EU tvinger medieplatforme til at censurere “desinformation” og “hadefuld tale”
EU’s retsakt om digitale tjenester (DSA) trådte i kraft den 25. august 2023 og giver Europa-Kommissionen beføjelse til at censurere “desinformation” og “hadefuld tale” online. Det betyder, at de store onlineplatforme, som opererer i Europa, nu skal følge reglerne i retsakten om digitale tjenester ellers risikerer de en bøde på op til 6 procent af deres årlige globale omsætning.
EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, har endda truet med at lukke sociale medieplatforme, hvis de ikke overholder reglerne i tilfælde af civile uroligheder som f.eks. ved de nylige optøjer i Frankrig.
Macron anklaget for autoritarisme efter trussel om at afbryde sociale medier
“Vi vil have teams, som vil være i stand til at gribe ind med det samme,” udtalte Breton i et interview. “Hvis de ansvarlige ikke reagerer øjeblikkeligt, vil vi ikke kun være i stand til at give dem bøder, men også forbyde driften af platformene inden for vores område.”
Netværk med mere end 45 millioner europæiske brugere vil øjeblikkelig blive berørt af retsakten om digitale tjenester. Det inkluderer blandt andet Amazon, Facebook, Instagram, Google, YouTube, Wikipedia og X / Twitter. Mindre onlineplatforme skal følge DSA-reglerne fra 2024.
DSA gælder også for nogle europæiske lande, der ikke er medlemmer af EU, såsom Schweiz, Island og Norge.
En integreret del af den nye forordning er at begrænse såkaldt “desinformation” og “hadefuld tale”.
Mens forordningen generelt kun har til formål at forbyde indhold, som EU anser for ulovligt eller farligt i det land, der er berørt af det, har Europa-Kommissionen ret til at udvide omfanget af sin censur til alle europæiske lande, hvis den finder det nødvendigt.
“Men fremskridtene er stadig for langsomme på centrale områder, især når det kommer til at håndtere pro-Kreml-krigspropaganda eller uafhængig adgang til data. Kodeksen bør også begynde at adressere nye trusler såsom misbrug af generativ AI.”
“Mens vi forbereder os på valget til Europa-Parlamentet i 2024, opfordrer jeg platformene til at intensivere indsatsen for at bekæmpe desinformation og bekæmpe russisk informationsmanipulation, og det i alle medlemsstater og sprog, uanset om de er store eller små.”
Interessant nok censurerede de sociale medieplatforme oprindeligt den berygtede historie om Hunter Bidens bærbare computer i oktober 2020 på grund af den falske påstand om, at det var russisk desinformation. Historien viste sig at være korrekt, og undertrykkelsen af den kan ifølge nogle meningsmålinger have påvirket resultatet af det amerikanske præsidentvalg i 2020 til Joe Bidens fordel.
I en kommentar til EU-forordningen udtalte journalist David Boos fra det tyske nyhedsmedie Tichys Einblicke, at “DSA er en typisk trojansk hest i Bruxelles, der lover større gennemsigtighed for brugere på internettet via personlig annoncering, men primært kendetegnet ved sin regulering af ‘had’ og ‘desinformation’ og den målrettede indførelse af statslige og overnationale kontrolagenturer.”
Et kærkommet værktøj til upopulære politikere
Under den såkaldte “pandemi”, viste vores politikere at de elsker muligheden for at pålægge befolkningen meningsløse forbud og påbud uden at have nogen forankring i demokratiske processer eller i gældende love.
For dem er EU’s nye regler en ren slikbutik af drakoniske beføjelser til at kunne gøre næsten alt mod hvem som helst, hvis de finder det passende.
Vi ved allerede, at “hadefuld tale” er hvad som helst en med magt finder for godt til at stemplet som sådan. Udtrykket er så diffust og elastisk, at det giver en ny dimension til udtrykket, “det kræver en høj moral at sælge strik i metervis”.
Protester mod vindkraftudvikling kan eksempelvis være “hadefulde ytringer” muligvis mod “udsatte grupper” såsom strømspekulanter og internationale gribbe fonde. Protest mod krig er i sig selv mistænkelig og kan beskrives som “hadefuld” mod våbenindustrien, oligarker og de venligste nazister i Ukraine.
Og “desinformation” er et nyt buzzword for kritisk og gravende journalistik, generelt alt, der afslører svindel, korruption og magtmisbrug fra de samme mennesker, som udsteder de samme love.
De politiske fløje vil formentlig alle acceptere denne begrænsning af ytrings- og pressefriheden. Den kan være et velkomment værktøj til at lukke munden på besværlige kritikere, og den kan forhindre, at der er frie hænder til at grave i ubehagelige historier.
Vil mediegiganterne modsætte sig denne forordning? Tværtimod.
Juraprofessor Natali Helberger, der har skrevet en analyse af, hvordan love, der har til formål at begrænse techgiganternes magt, kan ende med at give dem mere magt. Med andre ord vil de også omfavne muligheden for at udøve mere diktatur.
Den norske Ytringsfrihedskommission skrev et notat i marts 2021 som gennemgår hele EU-kommissionens Digital Services Act (DSA) Notatet er ikke en storm mod barrikaderne i sit forsvar for ytringsfriheden, men indeholder dog nogle interessante pointer.
Gælder også i USA
Federal Trade Commission (FTC) sendte embedsmænd til Europa i marts 2023 for at hjælpe med implementeringen af denne nye lov på amerikansk jord.
Det amerikanske senats handelsudvalgsmedlem Ted Cruz (R-Texas) sendte i dag breve til formanden for Federal Trade Commission (FTC), Lina Khan, og lederen af EU’s kontor i San Francisco og krævede svar vedrørende graden af koordinering mellem FTC og EU for at håndhæve EU’s Digital Services Act (“DSA”) og Digital Markets Act (“DMA”) på amerikansk jord. Begge udenlandske love blev skrevet for at svække amerikanske teknologivirksomheder, især i Europa. Der er ingen naturlige følger af DSA og DMA, hvilket gør FTC’s bestræbelser på at konspirere med udenlandske tilsynsmyndigheder mod amerikanske virksomheder uden fortilfælde.
FTC meddelte i marts, at den ville sende embedsmænd fra agenturet til Bruxelles for at bistå EU med at gennemføre disse love, mens EU åbnede et kontor i San Francisco for at presse amerikanske teknologivirksomheder til at overholde dem.
Hvad kan det betyder for 5G bevægelsen
Vi har længe vidst, at der er sider og opslag, som bliver fjernet fra de sociale medier af de såkaldte faktatjekkere, man kan let forestille sig at denne praksis vil stige. Vi ved også, at staten har en stæk interesse for at netop vores kritiske budskaber ikke kommer ud eller at de bliver mistænkeliggjorte på den ene eller anden måde uanset, hvor veldokumenterede de end måtte være.
Siden den daværende regering i 2016 godkendte Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg, har al kritik eller problematisering af elektromagnetisk stråling været fraværende i samtlige medier, offentlige som private, som modtager offentlig mediestøtte. Notatet var en handlingsplan for rettidig etablering af den ny generation af mobilnet 5G, og hvor det fremgik at Danmark var tænkt at være et af foregangslandene, et notat hvor sundhed eller andre uafklarede forhold vedrørende en udrulning af 5G i forhold til den nye type teknologi eller elektromagnetisk stråling generelt overhovedet ikke blev nævnt. Sundhedsstyrelsen fik mundkurv på, da man spurgte ind til de uafklarede spørgsmål og vendte 180 grader fra den ene dag til den anden.
EU er også ved at blive opslugt af teleindustrien. Trods utallige henvendelser fra hundredvis af internationale forskere og trods egne bestilte kritiske rapporter overhører EU budskabet og sætter blot mere turbo på digitaliseringen og udrulningen af 5G.
Ud fra disse betragtninger vil det ikke undre, hvis 5G bevægelsen m.fl. vil komme til at mærke effekten af det nye tiltag.
Om der er en konkret sammenhæng er ikke helt til at vide, men på Videnscentrets Facebook gruppe er flere – fortrinsvis ældre – opslag blevet slettet på det seneste. Argumentet pakkes ind som at der er tale om overtrædelse af reglerne for spam. Det fremgår dog ikke, hvilke opslag, det faktisk drejer sig om, selvom man kan anke afgørelsen !?!
Konsekvenserne
I lang tid tillod internettet almindelige mennesker at dele sandheder og viden med en verden, som efterspurgte det, da rigtig mange havde erfaret, at de officielle sandheder ikke var særlig troværdige.
Fra nu af bliver det meget vanskeligere at dele alternative synspunkter på internettet, for nu udøver dørvogterne et drakonisk kontrol niveau, og spørgsmålet er om internettet nogensinde vil blive det samme igen.
Artiklen er bearbejdet efter en artikel i Steigan.no samt i Aktivist Post.
Se mere her:
