Om EU og den digitale udvikling:
https://nejtil5g.dk/eu-og-den-digitale-udvikling/
Om de internationale grænseværdier se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
Om konventionerne læs mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/konventioner/

Indhold:
Forsigtighedsprincippet
Europarådet
Europa Parlamentet
– European Parlament’s Panel for the Future of Science and Technology
– EØSU
– EPRS
EU – Kommissionen
– Grund- og nærhedsnotat
– ITRE
– SCHEER
– SCENIHR
– EEA
– 7 års planen, der skal redde insekterne
– 5G udrulningen vil overrule alle rettigheder
Oversigt over kritiske stemmer i EU

Forsigtighedsprincippet

“Retligt princip inden for miljølovgivning. Grundlæggende indebærer princippet, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, må indgreb over for fx potentielle forurenere ikke udsættes alene grundet videnskabelig usikkerhed. Princippet afspejler de uheldige erfaringer med DDT og ozonlagsnedbrydende stoffer, der oprindelig blev anset som uskadelige, men senere viste at have meget alvorlige følger for økosystemer og menneskers sundhed. Forsigtighedsprincippet blev oprindelig udviklet i tysk og svensk ret. Med Riokonferencen fra 1992 fik princippet global udbredelse, og det blev i 1993 traktatfæstet i EU som en grundlæggende del af EU-retten. Forsigtighedsprincippet angår, hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige betydelige risici for miljø- eller sundhedsskader fra produkter eller processer. Dette har tre konsekvenser. Den ene er, at princippet ikke kan anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt. Den anden er, at princippet kun kan anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Princippet kan derfor ikke begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Den tredje konsekvens er, at princippet kun kan anvendes over for risici af en vis betydelighed.
Selvom forsigtighedsprincippet er traktatfæstet i EU-retten og en anerkendt del af dansk ret, kan princippet ikke i sig selv hjemle grundlag for indgreb fra myndighederne. Princippet kan derimod begrunde, at lovgivningen i stigende omfang kræver, at salg af produkter og industrielle aktiviteter omfattes af krav om miljøvurdering og tilladelse. Et eksempel herpå er regler om bekæmpelsesmidler og EUs nye regler om håndtering af kemikalier (REACH). Har lovgiver omvendt taget stilling til, hvordan mulige risici skal håndteres, kan der ikke alene på grundlag af forsigtighedsprincippet stilles nye krav. Som eksempel kan nævnes EF-Domstolens afvisning af, at italiensk lovgivning kunne kræve særlige mærkning af GMO-holdige levnedsmidler til babyer. Se også miljøsamarbejde og Seveso-direktivet. “
Citeret fra Gyldendals Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_miljøret/forsigtighedsprincip

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om forsigtighedsprincippet
Bruxelles, den 2.2.2000

Resumé

1. Spørgsmålet om, hvornår og hvordan forsigtighedsprincippet skal anvendes, både i Den Europæiske Union og internationalt, afføder mange drøftelser samt blandede og undertiden modstridende holdninger. Beslutningstagerne står derfor konstant i et dilemma, hvor de skal opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationers frihed og rettigheder mod behovet for at mindske risikoen for negative følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. At finde frem til den rigtige balance, således at der kan gennemføres afbalancerede, ikke-diskriminerende, gennemsigtige og sammenhængende aktioner, forudsætter en struktureret beslutningstagningsproces med detaljerede videnskabelige og andre objektive oplysninger.
2. Denne meddelelse har fire formål:
   • At beskrive Kommissionens strategi for anvendelse af forsigtighedsprincippet
   • At udarbejde Kommissionens retningslinjer for anvendelsen
   • At opbygge en fælles forståelse af, hvordan man vurderer, evaluerer, styrer og videreformidler risici, som videnskaben endnu ikke har kortlagt fuldt ud
   • At undgå uhensigtsmæssig anvendelse af forsigtighedsprincippet som en skjult form for protektionisme.
   Den sigter også mod at nære den igangværende debat om emnet, både i og uden for Fællesskabet.
3. Forsigtighedsprincippet er ikke defineret i traktaten, hvor det kun er beskrevet på ét område – miljøbeskyttelse. Men i praksis er dets anvendelsesområde meget bredere, og især hvis der efter den indledende objektive videnskabelige vurdering er tegn på, at de mulige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet har valgt.
   Kommissionen er af den mening, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer af WTO har ret til at fastlægge det niveau for beskyttelse af især miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som det finder hensigtsmæssigt. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er et centralt aspekt i dens politik, og de valg, den træffer i den sammenhæng, vil også fremover påvirke de holdninger til, hvordan princippet bør anvendes, som den forsvarer på internationalt plan

“Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau.“ s. 9
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52000DC0001&from=EN

Forsigtighedsprincippet et værktøj til politikere

5G-masseeksperimentet
Real 5G issues overshadowed by Covid-19 conspiracy theories
Investigate-europe, 12 June 2020. By Ingeborg Eliassen and Paulo Pena.
Investigate-europe skriver i deres artikel:

Værktøj til politikere
“Hvor videnskaben ikke er fuldstændig, har europæiske regeringer et specielt værktøj til rådighed: Forsigtighedsprincippet. Når du har en potentielt alvorlig og irreversibel fare for mange mennesker, men ikke-entydige beviser, kan forsigtighed være berettiget.
”Det var ikke designet til forskere, det var designet til beslutningstagere,” siger David Gee, tidligere forskningsdirektør ved EEA, Det Europæiske Miljøagentur. “Men beslutningstagere har en tendens til at blive for fanget i videnskaben snarere end at fokusere på deres job, som er at beslutte, hvilke handlinger de skal tage eller ikke tage.”
En anden grund til ikke at tage forholdsregler er, at grænser kan begrænse en rentabel virksomhed. ”Politikere ønsker ofte at vente på en ”over enhver rimelig tvivl ”styrke af bevis. Men pr. definition kommer det sent. Når beviset for skade er leveret, er skaden sket”, siger Gee.
Forsigtighedsprincippet er en del af EU-traktaten, og der er snesevis af sager, hvor det er blevet brugt med succes. EU’s forbud mod antibiotika i dyrefoder er et sådant tilfælde. ”Pfizer tog EU-Kommissionen for retten for dette forbud og argumenterede for utilstrækkelig bevis,” forklarer Gee. ”Kommissionen vandt. Retten sagde i det væsentlige, at dette var, hvad forsigtighedsprincippet var designet til.”
ICNIRPs sikkerhedsgrænser tager telekommunikationsindustriens behov i betragtning, ifølge Dariusz Leszczynski: ”Østlige lande havde en tradition med militær forskning, som endte med lavere sikkerhedsgrænser. ICNIRP har mere branchedrevne sikkerhedsgrænser, hvilket betyder grænser, der gælder for branchen. Deres mål er at indstille sikkerhedsgrænser, der ikke dræber mennesker, mens teknologien fungerer – så noget derimellem.”
Eric van Rongen var enig i, at usikkerheden kunne være en grund til at anvende forholdsregler. Det er ikke ICNIRP’s opgave, men ICNIRP’s grænser er indstillet med en stor grad af konservatisme, så der er allerede anvendt forsigtighed, sagde han.
”De nationale myndigheder kunne betragte disse usikkerheder som store nok og de mulige virkninger alvorlige nok til at tage yderligere forholdsregler. Disse behøver ikke nødvendigvis at sænke eksponeringsgrænser, ” ifølge van Rongen.

