær endetarmen.
American Cancer Society forudsagde sidste år, at der ville blive stillet omkring 153.000 nye diagnoser i USA i 2023, hvoraf 19.550 ville være hos personer under 50 år. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of National Cancer Institute har personer født omkring 1990 nu dobbelt så stor risiko for tyktarmskræft sammenlignet med personer født omkring 1950’erne, mens deres risiko for endetarmskræft er omkring fire gange højere end for ældre aldersgrupper. Det betyder, at diagnoser sandsynligvis vil “fortsætte med at stige, når høj risikogenerationerne bliver ældre”, udtaler Dr. Caitlin Murphy, lektor og kræftforsker ved UTHealth Houston, til New York Times.
“Colorectal cancer hos yngre mennesker har også tendens til at være mere aggressiv, og de findes ofte på et mere fremskredent stadium“, fortæller Dr. Murphy. Men de fleste mennesker, der er ramt af tidlig Colorectal cancer, er for unge til at blive anbefalet til rutinemæssige kræftscreeninger, som har bidraget til at reducere antallet hos personer over 50 år. I 2021 reducerede US Preventive Services Task Force dog den anbefalede alder for start på colorectal cancerscreening med fem år – fra 50 til 45.
Hvorfor stiger colorectal cancer blandt unge?
Ifølge artiklen i New York Times mistænker læger normalt, at genetiske mutationer kan være skylden når cancer bliver fundet hos en yngre person. Nogle molekylære undersøgelser tyder på, at ved tumorer i tidlig opstået colorectal cancer kan det være forskellige mutationer, der driver kræften sammenlignet med tumorer hos ældre personer. Der kan være tale om en genetisk komponent, hvis man har en nær slægtning, der havde colorectal cancer eller et forstadie til kræft, hvilket kan øge risikoen. Men genetiske ændringer giver ikke det fulde billede, siger Dr. Cecchini.
Andre undersøgelser har knyttet livsstil og kostændringer til øgede satser for kolorektal cancer hos både unge og ældre voksne. De seneste generationer har indtaget mere rødt kød, ultraforarbejdede fødevarer og sukkerholdige drikkevarer samt er kendt for at drikke mere. Mellem 1992 og 1998 steg cigaretrygningen også, inden den faldt igen, fysisk aktivitet har været konstant faldende i årtier. Alle disse faktorer – sammen med stigningen i fedme siden 1980’erne – er forbundet med risikoen for kræft. Men intet af dette forklarer fuldt ud stigningen af tidligt opstået colorectal cancer. Da latensen for tyktarmskræft menes at være et årti eller mere, er det ikke sandsynligt, at ændringer i fedme forklarer meget af den seneste stigning.
“For mange af disse risikofaktorer, som rygning, skal du udsættes for lange perioder, før kræften udvikler sig,” fortæller Dr. Andrea Cercek, meddirektør for Center for Young Onset Colorectal and Gastrointestinal Cancers på Memorial Sloan Kettering Cancer Center. Mange patienter i 20’erne og 30’erne passer ikke engang ind i disse risikogrupper. “Mange af vores patienter er atleter,” fortsætter hun. “Mange af dem var aldrig kraftige, heller ikke i barndommen.”
Eksperter er begyndt at undersøge, om der er andre miljømæssige drivkræfter for tidlig kræft. Nogle mindre undersøgelser antyder en ide om, at mennesker, der udvikler colorectal cancer i en tidlig alder, har en ubalance mellem “gode” og “dårlige” bakterier i deres tarm. Forskere ser ikke blot på brug af antibiotika, som kan ændre tarmmikrobiomet, men også ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, der bruges som smertestillende midler, protonpumpehæmmere, der bruges til at modvirke mavesyreproblemer og flere psykiatriske lægemidler, der kan absorberes gennem tarmforingen og er steget i brug i de seneste årtier, fortæller Dr. Cercek.
Andre eksperter mener, at eksponering for giftige kemikalier i miljøet ligeledes kan være skylden. “Der er mønstre af miljøeksponeringer efter geografi, race, køn, ved alle de ting, som vi ved, colorectal cancer også adskiller sig ved,” fortæller Dr. Murphy.
Den unævnelige kritiske faktor: Mobiltelefonen
Som det nævnes i artiklen fra New York Times kan mange faktorer kan være involveret stigningen af af tidlig colorectal cancer, herunder fedme, inaktivitet, eksponering for giftige kemikalier. En artikel i Epoch Times nævner endda stråling i form af abdominal strålebehandling (især tidlige teknikker, der på grund af præcisionsproblemer var mere tilbøjelige til at skade normalt væv), men smartphonen kommer dog ikke på tale.
Den 4-dobbelte stigning i endetarmskræft i løbet af det sidste årti hos amerikanske unge voksne kan dog netop meget vel være fra den elektromagnetiske stråling fra mobiltelefonen, da den eneste eksponering, der er steget dramatisk siden 2010, netop er brugen af smartphones.
Dem, der i dag er i 20’erne, er den første generation, der er vokset op med telefoner, bærbare computere, videospil og andre trådløse mikrobølgeanordninger, der er klemt tæt på kroppen, nogle gange dag og nat. Med fremkomsten af trådløse headset og Airpods bliver flere og flere børn og unge ved med at lade deres smartphones sidde inde bag deres stramme tøj i timevis hver dagen.
