Hvor er alle insekterne blevet af? Satellitterne tager dem, hver og en
Foto: Greenjellyfish25, Wikimedia Commons
Det mindst bemærkede, men største angreb på jordisk liv regner ned over os fra himlen. Naturens trådløse net, der er spændt ud over os fra horisont til horisont, bærer den elektricitet, der giver energien til at vores kroppe kan fungere, giver den information, der giver os vækst, helbredelse og vores daglige liv.
Nu er luften også bærer af snavset (dirty) elektricitet – med millioner af frekvenser og pulseringer, der forvirrer vores celler og organer samt sløver vores nervesystem, det være sig mennesker, elefanter, fugle, insekter, fisk eller blomstrende planter.
Pulseringerne forurener jorden under vores fødder, luften vi omgiver os med, som vi flyver igennem, har kurs gennem oceanerne, hvor vi svømmer, strømmer gennem vores årer og vores meridianer og kommer ind i os gennem vores blade og vores rødder.
Den planetariske transformer, der normalt plejer at mildne solvinden, foruroliger og opildner.
Artiklen er oversat fra Arthur Firstenberg’s Nyhedsbrev den 21. marts 2024.
Lough Neagh og fluerne
Søen på billedet, Lough Neagh, Storbritanniens største sø, der ligger i Nordirland, her sværmer det så tæt med fluer hvert forår og sommer, at beboerne må lukke deres vinduer mod den levende røg. Tøj, der er hænger til tørre udenfor, er dækket af dem. Det samme er enhver forrude på et køretøj, der kører rundt om Lough Neagh 90-mile (ca. 144 km.) kystlinje. Lige indtil 2023.
Sidste år var der utroligt nok ingen fluer at se. Forruder og det hængende tøj var blottet for dem. Ingen fløj ind gennem de åbne vinduer. Andre arter, som plejer at spise dem, var også væk – ænder, frøer, fisk, ål og rovinsekter. Fluelarver til at holde søbunden ren var der heller ikke. Bortset fra en overvækst af alger var der ganske lidt liv i Lough Neagh. “Er økosystemet i Storbritanniens største sø kollapset?” spurgte The Guardian i en artikel den 19. februar 2024.
Er økosystemet på hele jorden kollapset? spørger vi, for det samme sker overalt, ifølge rapporter, som jeg har modtaget gennem et år fra næsten alle steder på alle kontinenter.
56 års globalt hærværk
Den 13. juni 1968 afsluttede USA sin opsendelse af verdens første konstellation af militærsatellitter. Otteogtyve af dem, mere end dobbelt så mange satellitter, som der indtil da var i kredsløb om Jorden, blev løftet til en højde af 18.000 miles (ca. 29.000 km.) i hjertet af det ydre Van Allen-strålingsbælte. “Hong Kong” influenza pandemien begyndte to uger senere og varede i næsten to år.
I de næste tre årtier blev himlen langsomt fyldt op med hundredvis af satellitter, hovedsagelig til militære formål.
I slutningen af 1990’erne blev mobiltelefoner populære.
Den 17. maj 1998 afsluttede et firma ved navn Iridium sin lancering af en flåde på 66 satellitter i ionosfæren i en højde af kun 485 miles (ca. 776 km.) og begyndte at teste dem. De skulle levere mobiltelefonservice til offentligheden hvor som helst på jorden. Hver satellit rettede 48 separate stråler mod jordens overflade og delte dermed planeten i 3.168 områder. Rapporter om søvnløshed kom fra hele verden.
Iridiums satellitter begyndte deres kommerciel service den 23. september 1998. Effekten var ødelæggende. Jeg kontaktede 57 personer i mit netværk i 6 lande plus to sygeplejersker, en læge og en støttegruppe for patienter. 86% af de mennesker, jeg interviewede, og størstedelen af patienter og støttegruppemedlemmer, blev syge præcis onsdag den 23. september med hovedpine, svimmelhed, kvalme, søvnløshed, næseblod, hjertebanken, astmaanfald, ringen for ørerne osv. En fortalte, at det føltes som om en kniv gik gennem bagsiden af hendes hoved tidlig onsdag morgen. En anden havde stikkende smerter i brystet. Nogle, inklusive mig selv, var så syge, at vi ikke var sikre på, at vi vile overleve. Vi var alle akut syge i op til tre uger. Jeg mistede pludselig min lugtesans den 23. september og genfandt den ikke før seks år efter. Dødelighedsstatistikker fra de amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse afslørede en stigning på 4% til 5% i den nationale dødelighed, der begyndte den sidste uge i september og varede i to uger. Nogle mennesker rapporterede om en rødlig himmel natten til den 23. september.
