Forskere får grønt lys til at fusionere menneskelige hjerneceller med computerchips
Forskere i Australien er blevet tildelt finansiering til at kunne dyrke menneskelige hjerneceller og kombinere dem med siliciumchips. Hjerneceller, der fusionerer med computerchips, kan være den næste udvikling af kunstig intelligens (AI).
Det skriver Study Finds i en artikel den 25. juli 2023. Illustration: dlsd cgl fra Pixabay.
Et team ledet af forskere fra Melbournes Monash University har modtaget mere end $ 405.000 som en del af Australiens National Intelligence and Security Discovery Research Grants Program. Projektet, der er ledet af lektor Adeel Razi, fra Turner Institute for Brain and Mental Health, i samarbejde med Melbourne start-up Cortical Labs, vil have 800.000 hjerneceller til at gro i et laboratorium. Derefter vil de “lære” disse celler at udføre målrettede opgaver.
Projektets mål er at skabe, hvad holdet kalder DishBrain-systemet, “for at forstå de forskellige biologiske mekanismer, der ligger til grund for livslang kontinuerlig læring.”
Sidste år skabte hjernecellerne overskrifter over hele jorden efter at have vist deres evne til at udføre enkle opgaver i et videospil, som tennis-stilspillet, Pong. Teamet håber, at disse kontinuerlige læringsfunktioner vil transformere maskinlæringen – en gren af AI. Teknologien bliver mere og mere central i samfundet og spiller en rolle i alt fra selvkørende biler til intelligente bærbare enheder.
Ifølge lektor Razi vil forskningsprogrammets arbejde ved hjælp af laboratoriedyrkede hjerneceller indlejret på siliciumchips, “fusionerer områderne kunstig intelligens og syntetisk biologi for at skabe programmerbare biologiske computerplatforme.”
“Denne nye teknologikapacitet kan i fremtiden i sidste ende overgå ydeevnen for eksisterende, rent siliciumbaseret hardware,” fortæller Razi i et universitets nyhedsbrev.
“Resultaterne af sådan forskning ville få betydelige konsekvenser på tværs af flere områder som, men ikke begrænset til, planlægning, robotik, avanceret automatisering, hjerne-maskine-grænseflader og lægemiddelopdagelse, hvilket vil give Australien en betydelig strategisk fordel.”
Razi bemærker, at projektet fik sin finansiering fra det prestigefyldte australske tilskudsorgan, fordi den næste generation af maskinlæringsapplikationer, herunder selvkørende biler og autonome droner, “vil kræve en ny type maskinintelligens, der er i stand til at lære gennem hele sin levetid.”
Denne “kontinuerlige livslange læring” betyder, at AI-drevne robotter vil være i stand til at erhverve nye færdigheder uden at gå på kompromis med deres tidligere indlærte. De vil også tilpasse sig ændringer og anvende tidligere lært viden til nye opgaver – i det væsentlige bliver de en uafhængig, tænkende maskine.
Det kan den nuværende AI ikke gøre, den lider af en “katastrofal glemsel”, siger forskerne. I modsætning hertil udmærker hjerner sig ved kontinuerlig livslang læring.
“Vi vil bruge denne bevilling til at udvikle bedre AI-maskiner, der replikerer læringskapaciteten i de biologiske neurale netværk. Det vil hjælpe os med at opskalere hardware- og metodekapaciteten til det punkt, hvor de bliver en levedygtig erstatning for in silico computing,” konkluderer lektor Razi.
Læs mere her:
