To nyere videnskabelige undersøgelser, viser at biers og andre insekters liv påvirkes af stråling fra mobilnetværket: FEWI-undersøgelsen, den største oversigtsundersøgelse om insekter og elektromagnetiske felter (EMF) til dato, kommer til denne konklusion:

“Ikke-termiske biologiske effekter af EMF på insekter er tydeligt blevet påvist i laboratoriet.”

Et feltstudie fra det anerkendte universitet i Hohenheim viser, at bier fra bistader med stråling fra mobilnetværk mister orienteringen og ikke længere kan finde tilbage til bistadet.

Forskerne advarer om, at bier og andre insekter ikke kan tåle den allestedsnærværende stråling og bliver skadet. Strålingsniveauerne for mobilmaster skal reduceres betydeligt, og udvidelsen af netværket for mobiltelefoner skal tilpasses på en måde, der er forenelig med naturen.

Verdens bi-dag den 20 maj

I 2018 proklamerede FN’s Generalforsamling den 20. maj som World Bee Day. Dermed understregede og anerkendte det internationale samfund udfordringen med nedgangen i den globale bi-bestand og det presserende behove for at beskytte bier. Det var Slovenien der havde indgivet ansøgningen på initiativ af den slovenske biavlerforening. Forslaget blev støttet af 115 lande, herunder alle EU-lande, Brasilien, Kina, Rusland og USA.
Se mere HER.

De aktuelle forskningsrapporter

Følgende negative biologisk effekter blev dokumenteret i undersøgelserne: forstyrret orientering, nedsat fertilitet, ændret metabolisme, oxidativt cellestress, øget mutationshastighed og DNA-skader, nedsat hukommelse.

• For bier dokumenterede University of Hohenheim nedsat orienteringsevne (homefinding) i marken (Treder et al., 2023), efter at bistader blev bestrålet i 7 uger. En strålingsværdi på 3.500 μW / m² blev brugt, der feks. forekommer i mobilmaster (500 W ERP-effekt), i en afstand på mindre end 100 m.
  
• Ifølge FECI-undersøgelsen forekommer der i laboratoriet effekter (uden andre stressfaktorer som pesticider eller mangel på blomster) fra 10.000 μW/m² (= mindre end 60 m fra transmissionsmasten). Grænseværdien i Tyskland (og bl.a. Danmark) er 10.000.000 μW/m².

Det stiller krav til vores miljøministre

Den tyske Diagnose:funk har på denne baggrund opfordret den føderale miljøminister Steffi Lemke til at bruge resultaterne af undersøgelserne som en mulighed for at opretholde eller endda udvide de radiofrie beskyttelseszoner for insekter. Det betyder:

1. Begrænsning af mobiltelefonstråling til maksimalt 100 μW/m². Denne værdi udledes af de videnskabelige resultater af FECI-undersøgelsen, Treder-undersøgelsen samt fastsættelsen af grænseværdier. Modtagning er mulig udenfor og for det meste også inde.
2. I naturreservater må der ikke bygges nye mobilmaster og de eksisterende må ikke udbygges. Insekterne har ikke brug for stråling, men rekreation.
3. Samspillet mellem elektromagnetiske felter og andre miljøforurenende stoffer skal undersøges.
4. Yderligere feltundersøgelser skal finansieres og udføres: Hvordan påvirkes insektpopulationer allerede af den nuværende infrastruktur?

Når det ikke længere summer af liv, er der dødstille. Helt bogstaveligt.

Det var overskriften i en artikel på DR. “Fortællingen om bien og blomsten skal tages seriøst”, hedder det i et åbent brev til fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen (V) fra Biavlerforeningen i anledning af biernes dag. Den største trussel er mangel på levesteder og mangel på føde, lyder det fra næstformand for Danmarks Biavlerforening, Alice Schou Nørgaard.

“Der er ikke nær så mange levende hegn, markskellene bliver nedlagt, og så får vi lavet en form for ørkener for de flyvende insekter. Derfor opfordrer vi ministeren til at give landbruget et incitament til at plante for insekterne”, forklarer Alice Schou Nørgaard.

Vores miljø og naturforeninger og NGO’er har stadig ikke taget ind, at elektromagnetisk stråling er en faktor, der skal tages med ind i regnestykket. Nogle steder kan det være et samspil med flere faktorer, mens nedgangen i antallet af insekter andre steder, f.eks. Krefeld i Tyskland, kun kan forklares ud fra opsætningen af mobilmaster.

USA: Mobilmaster i nationalparker og vildmarksområder

For nylig vedtog Repræsentanternes Hus et lovforslag, der vil fylde nationalparker og vildmarksområder med mobilmaster. Lovforslaget foregiver at “forbedre rekreative muligheder på og lette større adgang til føderal offentlig jord.” Det sker på trods af, som der står i artiklen fra Citizen Times:

“I næsten 20 år har biologer, der studerer trækfugle og vilde rugende fugle og bestøvere, dokumenteret, at radiofrekvensstråling fra mobilmaster er skadelig på tværs af hundredvis af arter af flora og fauna. Nedlæggelse af reder og reduceret overlevelse er dokumenteret blandt husspurve, hvide storke, halsbåndsduer og den truede nordlige skaldede ibis. Feltstudier af honningbier har dokumenteret navigationsproblemer og opgivelse af bistader efter placering af mobilmaster nær bikolonier og levesteder.“

Mere om forskningsartiklerne

Biologiske virkninger af elektromagnetiske felter på insekter: en systematisk gennemgang og metaanalyse
Alain Thill, Marie-Claire Cammaerts og Alfonso Balmor,  De Gruyter 23. november 2023

Open source: https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/reveh-2023-0072/html

Abstrakt

På verdensplan falder insekter med alarmerende hastighed. Blandt andre årsager spiller brugen af pesticider og moderne landbrugspraksis en stor rolle i dette. Kumulative virkninger af flere lavdosistoksiner og fordelingen af toksiske stoffer i naturen er kun begyndt at blive undersøgt på en metodisk måde. Eksisterende forskning indikerer en anden faktor af menneskeskabt oprindelse, som kan have subtile skadelige virkninger: den stadig hyppigere brug af elektromagnetiske felter (EMF) fra menneskeskabte teknologier. Denne systematiske gennemgang opsummerer resultaterne af undersøgelser, der undersøger toksiciteten af elektromagnetiske felter i insekter. Hovedformålet med denne gennemgang er at afveje dokumentationen for skadelige effekter på insekter fra den stigende teknologiske infrastruktur med særlig fokus på kraftledninger og mobilnetværket. Den næste generation af mobilkommunikationsteknologier, 5G, er ved at blive implementeret – uden at være blevet testet med hensyn til potentielle toksiske virkninger. Med menneskehedens søgen efter gennemgribende teknologi kan selv beskedne virkninger af elektromagnetiske felter på organismer i sidste ende nå et mætningsniveau, der ikke længere kan ignoreres. En oversigt over rapporterede effekter og biologiske mekanismer for eksponering for elektromagnetiske felter, som omhandler nye fund inden for cellebiologi, er inkluderet. Biologiske effekter af ikke-termisk EMF på insekter er klart dokumenteret i laboratoriet, men kun delvist i marken, så de bredere økologiske konsekvenser er stadig ukendte. Der er behov for flere feltstudier, men ekstrapolering fra laboratoriet, som det er almindelig praksis inden for økotoksikologi, berettiger allerede til at øge trusselsniveauet for miljømæssig EMF-indvirkning på insekter.

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

En række undersøgelser af effekten af kraftledninger på honningbier blev udført i 1970’erne og 1980’erne [111], [112], [113], [114], [115]. De fleste senere undersøgelser brugte Helmholtz-spoler eller andre spolesystemer i laboratoriet, hvilket gør det lettere at kontrollere de eksperimentelle parametre. Spoler producerer meget stærkere magnetfelter, men svagere (inducerede) elektriske felter sammenlignet med HF-EMF-kilder [116], [117], [118].

De frekvenser, der blev anvendt i HF-eksperimenter, var fordelt som følger: 55 % af HF-eksperimenterne anvendte frekvenser nær 900 MHz, svarende til GSM (2G) og LTE (4G) mobiltelefonstandarden. 8 % brugte 1900 MHz (DECT), 7,6 % brugte 1800 MHz, hvilket svarer til DCS (2G), og 3,6 % brugte 3.500 MHz, ligesom lavbånds 5G.