I begyndelsen af december 1998 blev jeg igen ringet op fra nær og fjern, jeg blev spurgt, hvad der havde ændret sig. Orbcomm, der leverer dataservice til industrier, var blevet kommerciel den 30. november med 28 satellitter, der kredsede om jorden i en højde af 500 miles (ca. 800 km.).
Den 25. juli 1999 opnåede et andet firma, Globalstar, verdensomspændende mobiltelefondækning med 32 satellitter, 876 miles (ca. 1400 km.) op og som begyndte at teste. Jeg modtog igen opkald fra folk, der var sikre på, at jorden igen føltes anderledes.
Den 28. februar 2000 afsluttede Globalstar sin konstellation af 48 satellitter og blev kommerciel. Kvalme, hovedpine, smerter i benene og åndedrætsbesvær var udbredt, både blandt mennesker, der kaldte sig elektrisk følsomme og mennesker, der ikke gjorde. Virkningerne kunne mærkes fra fredag den 25. februar, den foregående arbejdsdag.
Iridium, som var gået konkurs i august 1999, genoptog fuld kommerciel mobiltelefontjeneste på verdensplan den 30. marts 2001 efter at have underskrevet en kontrakt med det amerikanske militær. Natten til den 30. marts var ledsaget af en endnu mere intens og udbredt rød himmel end den, der havde ledsaget den første lancering af tjenesten to et halvt år tidligere. Et rødt nordlys blev set på den nordlige halvkugle så langt sydpå som Mexico, såvel som på den sydlige halvkugle. Der var et katastrofalt tab af Kentucky racehesteføl i slutningen af april og i begyndelsen af maj, og da hopper aborterer flere uger til en måned efter en virusinfektion eller anden udløsende begivenhed, satte det den udløsende begivenhed til være omkring slutningen af marts. Lignende folingsproblemer blev rapporteret på samme tid fra Ohio, Tennessee, Pennsylvania, Illinois, Maryland, Texas, det nordlige Michigan og Peru. Opdrættere rapporterede også om både nyfødte og ældre heste med usædvanlige øjenproblemer og voksne heste med perikarditis.
Den 5. juni 2001 tilføjede Iridium data til sin taletjeneste, herunder forbindelse til internettet. Hæshed var en fremtrædende klage fra mange, der kontaktede mig i løbet af de næste par uger.
I de næste to årtier var Iridium og Globalstar de eneste udbydere af satellittelefoner. SpaceX startede op i 2019.
SpaceX
I november 2019 begyndte SpaceX’s regelmæssige lanceringer af 60 satellitter ad gangen i endnu lavere kredsløb, kun 326 til 350 miles (520 – 560 km.) oppe. Jeg begyndte herefter at modtage rapporter fra mennesker rundt om i verden med hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, udmattelse, hudproblemer, oplevelsen af trykken og hjerteproblemer. Næsten 200 mennesker i mit netværk rapporterede om hjertebanken, hjertearytmi eller hjerteanfald.
I marts 2021 steg tætheden af signaler, der forurener ionosfæren, markant. SpaceX, der allerede havde lanceret mere end 1.000 Starlink-satellitter og testede dem på et begrænset antal kunder, lancerede 60 satellitter den 4. marts, 60 mere den 11. marts, 60 mere den 14. marts og 60 mere den 24. marts. En konkurrent, OneWeb, lancerede også 36 satellitter natten til den 24. marts. Flere satellitter blev sendt ud i rummet i den måned og på den dag end nogensinde før og den 24. marts øgede SpaceX dramatisk hastigheden på sine satellitinternetforbindelser til over 400 Mbps.
