Rødderne til nutidens transhumanisme går historisk langt tilbage.

Del 1/3.

Den tredelte artikelserie er skrevet af Birgit Naujeck (*) og er udgivet på Rubikon, et tysk kritisk magasin, der rapporterer om emner, der ikke findes i mainstream medierne. Første del af artiklen fra Rubikon er her oversat til dansk.

Første del handler om reorganiseringen af racehygiejnebevægelsen efter Anden Verdenskrig, som fulgte Sir Julian Huxleys krav om at “at gøre det utænkelige tænkeligt igen”.

Introduktion

Hverken singularitet (1) eller transhumanisme er på nogen måde nye begreber, der er opstået i hovedet hos de store lederne af the Great Reset; disse moderne præster, hvor magtfulde de end synes at være, er de ikke kreative. Selve essensen af singulariteten og transhumanismen har sin oprindelse i de tidligste formuleringer af Galton (2) og Nietzsche (3). I sit tredelte essay vil Birgit Naujeck fortælle historien om gammeldags eugenik frem mod den moderne transhumanisme, der gør brug af kybernetik. Første del handler om reorganiseringen af racehygiejnebevægelsen efter Anden Verdenskrig, som fulgte Sir Julian Huxleys krav om at “at gøre det utænkelige tænkeligt igen”. I anden del går hun lidt længere tilbage for bedre at forstå, hvordan perversionen af videnskaben, kendt som eugenik, som en ny videnskabelig religion opstod i det 19. århundrede. I tredje del udforsker forfatteren rødderne til de ideer, der karakteriserer nutidens unipolære paradigme, som gemmer sig bag det milliardær-autoriserede Great Reset af verdenscivilisationen.

Det er helt sikkert, at det vil være meget ubehageligt og vil kunne mærkes langt nede i maven, når du tænker på eugenikkens indflydelse på vores nutid; men at ignorere et sådant emne vil ikke være i nogens tjeneste i det lange løb.

Medie-boostede darlings fra World Economic Forum (WEF) som Yuval Harari (4) fører sig frem med begreber som den nye ubrugelige globale klasse; en klasse, der vil blive introduceret af genteknologi, kunstig intelligens, automatisering og den fjerde industrielle revolution. Andre, såsom grundlæggeren af WEF, Klaus Schwab, opfordrer åbent til en mikrochip-udstyret verdensbefolkning, der er i stand til at tilslutte sig et globalt netværk via en enkel tanke, mens Elon Musk fremmer Neuralink og Mark Zuckerberg fremmer Metaverse for at gøre menneskeheden klar til at fusionere med computere i en ny æra af evolutionær biologi.

At lytte, tænke, forstå – hvem af de troende, der har en affinitet til teknologi, men som kun forstår lidt eller intet om teknologi og aldrig stiller spørgsmålstegn ved teknologien, og som trådte ind i deres Valhalla i Steve Jobs’ tid, er stadig i stand til at gøre det i dag?

Eugenik udbredes også åbent i moderne tid af darwinistiske genetikere som Richard Dawkins og James Dewey Watson, mens teknokratiet – ved at bruge the Great Reset som påskud – konsoliderer sig som et regeringsorgan for at indvarsle en ny post-nationalstatslig æra.

Er denne proces bare en selvfølge, eller er der noget grundlæggende ondt bag det? Er det en dagsorden relateret til den anglo-amerikanske fremkomst af fascisme og eugenik for mere end et århundrede siden? Lad os tage denne dagsorden for givet – ja så skal vi have modet til at udforske denne antagelse. Kun ved at overveje denne grufulde plan for mere end firs år siden var patrioter i stand til at træffe passende foranstaltninger for at forhindre et teknokratisk diktatur af bankfolk i 1933 og under Anden Verdenskrig; et lignende mod til at tænke det utænkelige – i betydningen det oplyste menneske – burde også findes i dag.

Hvad skete der egentlig efter afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945?

For syvoghalvfjerds år siden, da de allierede konsoliderede deres sejr over det besejrede Tyskland og skyndte sig at forberede “Nürnberg-tribunalerne”, blev en ny strategi sat i gang af de samme kræfter, der havde investeret en enorm energi, penge og ressourcer i fascismens fremkomst som en mirakelløsning på det økonomiske kaos efter Første Verdenskrig, og som havde spredt sig i Europa og til USA.

