En tysk feltundersøgelse (Sachin Gulati et. al., 2024) viser, at kontinuerlig bestråling fra mobilmaster har skadelige cytogenetiske effekter på kromosomer, hvilket betyder øget risiko for kræft.

Undersøgelsen bekræfter dermed andre forskningsundersøgelser, som har dokumenteret risici for kræft.

Du får her et resumé samt uddrag af forskningsresultaterne, men også et opråb til vores kommuner, der ligesom Sundhedsstyrelsen, overtræder sundhedsloven.

På grundlag af de seneste forskningsresultater bliver det diskuteret, hvorvidt ikke-ioniserende stråling bør klassificeres som “sandsynlig kræftfremkaldende”, gruppe 2A, i WHO’s klassifikation i stedet for som nu “muligvis kræftfremkaldende”.

Samtidig med at forskningsundersøgelser har dokumenteret, at risikoen for kræft øges, når mennesker bor i nærheden af mobilmaster/basestationer, så opsættes der både i Danmark og i andre lande herunder Tyskland mange nye eller opgraderede mobilmaster i byer og kommuner, master som endda placeres tæt på borgerne herunder børn og unge mennesker.

Artiklen her tager udgangspunkt i en gennemgang af forskningsdokumentet i diagnose:funk.

Vurdering af oxidativt stress og genetisk ustabilitet hos beboere nær mobilmaster i Tyskland

Den tyske feltundersøgelse af Sachin Gulati et. al., 2024 [1] undersøgte, om stråling fra mobilmaster og basestationer udgør en kræftrisiko ved tilfælde af langvarig eksponering, hvis folk bor enten nær en basestation eller længere væk i mere end 5 år. Ved hjælp af humane lymfocytter blev der undersøgt for oxidativt stress, midlertidige og permanente celleskader samt forskellige kræftrelaterede parametre (DNA og kromosomal skade, genetiske kræftmarkører).

Resultatet for feltundersøgelsen viser sundhedsrisiko hos langtidseksponerede personer ved en eksponering på mere end 1 mW/m² (= 1000 μW/m²), hvilket er langt under ICNIRP’s grænseværdier. Kontrolgruppen (Gruppe C for kontrol, afstand 767 ± 241 m fra senderen) bestod af 6 mandlige og 6 kvindelige testpersoner, gruppen med relativt stærk radiofrekvent eksponering (Gruppe E for eksponering, afstand 125 ± 35 m) bestod af 5 mænd og 7 kvinder. Intensiteten af bestrålingen svarede til virkelige forhold:

Bestrålet gruppe: 7,1 μW/m² til 295,8 μW/m² (GSM); 54,0 μW/m² til 804,0 μW/m² (LTE)
Kontrolgruppe: 0,0 til 4,5 μW/m² (GSM); 0,1 μW/m² til 7,7 μW/m² (LTE)

I større byer er værdierne ofte meget højere, især hvis en bygning befinder sig i senderens hoved strålefelt.

De lokale beboere, der blev udsat for stråling fra mobilmaster/basestationer i mere end 5 år, blev testet for genetisk ustabilitet, primært effekter på kromosomer:

Langvarig eksponering for stråling fra GSM- og LTE-mobilbasestationer (mobilmaster) kan føre til kromosomafvigelse [2]. Alt i alt tyder de meget betydelige forskelle mellem den bestrålede gruppe og den ikke-bestrålede kontrolgruppe på, at langtidseksponering for mobiltelefonstråling fra GSM- og LTE-basisstationer er årsagen til genetisk ustabilitet. De fundne kromosomafvigelser kan være den plausible biologisk mekanisme for den øgede risiko for kræft hos personer, der udsættes for høje felter fra basestationer. [3]

Kromosomafvigelserne var statistisk signifikante. I forhold til cellebiologi betyder det en ændring i arvematerialet, da kromosomerne indeholder vores genetiske information. Konsekvenserne kan være helbredseffekter (se fodnote 2):

“Vores resultater om kromosomafvigelser kan derfor give en biologisk plausibel mekanisme for dataene om en signifikant øget risiko for kræft hos mennesker, der er udsat for signaler fra mobilmaster.” (Sachin Gulati et. al., s.9)

Forfatterne fortsætter:

“Cytogenetiske skader, dvs. kromosomafvigelser, var signifikant øget hos beboere med højere eksponering for RF-EMF. De korrelerede negativt med afstanden fra mobiltelefonbasestationer og positivt med LTE- og GSM-signaler fra mobilmaster.” (sammesteds)

På almindeligt sprog: jo tættere på senderen og i jo længere tid, des større er sandsynligheden for skader på det genetiske materiale. Der var ingen tilvænning (tilpasning) af organismen. Dette bekræfter også anbefalingen i undersøgelsen af Pearce (2019) om, at der skal være en minimumsafstand på 500 meter fra mobilmaster.

Undersøgelsen af Gulati et al. er af høj kvalitet. Blodprøverne blev udført af professor I. Belyaev ved universitetet i Bratislava, som har et højt ekspertiseniveau, dosimetri blev udført af måletekniker Dr. Dietrich Moldan ved hjælp af nyeste teknologi. Studiedesign og koordinering var overdraget til professor Wilhelm Mosgöller (Med. Univ. Wien). Studiet understøtter tidligere forsknings undersøgelser, der dokumenterer en kræftrisiko, bl.a. Atzmon et al. (2012); Dode et al. (2011); Eger et al. 2004; Levitt / Lai (2010); Li et al. 2012; Ulv og ulv 2004; Rodrigues et al. 2021. Reviewet af Balmori (2022) giver et overblik.

Undersøgelse bekræfter virkningsmekanismer vedr. oxidativ DNA skader og brud på DNA strenge

Et andet resultat af undersøgelsen er slående: oxidative DNA-skader blev øget, og DNA-enkeltstrengsbrud blev øget signifikant:

“Sammenfattende passer vores observationer af oxidative ændringer på grund af RF-EMF-eksponering ind i det overordnede billede, at RF-EMF-eksponering kan forårsage oxidativ stress (Yakymenko et al., 2016).” (Sachin Gulati et. al., s.9)

Dette uddybes imidlertid ikke yderligere i undersøgelsen. Det skyldes ifølge prof. W. Mosgöller at effekten med oxidativ skade og enkeltstrengsbrud ved kromosomskader er velkendt og derfor ikke ny for dem som publikationen henvender sig til. Det nye er konstateringen af, at kromosomskader dannes hos mennesker efter mange års eksponering for HF-EMF over 1 mW/m², og – forudsat en lav udviklingshastighed – kan det akkumuleres over årene. De oxidative ændringer og DNA-strengbrud, der observeres parallelt, passer helt ind i dette billede.

Allerede i 2008 blev forskningsartiklen af V. M. Shiroff “DNA og kromosomskade: En central ikke-termisk biologisk effekt af mikrobølgestråling. En oversigt over undersøgelser og modeller af virkningsmekanismen.” offentliggjort. [4] Her gennemgåes dokumentationen for kromosomafvigelser, der allerede eksisterede på det tidspunkt. EMF-portalen indeholder over 30 undersøgelser med lignende resultater.

Det tyske Forbundskontor for strålingsbeskyttelse skriver:
“Ioniserende stråling (f.eks. Røntgenstråler) kan forårsage kromosomskader (kromosomafvigelser) hos mennesker.”

IPPNW “International Physicians for the Prevention of Nuclear War” skriver om kromosomafvigelser forårsaget af ioniserende stråling:
“En relevant mekanisme for skade på genomet ved ioniserende stråling er årsagssammenhængen mellem numeriske (aneuploidi) og strukturelle kromosomale aberrationer.”

Den danske Sundhedsstyrelse skriver i ‘Strålingsguiden – ioniserende stråling, 2012’:
“Nogle typer stråling er så energirige, at de kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler og dermed ændre de kemiske egenskaber. Hvis det sker i en levende celle, kan det føre til skader blandt andet på cellens arvemateriale. Stråling med sådanne egenskaber kaldes ioniserende stråling.”

og på styrelsens hjemmeside (opdateret okt. 2023):
“Hvis atomer i en celle ioniseres, kan der opstå skader på cellens DNA. Hvis cellen ikke kan reparere dem, kan skaderne føre til, at cellen dør eller, i et længere perspektiv, udvikler sig til en kræftcelle. For et menneske betyder det, at udsættelse for ioniserende stråling øger risikoen for kræft senere i livet.“

De kromosomale skader, der er dokumenteret i undersøgelsen af Gulati et al., overstiger endvidere de grænseværdier, der er fastsat af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Det bekræfter, at ioniserende og ikke-ioniserende stråling har lignende virkningsmekanismer, som professor Karl Hecht forklarer i forskningsartiklen “Er opdelingen i ioniserende og ikke-ioniserende stråling stadig relevant?” (2015). Dokumentation for en virkningsmekanisme betyder normalt, at skaden er dokumentaret.

Politiske konsekvenser

Forskningsresultatet fra Gulati et al. bekræfter endnu en gang sammen med den øvrige forskning behovet for at bl.a. kommunerne tager deres opgave alvorligt ift. at minimere stråling og beskytte deres borgere. I sin juridiske afhandling “Kommunale mobiltelefonkoncepter i spændingsområdet mellem forebyggelse og pleje” (2022) kommer Anja Brückner til denne konklusion: “Der ophobes nu forskningsresultater, der dokumenterer de skadelige effekter af de biologiske kræfter forårsaget af mobiltelefonstråling” (s.66). Kommunerne har derfor et ”grundlovsmandat til at beskytte, især i forhold til unge på grund af deres potentielt øgede elektromagnetiske følsomhed og behov for beskyttelse” (s.132). Brückner appellerer til lovgiverne:

“Både de mange undersøgelser og forskning inden for mobilkommunikation og tilstedeværelsen af et “forsigtighedshensyn” viser tydeligt et behov for en statslig pligt til beskyttelse.” (s.46).

Sundhedsstyrelsen og kommunerne overtræder Sundhedsloven

Den danske Sundhedsstyrelse skriver på deres hjemmeside (opdateret marts 2024):
“Sundhedsstyrelsen skal, i henhold til Sundhedsloven, følge forskningen på området, og informere borgerne, hvis særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.”

Sundhedsloven §119 dikterer at kommunalbestyrelsen har ansvaret for varetagelsen af de rammer, som skal skabe forebyggende og sund levevis for borgerne i kommunen.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Kommunerne har endda særlige forpligtelser overfor børn og unge ifølge sundhedslovens § 120:

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse.
Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

Vurdering af oxidativt stress og genetisk ustabilitet hos mennesker, der bor i nærheden af mobiltelefonbasestationer i Tyskland

En gennemgang af undersøgelsen sf Sachin Gulati et. al. af Dipl. Biol. Isabel Wilke ElektrosmogRedaktion for EMFData

Forskningsprojektet undersøgte, om stråling fra mobilmaster og basestationer udgør en kræftrisiko ved i tilfælde af langvarig eksponering, hvor folk i mere end 5 år bor enten nær en basestation eller længere væk. Ved hjælp af humane lymfocytter blev oxidativt stress, midlertidige og permanente celleskader samt forskellige kræftrelaterede parametre (DNA og kromosomal skade, genetiske kræftmarkører) undersøgt.

Undersøgelsens udformning og gennemførelse:
Til formålet blev der dannet 2 grupper på hver 12 personer med 24 frivillige deltagere (6 kvinder, 6 mænd mellem 24 og 63 år); kontrolgruppen (gruppe C for kontrol, afstand 767 ± 241 m) omfattede 6 mandlige og 6 kvindelige forsøgspersoner, dem med relativt høj eksponering (gruppe E for eksponering, afstand 125 ± 35 m), 5 mænd og 7 kvinder. (Gruppemedlemskab blev fastsat på grundlag af de målte værdier, se nedenfor). Deltagerne udfyldte et spørgeskema, om data om alder, køn, kropsvægt og højde, livsstil, kost, medicinbrug, brug af ioniserende stråling, erhvervsmæssig og miljømæssig eksponering samt selvvurdering af elektromagnetisk følsomhed. Personer med akutte og kroniske sygdomme samt personer, der havde modtaget medicinsk behandling inden for de seneste 3 måneder før blodprøven, blev udelukket.

De første målinger omfattede statiske såvel som lav- og højfrekvente elektriske og magnetiske felter i deltagernes soveområde (radiovækkeur, ventilatorer, radio/tv, WLAN osv.). Statiske felter blev ikke fundet. Den næste dag begyndte yderligere målinger i højfrekvensområdet med dataloggere, som varede op til 7 dage; frekvenserne af GSM, LTE, DECT og WLAN blev målt. Værdierne for de to dominerende frekvenser 16, 7 og 50 Hz blev bestemt separat. Efter målingerne blev blodprøven taget. Blodprøverne blev anonymiseret og behandlet i partnerlaboratoriet samme dag. De perifere lymfocytter blev isoleret og brugt til at bestemme oxidativt stress og forskellige DNA- og leukæmirelaterede tests. Til DNA-undersøgelserne blev der udført tests, der angriber forskellige steder i DNA’et (forskellige komettest for enkeltstrengsbrud og alkali-labile steder eller oxiderede og alkylerede steder, mikrokerner, kromosomafvigelser, DNA-dobbeltstrengsbrud og specifikke genetiske analyser, der indikerer ændrede gener for leukæmiudvikling (MLL1-gen, c-Abl og Bcr-Abl)). Den kvantitative PCR for MLL-generne blev udført i en tredobbelt tilgang, kvaliteten af RNA af lymfocytterne blev kontrolleret med c-Abl-genet, også i en tredobbelt tilgang. Evalueringen blev udført dobbeltblindet på hvert trin, dvs. kureren og personalet i partnerlaboratoriet kendte kun prøvernes ID-numre. Overlevelsesraten for lymfocytterne i laboratoriet var 95%.

Resultater:
Næsten alle deltagernes personlige data var ens mellem de to grupper (alder, køn, livsstil osv.), Kun afstanden til basestationerne var signifikant forskellig, og udsagnet om ens egen elektrosensitivitet var højere i gruppe E, men ikke signifikant. Målingerne af de lavfrekvente elektriske og magnetiske felter og af DECT og WLAN i husene viste relativt lave værdier og viste ingen signifikante forskelle mellem grupperne. I modsætning hertil var værdierne for GSM (0,00–4,5 μW/m² sammenlignet med 7,1–295,8 μW/m²) signifikante, og for LTE (0,1 μW/m²–7,7 μW/m² sammenlignet med 54,0 μW/m²–804,0 μW/m²) var meget signifikant højere i gruppe E. Signaler over 2,5 GHz blev ikke fundet.

Lipidperoxidering (oxidativt stress) blev ikke signifikant øget i gruppen med højere stress. DNA-analyserne afslørede følgende data: oxidativ DNA-skade blev øget, enkeltstrengsbrud blev signifikant øget, der var ingen stigning i DNA-tab eller duplikering, brud eller ændringer i gener forbundet med leukæmi (MLL-gengruppe, ). Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper i DNA-dobbeltstrengsbrudsreparation og mikronukleustestning.

“Hastigheden af kromosomafvigelser, såsom dicentriske kromosomer, kromatidgab og DNA-fragmenter, blev signifikant øget sammenlignet med kontrolgruppen, ligesom de samlede kromosomafvigelser.”

Bestemmelse af RNA’ets kvalitet bekræftede dets funktionalitet. Korrelationsanalysen gav acceptable værdier.

Da levevilkårene for grupperne som alder, køn, livsstil osv. (forstyrrende faktorer, confounders) ikke var forskellige eller næppe forskellige, kunne ingen af faktorerne have påvirket de signifikant øgede kromosomafvigelser, som forekom hyppigere i den mere stressede gruppe med langvarig eksponering for GSM og LTE. Dette underbygger, at langvarig eksponering for GSM og LTE øger hastigheden af kromosomafvigelser ved de målte intensiteter i hjemmene.

Konklusioner:
I undersøgelsen blev der ikke fundet statistisk signifikante DNA-skader og / eller oxidativt stress hos forsøgspersonerne, der boede i nærheden af basestationer. Der blev ikke fundet statistisk signifikante effekter på specifikke genparametre.

“Imidlertid blev kromosomafvigelser signifikant øget hos beboere med højere eksponering for de højfrekvente felter GSM og LTE over en lang periode.”

Mange faktorer kan påvirke genetisk ustabilitet. I denne undersøgelse var der ingen signifikante forskelle mellem grupperne med hensyn til alder, køn, livsstil og andre forudsætninger for deltagerne, så resultatet af denne undersøgelse bekræfter konklusionen om, at kromosomafvigelse skyldes langvarig eksponering af stråling fra GSM- og LTE-mobilbasestationer målt i hjemmene hos gruppe E-individer.

Det faktum, at kromosomafvigelser, men ingen mikrokerner, blev fundet, kan være en indikation af, at der findes en tærskel for mikrokerner. Samlet set indikerer de meget signifikante forskelle mellem de to grupper, at langvarig eksponering for mobiltelefonstråling fra GSM- og LTE-basestationer er årsagen til den genetiske ustabilitet.

“De kromosomafvigelser, der findes her, kan give en plausibel biologisk mekanisme for den øgede risiko for kræft hos personer, der udsættes for højere felter fra basestationer, som tidligere undersøgelser havde vist” (Li et al. 2012; Eger et al. 2004; Ulv og ulv 2004; Rodrigues et al. 2021).” (IW)

Kilder og noter:

[1] Gulati S., Mosgoeller W, Moldan D, Kosik P, Durdik M, Jakl L, Skorvaga M, Markova E, Kochanova D, Vigasova K, Belyaev I (2024): Evaluation of oxidative stress and genetic instability among residents near mobile phone base stations in Germany: Ecotoxicol Environ Saf 2024; 279: 116486
Open access paper: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0147651324005621

[2] Kromosomafvigelser: “Abnormitet i strukturen eller antallet af kromosomer som følge af tab, duplikering eller omlejring af genetisk materiale. Strukturelle aberrationer omfatter kromosomal sletning, kromosominversion, indsættelse, duplikering og translokation. Numeriske aberrationer er afvigelser i antallet af kromosomer (aneuploidi, fx trisomi 21) eller tilstedeværelsen af mere end to sæt kromosomer (polyploidi).” (Definition af EMF-portalen)

Wikipedia: “Genom og kromosommutationer med klinisk betydning. Kromosomafvigelser, dvs. kromosomale mutationer, kromosomal ustabilitet, kromosombrud eller et andet antal kromosomer (numerisk kromosomafvigelse eller genommutation), kan føre til kliniske syndromer med undertiden alvorlige symptomer.”

[3] “I denne undersøgelse fandt vi ingen statistisk signifikant DNA-skade og / eller oxidativ stress, der kan tilskrives at være i nærheden af cellulære basestationer. Vi fandt heller ingen statistisk signifikante effekter i forhold til specifikke genparametre. Cytogenetiske skader, dvs. kromosomafvigelser, blev signifikant øget hos beboerne med højere eksponering for RF-EMF. De korrelerede negativt med afstanden til MPBS og positivt med LTE- og GSM-signaler fra mobilbasestationer.” (s.9)

[4] V. M. Shiroff (2008): “DNA- og kromosomskader: En central ikke-termisk biologisk effekt af mikrobølgestråling. En oversigt over undersøgelser og modeller af virkningsmekanismen.” i: Adlkofer, Belyaev, Shiroff, Richter (2008): Hvor følsomt reagerer gener på mobiltelefonstråling? Nr. 3 af serien om kompetenceinitiativet

Læs også den uddybende gennemgang i Microwave News HER.

Læs mere her:

De 8 case rapporter om sundhedsmæssige symptomer efter opsætning af 5G mobilmaster i Sverige

Hvorfor grænseværdierne for stråling ikke giver beskyttelse

5G: Ingen forskning, ingen sikkerhed, intet problem

Kræftdødeligheden stiger, jo tættere du bor ved en mobilmast

Elektrosmog: Strålingsmiljøet har aldrig før været så usikkert

Da mobilmasterne blev slukket i et lejlighedskompleks i Okinawa

5G og andre sendere: Hvilke frekvenser bruger de? Og er det vigtigt?