Den 24. marts 2021 blev en tærskel passeret, og forringelsen af livet på Jorden accelererede enormt. Nogle mennesker rapporterede, at de ikke havde det godt fra den 4. marts eller den 11. marts, men 1.000 mennesker i 50 lande mailede eller ringede til mig den 24. marts og derefter og bekræftede min egen fornemmelse om, at der skete noget forfærdeligt med vores planet. Rapporterne kom fra folk i New York City, Paris og London og fra folk, der bor på fjerntliggende steder kilometer borte fra den nærmeste mobilmast. De kom fra folk, der slet ikke brugte trådløs teknologi, og fra folk, der havde smarte elmålere i deres hjem og 5G-antenner udenfor, og som mailede mig fra deres mobiltelefoner. De kom fra unge og gamle. Det var lige meget, de havde alle lignende oplevelser. Alle, uanset om de tidligere var syge eller ej, blev pludselig eller meget mere syge den 24. marts eller 25. marts, afhængigt af den tidszone, de boede i, og de fleste sov lidt eller slet ikke natten til den 24. marts.
Folk rapporterede, at ikke kun de, men også deres ægtefælle, børn, forældre, naboer, venner, kolleger, klienter og alle andre, de kendte, var syge, udmattede og irritable den 24. eller 25. marts og havde problemer med at sove. Nogle rapporterede, at deres kæledyr eller husdyr var syge på samme tid – katte, hunde, kyllinger, geder, køer.
Detaljerne var konsekvente. De kunne ikke sove en, to, tre eller flere nætter, begyndende den 24. eller 25. marts. Nogle tog melatonin eller andre sovemidler og kunne stadig ikke sove. De havde smerter og kløen, enten overalt eller på bestemte dele af deres krop, almindeligvis deres fødder og ben. De havde hovedpine. De havde muskelspasmer. De var svage og udmattede og kunne næsten ikke stå eller gå, og nogle snublede eller faldt. De havde hududslæt. De var svimle og kvalme og havde ondt i maven og diarré. Ringen for ørerne var pludselig mere intens. Deres øjne var røde eller betændte, eller deres syn blev pludselig forværret. De havde hjertebanken, hurtig eller uregelmæssig hjerterytme eller pludselig højt eller meget lavt blodtryk. Nogle få havde næseblod eller hostede blod op, eller der sprang et blodkar i deres øjne. De var ængstelige, deprimerede eller selvmordstruede og irritable.
Siden da har SpaceX lanceret raketter, der bærer snesevis af satellitter ad gangen, ugentligt eller hver anden uge, og fyldt himlen med lysende genstande, der forstyrrer astronomi, udspyer kemikalier, der ødelægger vores planets beskyttende ozonlag, fylder de øverste lag af atmosfæren med vanddamp, der ikke burde være der, og som øger strømmen i det globale elektriske kredsløb og samt giver voldsomt tordenvejr, samt fylder rummet med satellitter, der ikke er andet end solpaneler og computere, der konstant svigter, nedslides og skal udskiftes, og som deorbiteres for at brænde op i den lavere atmosfære, fylder den med metaller og giftige kemikalier, som vi alle kan indånde – samt ændre jordens elektromagnetiske miljø, der ikke har ændret sig i tre milliarder år, og som livet nedenunder afhænger af for dets vitalitet og overlevelse.
Sidste torsdag morgen (den 14. marts 2024), lancerede SpaceX fra Boca Chica, Texas, med succes sit Starship – den største raket, der nogensinde er bygget, den som de ønsker at fragte mænd og kvinder til Mars med – ud i rummet for første gang. Og fredag den 15. marts 2024 lancerede de endnu 23 Starlink-satellitter for at bringe dens samlede forurening af ionosfæren op på mere end 6.000, nu ikke kun til internetkommunikation med tagantenner, men til direkte kommunikation med håndholdte mobiltelefoner. De 6.000 satellitter kommunikerer nu også direkte med hinanden og omslutter Jorden med pulserende lasere, der transporterer 42 millioner gigabyte data hver eneste dag.
