Hvorfor svømmer fisk febrilsk i cirkler indtil de strander og dør?
Arthur Firstenberg, der forsker i sundhed samt de miljømæssige effekter af elektromagnetiske felter tager i hans nyhedsbrev fra 17. april 2024 fat på de mulige konsekvenser på vores fisk og havdyr fra militære radarer og undervandssonarer.
Firstenberg’s undersøgelse tog udgangspunkt i rapporter indberettet af hans læsere.
Arthur Firstenbergs nyhedsbrev pr. 17. april 2024:
Mere end 50 fiskerarter cirkler og snurrer i ring indtil de dør
Flere af mine abonnenter har gjort mig opmærksom på dette: I februar 2023, midt i Florida Keys – en lang, smal række af øer, der bøjer sig ind over havet fra Miami – begyndte en række forskellige slags fisk, både almindelige og sjældne, at snurre rundt og rundt eller svømmede febrilsk i cirkler, indtil de af sig selv strandede og døde. Det fortsatte, og pr. 5. april 2024 er der observeret mere end 50 arter, heriblandt: hajer, rokker, snapper, sardiner, grynts, hestemakrel, blæksprutter, havaborrer, tarpon (kæmpefisk), snook (sergentfisken), rødfisk, Oligoplitter, gulfinnet mojarra , skællet sardin, paddefisk, multe, Atlantisk permit, Brasiliansk halvnæb, crevalle jack, Yellow jack, bonefish (damefisk), pinfish, Storøjet selar, sand aborre, nålefisk, spadefish og den kritisk truede smalltooth savfisk, som er afbilledet ovenfor.
Der er ikke fundet nogen årsag til det. Der er ingen tegn på rødt tidevand, lave iltniveauer, høje temperaturer eller parasitter i de døde fisk.
Jeg var skeptisk over for, at RF-stråling fra mobilmaster kunne være årsagen, da vand reflekterer strålingen, og det bør ikke kunne dræbe fisk, som det dræber fugle. Men jeg besluttede at undersøge sagen. Da de fleste rapporter kom fra en 10 kilometer lang strækning mellem Big Pine Key og Sugarloaf Key, spekulerede jeg på, om der er et militært anlæg i dette område, og der er eller var. På Cudjoe Key, der ligger mellem Big Pine Key og Sugarloaf Key, var der en Air Force Base, der nu drives af Department of Homeland Security. Og over Cudjoe Key svæver et radarluftskib, kaldet en “aerostat”, som er en del af amerikansk grænseovervågning og scanner et område på omkring 200 miles (ca. 320 km.) i alle retninger. Kraftig radar kan skade fisk, når de svømmer op til overfladen i disse lavvandede farvande, kaldet Florida Keys flats, hvor vandet kun er få meter dybt. Lokale beboere kalder luftskibet for fede Albert.
Der kan også være undervands-ekkolod (havsonar)i brug på dette anlæg, hvilket sandsynligvis vil påvirke alle fisk, enten alene eller i kombination med radaren. I november 2022 begyndte Tethered Aerostat Radar System (TARS) ved Cudjoe Key at rekruttere til en række forskellige stillinger, herunder Flight Director, Site Laborer, Logistics Supply Coordinator, Logistician, General Maintenance Worker og en stilling, der blev annonceret som “Electronic Technician – Aerostat Sonar / Radar – Blimp Surveillance System – Cudjoe Key, FL“.
Det pludselige store antal jobåbninger får en til at mistænke, at denne facilitet for nylig er blevet opgraderet og har øget omfanget af dens aktiviteter, som åbenbart nu omfatter havsonar.
Den person, der først observerede fisk, der cirklede sig ihjel og gjorde opmærksom på det, var Gregg Furstenwerth, en dykker, som bor i Cudjoe Key.
Cirklende orme og får
Som jeg rapporterede for tre år siden, forårsagede lanceringen af næsten 100 satellitter af SpaceX og OneWeb på en enkelt dag den 24. marts 2021 sygdom over hele planeten hos både mennesker og dyr. Blandt effekterne på dyr var et spiralformet eller cirklende fænomen i orme (foto taget i Hoboken, New Jersey den 25. marts 2021):
Cirklende skildpadder, sæler, pingviner, hajer og hvaler
I 2021 rapporterede japanske forskere om bizarre cirklende adfærd hos grønne havskildpadder, antarktiske pelssæler, kongepingviner, en hvalhaj, en tigerhaj og en Cuviers næbhval. Det blev observeret i havet ud for Oahu, Hawaii; Okinawa, Japan; Moheli Island, Comoro; Chichijima Island, Japan; Possession Island i Det Indiske Ocean; Bird Island i Sydgeorgien; og Ogasawara-øerne i det vestlige Stillehave. Dyrene cirklede rundt og rundt i op til en time. “En skildpadde svømmede i store cirkler 76 gange, hvor hver sløjfe tog 16 til 20 sekunder”, rapporterede New Scientist. Adfærden var ligeledes forårsaget af stråling: alle de forskellige hvirvlende havdyr bar computere (“multi-kanal dataloggere”) og VHF-sendere, og havskildpadderne bar også GPS-enheder. I stedet for at sætte dem i stand til at studere dyrenes adfærd, forårsagede enhederne denne bizarre adfærd.
Cirklende bier
Grayson i North Carolina er en af mine abonnenter, der sendte mig oplysninger om de cirklende fisk i Florida Keys. Han rapporterede også om cirklende bier:
“Jeg har stadig prøven af tømrerbier, der blev skadet af en wi-fi-lyssensor i mit hjem i 2016. De gjorde det samme. De passerede gennem sensorens felt og faldt ned i bunden af lyset og kravlede rundt i cirkler i dagevis … Der var 23 i alt, og de reagerede ikke på vand, honning eller noget. De kravlede bare rundt i cirkler.”
Arthur Firstenberg
President, Cellular Phone Task Force
Forfatter til The Invisible Rainbow: A History of Electricity and Life
Bogen er oversat til norsk (’Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet’), men også til spansk, tysk, fransk, italiensk, japansk og koreansk. Den har været en øjenåbner for rigtig mange mennesker. Den er spændende som en krimi, og til tider både morsom og smuk, hertil gennemgår den rigtig megen forskning på en ganske letforståelige måde.
Den norske oversættelse kan bestilles via linket her: https://einarflydal.com/bestill-bokene-her/
arthur@cellphonetaskforce.org
Tilmelding til Firstenbergs nyhedsbrev.
Arthur Firstenberg (f. 1950) fra USA er forsker og journalist. Han studerede matematik og derefter medicin, men afbrød medicinstudiet efter en røntgenoverdosis. Firstenberg har arbejdet i 36 år som forsker, konsulent og foredragsholder om helse- og miljøvirkninger af elektromagnetisk stråling samt praktiseret som terapeut. Firstenberg er blevet en meget besværlig person for telebranchen – fordi han bringer forskningen op og gør den tilgængelig for mange mennesker.