Det unævnelige: “Radiobølger er skadelige, Punktum! Effekt niveauet er irrelevant.”
Foto: Xrdtj, Creative Commons
Skal vi afvise påstanden og vende det blinde øje til? Eller skal vi indse, at her har vi og vores børn et problem? Arthur Firstenberg tager i hans nyhedsbrev fra den 2. april 2024 fat om det særdeles vigtige, men politisk meget ømtålelige emne, som igen og igen fejes ind under gulvtæppet: “Radiobølger er skadelige, Punktum! Effekt niveauet er irrelevant.”
Vores myndigheder og teleindustrien samt vi som forbrugere læner os op ad, at det er effekt niveauet, der skal sikre os mod skadelige effekter. Vi har endda accepteret de – godt nok noget tvivlsomme – hertil tilpassede grænseværdier, som vil beskytte os. Det tror vi i hvert fald.
Men forskningen viser, at selv når radiobølger er ekstremt svage, forårsager de skadelige virkninger. Faktisk er effekten ofte størst her. Også den termiske opvarmning, som er grundlaget for de gældende grænseværdier, kan være større her.
Når “god latin” er fake
Effekterne af radiobølger har nemlig ikke meget at gøre med sendernes transmissionskraft, faktisk kan de blive alvorligere, jo svagere radiobølgerne er! Helt i modsætning til hvad der udgør “god latin”. Det er denne forskning, som Firstenberg i hans nyhedsbrev fremviser med et hav af små “citater”:
Arthur Firstenberg præsenterer os for de skræmmende resultater fra et stort galleri af fremtrædende forskere indenfor området. De har et budskab, som for Firstenberg betyder, at al brug af trådløse radiosignaler skal reduceres – primært mobiler og WiFi – fordi de simpelthen ødelægger ikke bare vores livsbetingelse, men livsbetingelserne for alt liv.
Er det her, vi finder nogle af svarene på, hvorfor sundhedsproblemer blandt børn og unge er eksploderet i takt med den stigende brug af smartphones, Wi-Fi og skærmbrug i skolerne? Men hvordan skal vi forholde os til det, spørger Einar Flydal i sin introduktion til Firstensbergs citater. Er det ligesom med Henrik Ibsens “ideale fordring” i hans skuespil “Vildanden”? At det gode liv kan kun opnås ved at bygge på sandhed.
Skal vi afvise det som hidtil og blot lukke øjnene ud fra at “Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme.”? (Vildanden, 5. akt) Eller skal vi indse, at både vi og vores børn har et problem, der SKAL bringes under kontrol, og at vi SKAL have strålingen ned på et acceptabelt niveau? Og hvad er acceptabelt? Er det, når vi har kasseret alle mobiltelefoner og forbudt Wi-Fi? Læs og tænk selv efter!
Radiobølger er skadelige, Punktum!
Effekt niveauet er irrelevant.
Hvis blot èn violin er ude af takt i et orkester, eller èn stemme er ude af trit i et kor, vil det ødelægge en smuk harmoni, eller et fortryllende ensemble. Det betyder ikke noget, hvor højt eller hvor blødt; hvis ikke den stopper, slutter forestillingen.
Sådan er det også med cellerne i vores kroppe, og i de fugle, insekter, dyr og planter, hvis musik fylder Jorden. Når en skurrende tone introduceres, uanset hvor blød den er, bliver akkorder til splid, melodi bliver til støj, livet nedbrydes og forsvinder.
Liv, information og elektricitet
Livets samhørighed kommer ikke fra kemi. Det kommer fra jorden, solen og stjernerne.
K.H. Li skrev i sit forord til bogen, ‘Elektromagnetisk Bio-Information’:
“Det er det informative aspekt af biologiske systemer, der karakteriserer det væsentlige syn på livet. Og dette afspejles mindre af biokemiske fund, men snarere af et niveau uden for den kemiske reaktivitets domæne, nemlig elektromagnetiske felter.” [1]
Nikolai Kositsky, Aljona Nizhelska og Grigory Ponezha gennemgik 40 års forskning i Ukraine og Rusland og konkluderede:
“Biologiske virkninger [af elektromagnetisk stråling] afhænger ikke af styrken af den energi, der transporteres ind i et eller andet system, men af den information, der bæres ind i det.” [2]
Grundler og F. Kaiser skrev:
“Levende celler udviser en høj grad af informationsforarbejdning og kommunikation … Det er tydeligt demonstreret, at et hurtigt oscillerende, meget svagt ydre felt påvirker biologiske reaktioner i celler… Vi er nødt til at tage højde for en ‘intern’ oscillator (selve cellen eller dele af cellen eller dens miljø) kobling med det ydre felt.” [3]
John Zimmerman og Vernon Rogers skrev:
“Elektromagnetisk bioinformation afhænger af organismers evne til at udsende, modtage og fortolke rumlige tidsmønstre af elektromagnetiske felter.” [4]
Herbert L. König, en elev af Winfried Schumann, skrev:
“Elektromagnetiske kræfter må generelt spille en rolle af en endnu uoverskuelig betydning i informationsoverførslen mellem eller til levende organismer.” [5]
Ulrich Warnke skrev:
“Den kommunikative form for antennekontakt hos bier og myrer kan registreres af en oscillograf. Hver gang der opstår en kort kontakt mellem antennerne, genereres et signal i modtagerens elektrolytsystem i form af en impuls.” [6]
Günther Becker viste, at den hastighed termitter byggede sit bo med blev påvirket af eksistensen af termitter i en tilstødende beholder, men ikke hvis væggen mellem dem var afskærmet med et ledende materiale. “Disse resultater indikerer, at kommunikationen mellem termitgrupper er baseret på enten elektriske eller elektromagnetiske felter produceret af insekterne,” skrev han. [7]
Bernhard Ruth skrev, at væksten af planter og dyr ikke kan forklares med kemiske reaktioner, fordi “alle kemiske reaktioner forekommer ligeligt i alle retninger”, og biologisk vækst er retningsbestemt. “De eksisterende celler i en organisme skal bestemme, hvornår og hvor en ny celle skal genereres af mitose. Dette kan kun opnås ved hjælp af en informationsoverførsel, der stimulerer den krævede celle til at dele sig, og som ikke udsendes homogent i alle retninger.” [8]
Helmut A. Fischer skrev:
“Der er god grund til at tro, at der ud over mekaniske og kemiske kommunikationsformer er flere biofysiske måder at kommunikere på… De hidtidige resultater bekræfter, at de biokemiske processer i en celle, udover termiske effekter, også fremkalder andre elektromagnetiske signaler.” [9]
Igor Jerman skrev:
“Sammenhængende elektromagnetiske svingninger i celler tillader ordnede intermolekylære processer og meget selektive attraktioner mellem enzymer og substrater. Disse svingninger… repræsenterer et vigtigt middel til intercellulær langdistanceforbindelse og har således en vigtig rolle i opretholdelsen af en intercellulær orden… Neoplasmer følger af det faktum, at nogle af cellerne i organismen undslipper fra det intercellulære sammenhængende felt og dermed fra den intercellulære orden.” [10]
Levende celler udsender signaler i hele det elektromagnetiske spektrum
I deres undersøgelse, “Elektromagnetisk emission ved mikronbølgelængder fra aktive nerver,” målte Allan Fraser og Allan Frey infrarøde emissioner fra nerver med bølgelængder mellem 2 og 20 mikron, ved en styrke på 6 μW/cm2. [11]
Bernhard Ruth opdagede lysfotoner udsendt af planter:
“Lysintensiteten fra frøplanter af hvede, bønner, linser og majs varierede mellem 700 cps (tæller pr. Sekund) og 250 cps … Spektralfordelingen strakte sig fra 400 nm til 600 nm… Gærceller viser en stråling på mellem 150 og 380 nm.” [8]
Shou Sin-Sung skrev, at “DNA er en mulig strålingskilde.” [12]
A.H. Jafary-Asl og Cyril W. Smith detekterede radiofrekvente signaler fra gær med en frekvens på 8 MHz. [13]
Herbert A. Pohl detekterede signaler ved 7 og 33 kHz fra en algeart. [14]
Kent Pollock og Douglas G. Pohl påviste i dielektroforese undersøgelser RF-emissioner fra museceller ved frekvenser mellem 4 og 9 MHz. Lignende emissioner blev påvist fra celler fra bakterier, gær, orme, kyllinger, frøer, aber og mennesker. Der forekom maksimale emissioner under celledeling, og ingen emissioner fra døde celler:
“Beviserne fra m-DEP-eksperimenterne og fra de nært beslægtede mønstereksperimenter indikerer konsekvent, at celler producerer radiofrekvente elektriske felter.” [15]
Sergey Sit’ko og hans kolleger målte emissioner fra menneskekroppen mellem 37-78 GHz ved 10-15 til 10-16 mW/cm2Hz. [16]
Det kræver lidt eller ingen energi at blande sig i livet
Allan Frey skrev:
“Elektromagnetiske felter er ikke et fremmed stof for levende væsener som bly eller cyanid. Med fremmede stoffer, er det et dosis-respons-forhold: jo større doser, jo større virkning. Levende væsener er snarere elektrokemiske systemer, der bruger meget lavfrekvente EMF’er i alt fra proteinfoldning gennem cellulær kommunikation til nervesystemets funktion. For at modellere, hvordan EMF’er påvirker levende væsener, kan man sammenligne dem med den radio, vi bruger til at lytte til musik.”
“EMF-signalet, som radioen registrerer og omdanner til lyden af musik, er næsten umådeligt svagt. Samtidig er der in toto stærke EMF’er, der påvirker radioen. Vi bemærker ikke de stærkere EMF-signaler, fordi de ikke er den passende frekvens eller modulation. Således forstyrrer de ikke den musik, vi hører. Men hvis du pålægger radioen en passende indstillet EMF eller en overtone, vil den forstyrre musikken selvom den er meget svag. På samme måde, hvis du pålægger et levende væsen et meget svagt EMF-signal, vil det kunne forstyrre de normale funktioner, hvis det er korrekt indstillet. Det er den model, som mange biologiske data og teorier fortæller os, at vi skal bruge, ikke en toksikologisk model.” [17
Gerard Hyland udtalte:
“Den menneskelige krop er et elektrokemisk instrument med udsøgt følsomhed.” [18] “Hvis et signal kan betjene en mekanisk enhed, kan det forstyrre hver celle i menneskekroppen.” [19]
Igor Belyaev skrev:
“Mens dosishastighed / SAR-konceptet er tilstrækkeligt til beskrivelse af akutte termiske virkninger, er det ikke anvendeligt for kronisk eksponering for N [on] T [hermal] M [icro] W [aves].” [20] og “51,755 GHz resonansfrekvensen af cellereaktionen til MMW’er afhang ikke af effekttæthed (PD) i området fra
10-19 til 3 × 10-3 W / cm2.” [21]
Ross Adey fra Loma Linda University skrev:
“Vi har opdaget nogle af nøglerne til at forstå, hvordan kropsceller ‘hvisker’ til hinanden, og i den forbindelse har vi opdaget nogle af nøglerne til at forstå, hvordan elektromagnetiske felter, der er så svage, at nogle forskere har betragtet dem som ude af stand til biologiske effekter, detekteres af levende væv, og vi har undersøgt nogle af de sandsynlige konsekvenser for menneskers sundhed … Disse felter kan udøve effekter selv ved intensiteter nær nul, med andre ord eksisterer der muligvis ikke en nedre grænse eller tærskel.” [22]
Neil Cherry fremlagde “afgørende beviser” for, at “det sikre eksponeringsniveau er nul” [23], og at radiosignaler “kan forstyrre hjerter, hjerner og celler ved ekstremt lave intensiteter.” [24]
Robert Becker skrev:
“Der er ingen effektiv måde at beskytte dig mod miljøfelter undtagen at undgå områder, hvor de er udbredt” [25] og “Hvis systemets følsomhed er som beskrevet i øjeblikket, bliver frekvens en vigtigere parameter i ethvert eksperiment end feltstyrke.” [26]
I The Body Electric skrev han:
“Den akkumulerede forskning har tydeligt vist, at små doser ofte har de samme virkninger som større… Faktisk har der allerede været en rapport om hjernebølgeændringer, der tyder på resonans af neurale elektriske strømme med radiobølger og mikrobølger ned til en milliardtedel af en mikrowatt … Vi må forstå, at ingen mængde kunstig EMR, uanset hvor lille, har vist sig sikker til kontinuerlig eksponering. Bioeffekter er fundet ved de laveste målbare doser.” [27]
Herbert L. König skrev:
“Biologiske systemer har følsomhedsværdier af samme størrelsesorden som feltintensitetsværdierne for naturlige felter.” [5]
William Bise vidnede for det amerikanske senat om effekter på hjernebølger, som han fremkaldte af radiobølger med næsten nul intensitet. Resultaterne af hans eksperimenter burde skræmme enhver person, der nogensinde bruger en mobiltelefon, og enhver læge, der i dag konfronteres med den ekstraordinære mængde angst og depression hos hans eller hendes patienter, fordi strålingen i Bises eksperimenter ved eksponeringsniveauer 10.000.000.000 til 100.000.000.000.000.000 gange lavere end en mobiltelefon havde stærke og øjeblikkelige virkninger på alle forsøgspersoners hjernebølger og mentale tilstande:
“En pilotundersøgelse blev udført på fem mænd og fem kvindelige frivillige … De varierede i alderen fra 18 til 48 år. Tre havde været erhvervsmæssigt udsat for RF-energi; De andre syv havde ikke, og alle var tilsyneladende ved godt helbred. RF-områderne dækkede fra 0.1 til 960 MHz C [kontinuerlig] W [ave] og 8,5 til 9,6 GHz pulsmoduleret. Effektniveauerne varierede fra 10-16 vægt/cm2 til 10-12 vægt/cm2… Eksperimentel tid for hver frivillig var typisk 50 minutter…”
“Forsøgspersonernes EEG-spor viste desynkroniserede alfabølger på 15 til 25 procent højere end normal amplitude, og langsomme bølger optrådte ved visse radiofrekvenser. Omvendt forekom formindskelse og desynkronisering af alfabølgeamplitude i størrelsesordenen 20 til 50 procent ved andre radiofrekvenser, og 2 til 6 Hz langsomme bølger optrådte. Disse to unormale mønstre blev fundet hos både mandlige og kvindelige frivillige. Mentale holdninger syntes at ændre sig under testene. CW-frekvenser ved en effekttæthed på ca. 10-15 vt/cm2, som frembragte EEG-ændringer hos hanner, blev fundet mellem 130 og 780 MHz. Kvindelige frivilliges EEG-ændringer forekom mellem 350 og 960 MHz. Pulsmodulationstest på to hanner ved en effekttæthed på ca. 10-12 vt/cm2 viste EEG-ændringer omkring 9,1 og 9,15 Ghz. Hjernebølger ændrede sig næsten umiddelbart efter indstilling af en generator til en frekvens, der producerede dem og vendte derefter næsten øjeblikkeligt tilbage til deres normale mønstre, når generatorfrekvensen blev ændret eller slukket.” [28]
Sheldon Meyers, direktør for U.S. Environmental Protection Agency’s Office of Radiation Programs, fortalte kongressen, at “det ikke er muligt at tildele en lav intensitetsgrænse eller tærskel, under hvilken eksponeringerne er uden virkning.” [29]
Reba Goodman og Martin Blank skrev:
“Induktion af stressrespons fra magnetfelter sker ved en energitæthed, der er 14 størrelsesordener lavere end med termiske stimuli, det nuværende reference for mobiltelefonsikkerhedsstandarder.” [30]
Yury Shckorbatov fandt tegn på celleskader efter kun et sekunds eksponering for 18,75 GHz mikrobølger i et niveau på 0,2 mW / cm2. [31]
Lav effekt kan være mere skadelig end høj effekt
Andrew Wood, Rohan Mate og Ken Karipidis gennemgik 107 eksperimentelle undersøgelser og fandt, at et lavere eksponeringsniveau havde tendens til at have en større biologisk effekt, og forskellen var meget signifikant (p < 0,001). [32]
Stefano Cucurachi et al. gennemgik 113 peer-reviewed felt- og laboratorieundersøgelser og fandt, at RF-stråling med den laveste effekt havde tendens til at forårsage den største økologiske skade. [33]
Maria Sadchikova fandt ud af, at blandt mennesker, der blev udsat for RF-stråling i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, var de sygeste dem, der blev udsat for de laveste, ikke de højeste niveauer. [34], [35]
Abraham Lilienfeld analyserede helbredet for ansatte i Moskva-ambassaden i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne på et tidspunkt, hvor Rusland kontinuerligt bestrålede ambassaden med mikrobølger. Hans rapport blev skrevet til det amerikanske udenrigsministerium. Tabel 6.32 i hans rapport viser, at mandlige medarbejdere, der blev udsat for det laveste strålingsniveau, havde flest symptomer i 18 ud af 20 symptomkategorier. [36] De havde mere:
depression
migræne
træthed
irritabilitet
nervøse lidelser
angst
vibrationer
intraokulære smerter
fornemmelser
mistet appetit
koncentrationsbesvær
hukommelsestab
svimmelhed
finger rysten
hallucinationer
søvnløshed
neurose
andre symptomer
Liliya M. Fatkhoutdinova studerede virkningerne af videodisplayterminaler på blodtrykket. Lavere niveauer af elektromagnetiske felter hævede blodtrykket mere end højere niveauer. [37]
Vladimir N. Binhi og Robert J. Goldman studerede spredning af sårceller som reaktion på elektriske felter. De skrev:
“Mest dramatisk er det faktum, at relativt intense elektriske felter undertiden ikke forårsager mærkbar effekt, mens mindre felter gør det.” [38]
Herbert L. König skrev:
“Usædvanligt intense felter forårsager ofte ingen reaktion overhovedet.” [5]
Leif Salford, Bertil Persson, Arne Brun, Henrietta Nittby og deres team ved Lunds Universitet i Sverige forskede i virkningerne af RF-stråling på blod-hjerne-barrieren i 20 år. De fandt ud af, at de laveste niveauer af eksponering forårsagede mest skade på blod-hjerne-barrieren. [39] De beregnede, at du vil gøre mere skade på din hjerne, hvis du holder en mobiltelefon en meter væk fra dig, end hvis du holder den op til dit hoved. [40]
Dimitris Panagopoulos fandt, at RF-stråling reducerede reproduktionen i bananfluer. Den maksimale indvirkning på frugtfluens reproduktion opstod, når strålingskilden var i en vis afstand fra fluerne. [41]
Igor Belyaev, der eksperimenterede med E. coli, fandt ud af, at genetiske virkninger forekom ved specifikke frekvenser, og at effektens størrelse ikke ændrede sig med effektniveau over 16 størrelsesordener, helt ned til 0,000000000000001 mW / cm2. [21]
Talrige forskere i mange laboratorier – Carl Blackman et al. ved U.S. Environmental Protection Agency [42]; Suzanne M. Bawin, Leonard K. Kaczmarek og W. Ross Adey [43]; Sisir K. Dutta et al. [44]; Jean-Louis Schwartz, Dennis E. House og Geoffrey A. R. Mealing [45]; og Kumud K. Kunjilwar og Jitendra Behari [46] – fandt ud af, at calciumudtømning fra hjerne- og hjerteceller forekom ved bestemte frekvenser og eksponeringsniveauer og ikke steg med energiintensiteten [styrken]. Dutta fandt, at et en 3.000 dobling af effektenmagt forårsagede en 4 dobling af calciummængden, som forlod cellerne.
Grundler og F. Kaiser halverede gærens væksthastighed ved en præcis mikrobølgefrekvens. Størrelsen af effekten af denne frekvens ændrede sig ikke med intensitet over flere størrelsesordener, ned til 5 pW/cm2. [3]
Tilberedning af din hjerne og dit DNA
Her er nogle andre fund, der burde skræmme alle, der bruger en mobiltelefon, i betragtning af det hidtil usete antal unge i dag med kræft og neurologiske sygdomme.
Først nogle målinger foretaget af Markus Antonietti, direktør for Max Planck Institute of Colloids and Interfaces i Tyskland. I 2006, da mobiltelefonbrug blev universel, spekulerede han på, hvad de kunne gøre ved hjernen. Mobiltelefoner udsatte hjernen for ca. 1 W/kg SAR, hvilket ikke opvarmede hele hjernen mere end en grad Celsius, men hvad med de forhold, der findes i de små synapser, krydsene mellem neuroner, hvor nerveimpulser overføres fra en nervecelle til en anden? Hans forskergruppe besluttede at simulere forholdene mellem cellemembraner med bittesmå fedtdråber i saltvand. [47] “Ioner akkumuleres på disse,” rapporterede Zeit Online, avisen, der interviewede ham, “og ved at ændre saltkoncentrationen og dråbestørrelsen kan betingelserne for biologisk væv simuleres, dvs. en slags koncentreret flydende hjerne.“
“”Og nu kommer tragedien,” sagde Max Planck-direktøren. ’Lige præcis der, hvor vi er tættest på forholdene i hjernen, ser vi den stærkeste opvarmning.’ Temperaturspidser på 100 grader. Han havde forventet opvarmning, men ikke i dette omfang. »Der absorberes hundrede gange så meget energi, som tidligere antaget. Det er en rædsel.’” [48]
Det viser sig, at en mobiltelefon ikke kun koger dine synapser, men også dit DNA. En række forskerhold har opdaget, at DNA er en god leder, og derfor, som i synapserne, ledes og forstærkes RF-stråling enormt i DNA.
Jacqueline K. Barton og hendes kolleger ved California Institute of Technology i Pasadena observerede ultrahurtig elektronoverførsel i DNA over store afstande. [49] “I virkeligheden,” fortalte hun Science News, “fungerer DNA som en molekylær tråd.” [50]
Hans-Werner Fink og Christian Schönenberger rapporterede, at ledningsevnen af DNA er 105 Siemens pr. Meter, hvilket er ti gange større end for de fleste elektrisk ledende polymerer og omkring en tiendedel ledningsevnen af kviksølv. [51]
Og Charles Polk fortæller os, hvad konsekvenserne af dette er. Baseret på Fink og Schönenbergers målinger beregnede Polk, at hastigheden af temperaturstigningen i det indre af DNA udsat for en mobiltelefon ved 1 W / kg SAR er 60 grader Celsius pr. Sekund! [52].
Din mobiltelefon, hvis du stadig bruger en, koger din hjerne og beskadiger den hvert eneste sekund, du bruger den. De mobilmaster, som den styrer, gør os syge, uanset hvor langt væk fra en, vi formår at opholde os. Satellitterne – 9.500 af dem og det vokser hurtigt – forurener vores kroppe, steriliserer vores planet og afbryder vores forbindelse til vores kilder til vitalitet, under vores fødder, i luften, i havene og i himlen.
Arthur Firstenberg
President, Cellular Phone Task Force
Forfatter til ‘Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet‘
arthur@cellphonetaskforce.org
2. april 2024
Tilmelding til Firstenbergs nyhedsbrev.
Arthur Firstenberg (f. 1950) fra USA er forsker og journalist. Han studerede matematik og derefter medicin, men afbrød medicinstudiet efter en røntgenoverdosis. Firstenberg har arbejdet i 36 år som forsker, konsulent og foredragsholder om helse- og miljøvirkninger af elektromagnetisk stråling samt praktiseret som terapeut. Firstenberg er blevet en meget besværlig person for telebranchen – fordi han bringer forskningen op og gør den tilgængelig for mange mennesker.
Referencer
[1] K.H. Li. Foreword to Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., Urban & Schwarzenberg, München (1989).
[2] Nikolai Kositsky, Alona Nizhelska, and Grigory Ponezha. Influence of High-frequency Electromagnetic Radiation at Non-thermal Intensities on the Human Body. No Place To Hide 3(1) Supplement (2001).
[3] W. Grundler and F. Kaiser. Experimental evidence for coherent excitations correlated with cell growth.” Nanobiology 1:163-176 (1992).
[4] John Zimmerman and Vernon Rogers. Biomagnetic Fields as External Evidence of Electromagnetic Bioinformation. In Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., 1989, pp. 226-237.
[5] Herbert L. König. Bioinformation – Electrophysical Aspects. In Electromagnetic Bio-Information. Proceedings of the Symposium, Marburg, September 5, 1977, Fritz Albert Popp et al., eds. Urban and Schwarzenberg, München 1979, pp. 25-54.
[6] Ulrich Warnke. Information Transmission by Means of Electrical Biofields. In Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., 1979, pp. 55-79.
[7] Günther Becker. Communication between Termites by Means of Biofields and the Influence of Magnetic and Electric Fields on Termites. In Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., 1979, pp. 95-106.
[8] Bernhard Ruth. Experimental Investigations on Ultraweak Photon Emission. In Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., 1979, pp. 107-121.
[9] Helmut A. Fischer. Photons as Transmitter for Intra- and Intercellular Biological and Biochemial Communication – The Construction of a Hypothesis. In Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., 1979, pp. 175-180.
[10] Igor Jerman. Electromagnetic Origin of Life. Electro- and Magnetobiology 17(3): 401-413 (1998)
[11] Allan Fraser and Allan H. Frey. Electromagnetic emission at micron wavelengths from active nerves. Biophysical Journal 8: 731-734 (1968).