En undersøgelse offentliggjort i Annals of Gastroenterology, 2020, påviste allerede dengang, at de, der er født i 1990’erne i USA, har en fordoblet risiko for tyktarmskræft (GR = 2) og en firedobling af rectal cancer (GR = 4), når de når 24 år sammenlignet med dem, der blev født for seks årtier tidligere.
Om mobiltelefonens indflydelse fremgår det af studiets abstract:
Eksperimentelle undersøgelser har fastslået, at tyktarmen og endetarmen hos Sprague-Dawley-rotter er særdeles følsomme over for både ioniserende og ikke-ioniserende radiofrekvent stråling (RFR), hvilket udtrykker signifikante forskelle i mønstre for methylering af en række velidentificerede proteiner og andre biomarkører, der forudsiger kræftrisiko.
Modellering af ikke-ioniserende eksponeringer indikerer også, at absorption af RFR i tyktarmen og endetarmen fra mobiltelefoner gemt i lommen overstiger de nuværende testgrænser med op til 5 gange. Franske regeringstest af telefoner placeret ved siden af kroppen rapporterer eksponeringer for ikke-ioniserende stråling, der er op til 11 gange mere end de nuværende retningslinjer. Baseret på disse resultater er det klogt at udvikle politikker for at reducere direkte eksponering for RFR fra mobiltelefoner, som det sker, når de opbevares ved siden af kroppen, og at fremme fremskridt inden for hardware og software, der reducerer direkte eksponering for RFR.
Situationen i Danmark
I en forskningsrapport fra 2019 fremgik det at i en 10-årige periode frem til 2014 steg forekomsten af tyktarmskræft hos personer i alderen 0-49 år markant hvert år. Danmark havde den højeste stigning med 3,1%, New Zealand (2,9%), Australien (2,9%) og Storbritannien (1,8%). Signifikante stigninger i forekomsten af endetarmskræft hvert år blev også noteret i denne aldersgruppe i Canada (med 3,4%), Australien (2,6%) og Storbritannien (1,4%). Rapporten viste også at den mest udtalte stigning i forekomsten blandt voksne under 50 år var endetarmskræft, især i aldersgruppen 20-29 år, hvor forekomsten årligt steg, med Danmark i spidsen med 18,1 % og 10,6 % i Norge i løbet af det seneste årti.
Rapporten blev dels nævnt i en artikel på DR, hvor det det var vigtigt at fremhæve, at selvom det går det forkerte vej så er det “relativt små tal”. Da DR interviewede en projektchef hos Kræftens Bekæmpelse blev mobiltelefonen selvfølgelig ikke nævnt. Kræftens Bekæmpelse var sammen med teleindustrien med til at finansiere den danske kohorte undersøgelse, der kom frem til, at man blev mere rask af at tale i mobiltelefon.
En artikel i Videnskab.dk fremhæver dog at Danmark har den største stigning, men nævner ligeledes de unges livstil som den mulige årsag.
Den aktuelle status i Danmark for mobiltelefon relevante cancer former, som testikel, skjoldbruskkirtlen og tyktarm, kan findes her: https://nordcan.iarc.fr/en/factsheets
Frankrig informerer om risici
I 2019 udstedte den franske regerings frekvensagentur (ANFR) nye regler, så forbrugerne blev informeret om at “holde radio udstyr væk fra maven på gravide kvinder” og “væk fra den nederste del af maven på teenagere.” Det skete efter en række videnskabelige undersøgelser af dyr og mennesker, der viste, at mikrobølgestråling skader både mandlig og kvindelig reproduktion, samt at 9 ud af 10 af de testede telefoner viste sig at overskride grænseværdierne for stråling.
Afstanden er din ven
De fleste ved det ikke, men mobiltelefoner, trådløse enheder og Wi-Fi legetøj har instruktioner, der advarer brugerne mod at holde enhederne ind til kroppen. Ja, selv den danske sundhedsstyrelse har bastante advarsler om brugen af mobiltelefonen og om ikke at holde den op til øret. Informationen er dog gemt langt inde på deres hjemmeside, så hvordan informationen skal nå ud til vores børn og unge er jo et godt spørgsmål.
Hver dag lader hundredvis af millioner af mænd og kvinder deres mobiltelefon glide ned i deres bukser eller jeans lomme uden at tænke nærmere over det. På få år er det blevet en helt mekanisk handling, men det er dog bestemt ikke uden risici for menneskers sundhed.
Men din mobiltelefon eller smartphone forbliver aktiv, selv når du ikke bruger den! For selv når den ikke bruges til opkald, fortsætte den med modtage data (SMS, e-mails, dokumenter, videoer osv. …) fortsætter dens fire til seks eller flere antenner med at sende et elektronisk “håndtryk” til mobilmaster eller hotspots op til 900 gange i minuttet og spørger: “Hvor er du? Her er jeg.” Mobiltelefonen sender hele tiden, uanset om du taler i den eller ej. Disse “håndtryk” holder os alle forbundet, men smartphonen sender også pulserende mikrobølgestråling ind i mandens pungen, kvindernes æggestokke og endetarmen – netop de dele af kroppen, hvor de voksende sundhedsproblemer opstår. Se f.eks. denne lille video.
Derfor hav altid din smartphone på mest mulig afstand og sæt den på flytilstand, når du ikke bruger den. Din krop vil takke dig.