Det schweiziske eksempel
Schweiz praktiserer forsigtighed. Det har sine egne strålingsgrænser, der er meget lavere end i de fleste europæiske lande. Det schweiziske miljøagentur, BAFU, har advaret om ukendte sundhedsrisici i forbindelse med ”elektrosmog” på grund af den store stigning i elektromagnetiske felter skabt af mobilteknologi. En taskforce, der undersøgte spørgsmålet sidste år, var ikke i stand til at blive enige om nogen fælles anbefaling. Det schweiziske parlament har to gange nægtet at lempe grænserne for eksponering for stråling.
To forskere ved det schweiziske institut IT’IS hævdede i 2018, at stråling over 10 GHz kan forårsage vævsbeskadigelse ved at opvarme huden til “titusvis af grader.”
En af disse forskere, Esra Neufeld, sagde til Undersøg Europa: “Nogle benægter kategorisk, at der er noget andet end de termiske effekter. […] Andre siger, at de ikke-termiske virkninger er ekstremt undervurderet. Litteraturen er stadig modstridende. Den dårlige ting ved 5G er, at der praktisk talt ikke er nogen biologiske eksperimenter, der viser, hvordan denne stråling faktisk påvirker huden. ”
”Brug af millimeterbølger – frekvenser over 10 GHz – er i øjeblikket ikke godkendt i Schweiz,” ifølge Ivo Minger, en BAFU-talsperson. Han svarede på et spørgsmål fra Undersøg Europa om IT’IS-undersøgelsen i februar 2020. IT’S ‘fund har således ikke haft nogen indflydelse på de schweiziske regerings planer for en 5G-udrulning, bemærkede han.
Men da 5G delvis afhænger af disse frekvenser, har dette forsinket 5G-udrullingen. Fra februar 2020 havde tre ud af 26 kantoner og kommuner indført et moratorium for 5G-teknologi. ”I byer og konglomerationer kan kun cirka 2% af de eksisterende installationer udvides med den nødvendige kapacitet til 5G,” ifølge Minger.
I april erklærede den schweiziske regering, at den ville opretholde de nuværende sikkerhedsstandarder for 5G “for at beskytte befolkningen mod ikke-ioniserende stråling,” ifølge Reuters.
https://www.investigate-europe.eu/en/2020/5g-covid-conspiracy/

Europarådet

Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande. Den grundlæggende traktat for Europarådet blev underskrevet d. 5. maj 1949 i London. Europarådet står bl.a. bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, der er basis for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådets hjemsted er Strasbourg i Alsace, Frankrig.

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres indvirkning på miljøet.
Europarådet. Resolution 1815 (2011)

Europarådet, der varetager menneskerettighedsproblemer i de 47 medlemslande, udsendte i 2011 resolution nr. 1815.
Council of Europe. Resolution 1815 (2011). The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the environment.
Man fandt, at menneskets ret til at fravælge muligt skadelige teknologier er blevet underkendt, og foreslog på baggrund af videnskabelig forskning at indføre et FORSIGTIGHEDSPRINCIP ved brug af trådløst netværk, samt at sænke grænsen til mindre end 1 mW/m2 (0,6 volt/m2). Den nuværende danske grænseværdi er ca. 10.000 gange højere end forsigtighedsprincippet.
“1. Den parlamentariske forsamling har gentagne gange understreget betydningen af ​​staters forpligtelse til at bevare miljøet og miljøsundheden, som beskrevet i mange charter, konventioner, erklæringer og protokoller siden De Forenede Nationers konference om det menneskelige miljø og Stockholm-erklæringen (Stockholm, 1972). Forsamlingen henviser til sit tidligere arbejde på dette område, nemlig henstilling 1863 (2009) om miljø og sundhed: bedre forebyggelse af miljørelaterede sundhedsfarer, henstilling 1947 (2010) om støj og lysforurening, og mere generelt henstilling 1885 (2009) om udarbejdelse af en tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til et sundt miljø og henstilling 1430 (1999) om adgang til information, offentlig deltagelse i miljømæssig beslutningstagning og adgang til retfærdighed – gennemførelse af Århus-konventionen.”
“5. Hvad angår standarder eller tærskelværdier for emissioner af elektromagnetiske felter af alle typer og frekvenser, anbefaler forsamlingen kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt som med rimelighed kan opnås) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske effekter og de athermiske eller biologiske effekter af elektromagnetiske emissioner eller stråling. Desuden bør forsigtighedsprincippet anvendes, når den videnskabelige evaluering ikke tillader risikoen for at blive fastlagt med tilstrækkelig sikkerhed. I betragtning af sammenhængen med den voksende eksponering af befolkningen, især for sårbare grupper som unge og børn, kan der være ekstremt høje menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis tidlige advarsler forsømmes.”
“6. (…) At vente på høje niveauer af videnskabeligt og klinisk bevis, inden der tages skridt til at forhindre velkendte risici, kan føre til meget høje sundheds- og økonomiske omkostninger, som det var tilfældet med asbest, blyholdig benzin og tobak.(…)”
“8.1.4. være særlig opmærksom på ”elektrosensitive” mennesker, der lider af et syndrom med intolerance over for elektromagnetiske felter og indføre særlige foranstaltninger for at beskytte dem, herunder oprettelse af bølgefri områder, der ikke er omfattet af det trådløse netværk“
“8.2.1. sætte forebyggende tærskler for niveauer af langtidseksponering for mikrobølger i alle indendørs områder i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, der ikke overstiger 0,6 volt pr. meter, og på mellemlang sigt at reducere det til 0,2 volt per meter;”
“8.3.2. for børn generelt og især i skoler og klasseværelser, foretrækkes kabelforbundne internetforbindelser og streng regulering af skolebørnenes brug af mobiltelefoner i skolelokalet;”
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994

Europa Parlamentet

Europa Parlamentet er EU‘s folkevalgte parlament. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 28 EU-lande. Parlamentet har 705 medlemmer, heraf 14 danske. Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU.

