Schweiz: Trods retslige pålæg udelades kontrol af strålingen fra mobilmaster

Foto: zac-gudakov, Unsplash

Der er i Schweiz ikke tilstrækkelig overvågning, om de godkendte kommunikationssystemer rent faktisk overholder grænseværdierne. Det er Forbundskontoret for miljø (BAFU), der er ansvarlig for kontrollen.

Forbundsdomstolen har allerede to gange bedt BAFU om at kontrollere, om installationsgrænseværdien (AGW) er i overensstemmelse med forordningen for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling (NISV) – første gang med en dom fra 2019 og igen med en afgørelse fra 2023.

Installationsgrænseværdien er forholdsvis streng – ti gange lavere end immissionsgrænseværdien. Ifølge loven skal den specifik overholdes på steder, hvor folk permanent er til stede.

Det fremgår af en artikel i INFOsperber den 5. sept. 2024.

Når myndighederne ikke handler på domstolsafgørelser

Det er tankevækkende, når myndigheder selv efter domstolsafgørelser enten ikke handler, som f.eks. FCC i USA, der i flere år har skullet revurdere grænseværdierne, eller handler temmelig halvhjertet som her i Schweiz.

I Tyskland har en forvaltningsdomstol for nylig beordret grænseværdierne for elektromagnetisk stråling undersøgt for deres lovlighed ifm. mobilmaster. Det bliver meget interessant at se, hvad det får af konsekvenser.

Schweiz: Forbundskontoret for miljø, BAFU

For nylig måtte BAFU, Forbundskontoret for miljø i Schweiz, råde bod på deres udeladelser, da Forbundsdomstolen havde krævet, at mobilkommunikationssystemerne blev inspiceret på lokationen. Det skulle kontrolleres, om anlæggene var installeret som defineret i byggetilladelsen samt hvordan potentielle afvigelser ville påvirke strålingseksponeringen. Forbundskontoret gennemførte derfor et pilotprojekt for inspektioner på lokationer, men et faktaark, der blev offentliggjort i foråret, viste dog, at kontrollen var udført yderst lemfældigt.

BAFU fokuserer på strukturelle parametre – såsom antennens højde eller transmissionsretningen. Strålingseksponeringen på såkaldte følsomme opholdssteder (OMEN), hvor folk opholder sig i længere tid – såsom lejligheder, hospitaler eller skoler – behandles derimod tilfældigt.

BAFU krævede kun beregninger fra mobiltelefonoperatørerne. Strålingen blev ingen steder målt på lokationen. Til og med informerede myndighederne mobiltelefonoperatørerne to uger før om, hvilke af de systemer, der fjernstyres af software, der skulle kontrolleres. I følge BAFU var udmeldingen nødvendig for, at mobiltelefonsystemerne kunne gøres tilgængelige for personalet på målekontorerne – masterne er normalt afspærret – og kan slukkes af sikkerhedsmæssige årsager.

Næsten 40 procent af de kontrollerede mobilsystemer var defekte

Kontoret besluttede ikke at foretage kontrol på lokationen af de systemer, hvor målekontorerne havde konstateret mangler. De er først nødvendige, når den matematiske prognose har vist, at installationsgrænseværdien (AGW), som fastsat i beskyttelsesforordningen, er udnyttet til over 80 procent, lød forklaringen efter Infosperber’s forespørgsel.

I alt blev 76 mobile radioinstallationer inspiceret i hele Schweiz, 37 procent havde mangler – ofte i forhold til den horisontale transmissionsretning samt højden. Ifølge BAFU viste beregningerne, at afvigelserne ikke resulterede i for megen eksponering på noget anlæg.

Mobiloperatørerne skal dog under alle omstændigheder korrigere de dokumenterede afvigelser – om muligt direkte på stedet ved antennen, selvom installationsgrænseværdierne aldrig var overskredet i henhold til den matematiske prognose. Det tager dog nogle gange måneder, før sådanne defekter er afhjulpet. Dette fremgår af en rapport fra bygningsafdelingen i kantonen Zürich, ifølge hvilken der kan gå op til syv måneder, før den sidste fejl er udbedret.

Kantonen Bern afslørede overskridelser af installationsgrænseværdien

I 2023 blev installationsgrænseværdierne overskredet ved ved to ud af i alt seks kontrolmålinger ved følsomme opholdssteder (OMEN). I første halvår af 2024 havde Kontoret for Miljø og Energi (AUE) indtil videre bestilt tolv kontrolmålinger. Seks målerapporter var tilgængelige (pr. 27. juni 2024). hvoraf en overskred grænseværdien.

Imidlertid kontrollerer kantonen Bern kun, hvis driftsselskaberne ønsker det. I princippet gælder et selvdeklarationssystem for byggeinspektioner. Kontoret for Miljø og Energi har de seneste to år ikke foretaget kontrolmålinger på antenner, som man vidste var monteret forkert – fordi operatørerne ikke havde indberettet antennerne. Over tid har det intensiveret overvågningsmålinger på stedet. Konklusionen er, at hyppige kontroller er den eneste måde at sikre, at fejl løbende bliver rettet.

BAFU flytter ansvaret til kantoner

Burde forløbet fra kantonen Bern ikke være et incitament for BAFU til at iværksætte flere inspektioner på stedet?

Ifølge BAFU er det kantonerne, der er ansvarlige for installationsinspektionerne af masterne, men det gentagne pres fra Forbundsdomstolen har betydet, at man nu er i gang med at revidere kvalitetssikringssystemer i hele Schweiz samt kontrollere og sammenligne systemerne på lokationerne og oplysningerne i databasen. BAFU henviser dog til deres begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer samt en lang række andre projekter, man har i gang inden for mobilkommunikation. For eksempel har Institut for Familiemedicin ved universitetet i Freiburg oprettet et rådgivningsnetværk på vegne af BAFU. Det er beregnet til at fungere som et kontaktpunkt for personer, der forbinder deres klager med eksponring for stråling.

Disse omstændigheder bør dog ikke være en undskyldning for at implementere to føderale domstolsafgørelser så halvgjorte.

I Danmark læner vi os op ad ICNIRP’s, teleindustriens private og selvsupplerende NGO, anbefalede maksimale grænseværdi på 10.000.000 µW/m2, hvor grænseværdien i Schweiz er sat væsentlig lavere nemlig 95.000 µW/m2. (µW = mikro wat).

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.