Alle, jeg kender, har haft problemer med at sove og har haft det ubehageligt siden onsdag den 13. marts 2024, den nat, hvor Starship blev søsat.
Siden den 24. marts 2021 er ikke kun menneskers sundhed blevet forværret, men jordens biodiversitet er overalt styrtdykket. Folk har ikke så meget bemærket tilbagegangen for de større dyr som ulve, bjørne, løver og tigre, som allerede var få, men de er chokerede over den totale forsvinden af de mindste dyr, der indtil for nylig var så almindelige, at du ikke kunne åbne dine vinduer uden at de fløj ind. De er chokerede over alle de forsvundne frøer, der plejede at svømme i deres damme, fuglene, der plejede at lave rede i deres træer, ormene, der plejede at sno sig langs jorden, insekterne, der plejede at flyve gennem deres vinduer og dække deres tøj der hang til tørre. Mine nyhedsbreve fra 29. marts, 21. juni, 20. september, 17. oktober og 28. november 2023 bragte fortællinger om dette fra forskellige dele af verden. Mine nyhedsbreve fra 5. december og 26. december 2023 og 9. januar og 6. februar 2024 citerede personer fra hele verden, der har mailet eller ringet til mig, og jeg har en enorm bunke af sådanne rapporter, som du kan læse, når jeg offentliggør dem i fremtiden.
Hvis vi ønsker at have en planet at leve på, ikke kun for vores børn, men også for os selv, må strålingen stoppe. Ikke alene skal mobilmasterne fjernes, de er også grimme at se på, men også de mobiltelefoner, som vi holder i vores hænder og er blevet afhængige af, samt satellitterne, der klemmer alt det liv ud, der er tilbage under dem. Vi er ved at løbe tør for tid.
Arthur Firstenberg
Arthur Firstenberg (f. 1950) fra USA er forsker og journalist. Han studerede matematik og derefter medicin, men afbrød medicinstudiet efter en røntgenoverdosis. Firstenberg har arbejdet i 36 år som forsker, konsulent og foredragsholder om helse- og miljøvirkninger af elektromagnetisk stråling samt praktiseret som terapeut. Firstenberg er blevet en meget besværlig person for branchen – fordi han bringer forskningen op og gør den tilgængelig for de mange mennesker. Desuden er han så skarp og så principfast og konsekvent at han nogle gange provokerer — måske mere end taktisk klogt og måske endda til det urimelige, som Einar Flydal skriver på sin blog.
Arthur Firstenberg er også præsident for Cellular Phone Task Force, som er en nonprofit medlemsorganisation, grundlagt i juli 1996 som en reaktion på de sundheds- og miljømæssige trusler, som lanceringen af den trådløse revolution i USA udgør.
Han er ligeledes forfatter til bogen ’The Invisible Rainbow: A History of Electricity and Life’:
“I løbet af de sidste 220 år har samfundet udviklet en universel tro på, at elektricitet er ‘sikker’ for menneskeheden og planeten. Videnskabsmanden og journalisten Arthur Firstenberg forstyrrer denne overbevisning ved at fortælle historien om elektricitet på en måde, den aldrig er blevet fortalt før – fra et miljømæssigt synspunkt – ved at beskrive de virkninger, som denne fundamentale samfundsbyggesten har haft på vores sundhed og vores planet.* *I The Invisible Rainbow sporer Firstenberg elektricitetens historie fra det tidlige attende århundrede til i dag, hvilket gør en overbevisende argumentation for, at mange miljøproblemer såvel som de store sygdomme i den industrialiserede civilisation – hjertesygdomme, diabetes og kræft – er relateret til elektrisk forurening.”
https://www.chelseagreen.com/product/the-invisible-rainbow/
Bogen er oversat til norsk (’Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet’), men også til spansk, tysk, fransk, italiensk, japansk og koreansk. Den har været en øjenåbner for rigtig mange mennesker. Den er spændende som en krimi, og til tider både morsom og smuk, hertil gennemgår den rigtig megen forskning på en ganske letforståelige måde.
Den norske oversættelse kan bestilles via linket her: https://einarflydal.com/bestill-bokene-her/
Læs mere her:
