Manifestet er oversat af Aflyttet, hvorfra Videnscentret har lånt teksten. Illustration: Aberrant Realities fra Pixabay.

Et spøgelse hærger Europa og resten af planeten – spøgelset hedder Transhumanisme. Deres præster sidder på flere af vores universiteter, laboratorier, i de store firmaer og i politiske institutioner.

Transhumanisme er det negative billede af menneskets natur, koblet med en teknologisk-videnskabelig vision om, hvordan mennesket kan gøres bedre. Præsterne kan genkendes ved deres blinde tro på, at videnskaben er vores frelser og på deres reserverede foragt for den menneskelige natur, vores skrøbelighed, dødelighed, følsomhed, selvbevidsthed og vores indbyggede fornemmelse af, HVEM vi er (i modsætning til HVAD vi er). Transhumanister forveksler følsomhed med irrationalitet, hvilende potentiale med dumhed og handicap med undværlighed. Som et resultat af denne forveksling, arbejder de for en fremtid, der blindt hylder det teknisk forbundne, genetisk optimerede, computer-ledede samfund, hvor de påstået dårligt konstruerede mennesker, manipuleres og forbedres af en usynlig, robotdrevet maskine kaldet ‘det næste trin af uundgåelig udvikling for menneskeheden.’

Transhumanisternes vision for fremtiden bliver stort set ikke anfægtet, fordi deres tankegang ses som en del af det videnskabelige verdenssyn, der opstod af moderniteten. Derfor føler de sig berettigede til at diktere, hvad fremskridt er, og hvad der bør ses som RATIONELT.

De udtaler sig skråsikkert om hvordan fremtiden vil se ud og er uimodtagelige for kritik, hvorved de selv viser symptomer på at tilhøre en ikke rationel ideologi.

Formålet med manifestet

Formålet med dette manifest er at udstille transhumanismens irrationalitet og farer. Den er baseret på forskellige forfejlede slutninger, og dem vi kritiserer bygger deres tanker på følgende 3. påstande:

1. Virkeligheden er informationens totalitet.
2. Mennesker er ikke andet end objekter, der processerer information.
3. Kunstig intelligens er intelligens i menneskelig forstand.

Ud fra disse tre påstande argumentere transhumanisterne at:

Beslutninger skal baseres på informationer og på den kunstige intelligens, der bruger den, fordi det medfører bedre beslutninger. Og vi skal tage imod den fremtid, hvor mennesket kan forbedres, f.eks. med kunstig intelligens, der er klogere end os, med åbne arme.

Om transhumanismens forkerte antagelser:

Virkeligheden er ikke den samlede sum af information.
Vi mener ikke, at tanken om information er dækkende for livet som sådan. Vi finder det naivt ukritisk at tro, det er sådan. Information kan hverken måles eller defineres som et hele og at gå skridtet videre, og mene at information er hele virkeligheden, er forkert. Begrebet information kan være et nyttigt værktøj i videnskab og teknologi, men er ikke dækkende for alle aspekter af det menneskelige liv.

Det at bearbejde, at processere information er glimrende, hvis man vil diskutere simple, funktionelle dele af menneskelig opfattelse, tænkning og handlinger, men forbigår andre elementer som følelsesmæssig intelligens, praktiske dyder som visdom eller forudseenhed, ting der er afgørende for etiske bedømmelser og eksperimenterende og fænomenologiske dimensioner af vores verdenssyn.

For at opsummere, så er er begrebet information brugt af transhumanister som et udtryk for kontrol gennem beregning. De reducerer verden til databaserede mønstre, der passer til mekanisk manipulation.

Så længe information er set som det samme, som John Locke kalder en ‘primær kvalitet’ og ikke andet, mens man overser dens valør, den indre værdi og de aspekter af vores verden, der gør den meningsfuld og værd at leve i, er informationsteorien fuldkommen livløs. Hvis begrebet information derfor ikke er dækkende, hvis man vil beskrive livet og menneskeheden, så er hele ideen om, at virkeligheden er informationens samlede sum, ligeså forkert.

Mennesker er ikke objekter af information, vi er væsener af mening.
Vi ser mening, som det vigtigste aspekt i menneskelivet, fordi det gør os i stand til at forstå virkeligheden, at tænke dybere over den og til at handle i den. Mening opstår, når hele vores krop, inklusive hjernen, interagerer med verden, som den er eller aktualisere nye virkeligheder.

Teknologi og medier spiller en central rolle i denne opståen af mening. Men denne sammensmeltning bør ikke forveksles med transhumanisternes antagelser af, at mening er summen af informationer. Teknologi kan forme, men ikke erstatte vores sociale forhold til hinanden, for det er dem, der definerer, hvad der er meningsfuldt for os.

Informationsobjekter som maskiner, har forskellige grader af determinisme, fordi de hopper frem og tilbage mellem tilfældighed og nødvendighed. Men i vor søgen efter mening, undgår mennesker rutinemæssigt determinismen. Vi er alle sammen som ‘sorte svaner’, hvis eksistens med et slag tilbageviser den nemme, ikke-bevis-bare påstand, at alle svaner er hvide.

Kunstig intelligens kan aldrig blive intelligent som mennesker.
Intelligens vs information er som et søm og en hammer. Hvis man kun har en hammer, så ser alt ud som et søm. Hvis man kun har information, så ser alt, der er i stand til behandle information, intelligent ud.