Det er nok en af vor tids største skandaler, at maskineriet i Wall Street og City of London, der finansierede Hitler og Mussolini finansierede som rambukke for en ny verdensorden, aldrig rigtig blev retsforfulgt. Selvom Franklin Roosevelt formåede at sætte en lille snor i Wall Street mellem 1933 og 1945, mens han forberedte verdensscenen på en smuk efterkrigsvision om win-win-samarbejde, undgik de uhyggelige kræfter i det finansielle oligarki, der kun ønskede at etablere et globalt unipolært regeringssystem, ikke kun straf, men spildte ingen tid på at generobre deres tabte hegemoni, før krigen var forbi.

I bedstefars fodspor

“I enhver tidsalder vil de mænd, der vil have os under deres tommelfinger, hvis de har en vis forståelse, fremsætte den særlige påstand, der gør denne tidsalders håb og frygt stærkest. De indkasserer. Det var magi, det var kristendom. Nu vil det helt sikkert være videnskab” (C.S. Lewis, 1958).

En af de konceptuelle strateger i moderne eugenisk tid, Julian Sorrel Huxley (1887 til 1975), hyldet som biolog og social reformator, var livslang medlem af British Eugenics Society (5) og tjente sammen med John Maynard Keynes som sekretær og senere som præsident for samfundet.

Julian Huxley, den travle mand, der sammen med sin bror Aldous arbejdede hårdt gennem hele sit liv for at udfylde sin bedstefar Thomas ‘store fodspor – også kendt som Darwins bulldog – kæmpede efter afslutningen af Anden Verdenskrig for den samme politik for racehygiejne og folkemord, der havde ført til eutanasi og Hitlers dødslejre. Den nye racehygiejnebevægelse var knap tilsløret under navne som økologi og naturbeskyttelse. Som grundlægger af Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (1948) satte Huxley den moderne miljøbevægelse (6) i gang, var medstifter af Verdensnaturfonden (WWF, 1961), skabte begrebet transhumanisme og grundlagde i 1946 den uhyre indflydelsesrige FN-organisation kaldet De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), som han ledede som generaldirektør fra 1946 til 1948. Formålet med og mandatet for den nye organisation var tydeligt i Huxleys værk fra 1946 UNESCO – Its Purpose and Its Philosophy (7): “Moralen i UNESCO er klar. Den opgave, den er pålagt med at fremme fred og sikkerhed, kan aldrig opfyldes fuldstændigt med de midler, den er tildelt – uddannelse, videnskab og kultur. Den skal forestille sig en form for verdenspolitisk enhed, det være sig gennem en enkelt verdensregering eller på anden måde, som det eneste sikre middel til at undgå krige (…) I sit uddannelsesprogram kan det understrege det ultimative behov for verdenspolitisk enhed og alle folkeslag gøre sig bekendt med implikationerne af at overføre fuld suverænitet fra individuelle nationer til en verdensorganisation” (s. 13).

Hvilket mål bør forfølges med denne globale politiske enhed? Et par sider senere bliver Huxleys vision klarere i alle dens fordrejede og skæve detaljer, tydeligere: “I øjeblikket er det sandsynligt, at civilisationens indirekte virkning er dysgenetisk snarere end eugenisk, og under alle omstændigheder forekommer det sandsynligt, at dødvægten af genetisk dumhed, fysisk svaghed, mental ustabilitet og modtagelighed for sygdom, der allerede er til stede i den menneskelige art, vil vise sig at være for stor en byrde til at opnå reelle fremskridt. Selv om det er rigtigt, at radikal eugenisk politik vil være politisk og psykologisk umulig i mange år fremover, er det vigtigt, at UNESCO sikrer, at det eugeniske problem studeres med den største omhu, og at offentligheden informeres om de spørgsmål, der står på spil, så meget af det, der er utænkeligt i dag, i det mindste er tænkeligt” (s. 21).

Nu hvor vi ved, hvordan den fascistiske socialingeniør Julian Huxleys eugenikprogram ser ud, er det ingen overdrivelse at sige, at det fortsat er meget upopulært i øjnene på en verdensbefolkning, der stadig er meget knyttet til traditionelle kulturinstitutioner som kristendom, patriotisme og respekt for livets hellighed.