De biologiske effekter af LF- og HF EMF observeret i eksperimenter var klart forskellige (figur 5, 6 og 7), hvilket kan indikere forskellige biologiske mål for LF-EMF-spolesystemer sammenlignet med HF-EMF’er, og kan skyldes, at spoler normalt blev betjent med sinusbølge med alternativ strøm, mens HF-EMF-enheder brugte pulserende bæresignaler; RF-signalgeneratorer anvendte et pulserende signal i 21 % af forsøgene, et 50 kHz frekvensmoduleret signal i 17 % og et kontinuerligt sinusbølgesignal i 61 % af eksperimenterne. For HF-EMF var de observerede effekter for det meste skadelige med hensyn til deres effekt (57 %). Omkring en fjerdedel blev klassificeret som usikker effekt (såsom øget eller nedsat bevægelse). For LF-EMF’erne (133 forsøg) blev der observeret en adfærdsmæssig effekt i 29 % af forsøgene, i 12 % af forsøgene vedrørte effekten metabolisme, og i 11 % var reproduktionsevnen nedsat. For HF-EMF’er (238 forsøg) blev følgende tendenser observeret: nedsat reproduktionsevne i 37 % af forsøgene, ændret adfærd (18 %), oxidativt stress (10 %), DNA-skade (7 %) og nedsat udvikling (5 %). I 10 % af forsøgene kunne der ikke findes nogen effekt; Det højere tal end for LF-EMF (6 %) skyldes sandsynligvis, at flere HF-undersøgelser var feltstudier med basisstationer ved lave feltstyrker, og at det er lettere at finde signifikante resultater i laboratorieundersøgelser.

Ved hvilke feltstyrker forventes toksiske virkninger at forekomme hos insekter?

Når man ser tilbage på videnskabens historie, ser det ud til, at bivirkninger ofte er blevet rapporteret tidligt, men for det meste er blevet ignoreret – f.eks. i tilfælde af asbest, bly og cigaretter. Det har typisk taget årtier at forstå toksicitetsmekanismerne og for den officielle holdning at skifte. Det Europæiske Miljøagentur EEA har udarbejdet flere rapporter om dette emne under titlen “Late lessons from early warnings” [146, 147].

Seksogtredive af de femoghalvtreds HF-EMF-undersøgelser, der blev rapporteret i denne gennemgang, brugte feltstyrker lavere end 6 V / m (∼100 mW / m²), og 31 af disse 36 undersøgelser (86 %) fandt ikke desto mindre statistisk signifikante bivirkninger, der startede ved ca. 2 V/m og toppede omkring 6 V/m. Det er under de lovgivningsmæssige tærskler, der er fastsat af International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) (41 V/m eller 61 V/m over 2 GHz), og endda under de særligt strenge installationsgrænser, der kun findes i en håndfuld lande [94]. (Installationsgrænsen måles, hvor folk kan opholde sig i længere perioder, dvs. hjem, skoler, arbejdspladser og legepladser til børn.)

Panagopoulos et al. detekterede et bioaktivt vindue i en afstand på 20-30 cm fra GSM-mobiltelefoner, hvor effekttætheden svarede til 100 mW/m² (∼6 V/m), og hvor der allerede er observeret toksiske virkninger i Drosophila efter 1 minuts eksponering. Disse resultater er blevet gentaget flere gange [148], [149], [150]. Hvis dette generelt gælder for insekter, vil grænsen for toksiske virkninger være 100 gange under den nuværende ICNIRP-grænse (10 W/m² eller 61 V/m), som kun beskytter mod termiske virkninger (hos mennesker) og muligvis 1 000 gange lavere end de nuværende grænser for kronisk eksponering, dvs. 10 mW/m² eller 2 V/m (alle sammenligninger baseret på effekttætheder, dvs. energi pr. overfladearealenheder) [94]. En nylig undersøgelse fandt signifikante effekter på gentranskription og kromosomale abnormiteter ved hjælp af et WiFi-signal ved 4,8 mW / m² eller 1,35 V/m i Drosophila udsat i 9 dage [145]. Disse fund af biologiske effekter hos insekter, der starter ved ca. 2 V/m, indebærer, at de eksisterende normer skal revideres og skærpes for at medtage naturbeskyttelse/dyreliv.

Den nuværende omgivende effekttæthed er generelt stadig under 10 eller 100 mW/m² (dvs. 2 eller 6 V/m). En nylig undersøgelse målte værdier på 0,17-0,53 V/m i marken (0,1-0,8 mW/m²) [101]. Værdier hovedsageligt i området 0,5-1 V/m blev fundet omkring skoler på Kreta [151]. Landsdækkende målinger foretaget af det nationale observatorium for elektromagnetiske felter (NOEF) i Grækenland fandt gennemsnitsværdier højere end 1 V/m på 55 % af lokaliteterne og værdier over 2 V/m på 20 % af målestederne [152]. En nylig gennemgang viser effekttætheder fra 0,23 V / m i schweiziske boligområder til 1,85 V / m i et australsk universitetskvarter [86]. I byområder (UK), højst 150 mW/m² (7,5 V/m) og et gennemsnit på 25 mW/m² (3,3 V/m) blev målt (inklusive WiFi) [153]. Den franske “Agence nationale des fréquences” (ANFR) fandt et gennemsnit på 1,17 V/m ved 1.300 5G-basestationer, og forfatterne forventer en stigning på 20 % i de kommende år [154]. I Belgien, Italien, Schweiz, Rusland og Kina er installationsgrænsen 6 V/m (100 mW/m)²) for mobiltelefonbasisstationer, mens Tyskland, Det Forenede Kongerige, USA og mange andre lande overholder de meget højere ICNIRP-grænser [94, 155]. Der er for nylig blevet sat spørgsmålstegn ved ICNIRP-grænserne, da de er baseret på resultater fra mere end 20 år siden, og deres antagelser har vist sig at være falske [156]. Desuden er ICNIRP-grænserne designet til at beskytte mennesker og er ikke blevet testet med hensyn til deres tilstrækkelighed til beskyttelse af vilde dyr og insekter [157].

Defineret eksponering af honningbikolonier for simulerede radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF): Negative virkninger på homing evne, men ikke på yngeludvikling eller levetid
Manuel Treder et al. Science Direct 20. oktober 2023.

Open Source: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969723038342

Abstrakt

Urbanisering og den stigende brug af trådløse teknologier fører til højere emissionshastigheder for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) i befolkede områder. Denne menneskeskabte elektromagnetiske stråling er en form for miljøforurening og en potentiel stressor for bier og andre flyvende insekter. Byer har ofte en høj tæthed af trådløse enheder, der opererer på mikrobølgefrekvenser, som genererer elektromagnetiske frekvenser, f.eks. i 2,4 og 5,8 GHz-båndene, som almindeligvis anvendes af de trådløse teknologier. Hidtil er virkningerne af ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling på insekternes vitalitet og opførsel dårligt forstået. I vores eksperiment brugte vi honningbier som modelorganismer og analyserede virkningerne af definerede eksponeringer for 2,4 og 5,8 GHz på yngeludvikling, levetid og homing evnen under markforhold. For at generere denne stråling brugte vi en strålingskilde af høj kvalitet, der genererer en konsistent, definerbar og realistisk elektromagnetisk stråling, konstrueret til dette eksperiment af Communications Engineering Lab (CEL) ved Karlsruhe Institute of Technology. Vores resultater viser signifikante effekter af langvarig eksponering på honningbiers evne til at fouragere, men ingen effekter på yngeludvikling og voksne arbejderes levetid. Ved hjælp af denne nye tekniske struktur af høj kvalitet giver dette tværfaglige arbejde nye data om virkningerne af de udbredte frekvenser på vigtige fitnessparametre for fritflyvende honningbier.

5. Konklusion

De komplekse virkninger af radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) på insekter kræver øget opmærksomhed. Vores resultater tyder på, at der ikke er nogen dødelige eller meget åbenlyse virkninger på honningbiers sundhed, men RF-EMF fungerer som en subletal stressor, der reducerer honningbiernes succes og dermed genererer et tab af fodermænd. Denne desorientering forekommer kun i kolonier, der kontinuerligt udsættes for den testede og feltrealistiske RF-EMF, et signal, der almindeligvis bruges til Wi-Fi. RF-EMF påvirkede ikke andre vigtige fitnessparametre, såsom den generelle udvikling af sund yngel eller lang levetid. På grund af deres forskellige redehabitater og grader af socialitet kan vilde bier være mere modtagelige for negative virkninger af elektromagnetisk stråling. Disse videnshuller skal hurtigst muligt afhjælpes, da mange vilde biarter er truet af udryddelse. I vores globaliserede og sammenkoblede verden er få miljøer fri for elektromagnetisk stråling. Der er et presserende behov for en bedre forståelse af de subletale virkninger af eksponering for elektromagnetisk stråling på kommunikation, læring, hukommelse og udvikling af bier og insekter.

Læs mere her:

BEEFI Studiet og det stille forår: Interview med bi-forskeren Dr. Ulrich Warnke

Det stille forår – de elektromagnetiske felter skader insekter

Faktablad: Radiofrekvent stråling, dyrelivet og vores miljø

Hvorfor forsvinder insekterne? 

Et bestrålet klima

Den trådløse stråling kan skade dyrelivet