Vi mener at begrebet intelligens, er blevet misbrugt. Derfor er vi nødt til at redefinere det og udvide begrebet intelligens.
Ordet intelligens kan bruges i videnskab og teknologi, men når vi taler om menneskelig tænkning, er det bedre at bruge begreber som følelsesmæssig intelligens, som intellekt eller indføling.

Vores indfølende tænkning og handlinger er vores unikke måde at være på, som mennesker.
Den har kapacitet til at erfare ved opmærksomhed, og derved aktualisere og omskabe meningen med ting. Den menneskelige form for tænkning er ikke værdineutral. Følende tænkning og handling er afgørende for hverdags beslutningstagen, og fanger de stiltiende og essentielle dele af virkeligheden. Hvis vi ofrer dette, for en kalkulerende, informationsbaseret tænkning, der påstår at være intelligent, vil vores evne til at tage etiske, moralske beslutninger lide skade. Vi ville skifte vores rodede, men meningsfyldte verden ud med en velordnet, men gennemført steril udgave.

For at opsummere: Kunstig Intelligens kan være intelligent indenfor informationsbehandling. Men AI har hverken kapacitet eller de lag af eksistens, der betyder mest i livet, især indføling, evnen til at møde, forstå og forhandle mening, som mennesker gør.

Vores menneskelige natur er kendetegnet ved vores skrøbelighed, følsomhed, selvbevidsthed og vores indbyggede fornemmelse af, hvem vi er. Det er evner, der gør os I stand til at reagere på vores omgivelser, til at udvikle en fornemmelse for vores egen dødelighed, og til at indse, at hvert eneste øjeblik har en unik fortid, der viser sig for os, som en fremtid uden fortilfælde. Det er det, der gør vores eksistens helt anderledes end bots eller andre former for ikke-følelene entiteter, fordi mennesker føler for at være. Transhumanister benægter, at denne afgørende kvalitet i mennesker findes, og gør os dermed ikke mere følende end en robot.

Derfor er det vigtigt at gøre dette helt klart: Vi mennesker, er dyr, der består af mening. Vi er fortryllede skabninger, der værdsætter vores eksistens, hvilket ikke er det samme som at være en hjerne i en krukke.

I modsætning til maskiner, der kun simulerer bevidsthed, så er vi i stand til at skelne mellem det at være bevidste og indholdet af vores bevidsthed. I maskintermer ville dette være umuligt og absurd. Vores samtidige tænkning og handlen, sikrer at vores liv ikke er bestemt ved formelle procedurer af rationalitet. Mange af vores mest vigtige færdigheder, afhænger og skabes af, at vi er sammen med andre. Gennem fælleskaber påvirker vi vores omgivelser, hvorved vi er medskabere af alt, der eksisterer.

Sanserne skaber vore følelser som et basalt princip til selvkontrol og retning. Følelser er enten gode eller dårlig, enten lystfulde eller smertefulde. Følelser klargør for os, om noget er godt eller dårlig, og lærer os, hvad der er godt og ondt. Der findes ikke godt eller ondt udenfor sanserne.

Note:

Det Anti Transhumanistiske Manifest er udarbejdet af en gruppe forskere, primært østrigere, bla. prof. Sarah Spiekermann fra Wien.

Hør mere:

AFLYTTET AIAIAI: Mennesket har datapunkter maskiner aldrig vil forstå

Verden er gået amok i HYPE over kunstig intelligens så Aflyttet og dermed Anders Kjærulff har været i arkiverne og genfundet et indslag fra 2019 med Professor Sarah Spiekermann fra Wien Universitet og pakket det ind i den virkelighed, vi har nu.

Udsendelsen taler om teknologi, medier og kunstig intelligens – og om, hvordan Transhumanister har haft held med at definere vi mennesker som summen af information – men vil den opfattelse vinde i fremtiden?

Christiane Vejlø hjælper med at læse op.

Du finder udsendelsen her. Den varer ca. 60 min.:

Hør her en uklippet udgave af Anders Kjærulfs interview med Dr. Sarah Spiekermann:

Siden 2009 har Sarah Spiekermann været formand for Institut for Information Systems & Society ved Wien University of Economics and Business (WU Wien). Hun er en velanset forsker, forfatter, foredragsholder og rådgiver om digital etik. 

Læs mere her:

TRANSILLUSION
fra Overetagen, 19/06/2022

Kunstig intelligens baseret på Big Data må regnes som en illusion.

Hvorfor? Fordi enhver maskine er nødt til at operere ud fra de data, den har opsamlet. Og disse data er ude at stand til at indeholde det, der er allervigtigst for os mennesker og det uanset hvor mange sensorer, der indføres. Vores værdier, hvorfor vi smiler på et foto, etc. Tænker vi på vores partner, tænker vi på festen i går? Eller tænker vi på den person, der tager billedet? Det kan en maskine ikke vide, og derfor kan den ALDRIG være virkelig intelligent. Kunstig intelligens og Big Data er en gigantisk illusion.
Professor Sarah Spiekerman

6G, Internet of Bodies: Globalisterne vil ikke stoppe med at hacke mennesker

Menneskelig modellering – del 1