Tavistock Institute of Medical Psychology (alias Tavistock Clinic)

Julian Huxley var tæt forbundet med Londons Tavistock Clinic, som blev finansieret af Rockefeller and Macy Foundation allerede i 1930’erne. Klinikken blev grundlagt i 1921 og fra 1933 ledet af psykiateren brigadegeneral John Rawlings Rees (8) og kan forstås som en psykiatrisk gren af det britiske imperium. Der blev udviklet innovative psykiatriske teknikker, hvor en blanding af pavlovsk behaviorisme og freudianske teorier blev brugt til at påvirke gruppeadfærd på forskellige måder. Tavistock Clinic ser også sig selv som en pioner inden for CIA’s MK-Ultra-projekt.

Det første projekt i Tavistock Clinic var forskning i veteraner fra Første Verdenskrig – soldater, der led af psykologisk dekonstruktion på grund af rædslerne ved skyttegravskrig. Den høje grad af formbarhed hos disse mennesker blev hurtigt erkendt. Som L. Wolfe påpeger i Executive Intelligence Review (1996), var målet at finde ud af, hvordan man dekonstruerer en hjerne og derefter ved professionelle psykiaterere konstruerer personligheder fra bunden, altid i håb om, at disse indsigter om enkeltpersoner senere kunne overføres til bredere sociale grupper og endda hele nationer.

En fremtrædende psykiater, der arbejdede med Rees i årevis på Tavistock Clinic, var canadiske George Brock Chisholm, der grundlagde den FN-tilknyttede Verdenssundhedsorganisation (WHO) i 1948 med det formål at fremme verdens mentale og fysiske sundhed. Hvad der umiddelbart lyder nobelt og ved nærmere eftersyn afslører en del magt, men også ansvar, kræver bestemt en leder med indgående kendskab til sygdommens og sundhedens natur. Chisholm var med sit syn på menneskets natur og samfundet bestemt den forkerte mand til stillingen og opgaven.

Ifølge Chisholm var hovedårsagerne til krig og psykisk sygdom ikke imperialismen eller vestligt induceret økonomisk uretfærdighed, men samfundets tro på rigtigt og forkert, som vi kan se af et brev fra Chisholm fra 1946: “Nyfortolkningen og endelig afskaffelsen af begrebet rigtigt og forkert, som var grundlaget for børneopdragelse, udskiftningen af troen på de ældres vished med intelligent og rationel tænkning er de forsinkede mål for stort set al effektiv psykoterapi.”

Begrebet rigtigt og forkert bør elimineres, såvel som de ældres livserfaring og visdom, men familie, patriotisme, monoteistisk religion bør også fjernes fra liv og tanke.

Otte år senere sagde Chisholm: “For at opnå en verdensregering er det nødvendigt at fjerne individualisme, troskab mod familietradition, national patriotisme og religiøse dogmer fra folks sind.”

Dr. George Brock Chisholm blev kåret til Årets Humanist i 1959.

World Federation of Mental Health (WFMH)

Så snart WHO og UNESCO var permanent installeret, blev der oprettet en tredje organisation for at fremme finansieringen og udøvelsen af global mental sundhed i Chisholms ånd.

Som historikeren Anton Chaitkin påpeger, blev WFMH (9) grundlagt i 1948, hovedsageligt finansieret af Macy Foundation, som igen selv blev grundlagt i 1930 under ledelse af general Marlborough Churchill. Winston Churchills fætter var officer i den amerikanske hær og var medvirkende til at grundlægge den fælles kryptoanalysegruppe i det amerikanske udenrigsministerium og det amerikanske krigsministerium, det såkaldte Black Chamber – forløberen for National Security Agency (NSA). Marlboroughs fond var en del af Rockefeller-maskineriet og fungerede som en kanal til at kanalisere penge til sundhedsvidenskab med fokus på eugenik.

En anden ikke-statslig organisation på verdensplan blev dannet. Og hvem skulle blive den første generaldirektør for WFMH? Montagu Norman, leder af Bank of England og grundlægger af Bank for International Settlements (BIS), satte brigadegeneral John Rawlings Rees i spidsen for den nye organisation, Norman havde dannet af National Association for Mental Health.

“Hvis vi forbereder os på at gå offentligt ud og tage fat på vor tids sociale og nationale problemer, så har vi brug for choktropper, og disse kan ikke leveres af psykiatrien, som udelukkende er placeret i institutioner. Vi har brug for mobile hold af psykiatere, der kan bevæge sig frit og etablere kontakter med det lokale miljø,” beskriver Rees den strategiske slagplan for reform af samfundet (10).

Ideen om mobile hold af psykiatriske choktropper blev udviklet af den store strateg Lord Bertrand Russell, der i sin bog fra 1952 “Impact of Science on Society” skrev: “Jeg tror, at det spørgsmål, der vil være vigtigst politisk, er massepsykologi. (…) Dens betydning er steget enormt på grund af udviklingen af moderne propagandametoder. Den mest indflydelsesrige er det, der kaldes uddannelse. Religion spiller en rolle, om end faldende; pressen, biografen og radioen spiller en stadig vigtigere rolle. (…) Man må håbe, at enhver med tiden vil kunne overbevise enhver om noget, hvis han fanger den tålmodige dreng og forsynes med penge og udstyr af staten” (side 19).

Under den kolde krig

I de følgende år arbejdede UNESCO, WHO og WFMH sammen om at koordinere hundredvis af indflydelsesrige underorganisationer, universiteter, forskningslaboratorier og skjult videnskab, herunder CIA’s MK Ultra, for at skabe det ønskede “mentalt sunde” samfund, befriet fra familien, patriotisme, kristendom.

I 1971 var tiden kommet, verden var moden til en stor forandring. Målet for dette enorme social engineering-projekt: babyboomerne, der er blevet oversvømmet med et enormt arsenal af kulturel krigsførelse på alle niveauer. Da det psykedeliske LSD spredte sig til amerikanske universiteter, fandt stoffer vej til alle vestlige lande, og mord på vestlige ledere, der var imod krigens nye tidsalder i Sydvestasien, blev normen, baby boomers så Vietnamkrigen og skabte for sig selv mottoet: Stol ikke på nogen over 30 år. Dette var tidspunktet for udbredelsen af anglo-amerikansk imperialisme i udlandet og COINTEL PRO-operationerne (11) hjemme (USA), som påvirkede hele den vestlige verden.

Da Council on Foreign Relations (CFR) og Trilateral Commission frigjorde den amerikanske dollar fra sin guldbinding, blev en ny æra med deregulering, forbrugerisme og radikal materialisme indledt, hvor babyboomer-generationen hurtigt bevægede sig ind i den hypermaterialistiske Jeg-generation i 1980’erne.

På et økologisk plan begyndte en ny bevaringsetik, der erstattede den tidligere pro-industrielle etik i producent-skabersamfundet, som historisk havde domineret det bedste fra den vestlige civilisation. Brundtland-rapporten (12) om vores fælles fremtid blev offentliggjort i 1987, og 5 år senere – i 1992 – fungerede den som skabelon for Rio-konferencen. Samme år blev den første iteration af WEF Young Global Leaders lanceret. Dagsordenen har brug for sine villige hjælpere.

Ingen ringere end Julian Huxley så sit eugeniske mål med de rigtige ord i den nye bevaringsetik, som erstattede ideen om at “beskytte menneskeheden mod imperiet” med “beskyttelse af naturen mod menneskeheden”.

Samme år som han var med til at stifte World Wildlife Foundation, skrev Huxley Morgendagens-manifestet (1961), som lagde grunden til den moderne økologibevægelse og satte den menneskelige civilisation i skarp kontrast til naturens angiveligt lukkede, matematiske balance. Huxley grundlagde WWF sammen med malthusianerne prins Philip “Jeg vil reinkarneres som en dødelig virus“ Mountbatten og prins Bernhard af Holland.

Paul Ehrlich og John Holdren kræver et “planetarisk regime”

John Holdren og Paul Ehrlich skrev i 1977 en rystende håndbog, hvori de to skrev: “(…) Måske kunne disse agenturer sammen med UNEP (De Forenede Nationers Miljøprogram) og FN’s befolkningsagenturer i sidste ende udvikles til et planetarisk regime – en slags international superorganisation for befolkning, ressourcer og miljø. Et sådant omfattende planetarisk regime kan kontrollere udviklingen, forvaltningen, bevarelsen og distributionen af alle naturressourcer, uanset om de er vedvarende eller ej, i det mindste i det omfang, der er internationale konsekvenser. Således kunne regimet have beføjelse til at kontrollere forurening ikke kun i atmosfæren og oceanerne, men også i ferskvandsområder som floder og søer, der krydser internationale grænser eller strømmer ind i oceanerne.

Regimet kunne også være et logisk centralt agentur for regulering af al international handel, måske inklusive at hjælpe udviklingslande til de mindst udviklede lande og inkludere alle fødevarer på det internationale marked. Planetregimet kunne få ansvaret for at bestemme den optimale befolkning for verden og for hver region samt for at bestemme de forskellige landes andele inden for deres regionale grænser. Kontrol af befolkningsstørrelsen kunne forblive de enkelte regeringers ansvar, men regimet ville have en vis magt til at håndhæve de aftalte grænser” (s. 942).

Tre år efter Henry Kissingers NSSM-200-rapport, der ændrede USA’s udenrigspolitiske doktrin fra en udviklingsvenlig til en befolkningsreducerende holdning, bør der ikke tages let på Ehrlich/Holdrens ord.

Holdrens nære ven, Harvard Rhodes-forsker og matematiker Eric Lander, der ledede Human Genome Project fra 1995 til 2002, annoncerede i 2003 succesen med at afsløre det fuldt sekventerede menneskelige genom: “The Human Genome Project er en af ​​de mest bemærkelsesværdige resultater i videnskabens historie. Dens afslutning i denne måned signalerer begyndelsen på en ny æra inden for biomedicinsk forskning. Biologi er ved at blive til en informationsvidenskab.” Videnskaben om evidensbaseret computersimulering startede sit løb.

Sir Richard Dawkins skrev i 2006 om potentialet for at styre den menneskelige evolution, der er muliggjort af Landers menneskelige genom-projekt – og den nye udvikling inden for mRNA CRISPR-teknologi: “I 1920’erne og 1930’erne ville videnskabsmænd på den politiske venstrefløj have kunne lide højrefløjen. Jeg synes ikke, at ideen om designerbabyer var særlig farlig – selvom de selvfølgelig ikke ville have brugt det udtryk. I dag formoder jeg, at ideen er for farlig til at diskutere i fred, og jeg formoder, at Adolf Hitler er ansvarlig for denne forandring…

Mon ikke vi næsten 60 år efter Hitlers død i det mindste skulle turde spørge os selv, hvad den moralske forskel er mellem at avle efter musikalske evner og at tvinge et barn til at tage musikundervisning.

Eller hvorfor det er acceptabelt at træne hurtige løbere og højdespringere, men ikke at avle dem. Jeg kan komme i tanke om nogle svar, og de er gode, som nok ville overbevise mig. Men er det ikke tidspunktet, hvor vi ikke længere skal være bange for at stille spørgsmålet?”

Et par år senere fik Holdren mere magt, end han kunne have forestillet sig som videnskabszaren og arkitekten bag Obamas evidensbaserede regeringsprogram, der forudså at maksimere finansieringen af ​​grønne teknologier for at dekarbonisere menneskeheden inden for rammerne af nye globale styringssystemer. Broad Institute blev grundlagt af MIT og Harvard sammen med Lander, medformand for Obamas Science Council, og for Whitehead Institute (biomedicinsk forskning), David Baltimore.

I december 2015 fandt det internationale topmøde om genredigering hos mennesker sted; Konferenceformand David Baltimore mindede om Julian Huxleys ord i sin hovedtale: “I årenes løb er det utænkelige blevet tænkeligt. Vi står på tærsklen til en ny æra i menneskets historie.”

Cirklen lukker sig; Omkring 50 år efter sin død følger Julian Huxley i sin bedstefars fodspor – den udgåede menneskelige model er blevet implementeret over hele verden ved hjælp af en plandemi.

Joe Biden udnævnte Erik Lander til Science Czar (Director of Science and Technology Policy i Det Hvide Hus) i januar 2021. I denne position har Lander genaktiveret Obama-Holdren-æraens videnskabspolitik på ingen tid. Som en del af en teknokratisk revision af den amerikanske regering i overensstemmelse med World Economic Forums the Great Reset Agenda fører Lander tilsyn med det nye sociale eksperiment: introduktionen af genterapiteknologier maskeret som vacciner. CRISPR-teknologien bliver allerede udråbt som nøglen til at løse de nyligt muterende stammer af COVID-19 og bruges i øjeblikket som en “vaccine” mod visse tropiske sygdomme. Det er værd at huske på den tilsyneladende forbindelse mellem tidligere tiders eugeniske organisationer og fremkomsten af ​​moderne mRNA-operationer relateret til GAVI og oxford-baserede AstraZeneca, afsløret af journalisterne Whitney Webb og Jeremy Loffredo.

Det ser ud til, at denne teknologi bliver brugt af arvingerne fra tidlige anglo-amerikanske såvel som nazi-sponsorerede eugenikere. Simpelthen for at fortsætte, hvor Otmar Freiherr von Verschuer og hans doktorand Josef Mengele slap. I en unipolar verden er der ingen national suverænitet, ingen til at værdsætte menneskeliv, familie og tro.

---

Kilder og noter:

(*) Birgit Naujeck, født i 1963, voksede ikke op i DDR, men blev socialiseret gennem DDR. Hun arbejdede i mange år i forskellige lande som projektleder inden for informationsteknologi. Naturfredningsmanden og miljøforkæmperen bor i øjeblikket på Rhinen, men arbejder allerede på at realisere sin barndomsdrøm: et liv i naturen med dyr og mennesker. Fra sin modstand mod teknokrati er hun klart imod 5G, transhumanisme, enhver form for eugenik og den ulegemliggørelse af vores sprog, der får historie og køn til at blive omskrevet.

(1) Ray Kurzweil, opfinder, fremtidsforsker og leder af teknisk udvikling hos Google LLC, beskrev singulariteten i 2005 med ordene: “Vores biologiske kroppe af version 1.0 er på samme tid skrøbelige og fyldt med en lang række fejl (…) Singulariteten vil give os mulighed for at overvinde disse begrænsninger i vores biologiske kroppe og hjerner (…) Singulariteten vil være kulminationen på sammensmeltningen af vores biologiske tænkning og vores eksistens med vores teknologi, hvilket fører til en verden, der stadig er menneskelig, men går ud over vores biologiske rødder. Efter singulariteten vil der ikke være nogen forskel mellem menneske og maskine eller mellem fysisk og virtuel virkelighed.“
Singularitet kan dækkes over flere begreber. En teknologisk singularitet i ifølge Wikipedia – et teoretisk punkt i en civilisations udvikling, hvor dens teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Det menes at forekomme, hvis kunstig intelligens (A.I.) når et vist niveau.

(2) I sit essay “Eugenics: Its Definition, Scope and Goals” (1904) skrev Galton, at den nye videnskab “skal indføres i den nationale bevidsthed som en ny religion. Det har faktisk stærke krav på at blive et ortodokst religiøst princip i fremtiden, fordi eugenik samarbejder med naturens processer ved at sikre, at menneskeheden er repræsenteret af de mest dygtige racer (…). Jeg tror ikke, det er udelukket, at racehygiejne vil blive et religiøst dogme for menneskeheden.”

(3) Peter von Kloch-Kornitz: Der “Gorgias” Platons und die Philosophie Friedrich Nietzsches. I: Zeitschrift für philosophische Forschung, bind 17/4 (1963), side 585 – 603

(4) I 2018 sagde Harari i en prædiken til World Economic Forum: “Vi tilhører sandsynligvis en af de sidste generationer af Homo sapiens. Om et århundrede eller to vil Jorden blive styret af væsener, der er mere forskellige fra os, end vi er fra neandertalere eller chimpanser. For i de kommende generationer vil vi lære at konstruere kroppe, hjerner og hoveder. Disse vil være de vigtigste produkter af økonomien i det 21. århundrede.”

(5) Whitney Webb og Jeremy Lofreddo, der skriver på Unlimited Hangout, har gjort et grundigt stykke arbejde og fremhævet forbindelserne mellem vaccineudviklerne og det tidligere British Eugenics Society samt relaterede eugenikorganisationer som Wellcome Trust. Udviklingen af vaccinen ser ud til at være knyttet til både Wellcome Trust og gennem Adrian Hill Galton Institute: to organisationer, der i lang tid synes at have været knyttet til den britiske racehygiejnebevægelse. Galton Institute, navngivet “til ære for eugenikkens far” Francis Galton, plejede at operere under navnet British Eugenics Society. Som Webb og Lofreddo forklarer, var det britiske racehygiejnesamfund “berygtet for sin fremme af racistisk pseudovidenskab og dets bestræbelser på at forbedre den ‘racemæssige befolkning’ ved at reducere befolkningen af mennesker, der betragtes som ringere i over et århundrede.”

(6) I de umiddelbare efterkrigsår dannede repræsentanter for den britiske krone en række miljøorganisationer, der skulle danne grundlag for en ny eugenikbevægelse. Den dag i dag er de samme organisationer i spidsen for det globale folkedrab i bevarelsens navn.

(7) Selvom tredive amerikanske stater, to canadiske provinser og næsten alle europæiske lande havde legaliseret eugeniske foranstaltninger, herunder tvungen sterilisering af uegnede, mellem 1907 og 1945, gik statistisk videnskab og den politiske anvendelse af eugenik i stå i slutningen af Anden Verdenskrig, og som Huxley understregede i sit manifest, måtte der gøres noget nyt.

(8) Fra 1941 besøgte Rees som rådgivende militærpsykiater Hitlers stedfortræder Rudolph Hess i de hemmelige fængsler, hvor han blev tilbageholdt efter sin tilfangetagelse efter landingen i Skotland. Hess’ journaler – gengivet af David Irving i “Hess the Missing Years” – registrerer adskillige møder med John Rawlings Rees, kendt på det tidspunkt som Colonal Rees,hvor han beskyldte sine fangevogtere for at forsøge at forgifte, bedøve og hypnotisere ham. Rees udviklede tydeligvis et forhold til Hess i de fire år, der førte til Hess’ optræden i Nürnberg-processerne. På anmodning af major Henry Dicks, som ifølge Trist var medlem af Tavistock Clinic-gruppen, besøgte Rees første gang Hess i juni 1941. George Riddoch (Irving, “Hess the missing years,” s. 310), som vurderede Rudolph Hess’ egnethed til en krigsforbrydelsesretssag. I sagsakterne nævnes en T. Rees, men også om “den engelske psykiater Doktor Rees, der observerede Hess fra de første dage af hans flugt til England”. I betragtning af at David Irving gentagne gange omtaler denne mand som John Rawlings Rees, og i betragtning af den tætte tilknytning mellem Tavistock og Henry Dicks, virker det sikkert, at denne engelske psykiater i virkeligheden var John Rawlings Rees, selvom også en T. Rees kunne have været til stede ved Nürnbergprocessen.

(9) Bernhard Schreiber, “Mændene bag Hitler”, tilføjer: “Tilhængerne af den eugeniske bevægelse fra hele verden, som moralsk havde støttet Hitlers massemord på imbeciler og psykisk syge, strømmede til WFMH og dets medlemsforeninger i et foruroligende tempo, således at eutanaserne i går blev nutidens mentale hygiejnere.”

(10) Daniel Estulin i sin bog “Tavistock Institute”: Social Engineering the Masses

(11) Counterintelligence Program var et hemmeligt program fra det amerikanske føderale politi FBI, der eksisterede fra 1956 til 1971. Det omfattede systematisk overvågning og forstyrrelse af politisk aktive organisationer såvel som enkeltpersoner, som FBI anså for undergravende. Programmet blev genstand for parlamentarisk kontrol, efter at det blev kendt i 1970’erne. Med Church Committee fastslog et særligt udvalg i det amerikanske senat senere, at mange af de teknikker, der blev brugt af COINTELPRO, var uforenelige med principperne i et demokratisk samfund.

(12) Patrick Wood, redaktøren af ​​Technocrazy News, analyserede Brundtlands Agenda 2021 og 1992-konventionen om biologisk mangfoldighed i detaljer i sin artikel “Global Blueprint Exposed: The Takeover of All Genetic Material On Earth“.

Du finder flere relevante artikler her:

Lær World Economic Forum bedre at kende:

https://nejtil5g.dk/world-economic-forum/laer-world-economic-forum-bedre-at-kende/

World Economic Forums totalitære rædselsvision er ved at blive en realitet

https://nejtil5g.dk/overvaagning/world-economic-forums-totalitaere-raedselsvision/

Internet of Bodies (IoB) og dig

https://nejtil5g.dk/internet-of-bodies/internet-of-bodies-iob-og-dig/

Hjernechip skaber nyt menneske

https://nejtil5g.dk/overvaagning/hjernechip-skaber-nyt-menneske/