European Parliament’s Panel for the Future of Science and Technology (STOA)

Dariusz Leszczynski om udrulningen af 5G netværket: Det er som at være midt i en skovbrand, hvor brandmanden spørger: Har vi brug for vand

I en nylig rapport fra EU fremgår det, at forskningen er knap, og at vi ikke en gang kender til det grundlæggende for at komme med nogen forudsigelser om 5G netværkets konsekvenser for miljø og natur. Konklusionen er, at det er nødvendigt med mere forskning på området.

Hvor var regeringerne og Den Europæiske Union henne da 5G blev udviklet til at skulle implementeres? Hvor Den Europæiske Union, regeringer, og teleselskaber “råbte”, at vi ved nok, for ICNIRP siger det, og hvor enhver, der stillede spørgsmålstegn ved ICNIRP’s holdninger, blev angrebet og udstødt?
Dariusz Leszczynski (1) skriver i sit blokindlæg den 4. juli 2021: (2) Trådløs kommunikation har allerede været her i flere årtier. Strålingsemitterende mobilmaster er installeret overalt, hvor mennesker, der er brugere af trådløs kommunikation, bor.
Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP), den selvudråbte beslutningstager om, hvad der er sikkert, og hvad der ikke er, har udråbt EMF-ikke-ioniserende stråling, der udsendes af de menneskeskabte enheder, som sikker, når ICNIRP’s sikkerhedsretningslinjer overholdes.
Imidlertid er det ikke alle, der er overbeviste om ICNIRP’s sikkerhedsproklamationer.
Størstedelen af ​​interessen handler om, hvordan vil denne stråling påvirke menneskers sundhed. ICNIRP siger overhovedet ingenting. IARC fra WHO siger, at det muligvis forårsager kræft. Industrien lytter til ICNIRP, fordi det er praktisk og bagatelliserer IARC, fordi det er ubelejligt og giver problemer.
Nu, hvor udviklingen af ​​den trådløse kommunikation kommer ind i en nye æra af 5. generation af trådløs kommunikationsteknologi, 5G, er der en stigende interesse for, hvordan strålingen, der udsendes af 5G, vil påvirke andre livsformer, alt hvad der er ikke-menneskeligt . Og der er masser af det, og … menneskelivet afhænger af, hvad der sker med de ikke-menneskelige livsformer.
Så nu kommer vi til ordsproget om skovbranden og spørgsmålet om behovet for vand … og vi får imidlertid ikke noget vand, men… fire (4) muligheder … (indsæt her en sjat sarkastisk latter).
I juni 2021 bliver der i regi af European Parliament’s Panel for the Future of Science and Technology offentliggjort en gennemgang af videnskab om:

Miljøeffekter af 5G:En litteraturgennemgang af virkningerne af eksponering af radiofrekvent elektromagnetisk felt hos ikke-humane hvirveldyr, hvirvelløse dyr samt planter … Forfattet af Arno Thielens, Gent Universitet, Belgien, og peer-reviewed af Martin Vacha, Masaryk University, Tjekkiet og Alain Vian, Université d’Angers, Beaucouzé, Frankrig. (3)
For de hurtige læsere har anmeldelsen intet at gøre med den sundhedsmæssige indvirkning på mennesker. Det handler om ikke-menneskelige hvirveldyr, hvirvelløse dyr, svampe og planter. Alle disse livsformer er allerede i forskellig grad udsat for stråling, der udsendes fra mobilmaster. 5G vil imidlertid dramatisk øge tætheden af mobilmaster, og eksponeringen for stråling for disse livsformer vil blive mere gennemgribende.

Ved vi, hvad der allerede sker, og hvad der vil ske?
Det enkle og korte svar er det store fede NEJ. VI VED DET IKKE.Som det fremgår af ovennævnte rapport, er forskningen knap, ujævn, og vi kender ikke engang det grundlæggende for at komme med nogen forudsigelser. Her er citatet fra konklusionen, der viser, at vi ikke ved noget:
”Dielektrisk opvarmning på grund af RF-EMF-eksponering er vist i alle undersøgte kategorier.
I det lavere frekvensområde (0,45-6 GHz) fokuserer størstedelen af ​​den eksisterende litteratur på hvirveldyr, for hvilke en række potentielle effekter undersøges. De undersøgelser, der undersøger RF-EMF-eksponering af hvirvelløse dyr i det lavere frekvensområde, fokuserer på dielektrisk opvarmning og udviklingsmæssige, genetiske eller adfærdsmæssige virkninger. Litteratur om hvirvelløse dyr, der ikke er insekter, er meget begrænset. Undersøgelser af planteeksponering i det lavere frekvensområde, der målretter eksponeringsresultater på planterniveau viser eksperimentelle mangler. Antallet af undersøgelser i denne kategori er begrænset sammenlignet med de undersøgelser, der fokuserer på dyr.
I det højere frekvensområde (6-300 GHz) er antallet af peer-reviewed publikationer generelt lavere end i det lavere frekvensområde. For hvirveldyr undersøges en række potentielle eksponeringsresultater, mens litteraturen om hvirvelløse dyr og planter over 6 GHz er meget begrænset. Mere forskning på dette område er nødvendig.”

Vi, befolkningen i EU, får fire muligheder for at gå videre, og her er citatet:

”I betragtning af resultaterne af denne gennemgang blev der formuleret fire politiske muligheder.
En første politiske mulighed kunne være at finansiere forskning i RF-EMF-eksponering af planter, svampe og hvirvelløse dyr ved frekvenser under 6 GHz og at finansiere forskning på ikke-humane hvirveldyr, planter, svampe og hvirvelløse dyr ved frekvenser på mellem 6 og 300 GHz. Disse undersøgelser kunne danne grundlag for evidensbaserede politikker vedrørende RF-EMF-eksponering af ikke-humane organismer.
En anden politisk mulighed kunne være at kræve systematisk overvågning af miljømæssige RF-EMF’er, da disse er den vigtigste kilde til eksponering for ikke-humane organismer, og det forventes, at denne eksponering vil ændre sig over tid.
En tredje politisk mulighed kunne være en anmodning om at offentliggøre oplysninger om RF-EMF-operationelle aspekter af telekommunikationsnetværket. Dette ville igen sigte mod at kvantificere miljømæssig RF-EMF-eksponering over tid.
En fjerde politisk mulighed kan være at kræve uafhængige undersøgelser for andre organismer end mennesker, når mobilmasterne er installeret i telekommunikationsnetværket. Dette ville forhindre overdreven RF-EMF-eksponering af ikke-menneskelige organismer nær sådanne antenner.”