[12] Shou Sin-Sung. A Possible Biophotochemical Mechanism for Cell Communication. In Electromagnetic Bio-Information, Fritz Albert Popp et al., eds., 1979, pp. 151-174.
[13] A.H. Jafary-Asl AH and Cyril W. Smith. Biological dielectric in electric and magnetic fields. IEEE Annual Report Conference on Electrical Insulation and Delectric Phenomena, 1983, p. 350.
[14] H.A. Pohl. AC field effects of and by living cells. In Chiabrera A. et al., eds., Interactions between electromagnetic fields and cells, NATO ASI Series A, Life Sciences, Plenum, NY (1985), pp. 435-456.
[15] J. Kent Pollock and Douglas G. Pohl. Emission of radiation by active cells. In Biological Coherence and Response to External Stimuli, Herbert Fröhlich, ed., Springer Verlag, Berlin, 1988, pp. 139-147.
[16] Sergei P. Sit’ko, Yurij A. Skripnik and Aleksey F. Yanenko. Experimental Study of Mm-Range Radiation from Certain Objects. Physics of the Alive 6(1): 15-18 (1998).
[17] Allan H. Frey. Is a toxicology model appropriate as a guide for biological research with electromagnetic fields? Journal of Bioelectricity 9(2):233-234 (1990).
[18] Gerard J. Hyland. Physics and biology of mobile telephony. The Lancet 356:1833-1836 (2000).
[19] Personal communication, December 2018.
[20] Igor Y. Belyaev. Duration of Exposure and Dose in Assessing Nonthermal Biological Effects of Microwaves. In Dosimetry in Bioelectromagnetics, CRC Press 2017, pp. 171-184.
[21] Igor Y. Belyaev et al. Resonance effect of millimeter waves in the power range from 10–19 to 3 x 10–3 W/cm2 on Escherichia coli cells at different concentrations. Bioelectromagnetics 17: 312-321 (1996).
[22] W. Ross Adey. Testimony before the Ad Hoc Subcommittee on Consumer and Environmental Issues of the Committee on Governmental Affairs, United States Senate, August 10, 1992.
[23] Neil Cherry. Evidence of brain cancer from occupational exposure to pulsed microwaves from a police radar. Lincoln University, August 15, 2001.
[24] Neil Cherry. Safe Exposure Levels. Lincoln University, April 25, 2000.
[25} Robert O. Becker. Personal communication, May 15, 1986.
[26] Robert O. Becker. A theory of the interaction between DC and ELF electromagnetic fields and living organisms, Journal of Bioelectricity 4(1):133-140 (1985).
[27] Robert O. Becker and Gary Selden. The Body Electric: Electromagnetism and the Foundation of Life, NY: William Morrow 1985, pp. 312-313.
[28] William Bise. Hearings before the Committee on Commerce, Science, and Transportation, United States Senate, Ninety-Fifth Congress. First Session on Oversight of Radiation Health and Safety, June 16, 17, 27, 28, and 29, 1977, Serial No. 95-49, pp. 1220-1223.
[29] Sheldon Meyers. Oversight Hearing before the Subcommittee on Water and Power Resources of the Committee on Interior and Insular Affairs, House of Representatives, First Session on Health Effects of Transmission Lines, October 6, 1987, Serial No. 100-22, p. 166.
[30] Reba Goodman and Martin Blank. Magnetic field-induced stress responses in biological cells by use of cell phones. EBEA 2001. 5th International Congress of the European BioElectromagnetics Association (EBEA). 6-8 September 2001, Helsinki, Finland. Proceedings, pp. 197-198.
[31] Yury G. Shckorbatov et al., Modification of electrokinetic properties of nuclei and membrane permeability in human buccal epithelial cells under the influence of low-level microwave radiation. EBEA 2001, pp. 204-206.
[32] Andrew Wood, Rohan Mate and Ken Karipidis. Meta-analysis of in vitro and in vivo studies of the biological effects of low-level millimetre waves. Journal of Exposure Science & Environmental Epidemiology 31: 606–613 (2021).
[33] Stefano Cucurachi et al. A review of the ecological effects of radiofrequency electromagnetic fields (RF-EMF). Environment International 51: 116-140 (2013), Table 4.
