EU’s arrogance overfor EHS ramte
Foto: Stattgiraffe, Wikimedia Commons
Den 12. marts 2024 sender Sergio Berlato, medlem af af Europa Parlamentet for European Conservatives and Reformists Group (ECR), en forespørgsel til EU kommissionen om EU’s anerkendelse af elfølsomhed som et handicap.
Svaret fra Stella Kyriakides, EU’s sundhedskommissær kom den 25. maj 2024 og må siges at være noget bekymrende.
Dels skriver Kyriakides, at EU har “strenge eksponeringsgrænser” hvilket begrundes med, at de er “i overensstemmelse med retningslinjerne fra 1998 fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling (ICNIRP).”
Forældede eksponeringsgrænser, der kun forholder sig til akutte termiske effekter og som udelukker al forskning om langsigtede biologiske effekter. Effekter der er dokumenteret langt under grænseværdierne.
Dels forsøger Kyriakides at få det til at se ud, som om EU tager sig af mennesker med handicap, i sammenhængen er det dog fuldstændigt irrelevant.
Derimod havde det været på sin plads at nævne, at EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) har anerkendt elektrohypersensitivitet som en sygdom og at Europa-Parlamentets videnskabelige rådgivende kommission STOA har opfordret til et moratorium for 5G.
Du får herunder alle spørgsmålene fra Sergio Berlato samt det fulde svar fra Stella Kyriakides.
Forespørgsel til Europa-Parlamentet – E-000767/2024
EU-dækkende anerkendelse af elfølsomhed som et handicap (12.3.2024).
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-000767/2024 til Kommissionens forretningsordens artikel 138
Sergio Berlato (ECR).
Elektrosensitivitet er en miljømæssig tilstand forbundet med eksponering for høj- og lavfrekvente menneskeskabte elektromagnetiske felter (EMF), der forårsager neurologiske, kardiovaskulære, respiratoriske og dermatologiske symptomer. Tilstanden er ofte forbundet med multipel kemisk følsomhed (MCS) og fibromyalgi.
Nylige fagfællebedømte videnskabelige undersøgelser fra 2023 om eksponering for 5G-teknologi i det virkelige liv fandt begyndelsen af elektrosensitivitetssymptomer – nogle af dem alvorlige – hos raske personer, herunder børn, ved meget lavere frekvenser af radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF EMF) end dem, der anses for “sikre” af ICNIRP.
Tidligere har Europa-Parlamentet, Europarådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og en lang række uafhængige forskere opfordret medlemsstaterne til at anerkende elektrosensitivitet som et handicap og tilføje det til den internationale sygdomsklassifikationsliste (ICD-10-kode).
På baggrund af ovenstående:
1. Agter Kommissionen at anerkende elektrosensitivitet som et handicap og give de syge de samme rettigheder og den samme værdighed som andre europæiske borgere?
2. Agter den at forbedre adgangen til diagnosticering og behandlinger og tilskynde medlemsstaterne og det videnskabelige samfund til at udveksle kliniske data?
3. Agter den af hensyn til folkesundheden at vedtage nye retningslinjer for eksponering for elektromagnetiske felter, der er udarbejdet af uafhængige forskere, og agter den at erstatte de nuværende ICNIRP-retningslinjer, som tillader eksponeringsniveauer, der er skadelige for mennesker og miljø?
Svar afgivet af Kyriakides på vegne af Europa-Kommissionen (27.5.2024)
Rådets henstilling 1999/519/EF [1] anbefaler strenge eksponeringsgrænser for elektromagnetiske felter (EMF) i overensstemmelse med retningslinjerne fra 1998 fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling (ICNIRP).
De anbefalede eksponeringsgrænser for offentligheden er mindst 50 gange lavere end det, som international videnskabelig dokumentation tyder på har nogen indvirkning på sundheden.
I 2023 bekræftede Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER), at der ikke er moderat eller stærk dokumentation for sundhedsskadelige virkninger fra eksisterende teknologi på niveauer, der ligger under det anbefalede.
SCHEER anbefalede imidlertid, at bilagene til Rådets henstilling 1999/519/EF revideres for at indføre nye dosimetriske mængder og grænseværdier for dem i overensstemmelse med ICNIRP’s retningslinjer for eksponering fra 2020 [2] for at beskytte mennesker mere effektivt mod nye teknologiske anvendelser. Arbejdet med denne tekniske revision er i gang.
Kommissionen understreger, at det er afgørende at lette udvekslingen af sundhedsdata og styrke forskningen i et bredt spektrum af sundhedsproblemer, herunder nye spørgsmål som elektrosensitivitet.
Vurdering og anerkendelse af handicapstatus henhører under medlemsstaternes kompetence. Kommissionen fremsatte et forslag til direktiv om indførelse af et europæisk handicapkort og et europæisk parkeringskort for personer med handicap [3] for at lette den gensidige anerkendelse af handicapstatus i alle EU-lande[4] samt et forslag om anvendelse af kortene på tredjelandsstatsborgere. [5]
Noter:
[1] Rådets henstilling af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz til 300 GHz) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A31999H0519
[2] https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPrfgdl2020.pdf
[3] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM:2023:512:FIN
[4] Der blev opnået politisk enighed den 8. februar 2024.
[5] Der blev opnået politisk enighed den 4. marts 2024.