Nu er vi nødt til at starte forskning … som vi ved vil tage flere år, og i mellemtiden vil en ivrig teleindustri og regeringer allerede implementere 5G? Hvor var regeringerne og Den Europæiske Union i den periode, hvor 5G blev udviklet til at skulle implementeres, og hvor … Den Europæiske Union og enhver regering, og ethvert teleselskab “råbte”, at vi ved nok, for ICNIRP siger det … og enhver, der stillede spørgsmålstegn ved ICNIRP’s holdninger, blev angrebet og udstødt?

Vågner Den Europæiske Union nu op af tornerose søvnen og den ubegrænsede tillid til den selvudråbte og ukontrollerede NGO, der hedder ICNIRP?
Det er nødvendigt med et øjebliks skræmmende stilhed for at forstå de konklusioner og politiske muligheder, vi fik …Lad mig være stum, når vi midt i implementeringen af ​​5G, når teknologien hastes ud i planetens levende miljø, når teleindustrien tvinger regeringer til at lave regler, der yderligere letter 5G-implementeringen, pludselig indser (?) at vi ikke ved noget omkring 5G indvirkning på planetens liv. At hvis branden rammer, har vi ingen anelse om, hvordan vi slukker den. At vi flyver blinde og håber (!) at vi ikke rammer noget.
Overdriver jeg, eller er der en aura af SINDSYGE i luften?

Kilder:
1) Om Dariusz Leszczynski: phd., D.Sc., Adjungerende Professor ved University of Helsinki, Finland. Udvalgte ekspertopgaver: – Canadas parlament: ekspert i høring om mobiltelefonstråling og sundhed; Sikkerhedskode 6, i 2015 – IARC: Inviteret ekspert til arbejdsgruppen om ikke-ioniserende stråling (RF-felter). Lyon, Frankrig, maj 2011 – Det amerikanske senat: ekspert i høringen om “De sundhedsmæssige virkninger af mobiltelefonbrug”. Washington, DC, USA, 14. september 2009
https://www.gigaherz.ch/wp-content/uploads/2015/01/Dariusz-Leszczynski-curriculum-vitae.pdf
2) https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/07/04/5g-deployment-it-is-like-being-in-the-midst-of-the-forest-fire-and-the-fireman-asks-do-we-need-any-water/
3) https://stop5ginternational.org/wp-content/uploads/2021/07/EPRS_STU2021690021_EN.pdf
Om teleindustriens arbejdsmetoder:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/

EØSU

EØSU opfordrer EU Kommissionen til yderligere at vurdere indvirkningen af bl.a. 5G på menneskers sundhed og miljøet 

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) vedtog den 20. oktober 2021 en udtalelse, der fremhæver de potentielle risici ved den digitale infrastruktur, samt foreslår et uafhængigt europæisk organ. (1)
I udtalelsen, der er udarbejdet af Dumitru Fornea (2) og som blev vedtaget af forsamlingen på plenarmødet, tager EØSU en fast holdning og bemærker, at de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige spørgsmål skal undersøges med inddragelse af borgerne og alle relevante aktører, selv om debatten om etablering af 5G-netværket er blevet til en kontroversiel, politisk diskussion.

Behov for et uafhængigt europæisk organ
Efter EØSU’s mening har EU brug for et uafhængigt europæisk organ med ajourførte metoder i overensstemmelse med den nuværende teknologiske kontekst og en tværfaglig tilgang for at fastlægge retningslinjer for beskyttelse af offentligheden og arbejdstagerne i tilfælde af eksponering for radiofrekvens elektromagnetisk stråling.Elektromagnetisk forurening bør overvåges på grundlag af en streng interinstitutionel og tværfaglig videnskabelig tilgang.Lige nu er udarbejdelsen af retningslinjerne lagt i hænderne på telebranchens private NGO ICNIRP.

Borgernes interesser skal tilgodeses
Alle radiofrekvenstransmissionsstationer og de frekvensbånd, de opererer på, bør opgøres, og disse oplysninger bør offentliggøres med henblik på en bedre territorial forvaltning og beskyttelse af borgernes interesser, hedder det. Mere præcist skal man navnlig forholde sig til de sårbare grupper, såsom børn, gravide kvinder, kronisk syge, ældre og elektrooverfølsomme personer.

Initiativ udtalelsen
De samfundsmæssige og økologiske virkninger af 5G-økosystemet:
(Fremsat af Dumitru Fornea (2) )

Formålet med udtalelsen er at (3)

• identificere forslag til forbedring af de lovgivningsmæssige rammer, de aftalte og omfattende retlige ordninger til regulering af dem, der vil bære det retlige ansvar for at påvirke liv eller ejendom som følge af eksponering for 5G – både med hensyn til jord- eller ruminfrastruktur – og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af loven
• reflektere over behovet for at skabe nye sikkerhedsstandarder baseret på kumulativ eksponering, som ikke kun dækker den effekt, der frigives på et givet tidspunkt, men også eksponeringsvarighed, frekvens, båndbredde, frekvensmodulation, bølgeform, pulsbredde og mere biologisk signifikante egenskaber
• søge at forbedre de lokale planlægningsprocedurer ved at indføre nye, specifikke grænser for elektromagnetiske feltemissioner (EMF) afhængigt af detaljerne i det omfattede område (befolkningstæthed og trafik, arkitektur, potentiale for radiobølger, refleksion over følsomme områder osv.)
• imødekomme behovet for at oplyse befolkningerne om overforbrug af teknologi og den elektromagnetiske feltforurening, der genereres af både antenner og enhver bærbar enhed, der er tilsluttet kommunikationsnettet
• se på behovet for at informere borgerne, herunder lærere og læger, om sundhedsrisici (for voksne og børn) forårsaget af radiofrekvensstråling (RF) og om, hvorfor og hvordan man undgår trådløs kommunikation og basestationer, især i eller i nærheden af vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, hjem og job.

Kilder:
1) https://www.eesc.europa.eu/en/news-media/news/5g-eesc-urges-commission-further-assess-impact-human-health-and-environment
2) Dumitru Fornea kommer fra Rumænien og har været medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg siden 1. januar 2007. Se hans CV her: https://memberspage.eesc.europa.eu/Search/Details?personId=2021511&onlyActiveMandate=True&isMinimal=False
3) https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/societal-and-ecological-impact-5g-ecosystem-own-initiative-opinion
Mere om EU og den digitale udvikling:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/eu-og-den-digitale-udvikling/

EØSU: ‘Digitalisation – Challenges for Europe’ og Elektromagnetisk overfølsomhed

Men allerede tilbage i 2019 udgav EØSU rapporten ‘Digitalisation – Challenges for Europe’ hvor Bernardo Hernández Bataller (Spanien) på side 85 behandler EØSU’s holdning til EHS problemetikken: (1)

Baggrund
Hver dag stiger antallet af EHS-ramte: ifølge nye skøn er mellem 3% og 5% af befolkningen elektrosensitive, hvilket betyder, at omkring 13 millioner europæere kan lide af dette syndrom, som har forskellige navne (elektrosensitivitet, Wi-Fi-syndrom, mikrobølgesyndrom, elektromagnetisk overfølsomhed osv.).
Resumé af udtalelsen
Eksponeringen for elektromagnetiske felter har været stigende i de senere år, som følge af udvidelsen af ​​teknologier. Ud over helbredsproblemer kan dette resultere i begrænset adgang til mange offentlige eller private faciliteter, især i bygninger, hvor der er installeret enheder til transmission af trådløs teknologi.
Disse mennesker bliver nogen gange udsat for misforståelser og skepsis hos læger, der ikke beskæftiger sig med dette syndrom professionelt og derfor undlader at tilbyde korrekt diagnose og behandling. På grund af de alvorlige forskelle i de videnskabelige udtalelser skal uafhængigheden af ​​de organer, der er involveret i fastsættelsen af ​​maksimale eksponeringsniveauer, styrkes. EØSU går ind for at vedtage bindende beskyttelseslovgivning, der reducerer eller afbøder eksponeringen for elektromagnetiske felter.EU bør bistå aktuelt berørte grupper og begrænse eksponeringsområder i lyset af anbefalingerne i denne udtalelse, især med hensyn til at anerkende denne eksponering som en årsag til funktionsnedsættelse og miljøsygdomme.
EØSU understreger behovet for at intensivere anvendelsen af ​​ALARA-princippet under hensyntagen til risikoen for ikke-termiske biologiske virkninger af elektromagnetiske emissioner. Derudover er det vigtigt at facilitere forskning på dette område. EØSU går ind for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for arbejdstagere ved at anvende de forbedringer, der er til rådighed, mens dette princip bør medtages i europæisk lovgivning.”

Rapportens forord
Forordet er skrevet af Pierre Jean Coulon, formand for sektionen for transport, energi, Infrastruktur og informationssamfundet (TEN) samt Ariane Rodert, formand for sektionen for indre marked, produktion og forbrug (INT)
“(…) Som formænd for TEN- og INT-sektionerne besluttede vi at formidle ideer om den digitale udvikling i en specifik brochure, der indeholder alle de relevante EØSU-udtalelser.
Vi føler, at i en tid med økonomisk, social og politisk usikkerhed, og især på tærsklen til valget til Europa-Parlamentet, er det endnu vigtigere at understrege det organiserede civilsamfunds nøglerolle og behovet for at gøre EU’s strategier mere i overensstemmelse med forventningerne og europæiske borgeres bekymringer.
Vi er overbevist om, at den digitale revolution skal gavne og inkludere alle mennesker, især sårbare mennesker, samtidig med at vi stræber efter at fjerne eksisterende digitale kløfter og forhindre, at yderligere uligheder opstår på dette område.
Vi mener, at det europæiske organiserede civilsamfund, her repræsenteret af EØSU, har delt ansvaret for aktivt at deltage i udviklingen og reguleringen af ​​denne digitale revolution med det formål at sikre en tilgang, hvor folk har styringen, baseret på bred dialog med interessenter. Dette for at sikre, at udvikling gavner både mennesker og planeten med princippet om, at mennesker bevarer kontrollen over maskiner.
Vi vil fortsætte med at arbejde på dette område.
Bruxelles, marts 2019″

Kilder:
1) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/qe-01-19-295-en-n.pdf

EPRS

Ny rapport fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EPRS (European Parliamentary Research Service):
Effekter af trådløs 5G-kommunikation på menneskers sundhed.

DER ER ABSOLUT GRUND til at bekymre sig for 5G-teknologiens mulige effekter på menneskers sundhed og miljøet. Udrulningen kan krænke grundlæggende rettigheder.

Det er nogle af budskaberne i en ny, såkaldt briefing, som Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EPRS, har offentliggjort i marts 2020

“..kontinuerlig trådløs stråling synes at have biologiske effekter, især i betragtning af de særlige egenskaber ved 5G: Kombinationen af ​​millimeterbølger, en højere frekvens, mængden af ​​sendere og mængden af ​​forbindelser.”

FN’s Helsingfors-erklæring om menneskerettigheder fra 1975 kræver samtykke før indgreb i omgivelserne, som kan påvirke borgernes sundhed.

“Det er en væsentlig, grundlæggende menneskerettighed, der bliver endnu mere kontroversiel, når man overvejer børns og unges udsættelse”.

SAMMENDRAG
Den femte generation af telekommunikationsteknologier, 5G, er fundamentet for at kunne opnå et europæisk gigabit-samfund i 2025.

Målet om at dække alle byområder, jernbaner og større veje med uafbrudt femte generations trådløs kommunikation kan kun opnås ved at skabe et meget tæt netværk af antenner og sendere. Med andre ord vil antallet af basestationer med højere frekvens og andre enheder stige markant.

Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er en negativ indflydelse på menneskers sundhed og miljø fra højere frekvenser og milliarder af ekstra forbindelser, hvilket ifølge forskning vil betyde konstant eksponering for hele befolkningen, inklusive børn. Mens forskere generelt betragter sådanne radiobølger som ikke at være en trussel for befolkningen, har forskning indtil videre ikke taget fat på den konstante eksponering, som 5G vil betyde. Følgelig vurderer en del af det videnskabelige samfund, at der er behov for mere forskning i de potentielle negative biologiske virkninger af elektromagnetiske felter (EMF) og 5G, navnlig på forekomsten af ​​nogle alvorlige menneskelige sygdomme. En yderligere overvejelse er behovet for at samle forskere fra forskellige discipliner, især medicin og fysik eller teknik, for at udføre yderligere forskning i virkningerne af 5G. EU’s nuværende bestemmelser om eksponering for trådløse signaler, Rådets henstilling om begrænsning af eksponering for offentligheden for elektromagnetiske felter (0 Hz til 300 GHz), er nu 20 år gammel og tager derfor ikke de specifikke tekniske egenskaber ved 5G i betragtning.

Kilder:
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/646172/EPRS_BRI(2020)646172_EN.pdf
https://tabttraad.home.blog/2020/02/11/ny-eu-rapport-et-5g-eksperiment-kan-kraenke-menneskerettigheder/

EU – Kommissionen

EU’s respons på moratorium for udrulningen af ​​5G

Appeller, der betyder noget eller ej, om et moratorium for implementering af femte generation, 5G, mikrobølgestråling
Lennart Hardell og Rainer Nyberg
Abstract
“Radiofrekvens (RF) stråling i frekvensområdet 30 kHz-300 GHz er klassificeret som et “muligt” humant kræftfremkaldende stof, gruppe 2B, af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) siden 2011. Beviserne er siden da blevet styrket af yderligere forskning; således kan RF-stråling nu klassificeres som et humant kræftfremkaldende stof, gruppe 1. På trods af dette udvides mikrobølgestrålinger med stigende personlig og omgivelseseksponering. En medvirkende faktor er, at flertallet af lande er afhængige af retningslinjer formuleret af Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålebeskyttelse (ICNIRP), en privat tysk ikke-statslig organisation. ICNIRP er kun afhængig af evalueringen af ​​termiske (opvarmnings) effekter fra RF-stråling, herved bliver et stort antal offentliggjorte videnskabelige artikler, der demonstrerer de skadelige virkninger, der forårsages af ikke-termisk stråling, udelukket. Den femte generation, 5G, af mikrobølgestråling er ved at blive implementeret over hele verden på trods af, at der ikke er nogen omfattende undersøgelser af de potentielle risici. I en appel, der blev sendt til EU i september, 2017 anmodede i øjeblikket 260 videnskabsfolk og medicinske læger om et moratorium for udrulningen af ​​5G, indtil de sundhedsrisici, der er forbundet med denne nye teknologi, er blevet undersøgt fuldt ud af industriuafhængige forskere. Appellen og fire modsigelser til EU over en periode på 2 år har ikke opnået noget positivt svar fra EU til dags dato. Desværre ser beslutningstagere ud til at være uinformerede eller endda forkert informeret om risiciene. EU-embedsmænd stoler på udtalelser fra enkeltpersoner i ICNIRP og Den Videnskabelige Komité for Nye og Nye Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR), hvoraf de fleste har bånd til industrien. De ser ud til at dominere evalueringsorganer og tilbagevise risici. Det er vigtigt, at disse forhold beskrives. I denne artikel opsummeres advarslerne om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med RF i 5G-appellen og breve til EU’s sundhedskommissær siden september, 2017 og forfatterens tilbagekaldelser. Svarene fra EU ser ud til at have hidtil prioriteret industriens økonomiske overskud til skade for menneskers sundhed og miljøet.
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/08/mco_12_3_247_PDF-1.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7016513/

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse: ”5G til Europa: En handlingsplan” KOM-nr. (2016) 588:
https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/DA/1-2016-588-DA-F1-1.PDF

ITRE

ITRE er EU-Kommissions industrikomité. En fagrapport blev i 2019 oversendt til Europa Parlamentet. Dokumentet er en dybdeanalyse af 5G-udviklingen, som EU-Kommissions industrikomité ITRE har bestilt og som sammenligner 5G-udviklingen i EU med 5G i andre førende økonomier som USA og lande i Østasien. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2019/631060/IPOL_IDA(2019)631060_EN.pdf

SCHEER:

EU – Kommissionens rådgivende organ for miljøtrusler Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risks – SCHEER. Statement on emerging health and environmental issues. 2018.
Den 20. december 2018 klassificerer SCHEER (Den Europæiske Videnskabelige Komité for Sundheds-, Miljø- og Nye Risici) 5G som en mulig ny miljøtrussel. Der er usikkerhed om eventuelle biologiske effekter. De prioriterede 5G spørgsmålet som “høj” (maks. Prioritering) “Hvordan eksponeringen af elektromagnetiske felter kan påvirke mennesker er stadig kontroversielt, og undersøgelser har ikke givet klare bevis for påvirkningen på pattedyr, fugle eller insekter.”
https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_002.pdf

SCENIHR

SCENIHR (Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks) var en paraply-betegnelse for EU-kommissionens ekspert-paneler ud i helbredsrisici forbundet med nye teknologier osv. SCENIHR blev i 2016 afløst af SCHEER.
I det udvalg som skulle tage stilling til de skadelige virkninger ved EMF havde EU kommissionen placeret personer med tilknytning til teleindustrien. Flere af udvalgets forskere anerkendte kun de termiske farer og nægtede at anerkende det stigende antal videnskabelige undersøgelser, der f.eks. påviser faren for kræft i hjernen. Det fik i 2015 39 NGO’ere til at sende et protestbrev til EU’s Ombudsmand om SCENHIR eksperternes partiskhed og bad ham om at sikre en mere objektiv og redelig sammensætning af udvalget.
Kilder:
https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/members_wg_en
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/39-ngoer-klager-til-eus-ombudsmand
http://www.iemfa.org/wp-content/pdf/Complaint-to-the-European-Commission-SCENIHR-2015-08-31.pdf

Opålitlig EU-utredning om hälsorisker. Den nya utredningen från EU-kommissionen om hälsorisker med strålning (SCENIHR) offentliggjord den 6 mars 2015, har redan mötts av hård kritik.
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/2015/03/opalitlig-eu-utredning-om-halsorisker/

Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks, SCENIHR, Opinion on Potential health effects of exposure to electromagnetic fields (EMF). 20. jan. 2015
https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_041.pdf

EEA

Det Europæiske Miljøagentur, EEA blev etableret i 1990 på grund af en erkendelse af, at en klar skelnen mellem det europæiske politiske system (ansvarlig for risikostyring) og organisationen, der leverer den videnskabelige risikovurdering, er afgørende. EEA’s hovedopgave er at levere sunde, uafhængige oplysninger om miljøet og relateret folkesundhed, herunder videnskabelige risikovurderinger. Grundlaget og motiverne bag vurderinger, der er grundlæggende i vurderingen af risiko og håndteringen af usikkerhed, er et stort omstridt område. Derfor er det en hoved forpligtelse for EEA at sikre, at de videnskabelige bedømmere ikke er forudindtaget på grund af politiske og økonomiske interesser.
https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/institutions-and-bodies-profiles/eea_en

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udpegede allerede i 2013 stråling fra den trådløse teknologi som et stigende miljøproblem. I rapporten ”Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation”, påpeges det, at forsigtighedsprincippet bør implementeres i forhold til udbredelsen af den trådløse teknologi.
Rapport fra det Europæiske miljøargentur, 2013: Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation:
https://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2/late-lessons-2-full-report/late-lessons-from-early-warnings/view

7 årsplanen der skal redde insekterne

STRÅLING OG VORES INSEKTER: Hurra: EU-Kommissionen vil redde verdens truede bier

Hver tiende bi- og sommerfugleart er truet af udryddelse, og den udvikling skal vendes. Det mener EU-Kommissionen, som den 21. jan. 2023 fremlagde en syvårsplan, der skal komme problemet til livs.
Pesticider
Af planen fremgår det, at kommissionen ønsker at reducere brugen af pesticider, mens andre helt skal forbydes. Insekternes levesteder skal også forbedres i landbrugsområder og byer, og så skal overvågningen af insekter også øges. Forslaget fra Kommissionen skal godkendes af EU-Parlamentet og EU-rådet. Målet er at have vendt udviklingen i 2030. Det skriver DR: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/eu-kommissionen-vil-redde-verdens-truede-bier-afgoerende-udviklingen-bliver
Hvordan kan EU overse den hastigt stigende elektrosmog?
Den kraftige nedgang af bier og insekter startede ikke med brugen af insektpesticider. Fjernelsen af pesticider har ikke været ledsaget af den forventede stigning i f.eks. antallet af bier.

Bier er særlig følsomme overfor elektromagnetisk stråling.

Et tysk studie konkluderede i 2017, at insektmassen var faldet 75-82 pct. på 27 år i de 63 naturbeskyttede områder, hvor de havde målt.

Landbrug og klima kunne ikke forklare den drastiske nedgang.

Insektbestanden er derimod faldet i takt med den massive udbygning af mobilmaster. En udbygning der kun bliver ved og ved. Beviserne er klare Der er rigelige af beviser til at indikere, at vi sandsynligvis skader ikke-menneskelige arter på økosystem- og biosfæreniveauer på tværs af alle klassifikationer med de stigende baggrundsniveauer af menneskeskabte ikke-ioniserende elektromagnetiske felter (EMF) fra 0 Hz til 300 GHz.

De eksisterende grænseværdier, defineret af teleindustriens private NGO ICNIRP, gælder akut termisk opvarmning på mennesker og ikke for dyr og planter.

De langsigtede biologiske konsekvenser (herunder cancer) anerkendes tilfældigvis ikke. Det til trods for at elektromagnetisk stråling i 2011 blev erklæret mulig kræftfremkaldende for mennesker (ligesom PFAS blev i 2017)

Læs mere her om det fælles EUROPÆISKE BORGER INITIATIV: Stay Conneted but Protected‘s konkrete lovforslag til EU her:
https://nejtil5g.dk/elektromagnetisk-straaling-skadeligt-for-alt-liv/

Læs også et opkald til alle miljøforkæmpere:
https://nejtil5g.dk/konsekvenser-af-readiofrekvent-straaling-paa-fanua-og-flora/

5G udrulningen vil overrule alle rettigheder:

Nye EU-mål: Alt og alle skal forbindes – og det skal gå hurtigt !

I februar 2023 fremlagde EU Kommissionen en række tiltag, der skal give alle borgere og virksomheder i hele EU adgang til gigabitkonnektivitet senest i 2030, jf. målene i Europas digitale årti, og som det hedder, muliggøre omstillingen af konnektivitetssektoren i EU.

Oversat til dansk: Nu skal ALLE hindringer fjernes, så sendemaster kan blive opsat overalt – måske også på dit tag. Lovmøllen kører. Planen er, at det skal blive endeligt vedtaget til september 2023.

Digitalisering og økonomisk vækst – uanset hvad
Følgende citat fortæller tydeligt, hvad det drejer sig om: Digitalisering og økonomisk vækst – uanset hvad. Bæredygtigt og menneskecentreret ifølge Margrethe Vestager, noget digitaliseringen på ingen måde er:

5G netværket m.m. er den største energivampyr og på ingen måde grøn. Sundhedseffekterne bliver negligeret og overhørt trods at alle røde lamper burde blikke og forsigtighedsprincippet øjeblikkelig burde sættes i værk.

“Gigabitnet er springbrættet til vores digitale omstilling. De giver mulighed for innovative tjenester, mere effektiv forretningsdrift og intelligente, bæredygtige og digitale samfund. Vores konnektivitet er afgørende for, at vi kan give alle i Europa disse muligheder, så vi opnår en digital omstilling, der er menneskecentreret.”

Margrethe Vestager, ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder – 23/02/2023

Forhindringerne skal fjernes
Den nye forordning “skal mindske bureaukratiet og de omkostninger og administrative byrder, der er forbundet med udrulningen af gigabitnet. Den skal bl.a. forenkle og digitalisere tilladelsesprocedurerne.”

Først 5G og dernæst 6G – bare fordi
“EU yder også finansiering, udvikler teknisk vejledning og samler eksperter til støtte for offentlige forvaltninger og virksomheder, der arbejder for at forbedre netværksdækningen og indføre 5G-net i hele Europa. Kommissionen har vedtaget reviderede retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnettil bredbåndsnet.Den har iværksat et stort forskningsinitiativ til udvikling af 6G-net, “fællesforetagendet for intelligente net og tjenester“, med henblik på at fastlægge strategien for og værktøjerne til at udvikle den teknologiske kapacitet til 6G-systemer.”

Om Gigabite forordningen se mere her:
https://nejtil5g.dk/eu-og-den-digitale-udvikling/

Oversigt over kritiske EU-røster

I 1999 vedtog ministerrådet en henstilling, som formaliserede EU’s samarbejde med ICNIRP-komitéen.

I henstillingen, som er frivillig at følge for medlemslandende, definerede EU, at ICNIRP kun skal basere sine retningslinjer på konstaterede skadeseffekter. Det udelukker retningslinjer, som beskytter mod mulige effekter, som videnskaben kan mistænke.

I 2015 offentliggjorde EU-agenturet SCENIHR en større forskningsgennemgang, som ikke fandt grund til bekymring over den trådløse udrulning. SCENIHR-rapporten blev ganske kontroversiel i forskerkredse, og flere forskernavne bag rapporten havde historisk modtaget midler fra teleindustrien til deres arbejde.

I 2018 kunne SCHEER – afløseren for det nedlagte SCENIHR-agentur – klassificere 5G som en mulig ny miljøtrussel i en rapport over mulige nye miljøproblematikker.

I februar 2020 offentliggjorde Europa-Parlamentets forskningstjeneste, EPRS, et notat, der pointerede, at 5G kan blive et eksperiment med populationens sundhed, som risikerer at kunne krænke menneskerettigheder.

19. juni 2020 offentliggjorde to Europa-Parlamentarikere en rapport på cirka 100 sider, der var finansieret af parlamentets grønne parlamentsgruppe. Den hudflettede EU’s samarbejdspartner, ICNIRP, for at have mange dokumenterede pengeforbindelser til teleindustrien.

Kilde:
https://tabttraad.home.blog/2020/07/24/ny-sundhedsundersoegelse-om-straaling-er-paa-vej-skriver-eu-kommissionen/

Juli 2020: Sensationel 5G-udvikling fra EU kommissionen.

Europa-Parlamentets kommissionær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides (1) meddeler, at der vil blive foretaget en re​​vurdering af ​​de potentielle sundhedsrisici, der kan være forbundet med udsættelse for elektromagnetiske felter. (2)

”Dette vil ske i samarbejde med uafhængige rådgivende organer. Og det kan føre til en revision af Rådets henstilling, der er baseret på ICNRIP-retningslinjerne”.

Det må betegnes som et historisk vendepunkt: Europa har således officielt annonceret, at det ønsker at revurdere de biologiske virkninger af 5G ud fra uafhængige studier, og dermed ikke er underlagt interessekonflikterne med telekommunikationslobbyen.

Det har EU-kommissær Stella Kyriakides, forsikret i et nyligt svar på et brev, hvor Cagliari-advokaterne Francesco Scifo og Alberto Appeddu, der repræsenterer United Human Rights Trieste Association Free Territory of Trieste, påpegede og fordømte interessekonflikterne i ICNIRP, hvor medlemmer har direkte forbindelse til telekommunikationsindustrien.

I klagen til Europa-Kommissionen bad advokaterne Kommissionen om at “genoverveje positionen for hver ICNIRP-ekspert for at undgå interessekonflikter” og at erklære et moratorium for 5G, indtil uafhængig forskning, udført af forskere uden forbindelser til industrien, kunne bekræftede sikkerheden ved 5G.
Advokaterne konkluderede:

”Det er vigtigt, at præsidenten og de andre eksperter, der vurderer de videnskabelige beviser og de sundhedsmæssige risici, der følger af denne type stråling, ikke har interessekonflikter eller fordrejning. At være medlem af ICNIRP og finansieret direkte af industrien eller gennem et erhvervsfinansieret fundament udgør en klar interessekonflikt. Det anbefales endvidere, at fortolkningen af ​​resultaterne af undersøgelser af sundhedseffekterne af radiofrekvensstråling også tager hensyn til sponsorering af telekommunikationsindustrien.”

Kilder:
1) https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/kyriakides_en
2) https://www.pandoratv.it/5g-leuropa-ci-ripensa/
Læs også Tabt Tråd, her findes flere henvisninger:
https://tabttraad.info/2020/07/24/ny-sundhedsundersoegelse-om-straaling-er-paa-vej-skriver-eu-kommissionen/
Se mere om ICNIRP her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
Rapporten, finansieret af parlamentets grønne parlamentsgruppe, der bl.a. påviser ICNIRPS interessekonflikter:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-2020.pdf

Formanden for miljølovsudvalget i den tyske advokatforening, professor Müggenborg, opfordrer til overholdelse af forsigtighedsprincippet.

Respekterer 5G-udrulningen de retsprincipper, der gælder i miljølovgivningen, når der indføres nye produkter og stoffer. Professor Hans-Jürgen Müggenborg konkluderer, at dette ikke er tilfældet. Udrulningen er derfor i strid med forsigtighedsprincippet.

Det skriver professor Müggenborg, formand for miljølovsudvalget i den tyske advokatsammenslutning i artiklen “Forsigtighedsprincippet ved udvidelse af 5G ” (NuR (2021) 43: 16-20) 19. januar 2021 (1)

Hovedpunkterne: (her efter Einar Flydal) (2)
Status over den faglige viden giver god grund til bekymring over de miljømæssige konsekvenser.
Det østrigske videnskabsakademi har for nylig bekræftet risikoen i en teknologivurdering (3), og forsikringsselskabernes vurderinger går i samme retning – de forsikrer ikke mod skader forårsaget af elektromagnetisk stråling (4).
Forsigtighedsprincippet er krænket, til trods for at det er nedfældet i lov og passer til aktuelle situation.
ICNIRP, som anbefaler de retningslinjer, der anvendes i fastsættelsen af grænseværdierne for stråling, er partiske til fordel for teleindustrien, og ICNIRP må opfattes som et kartel. Organisationen er ikke objektiv i sine vurderinger.
Konsekvensanalyser er et lovkrav i sådanne situationer, men de er ikke blevet udført.
De store fordele, som 5G måtte have, kan ikke retfærdiggøres på grund af de mulige eller sandsynlige sundhedsskadelige virkninger. Som minimum skal boligområder afskærmes og udrulningen skal indskrænkes til kun at omfatte specielle zoner.
Europa-Kommissionen har indgivet en tilladelse der er uforståelig og synes uansvarlig.
Prof. Müggenborgs artikel tilslutter sig rækken af ​​juridiske angreb på den strålebeskyttelse, der ikke lytter til andre end dem, der styrker den holdning, regeringer og myndigheder allerede har indtaget – i Tyskland som andre steder. Forskerne har i flere år forsøgt at råbe op om de miljømæssige konsekvenser ved væksten i elektromagnetisk stråling mikrobølgestråling, nu er turen kommet til advokaterne.

Det er på høje tid, at miljøbevægelserne også kommer på banen. De kan ikke længere foregive, at kun klima- og kemisk forurening har betydning, skriver Einar Flydal

Fra “MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om forsigtighedsprincippet” (5)
“Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelses niveau.“ s. 9

Kilder:
1) https://link.springer.com/article/10.1007/s10357-020-3785-z
2) https://einarflydal.com/2021/02/12/formann-for-miljorettkomiteen-i-den-tyske-advokatforeningen-advarer-mot-5g/
3) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail&newsid=1532
4) https://www.diagnose-funk.org/publikationen/artikel/detail?newsid=1412
5) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52000DC0001&from=EN