[34] Maria N. Sadchikova. State of the nervous system under the influence of UHF. In The Biological Action of Ultrahigh Frequencies, A. A. Letavet and Z. V. Gordon, eds., Academy of Medical Sciences, Moscow, 1960, pp. 25-29.
[35] Maria N. Sadchikova. Clinical manifestations of reactions to microwave irradiation in various occupational groups. In Biologic Effects and Health Hazards of Microwave Radiation: Proceedings of an International Symposium, Warsaw, 15-18 October, 1973, P. Czerski et al., eds., 1974, pp. 261-267.
[36] Abraham Lilienfeld. Evaluation of Health Status of Foreign Service and Other Employees from Selected Eastern European Posts. Johns Hopkins University, Department of Epidemiology, Baltimore, MD, prepared for Dept. of State, DC Office of Medical Services, U.S. Dept. of Commerce, National Technical Information Service, July 31, 1978.
[37] Liliya M. Fatkhoutdinova. Hemodynamic indices in VDT users with different exposure to electric and magnetic fields and controls,” EBEA 2001, pp. 292-294.
[38] Vladimir N. Binhi and Robert J. Goldman. The Ion Interference and Electric Field-Induced Wound-Cell Proliferation. In BEMS Twenty-Second Annual Meeting in Cooperation with the European Bioelectromagnetics Association, Abstract Book. The Technical University, Munich, Germany, June 11-16, 2000, pp. 11-12.
[39] Bertil Persson, Leif Salford, and Arne Brun. Blood-brain barrier permeability in rats exposed to electromagnetic fields used in wireless communications. Wireless Networks 3:455-461 (1997).
[40] Henrietta Nittby, Gustav Grafström, Jacob L. Eberhardt et al. Radiofrequency and Extremely Low-Frequency Electromagnetic Field Effects on the Blood-Brain Barrier. Electromagnetic Biology and Medicine 27: 103-126 (2008).
[41] Dimitris J. Panagopoulos. Analyzing the health impacts of modern telecommunications microwaves. In L. V. Berhardt, ed., Advances in Medicine and Biology, vol. 17, Nova Science Publishers 2011, chapter 1.
[42] Carl F. Blackman et al. Induction of calcium-ion efflux from brain tissue by radiofrequency radiation. Bioelectromagnetics 1:35-43 (1980).
[43] Suzanne M. Bawin, Leonard K. Kaczmarek and W. Ross Adey. Effects of modulated VHF fields on the central nervous system. Annals of the New York Academy of Sciences 247: 74-80 (1970).
[44] Sisir K. Dutta et al. Microwave radiation-induced calcium ion flux from human neuroblastoma cells: dependence on depth of amplitude modulation and exposure time. In Biological Effects of Electropollution, Sisir K. Dutta and Richard M. Millis, eds. Information Ventures, Phila., 1986, pp. 63-69.
[45] Jean-Louis Schwartz, Dennis E. House and Geoffrey A. R. Mealing. Exposure of frog hearts to CW or amplitude-modulated VHF fields: selective efflux of calcium ions at 16 Hz. Bioelectromagnetics 11: 349-358 (1990).
[46] Kumud K. Kunjilwar and Jitendra Behari. Effect of amplitude-modulated RF radiation on cholinergic system of developing rats. Brain Research 601:321-324 (1993).
[47] Christian Holtze, R. Sivaramakrishnan, Markus Antonietti, et al. The microwave absorption of emulsions containing aqueous micro- and nanodroplets: A means to optimize microwave heating. Journal of Colloid and Interface Science 302: 651–657 (2006).
[48] Quoted by Max Rauner in Zeit Online, August 21, 2006.
[49] Chaozhi Wan et al. Femtosecond dynamics of DNA-mediated electron transfer. PNAS 96 (11) 6014-6019 (1999).
[50] Corinna Wu. An Electrifying DNA Debate: New evidence explains how DNA conducts charge,” Science News 156(7): 104-106 (1999).
[51] Hans-Werner Fink and Christian Schönenberger. Electrical conduction through DNA molecules. Nature 398: 407-410 (1999).
[52] Charles Polk. Implications of Measured Electrical Conductivity of DNA for Bio-Effects of E.M. Fields. In BEMS Twenty-Second Annual Meeting, 2000, pp. 22-23.
Læs mere her:
