Internationale protester for at forbyde ansigtsgenkendelse i det offentlige rum

32 borgerrettighedsgrupper har opfordret New Yorks byråd til at forbyde offentlig FRT.

Foto: Jack Moreh, Stockvault.

Toogtredive borgerrettighedsgrupper, ledet af den New York City-baserede privatlivs- og borgerrettighedsgruppe Surveillance Technology Oversight Project (S.T.O.P.) har indsendt et støtte memorandum til byrådsmedlemmerne, for at bakke op om vedtagelsen af to verserende lovforslag, der vil forbyde brugen af biometrisk overvågning i beboelsesejendomme og offentlige rum som bl.a. butikker og arenaer.

Mens notatet, der refererer til NIST FRVT undersøgelser fra 2019, hævder, at ansigtsgenkendelse diskriminerer sorte, latinoer og ikke-binære eller transseksuelle New Yorkere, så viser mere aktuelle vurderinger fra NIST, at bias i ansigtsbiometri er faldet, efterhånden som algoritmeudviklerne har fokuseret deres indsats. Moderne og bedre ydende FRT-systemer skulle levere en nøjagtighedsscore på 99,88 procent, når de testes på tværs af 12 millioner billeder

Indsamling og lagring af biometriske data åbner muligheder for brud på sikkerheden.

Hvor borgere der udsættes for identitetstyveri kan ændre personnumre, er det næsten umulig at ændre biometri. “Når en hacker har erhvervet en anden persons biometriske data, udsætter det dem for muligheden for identitetstyveri resten af deres liv,” hedder det i notatet.

Notatet hævder også, at ansigtsgenkendelse kan give store eller kendte virksomhedsejere for meget magt. F.eks. begyndte James Dolan, ejeren af Madison Square Garden Entertainment Corporation, at bruge FRT på sine spillesteder, men blokerede adgangen for personer, der var involveret i retssager mod hans firma.

En global opfordring til at stoppe ansigtsgenkendelsesovervågning

Over 120 civilsamfundsorganisationer og mere end 60 eksperter fra hele verden har opfordret til et globalt stop for ansigtsgenkendelse samt udtrykt bekymring for menneskerettigheder og diskriminerende virkninger ved biometrisk overvågning.

Mens medlemmerne af Europa-Parlamentet har godkendt et generelt forbud mod ansigtsgenkendelse sammen med amerikanske byer, der forbyder brugen af det, så fortsætter Storbritannien med at udvide brugen af ansigtsgenkendelse indenfor detailhandlen og i politiet.

Storbritanniens informationskommissær fandt, at Facewatch, softwareleverandøren til det ansigtsgenkendelse, der bruges af detailhandlere i Storbritannien, overtrådte flere regler ved privatliv vedrørende ligestilling, gennemsigtighed samt børns datarettigheder.

Informationskommissærens kontor offentliggjorde først oplysningerne, efter at de var blevet krævet gennem loven om offentlighed. Politiministeren truede med at skrive et offentligt brev til kommissæren, da han efterforskede Facewatch.

Ifølge Big Brother Watch er 84,7 procent af matchene registreret af Metropolitan Police falske, men test foretaget af UK National Physical Laboratory (NPL) har vist, at ansigtsgenkendelsessystemet, som bruges af Storbritanniens største politistyrke, er “meget nøjagtigt“.

“Denne bekymrende autoritære teknologi har potentialet til at gøre befolkninger til omvandrende ID-kort, og ethvert demokrati burde forbyde det,” udtalte Silkie Carlo, direktør for Big Brother Watch. Live ansigtsgenkendelsesovervågning har været en dyr fiasko med betydelige omkostninger for den offentlige pengekasse og vores borgerlige frihedsrettigheder på et tidspunkt, hvor begge har brug for langt mere omhyggelig beskyttelse.”

Det skrev Biometric Update.com i en artikel den 27. sept. 2023

I Indien vil Mumbai Railways installerer tusindvis af ansigtsgenkendelseskameraer

Ifølge Biometric Update planlægger Indian Railways at installere tusindvis af CCTV-kameraer udstyret med ansigtsgenkendelse i hele Mumbai i et forsøg på at øge sikkerheden. Projektet til en værdi af 890 millioner rupees (US $ 10,6 millioner) og er delvist finansieret af Nirbhaya Fund. Argumentet for projektet er at forbedre kvinders sikkerhed i landet.

I alt vil 6.122 kameraer blive opsat på 364 jernbanestationer, der drives af Central Railway, en del af Indian Railways. Af dem vil omkring 3.652 have ansigtsgenkendelsesteknologi og vil blive strategisk placeret på tværs af 117 vitale jernbanestationer, fortalte Central Railways talsmand Shivraj Manaspure til Free Press Journal.

“Denne introduktion af 4K-aktiverede kameraer forventes at revolutionere jernbanesikkerheden,” ifølge Manaspure.

Nirbhaya (“Fearless”) Fund blev oprettet af den indiske regering efter gruppevoldtægten i Delhi i 2012, som udløste udbredte protester over hele Indien mod kønsbaseret vold. Fonden har investeret sin største del af finansieringen, omkring 29,2 milliarder rupees (US $ 350,8 millioner), i Safe City-initiativer på tværs af otte storbyområder.

Central Railways delte ikke de selskaber, der var involveret i projektet. Virksomheden transporterer 400.000 passagerer hver dag på tværs af staten Maharashtra og dele af Karnataka og Madhya Pradesh.

I 2021 annoncerede ansigtsgenkendelsesfirmaet NtechLab, at det ville forsyne de indiske jernbaner med sin teknologi på jernbanestationer i Gujarat og Maharashtra.

Projektet er et godt eksempel på hvordan indførelsen af kontrol og intimideringen af vores privatliv henføres til vores sikkerhed, hvorfor tiltagende lettere bliver accepteret som en nødvendighed.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.